Hej Veganerforum

Du har jo fuldstændig ret. Eller dvs. næsten ret. For i din velmente opfordring glemmer du at tage højde for det levende væsens udvikling gennem spiralkredsløbet. (Jeg ved ikke, om du kender til de begreber, Martinus benytter i sin kosmologi, men ellers venter der dig store læseoplevelser).

I dette udviklingsforløb (fra mineral til plante, dyr, jordmenneske og senere det fuldkomne menneske) er kødspisning (og drab på medvæsner i det hele taget) en uundgåelig og uundværlig fase. En fase som ALLE er nødt til at gennemleve, før de kan blive veganere. (Og udvikliningen stopper faktisk slet ikke her - vi kommer også til at leve udelukkende af frugtkød, luft og senere ren energi, som andre også nævner i denne tråd).

Derfor er det vigtigt, at man som veganer forstår, at det langt fra er alle, der er I STAND TIL at nøjes med planteføde. For de fleste jordmennesker er det godt nok ikke et spørgsmål om, at de ikke kan (over-)leve uden animalske produkter. Det er snarere et spørgsmål om, at kødspisning m.m. er blevet så indgroet en vane, at de ikke bare kan vænne sig fra den - og måske vigtigere slet ikke har lyst til at vænne sig fra den - selvom dine argumenter er nok så gode.

Selv de bedste argumenter for veganisme (og frugtarisme og solernæring) kan nemlig ikke lukke alverdens pølsevogne, mejerier og minkfarme fra den ene dag til den anden. Det er et spørgsmål om udvikling, og udvikling tager tid. Men dine gode argumenter og din vejledning er et vigtigt skridt på vejen. Og med den rette forståelse for ALLE PARTER behøver der slet ikke blive stillingskrig mellem kødspisere og veganere.

Forståelse og tilgivelse er det eneste rigtige vej - men husk på, at vi lærer af de forkerte veje!

God vind!
Petersh

Ja.

- Men det kræver ikke andet end ét sæt tanker at være intolerant.

Alene det ikke at lade det være sig selv, er intolerance for mig at se.
Men der findes grader af intolerance ligsom med alle andre begreber:

Tanke, tale, handling.

Intolerance findes for mig af se helt klart i alle tre kategorier.
Syntes man at noget skal være anderledes end det er, slår man det jo ihjel i sine tanker.

Når at man fordømmer drab slår man ihjel fordi at man fordømmer verdensaltets arbejde og omformning af det levende væsen.

Man kan tage afstand, men jeg føler ikke personligt at jeg fundamentalt set har lyst til at fordømme noget. At jeg kommer til det, er en anden sag.

Et enkelt vredes udbrud indelukket eller udelukket slår jo myriader af liv ihjel.
Dette viser at tanker og følelser ikke er toldfrie, men så absolut dræbende.

Fordømmer man de mennesker som slår ihjel sender man elektriske bølger igennem verdensaltet som forværre deres livsoplevelse og glæde og hvor man i stedet burde bede for dem og sende dem lys og kærlighed. At sige at de handler forkert og fordømme dem, er jo fordømmelsen over Gud og verdensaltet og dens fuldkommenhed.

At tage afstand er en anden sag.
At tage afstand er at flytte sig selv væk i forhold til det som sker. Man flytter sig fra tilstanden, men ændre den ikke.

At fordømme er ikke at flytte sig selv væk fra det der sker, men det er at indgå i det der sker som en dommer over situationen. Man peger jo fingre af noget og kontakter dets signalværdi og dømmer den til at være forkert eller mindre rigtig.
Hvis vi tegnede situationen(et drab eksempelvis)symbolsk som en mørk sol med mørke stråler ville fordømmelsen være en af solens mørke stråle, altså en toltal del af mørket.
Den mørke sol med strålerne er identisk adskillelse fra helheden hvilket vil sige at der i fordømmelsen sker en adskillelse fra helheden, men at der i afstandstagen blot sker en bevægelse og observation af og i helheden.

Jeg mener helt klart at man er på nakken af nogen når man fordømmer deres handlinger. Om så det kun er ganske lidt i det inderste og allermest usynlige sjæleliv. At fratage nogen retten, foregår i sjælen, følelses og tankelivet, hvordan det udfolder sig i praksis er sekundært. Tanker er også praksis.

Fordi at nogle slår ihjel med deres ord, tanker eller væremåde giver det ikke mig retten til at ødelægge deres livs oplevelse, ved at gå imod og fordømme deres handlinger.

Det betyder ikke at jeg ikke kan tage afstand. Ved at tage afstand ser man jo netop tingende som de er. Men fikseret på materien og "det som er" ser man kun illusionen og lokaliteten.

At nogen ikke har problemer med at spise kød er jo loven i universet og nuets aktualitet, fuldkommenhed og garanti for at fremtiden og klodevæsenet kan blive skabt i guds billede efter hans lignelse.

At fordømme kødspisning eller noget som helst andet er at fordømme Gud, menneskeriget og næstekærligheden.

Ikke at jeg selv ikke fordømmer, jeg er måske den værste af dem alle. Jeg syntes at veganer.dk fordømmer og jeg dømte ham til en ostesang, billigt sluppet efter min mening. Men kort og kontant bang.. og nu snakker vi lidt intolerance..

Men jeg mener ikke at jeg er gal i teorien.

Hej Jacob

Hvor er det dejligt at læse dine indlæg igen. Tak! Dem har jeg savnet i den periode, hvor jeg ikke har været her i forummet!

Uanset om man fordømmer, eller man fordømmer fordømmelse eller fordømmer fordømmelse af fordømmelse - for det gør vi jordmennesker jo i tide og utide - så er det jo, fordi vi jordmennesker ikke selv er herre over vores væremåde. Var vi det, var jo slet ikke jordmennesker, men fuldkomne mennesker.

Vi jordmennesker bliver kun herre over vores væremåde, når vi bliver i stand til at samarbejde med LIVET (Gud, verdensaltet, X osv.). Vi kan ikke blive det alene, for når vi er alene, vælger vi Gud fra. Kun ved at forstå, acceptere og elske Guds love og natur, stopper vores fordømmelse af Guds love og natur.

Når vi fordømmer, sætter vi os simpelthen uden for Gud (og oftest sætter vi i vores uvidenhed endda os selv OVER Gud). Og så er det dømt - men ikke fordømt - til at gå galt. Kun dømt af Livets (eller Guds) love - for Gud fordømmer ikke, men vil pr. definition os alle det bedste, og dommen vil lære os at forstå Livets guddommelige kærlighedsnatur. Derved er der ikke længere noget som helst i hele livet at fordømme - for vi ser at ALT har en mening, ALT ER SÅRE GODT!

Verdammt!

Hej Peter,

Tak skal du ha det er jeg glad for at høre, og i lige måde.

Jeg har savnet dig!.. Og din retning på analyserne, dit perspektiv og stil.
Så jeg er glad for at du er tilbage, jeg håber ikke at du falder i søvn foran skærmen igen lige foreløbig også selvom jeg har skrevet et langt indlæg...

Som en kort bemærkning syntes jeg at det er blevet og har været lidt sværere at skrive som tiden går, både i forhold til at have lyst og gnist og til at verden og at man selv forandre sig og går igennem mange af de forskellige hunger og mættelses processer og herved møder sin kunnen og manglen på kunnen i en ikke særlig ringe grad.
Jeg håber fredeligt på et stærkt Martinus forum, i sær i denne tid hvor at internettet flyder over med idealister, profeter, guruer, kristuser og mere eller mindre fantastiske missioner, historier og teorier.
Jeg håber at MF og dets brugere vil centralisere analyserne og den virkelige og absolutte tolerance som det tredje testamente er (altså teoretisk set:) ).. Altså at vi kan komme ind på denne bog i sig selv og dens store slægtskab med videnskaben og Jesu bjergprædiken.
Jeg siger ikke at vi skal begynde at skrive på en bestemt måde, men jeg håber på denne bevægelse for min egen skyld.
Jeg håber på et udfordret og fast forum med analyserne i front, men mit håb er stille og frit..
..Vi ser på det.

Intolerance variere meget og jeg er glad for at vi tager det lidt op nu, for det er vel centralt i ethvert spørgsmål.

Det er interessant at se, når et menneske ønsker at verden skal se anderledes ud, men dybest set ikke ved at dets beboere skal forandre sig ved udvikling over tid og liv.
Krigere skal lægge deres våben fra sig og kødædere skal spytte kødet ud, vegetarer skal kaste mælken op og så skal vi leve trygt sammen i et nyt og mere tolerant samfund.
Vi skal spise superfood, bilerne skal køre på sol og afføring, vi får robotter og jetpacks, men ellers skal alt være ved det gode gamle samme som altid.. Idioter er stadigvæk idioter og vi kan stadigvæk hade dem og slå dem med store genmanipulerede øko-gulerødder.
Der er en generel opfattelse fra både materialister og troende at mentaliteten fundamentalt set ville være den samme.
Uanset hvad jeg troede på i dag, eller vidste eller havde læst mig til, ville jeg syntes at det ville være uhyggeligt at leve i en verden hvor at tolerancen blev udlevet som en ekstrem midlertidig vilje anspændelse i sindet hos den enkelte borger og ikke som et udslag fra hjertet.
Jeg vil ikke bryde mig om at leve blandt kødspiserens mangel på kød eller i krigerens savn af våben.
Det ragnarok vi ser i dag, ville i denne situationen få et komprimeret og syntetisk look og absolut abnorm tilsynekomst. Det ville hurtigt føre til en helt anderledes mere episk og syg undergang for menneskeheden der fra det ene øjeblik til at andet ville flå sig selv når at individerne ikke længere kunne opretholde den viljedrevet og mentale moral.
Man kan godt forestille sig en klode der får et for tidligt kosmisk glimt et sted i verdensaltet, der tror jeg situationen i nogen tilfælde ville matche sådan et scenarie, hvor at kærligheden er sat i verden som en spændetrøje.

Intolerance og tolerance er vel i virkeligheden ”forvandlings forståelse”. At det ikke blot er en ydre syns forandring af materiel forvandling, men en total ydre og indre stemningsforandring af det levende og ”døde”.
Det er ikke en solopgang man har oplevet tusind gange før eller en regelmæssig tur til havet.
Men det er øjnenes første solopgang og deres første kast ud over havet. Det er et barnligt og sårbart møde med naturen og ikke som hersker over den, uanset hvor meget man end måtte beherske.

Alting bliver nyt ifølge analyserne, men det siges at ”ting” ikke blot er ”fysisk” materiel men absolut også ”åndelig” materiel og at de fundamentalt set er ét. Og det er det som forskeren vel prøver at forstå, se og praktisere. Han ved mere og mere at den mentale eller spirituelle forvandling i sit grundfacit er lige så materiel som åndelig.

Som du siger Peter, vi kan ikke gøre dette alene..
Jeg tror at det er det vigtigste jeg kan erkende i mit jordmenneske liv.
At jeg ikke kan møde dagen fredeligt med dens glæder, modstand og anstrengelser uden jævnligt at opsøge kontakt til Guddommen. Jeg tror personligt at alt andet er en slags omvej.
Og det ene dunster af intolerance og det andet ikke. Jeg ønsker selv at arbejde rigtig meget med intolerancen af intolerancen.
Nogle gange når jeg ser nogle personer kritisere materialister, troende eller kødædere kan jeg fra tid til anden være hurtig til at tænke: lad dem nu være forhelvede og se på dig selv! De er jo ligenøjagtige som de skal være, skønne og fuldkomne. Men jeg tror vist at det er mig der skal arbejde med de to bjælker i hvert øje.
Men gradvist oplever jeg da også en større bedømmelse af at kunne se hvordan og hvorledes, uden et forhelvede da osse og pis! Men det er sjovt at arbejde med disse ting og hvordan at man må våge og bede lidt for at lade andre være i fred, ikke blot i handling men også i tale og tanke.

Jeg lader dit gode citat her stå for afrundingen:

Kærlig hilsen
Jacob

PS. Jeg vil lige nævne at overskriften på dit indlæg er fantastisk, en af de bedste jeg har set i MF'S historie. Sådan er det!

Måske det er min tur til at holde en lille pause

Kærlig hilsen
Jacob

Du har haft dine pauser. Nu skal der knokles igennem, Jacob! :p

Hahahahahahahahaha!!!

Puha... det var godt :p

Hehehehe.. den er stadigvæk god..

Dejligt..
Lige nu, er det et ret sjovt forum syntes jeg

Måske bare mere af det og så skip resten.

veganerforum
som sagt er jeg ikke uenig i de oplysninger
så jeg vil lige gøre mit i oplysnings tjeneste
et link fra en fra vegetarkontakt som har været så sød at sætte danske undertekster på

http://www.youtube.com/watch?v=7lklESe1pMs
vh lu