Man hører ofte intelligente mennesker sige, at de ikke finder det sandsynligt, at der findes en Gud. Samme mennesker finder det mere sandsynligt, at det er tilfældighed, som er altings årsag. De vil typisk sige: hvorfor skulle der være en skaber? Hvorfor kunne det hele ikke lige så godt bygge på tilfældigheder?
Vi kan prøve rent logisk at besvare spørgsmålet ved at undersøge disse menneskers påstand: Tilfældigheder kan være årsag til verden.
Hvis man skal finde ud af, hvad der menes med denne påstand, må man først gøre sig klart, hvad tilfældighed er for noget.
Nogen vil måske sige, tilfældigheder, det ved vi da godt hvad er, det er fravær af logik, fravær af lovmæssigheder. Hvis vi kan acceptere denne definition, kan vi videre spørge: Har vi så nogen erfaringer for, at tilfældigheder eksisterer?
Her vil mange sikkert sige, at der er utallige ting, som er tilfældige. Man kan fx. nævne lotterier, menneskers vilkår, krige, eksplosioner, evolutionen og ikke mindst kvantefysik.
Men både disse eksempler og alle andre, man kalder tilfældige, er det dybest set ikke, idet de dog som minimum er underlagt de fysiske naturlove, som videnskaben har konstateret. Man kan selvfølgelig sige at de er lokaltilfældige, idet de jo ser tilfældige ud ud fra et særligt perspektiv.
Men alle disse lokaltilfældigheder er altså kun tilsyneladende tilfældigheder. De kan derfor ikke tjene som eksempel på noget, der virkeligt er tilfældigt. Det ville svare til at bruge en tryllekunstners behændige demonstration af sine evner, som dokumentation for, at der kan dukke ting ud af den blå luft. Eller at påstå at "byggerodet" på en byggeplads er udtryk for tilfældighed, blot fordi man ikke har overblik over den plan, der ligger bag.
Det, vi skal finde, er ikke en relativ tilfældighed, men en absolut tilfældighed, for ellers er det netop ingen tilfældighed i absolut forstand.
Vi ved faktisk ikke om tilfældighed i absolut forstand findes. Det er det, vi må undersøge.
Intet kan være tilfældigt, så længe naturlovene er virksomme, idet naturlovene netop betinger den lovmæssighed, der umuliggør eksistensen af tilfældigheder i absolut forstand. Så hvis vi skal finde noget absolut tilfældigt, må vi tilbage til før naturlovene blev til.
Men hvad var der så før naturlovene? Det ved vi ikke. Hvis vi siger, at her er et eksempel på tilfældighed, vil vi jo bare have navngivet et ukendt fænomen med ordet "tilfældighed". Idet fænomenet er ukendt, har vi ikke belæg for at sige, at det så er udtryk for "tilfældighed". Man kunne ligeså godt antage, at det ukendte fænomen var udtryk for "Gud", altså for et "noget", der havde en skabeevne.
Vi har ikke erfaring med noget som helst i livet, der ikke er underlagt naturlove.
Men for at noget med rette kan siges at være tilfældigt, må det være noget, der ikke er underkastet nogen former for lovmæssigheder.
Spørgsmålet er om et sådant "noget" overhovedet eksisterer, når nu vi absolut ingen erfaring har med det.
De, der tror på tilfældigheder, tror altså i virkeligheden på noget, som de ingen som helst erfaring har med.
Hvis denne tro alligevel er rigtig, må det ligeledes betyde, at lovmæssigheder kan opstå et sted, hvor der ingen lovmæssigheder eksisterer, eller med andre ord: noget kan komme ud af ingenting. Det har vi heller ingen som helst erfaring for. Vi har udelukkende erfaringer for det modsatte.
Men for at en tro eller teori kan blive en hypotese, må den begrundes med ting, man har erfaringer for, som kan sandsynliggøre teorien. Hvis ikke udgør den kun et tomt postulat.
De, der tror på tilfældigheder, siger tit, de ikke kan tro på, at Gud har skabt verden, fordi de mener, at det er mirakeltro og derfor uvidenskabeligt. Men de ser ikke, at deres tro på tilfældigheder er baseret på et endnu større mirakel: nemlig at noget skal blive til af intet.
Men hvad med dem, der tror på Gud? Tror de ikke også på noget, som vi i almindelighed ingen erfaringer har med? Ikke helt. For hvad vil det sige at tro på, at Gud er årsag til verdens skabelse? Vil det ikke sige at tro på et "noget", der er hensigtsmæssigt, som er lovbundet. Og er det ikke netop sådan, at alt, hvad vi har erfaring med - ikke mindst takket være videnskaben - har vist sig at være lovbundet og hensigtsmæssigt. Vi har altså udelukkende erfaring med noget, som er hensigtsmæssigt og lovbundet og ingen erfaring med det modsatte i absolut forstand, nemlig tilfældighederne.
Vi har altså valget mellem
- at tro på, at årsagen til virkeligheden er "noget" som er af samme natur som det vi har erfaringer med, nemlig lovmæssige skabelser, dvs. teorien om Gud [/*:m][/list:u]
eller- at tro på, at årsagen til virkeligheden er "noget" som er af modsat natur, som det vi har erfaringer med, dvs. teorien om tilfældigheder.[/*:m][/list:u]
Rent logisk må det være den tro eller teori, der er bedst begrundet, der er den sandsynligste, ligesom en tro, der er ganske ubegrundet, må siges at være ubrugelig som en videnskabelig hypotese.Troen på et "lovmæssigt noget" eller en Gud, bekræftes altså empirisk i den lovmæssighed, vi finder i naturen. Medens troen på et tilfældigt "noget" ikke finder empirisk bekræftelse nogen steder.
Troen på tilfældighed er altså skrigende ulogisk, da den er helt uden begrundelse!
Det tror jeg ikke, de tænker på, de der siger, at universet da ligeså godt kan være opstået ved et tilfælde...
KH
Jan
- at tro på, at årsagen til virkeligheden er "noget" som er af modsat natur, som det vi har erfaringer med, dvs. teorien om tilfældigheder.[/*:m][/list:u]
Kære Jan!
Jeg kan forstå på dit brev, at du gerne vil have lidt modspil i denne forsamling, som sikkert er ganske enig med dig.
Min storebror, som er materialist, ville kunne fortælle dig, at fordi en hypotese er logisk, betyder det ikke, at den er sand. Og den er heller ikke sand, fordi man ikke kan opstille en bedre hypotese.
En materialist vil gribe Gud på fersk gerning i at skabe, før han tror på denne mulighed. Indtil da vil han lade spørgsmålet stå åbent. Når han taler om "tilfældigheder", betyder det bare, at han endnu ikke er nået til en forklaring. Han lader spørgsmålet stå åbent, og skulle der en dag vise sig en bedre forklaring end lige "tilfældighed", så griber han gerne den. Men han accepterer ikke Gud som et indiciebevis. Der skal mere til.
Omvendt vil han sige til dig og mig, at vi bider os fast i en løsning på livsmysteriet, fordi vi på forhånd har taget stilling til spørgsmålet. Vi kan ikke leve uden at tro på en mening med vores liv. Vi er kort sagt prisgivet vores ønsketænkning. Selv føler han sig langt mere large og frisindet, langt mere tolerant og åben for nye idéer.
Er han i humør til det, vil han måske beskylde os for fundamentalisme og snæversynethed. Han vil sige, at han udmærket forstår os, fordi han ikke udelukker, at vi har ret. Mens vi derimod ikke forstår ham, fordi vi på forhånd har låst os fast i vores egne ønsker. Derfor er vi på en måde uvidenskabelige, vi er ikke uvildige og ikke ærlige sandhedssøgere. Vi går blot efter det, der nu tilfældigvis (!) passer i vores kram.
Ja, kære Jan, sådan ville min bror nok svare på dit brev. Selv er jeg fuldstændig enig med dig, selv om jeg nok vil give min bror ret i, at når jeg er enig med dig, så er det fordi, det passede i mit kram.
kh Søren
Kære Jan og Søren,
Nu genta'r Jeg mig selv, (tråd ; tilfældighed)
år inden Jeg kendte til Martinus, havde Jeg gennemskuet
det der er bag begrebet tilfældighed,
og indført begrebet 'tilfældighedernes forudbestemthed'
til mine kolleger, sagde Jeg, hvis De kunne påvise en tilfældighed, så ville Jeg afvise (forklare) den til enhver tid,
der var ikke nogen der påviste noget,
De kunne godt fornemme at det ikke bare var noget, Jeg 'troede',
så uanset om det er Søren's bror, eller hvemsomhelst, der kan 'påvise' en tilfældighed, så bliver De hurtigt træt af at høre mig fortælle noget som De udmærket ved i forvejen, og det er jo noget alle ved,
ja, men man skal lige se, forstå, tænke det først,
og jo bedre man forstår det, jo bedre vil man også være til at forklare det,
for Søren's bror er Livet mere konkret, end 'Gud',
der er Livet's navn,
Kærllg hilsen
'Det Noget' der hedder Holger,
det der er bag begrebet tilfældighed,
og indført begrebet 'tilfældighedernes forudbestemthed'
til mine kolleger, sagde Jeg, hvis De kunne påvise en tilfældighed, så ville Jeg afvise (forklare) den til enhver tid,
der var ikke nogen der påviste noget,
Kære Holger!
Hertil ville min ærede bror sige, at heller ikke han tror på tilfældigheder. Tværtimod tror han på, at alt kan forklares, men så langt er videnskaben endnu ikke nået. Hans optimisme hvad naturvidenskaben angår er langt større end din og min.
Endvidere ville han sige, at det ikke tilkommer ham at forklare, hvorfor noget er tilfældigt. Ordet indikerer bare, at han på nuværende tidspunkt ikke kan give en forklaring. Skulle du eller jeg kunne give ham den, lytter han gerne. Og du har fuldstændig ret i, at for ham er livet noget langt mere konkret (til at tage og føle på) end det er for os, der hælder vores hoveder til åndsvidenskaben.
kh Søren
Kære Søren!
Jo tak, gerne. 
Det har din storebror jo ganske ret i. Den bedste hypotese er ikke nødvendigvis sand. Omvendt kan man heller ikke udelukke, at hypotesen er sand.
Men normalt efterforsker man jo den mest sandsynlige hypotese, netop for at få den be- eller afkræftet.
Vi har 3 muligheder. Teorien om:
1. tilfældighed.
2. Gud/lovbundethed
3. noget ukendt andet.
Da pkt. 3 ikke er en reel operationel teori, men bare en åbenhed for, at vi måske opdager en bedre teori, end dem vi har nu, så har vi tilbage kun 2 reelle muligheder:
1. Tilfældighed
2. Gud/Lovbundethed
Da teorien om Gud er den bedst begrundede, jævnfør mit tidligere indlæg, er det ejendommeligt, hvis man så ikke vil efterforske den.
Man afviser normalt ikke at undersøge en teori med begrundelsen, at der er mulighed for, at der dukker en bedre teori op. Den mulighed er jo teoretisk altid til stede. Så hvis den begrundelse skulle hindre os i at forske, så kunne vi aldrig forske.
Hvis din bror derfor kan acceptere, at teorien om Gud indtil videre er den mest sandsynlige, vi har, så undrer det mig, at han i dette tilfælde ikke er tilhænger af den sædvanlige videnskabelige praksis, nemlig at efterforske teorien, at "kigge i mikroskopet", for at be- eller afkræfte teorien.
Hvis din bor ikke finder teorien om Gud, som den mest sandsynlige, må det enten skyldes
1) at han mener at det er teorien om tilfældighed, han finder mere sandsynligt, og han mangler da at argurmentere for denne som den mest sandsynlige
eller
2) at han har en helt 3. teori, og han mangler da at fremlægge denne og ligeledes argumentere for den.
Hvordan kan det være udtryk for tolerance eller videnskabelighed ikke at være villig til, at ville undersøge den bedst mulige teori, som man i øjeblikket har?
Hvad din bror mener om folk, der er i gang med at efterforske om teorien om Gud holder, er videnskabeligt set ganske uinteressant.
KH
Jan
Vi har 3 muligheder. Teorien om:
1. tilfældighed.
2. Gud/lovbundethed
3. noget ukendt andet.
Enig!
1. Tilfældighed
2. Gud/Lovbundethed
Det tror jeg ikke, min bror vil give dig ret i. Forklaring følger:
Jeg forestiller mig, at man skal være religiøs for at tage denne teori alvorligt. Er man ikke religiøs, ser man sig om efter noget andet. Jeg går ud fra, at du og jeg er vældig religiøse, eftersom vi med stor appetit går i gang med at læse Det Tredie Testamente på over 6000 sider. At være religiøs betyder jo "at forbinde sig med Gud" - eller som Martinus kalder det - at være optaget af "den kosmisk, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn".
Jeg tror, man vil være tilbøjelig til at undersøge den teori, man finder mest interessant. Man går - som Martinus siger - efter det, man kan bruge, og lader resten ligge. Det samme gør du og jeg jo også med vores religiøsitet.
Det er en god metafor, Jan. Du og jeg ser noget i mikroskopet, som min bror ikke ser.
1) at han mener at det er teorien om tilfældighed, han finder mere sandsynligt, og han mangler da at argurmentere for denne som den mest sandsynlige
eller
2) at han har en helt 3. teori, og han mangler da at fremlægge denne og ligeledes argumentere for den.
Hvordan kan det være udtryk for tolerance eller videnskabelighed ikke at være villig til, at ville undersøge den bedst mulige teori, som man i øjeblikket har?
Han vil sikkert sige, at han ikke er religiøs.
Så lader vi det ligge.
kh Søren
Kære Søren!
Ja, logik kan diskuteres. Det skyldes, vi har forskellige former for logik. Og det er så den, der har den højeste, der må forstå, at de andre ikke kan forstå ham. De der besidder lokallogik, må ud fra denne logik, nødvendigvis mene at enhver anden logik er forkert, uanset om den rent faktisk er det.
Det er altså ikket tilstrækkeligt at have de sandeste argumenter, men man skal have dem, der er modtagelighed for, hvis man skal påvirke andre.
Man skal have erfaret at lokallogikken er lokallogik, før man dropper den til fordel for verdenslogikken. Og det er vidst en gradvis proces...
KH
Jan
Hvad med alle de steen, Metoerer der fare rundt derude både dem vi kan se og dem vi ikke kan se, om dem siger videnskaben at de bevæger sig tilfældigt..
VH
ASC
VH
ASC
Det gør de jo tilsyneladende også. Der er jo mange såkaldte kaotiske eller tilfældige processer. Computere laver også såkaldte tilfældige tal. Men her er det en algoritme, der laver dem. Det er altså ikke rigtigt tilfældigt.
Det er, når man ikke har overblik over alle de kræfter, der påvirker en proces, at man siger, den er tilfældig, fordi det ser sådan ud. Men dybest set har det intet med tilfældighed at gøre. Det er blot udtryk for manglende overblik.
KH
Jan
Du vil altså vove den påstand at rendom data som en PC kan lave ikke er tilfældige men er noget vi ikke kan forudse fordi vi ikke har de evner ?
Blåt fordi vi ikke har overblikket over hvad ?
Hvis vi kendte alle tal og kendte alle de muligheder som den kunne sættes sammen på så kunne vi også se at det ikke er tilfældigt..
?
Er det din påstand..
For det må da være en påstand da den ikke kan efterregnes..
Så det vi ikke forstår er ikke tilfældigt men er forudbestemt men det kan vi ikke se fordi vi ikke kan forstå det.
Er den ikke lidt letkøbt ?
Bibelen Kong Salemon siger alt er tilfældigt ?
Og han skulle være en meget klog mand ?
VH
ASC
Man skal have erfaret at lokallogikken er lokallogik, før man dropper den til fordel for verdenslogikken. Og det er vidst en gradvis proces...
Kloge ord, Jan!
Iflg. Martinus er det os to og andre folk her på forum, der har Verdenslogikken. Så der er jo ikke noget at sige til, at vi er vældig glade for Martinus.
Det tror jeg såmænd også, at min ærede bror kan forstå.
kh Søren
Blåt fordi vi ikke har overblikket over hvad ?
Hvis vi kendte alle tal og kendte alle de muligheder som den kunne sættes sammen på så kunne vi også se at det ikke er tilfældigt..
?
Er det din påstand..
For det må da være en påstand da den ikke kan efterregnes..
Ja, det er helt rigtigt, bortset fra at påstanden er meget nem at efterregne. Du kan nemlig gå hen på biblioteket og bede om et bog, der beskriver hvordan computere laver såkaldte tilfældige tal eller "random numbers". Det foregår ligesom med alt andet i computere vha et program, der igen er en sekvens af instruktioner til computeren om, hvad den skal gøre. Der er mange forskellige måder, at lave et sådant program på, men fælles for dem alle, er, at de ikke har noget med virkelig tilfældighed at gøre. Det er blot avancerede regnestykker.
Er den ikke lidt letkøbt ?
Hvis du spørger Martinus er alt ikke forudbestemt, idet meget er underlagt den frie vilje. Så vi kan sige det er vilkårligt, forstået i betydningen et udslag af et levende væsens frie vilje. Men det er ikke tilfældigt, hvilket blot vil sige, at der er en eller flere årsager, der kan forklare tingene.
Videnskaben vil ikke kunne godtage Martinus påstand om, at det er levende væseners fri vilje, der er årsagen til alle ting, men den går ud fra at der til enhver aktion er en reaktion - altså at enhver virkning har en årsag, den vil blot ikke acceptere at årsagen, skulle være et levende væsens vilje.
Og han skulle være en meget klog mand ?
Det ved jeg ikke noget om. Men fordi man er meget klog, behøver man jo ikke at have forstand på alt, hvad man udtaler sig om.
KH
Jan
[move]Jeg kom lige tilfældigt forbi 
[/move]
Som Jan siger, findes der kun to mulige livsanskuelser basalt set:
1. Tilfældighed og kaos
2. Lovbundethed og planmæssighed
Det er et 'enten eller' - ikke et 'både og'. Der kan i universet ikke være et område som fungerer tilfældigt og et andet der fungerer lovbundet. For denne tilfældighed ville så skabe kaos i den lovbundne del - som så ikke vil være lovbunden mere. Så enten er absolut ALT tilfældighed og kaos eller så er absolut ALT lovbundet og planmæssigt. 
Hvis vi nu studerer vores omverden, menneskene, naturen m.v.. Synes ikke størstedelen at de "kortlagte" livsytringer at fungere planmæssigt efter nogle love? (døgnets kredsløb, årstiderne, fødsel - død, jordens kredsløb om solen)
Eksisterer der ikke kun tilsyneladende tilfældigheder, som blot forekommer tilfældigt fordi vi ikke har opdaget plan/loven bagved : Tyder ikke mere og mere på, at der ligger en plan bagved det hele, at alt fungerer efter nogle bestemte love? Er det ikke også det, som er videnskabens fornemmeste målsætning, at forklare og kortlægge alt i livet!
Hedder det ikke også, der kan ikke falde en fugl til jorden noget sted i verden uden at det er en del af Guds plan og alle hovedhår er talte. 😮
KH...Anette
Tyder ikke mere og mere på, at der ligger en plan bagved det hele, at alt fungerer efter nogle bestemte love? Er det ikke også det, som er videnskabens fornemmeste målsætning, at forklare og kortlægge alt i livet!Sandt nok, Anette! Naturvidenskabernes opgave er bl.a. at forudsige, hvad der vil ske. En af de største landevindinger, der har fundet sted inden for de sidste år, er faktisk 5-døgns prognoserne for vejrmeldingerne. Man forsøger at beregne ud fra kendte parametre.
Set med de kosmologiske briller er den store parameter, at alt er såre godt. Eller sagt på en anden måde, at alt i den sidste ende vil blive til gavn og glæde for alle levende væsener.
Det er da en forudsigelse, som vil noget. Men faktisk er det muligt at angive de parametre, som denne forudsigelse hviler på. Martinus opregner dem til tallet 63 og kalder dem "livssubstanser".
Og samspillet mellem dem kalder han "livsmysteriets løsning i 12 grundfacitter".
Så kom ikke og sig, at Martinus' verdensbillede ikke er videnskab!
kh Søren
Hej min kære stjerne, dejligt at have dig tilbage :-*
Ja, Martinus og den etablerede videnskab er jo (heldigvis) enige i hvad angår, at alt kan forklares ved naturlove. Martinus går dog videre og siger, at ligesom den fysiske materie er baseret på naturlove, så findes der også naturlove for den åndelige materie. Og dette område vil videnskaben med tiden bevæge sig ind i.
Hvor videnskaben stopper ved at alt er aktion-reaktion eller årsag-virkning (de stopper ved livsfacit nr. 2), så går Martinus videre, som bla. beskrevet i livsmysteriets grundfacit 3,4, og 5 (ud af 12):
Herefter kan du ikke undgå at måtte erkende, at dette "Noget", hvilket vil sige din organisme og alt, hvad der ellers er med til at udgøre hele din
fremtræden, er en afsløring af "Årsag" og "Virkning". Denne fremtræden er et ocean af virkninger af forudgående årsager. Dette ocean bliver igen
årsag til virkninger, der atter bliver årsag til nye virkninger og således fremdeles.
Grundfacit 3:
Derefter må du erkende, at denne årsags- og virkningsudfoldelse er planmæssig. Den skaber logiske resultater. Til sådanne resultater hører fx. dine øjne, hænder, fingre, huden, hårene, blodet, muskulaturen, skelettet, samt alle organer, kirtelfunktioner, væksten fra fosterstadiet og helt frem til den modne tilstand. Ja, der findes ikke en eneste normal funktion, der ikke opfylder et nyttigt formål eller en hensigtsmæssig plan.
Grundfacit 4:
Men når det således er en kendsgerning, at din fremtræden eller manifestation består af planmæssige detaljer, bliver "Tænkning" og dermed
"Bevidsthed" eller "Liv" ligeledes til kendsgerning, thi planskabelse er det samme som idéskabelse, og idéskabelse uden tænkning er en umulighed.
Grundfacit 5:
Men i kraft af denne grundfacits urokkelighed bliver du nødsaget til at måtte erkende en "Tænkers" eller "Idéskabers" nærværelse, thi idéskabelse
eller tænkning kan kun eksistere som en egenskab ved "et levende Væsen".
... Så Martinus fortsætter der, hvor videnskaben er stoppet op, eller er nået til - og på den videre vej ender vi lige i Guds favntag og får et stort kram Han burde have en Nobel-pris for sine livsmysteriets 12 grundfacitter, de er fantastiske.
KH...Anette
Tak for din velkomst, Anette. Jeg kvitterer med en hurtig oversigt over:
LIVSMYSTERIETS LØSNING I FORM AF 12 GRUNDFACITTER
1. Verdensaltet er altomfattende,
2. og her gælder ÅRSAGSLOVEN,
3. der overalt i sit slutfacit udløser sig i FULDKOMMEN SKABELSE,
dvs. skabelse til gavn og glæde for alle levende væsener,
4. og en sådan må nødvendigvis være ensbetydende med planmæssighed og
logik, der må antages kun at kunne bero på intelligens, og dvs.
BEVIDSTHED.
5. Men bevidsthed kan jo kun tænkes at forekomme i forbindelse med
begrebet: "DET LEVENDE VÆSEN",
6. som vi konstaterer, lever i oplevelsen af sig selv som JEG og af
sine omgivelser som DET,
7. - en oplevelse, som det selv skaber (hvem ellers?) i kraft af sit
JEG (hvad ellers?), der sammen med alle andre JEGer åbenbart
bliver den ÅRSAGSLØSE ÅRSAG til alt, hvad der kan opleves som DET,
og dvs. til hele den skabte årsags- og virkningskæde.
8. Da JEGet således er "hævet" over skabelses-processerne, må det
åbenbart selv være uskabt, og det vil altså sige - evigt! Det
samme må nødvendigvis også gælde "skabe-evnen" og
"organisme-princippet", to ledsageprincipper, som JEGet umuligt
ville kunne komme i besiddelse af uden at have dem i forvejen. Det
levende væsen er altså et EVIGT TRE-ENIGT PRINCIP.
9. Vi konstaterer endvidere, at dette princip kommer til udfoldelse i
form af mikro-, mellem- og makrokosmos eller som levende væsener
inden i levende væsener, et "LIVSENHEDS-PRINCIP", der nødvendigvis
må gælde i en uendelighed af kosmos'er opad i det store såvel som
nedad i det små. I dette samlede eller totale, evige og uendelige
verdensalt ser vi nu muligheden for at genfinde den gennem alle
tider søgte og tilbedte "Guddom", i hvis billede eller analogi vi
som tre-enige principper alle er skabt.
10. Vi konstaterer også, at al oplevelse beror på sansning af
kontraster og tillige, at al manifestation (herunder manifestation
af oplevelse) beror på princippet: "sult og mættelse". En evig
evne til at opleve og en evig trang til at manifestere sig kræver
åbenbart også en evig fornyelse. Denne fornyelse og dermed
udødelighed garanteres ved det evige, KOSMISKE SPIRALKREDSLØB, som
Martinus nærmere redegør for i sine bøger.
11. Når årsagsloven i sit slutfacit netop via de levende væseners JEG,
vilje og bevidsthed udløser sig i fuldkommen skabelse (se punkt
3), så skyldes det virkningerne af "SKÆBNE- ELLER KARMALOVEN",
der fungerer som årsagslov for al "skæbnedannelse" og betyder, at
som man "sår", må man "høste", hvilket igen vil sige, at man
urokkeligt bliver sin egen skæbnes absolut eneste virkelige ophav.
12. Da al skabelse og dermed også de levende væseners væremåde i sit
slutfacit således ikke kan undgå at blive til gavn og glæde for
alt og alle, må universets grundtone være kærlighed og kosmisk
bevidsthed en realitet. ALT ER SÅRE GODT!
Og her er et forsøg på en videnskabsteoretisk inddeling:
Axiomer = 1, 2 og 3
Deduktioner = 4, 5, 7 og 8
Empiri = 6, 9 og 10
Ad hoc modification = 11
Konklusion = 12
Hermeneutisk cirkel (= M-analyse): 12 = 3 (M: afslutningsfacit identisk med begyndelsesfacit)
Naturvidenskab: 1 + 2
Åndsvidenskab: 1 + 2 + 3
kh Søren
Kære Søren,
De forskellige kommentarer, som du skriver din storebror kunne finde på at komme med, fx at din bror ikke opfatter sig selv som religiøs, og af denne grund ikke vil forske i noget, der har med Gud at gøre, er naturligvis forklaring på hvorfor, han gør som han gør, men ikke et argument, der taler imod logikken i mit indlæg, nemlig:
at der logisk set kun skulle kunne være 2 muligheder:
enten er årsagen til verden noget der er lovbundet
eller også er det noget, der ikke er det.
Det giver vel ikke logisk mening at sige det både er lovbundet og ikke lovbundet.
Dernæst at vi udelukkende har erfaringer med noget der er lovbundet, og at det derfor vil være et ubegrundet postulat at tro på tilfældighed.
At man så kan have personlige grunde til at man ikke ønsker at forske i en teori om Gud, har vel sådan set ikke noget med logikken i det ovenstående at gøre?
KH
Jan
Der er der ikke noget der er tilfældigt,
eks. jeg kommer "tilfældigvis" til af snuble over en kantsten, , det var da et tilfælde, , nej, for det var jo mig selv der var uopmærksom 😮
Altså alt hvad der sker, sker pga. en årsag - -
Årsag - Virkning
Jeg var uopmærksom = orsag
Jeg snubler = virkning
Ligeledes kan man så sige at der jo også er en årsag til jeg var uopmærksom osv.
Sådan forstår jeg det ihvertfald
Hvorfor mener du ikke det, Jan? Det er jo trods alt den opfattelse ethvert ikke-religiøst menneske har. I modsat fald var det jo netop religiøst. Du skriver senere, at vi kun har erfaringer med det lovbundne. Det er også en erfaring, som du ikke deler med alle mennesker. Kun de religiøse vil sige, at alt er lovbundet og ligger i Gudfaders hånd.
kh Søren
Ps.: Du må undskylde, at jeg har været så længe om at svare.
Axiomer = 1, 2 og 3
Deduktioner = 4, 5, 7 og 8
Empiri = 6, 9 og 10
Ad hoc modification = 11
Konklusion = 12
Hej Søren.
Kan du give et par stikord over hvad disse begreber betyder? Jeg skal muligvis snart skrive en lille opgave om M (på seminariet) og så var de måske meget gode at have i baghovedet.
KH Flemming.
Skriv et svar