Kære Dust,

Vel mødt her i MF, det kan se ud som, at det er noget, udledt af Ole Therkelsen's nye bog,
'Martinus Darwin & Intelligent design',
det kan godt kræve en meget lang forklaring at gå i detaljer med dine korte klare spørgsmål,
de korte svar overordnet set,
1, generne er en 'ydre' forlængelse af talentkernerne,
2, både ja og nej,
3, nu og her, hele tiden,
det giver nok mere en ide' om arten af svar, end et egentligt svar,
det er nok nødvendigt med et nærmere studie af Martinus analyser,

der er evige og midlertidige talentkerner, det er 'De Evige Talentkerner' (DET) der er af total åndelig natur, ikke skabte, der er 'roden' til 'de midlertidige talentkerner',

men for at få det 'lidt ned på jorden', så ved Vi jo at, 'Øvelse gør Mester', øvelse og mester er et dynamisk samspil, der er flettet sammen, står i forbindelse, ligesom øvelse og 'den hårde hud',

mesteren er Jeg'et, øvelse er bevidsthed, den hårde hud er kroppen,

Jeg'et er bag bevidstheden, bevidstheden rummer talentkernerne, gener og fysik, er en forlængelse/fortættelse af, og samspil med bevidsthed/talentkerner,

et foreløbigt bud,

Kærlig hilsen
Holger

Tak for det foreløbige svar.

Vi er på internettet, man betaler ikke per bogstav, så I kan roligt give et mere udførligt svar.

Hvad menes der med at gener er ydre forlængelse af talenterkerne? Kan man på nogen måde måle tilstedeværelsen af disse kerner?

Hvordan kan man både måle og ikke måle talentkernerne? Jeg kan jo læse, at de er elektriske, og vi kan trods alt måle elektriske felter.

Foregår mutationerne hele tiden i hele kroppen?

Mvh Dust

Hej Dust.

Vi er inde på meget teknisk stof, som jeg ikke kan svare udtømmende på, men vi kan måske stykke noget sammen, hvis vi er flere der bidrager.

Ved undfangelsen kan et disinkarneret væsen kun inkarnere i dette nye væsen, såfremt talentkernerne hos det disinkarnerede væsen er på bølgelængde med de fysiske gener hos dette nye væsen. Dette garanterer, at en disinkarneret hund ikke kan inkarnere som et menneske, men også, at et menneske ikke bliver født til en fysisk krop, som det ikke nogenlunde harmonerer med.

Talentkernerne tilhører ikke den fysiske del af væsenet, og kan således ikke måles med fysiske måleinstrumenter. Som jeg har forstået det, er springet fra de fysiske organtalentkerner til de egentlige fysiske organer af et sådant omfang, at der kræves et mellemled. Generne er et sådant mellemled.

Med hensyn til mutationer så ved jeg ikke på stående fod noget om dette.

Men talentkernerne påvirkes selvfølgelig gennem den levevis vi udøver (Martinus kalder det A-, B- og C-stadiet), og hvis generne er et mellemled mellem talentkernerne og de fysiske organer, så er der vel ingen tvivl om, at der sker mutationer i forbindelse med vores daglige liv. Hvis talentkerne behøver generne som koblingsled til den fysiske organiske, så må dette koblingsled jo virke begge veje?

Men så er talentkernerne vel ikke elektriske, som Ole Therkelsen skriver, for vi kan jo måle elektricitet?

Skal det forstås sådan, at talentkernerne muterer forskellige organer på forskellig måde? Det burde man jo kunne måle med almindelige molekylærbiologiske metoder.

Kære Dust,

'Det Levende væsen's (X's) grund-analyse er X1-X2-X3,
dvs, 'skaber', 'skabeevne' og 'skabelse/skabt', eller 'Jeg'et, bevidstheden og organismen/materien,
de tre X'er er et evigt uadskilleligt 'sæt' af realiteter, Vi samlet set kender som 'det levende væsen,

X1/Jeg'et/skaberen er det evige uforanderlige faste 'punkt',
X2/Bevidsthed/skabeevnen er 'bevidsthedsprincippet', der i sig selv er evigt uforanderligt,
her må Vi skelne mellem den 'samlede' bevidsthed og den 'aktive' side, Vi kender som 'tænkningen',
tænkning er bevægelse,
(en vigtig del af -) X2's grundanalyse er 'grundenergierne', 1-7, den 7'ende er selve det evige 'fundament' som de 6 evige 'søjler'/grundenergier 1-2-3-4-5-6 hviler på, udspringer af,
Martinus taler om de tre materie-dannende grundenergier 1-instinkt, 2-tyngde, 3-følelse,
(samt de tre bevidsthedsbærende grundenergier 4-intelligens, 5-intuition, 6-hukommelse)
'instinkt' (automatik) er den realitet/funktion, der holder tyngde/varme og følelse/kulde i et evigt spændingsforhold, det er spændingsforholdet mellem varme og kulde, der opretholder, er grundlaget for elektricitet,
der igen er frekvenser,vibrationer, bølgelængder, som Vi i en fortættet udgave kender som stof,
fra det fineste 'tankestof', til den grove ende, kulstof/diamant,

man vil nå til en grænse for hvor langt man rent fysisk ved hjælp af apparater kan måle elektriske bølgelængder, herfra må man anvende 'den psykiske evne', (over- el. fin-fysisk sansning)
her er dog også den grænse, at man ikke kan sanse de evige talentkerner direkte, men kun indirekte via 'virkningen' af disse, ('særlige karakteristika',realiteter,elektricitet/stof)
da sansning i sig selv er 'bevægelse', og de evige grundenergier ikke er skabte, ikke er bevægelse, kan sansningen/bevægelse kun interagere med stof/bevægelse/virkninger,

forældrene sender deres 5-årige dreng, til violinundervisning, det går godt, allerede ved den anden gang/time, er drengen bedre end læreren,
her behøver man ikke særlige måleinstrumenter for at se den 5-åriges særlige evner,

alle levende væsener udstråler et eletromagnetisk kraftfelt, der til en vis grad er måleligt, med fysiske måleinstrumenter, men talentkernerne er ikke direkte tilgængelige/målbare med fysiske måleintrumenter,
med en udviklet psykisk sanseevne (intuitionen) kan man se de midlertidige/skabte talentkerner,

Ja, mutationerne, evolutionen, livs-oplevelsen, skabelsen, er en evig dynamisk proces, den evige bevidsthedsudfoldelse/bevægelse sætter uafladeligt sine midlertidige spor, aftryk(gener),
('Livet' er en 'naturlig selektion', der er bevidsthedsmæssigt betinget)

(basalt set, er de syv grundenergier, 'bevidstheds-funktioner', der udgør lige akkurat det sæt af virkemidler, Vi kender som 'skabeevnen', bevidstheden, Livs-oplevelsen, og alt det skabte,)

'af Dust er Du kommet, den Holger ikke', (ikke helt)
det er snarere omvendt, Dig der skaber bevægelsen og sætter aftryk/gener i stoffet, opbygger nye talentkerner,
Ja, både i princippet og helt reelt, foregår 'mutationerne' hele tiden,
Livet's fornemste kendetegn er bevægelse, (forandring/skabelse)

det er nogenlunde den ramme Kr.Dagbl.-inlægget skal ses/forstås i sammenhæng med,
men spørg endelig løs, der kan sikkert findes noget mere detaljeret om emnet,

Kærlig hilsen
Holger

Jeg er ret sikker på, at man kan måle alle elektriske felter med apparater. Ellers er det ikke elektricitet, dvs. flow af ladninger eller ladede partikler. Hvis I mener, at der er andre kræfter på spil, bliver I nok nødt til at kalde dem noget andet.

Men hvor foregår mutationerne? Er det i alle cellerne, eller kun nogle udvalgte?

Hej Dust.

Selvfølgelig kan du måle elektriciteten, et menneske er jo et stort elektrisk kraftfelt, overbelaster vi dette kraftfelt, dør vi på stedet. Men fordi du kan måle elektriciteten behøver du ikke nødvendigvis at kunne måle talentkernernes tilstedeværerelse. Det du kan måle er den mængde af kraft, som de indvirker med i den fysiske verden, hvis du ellers har instrumenter der er fine nok.

Ifølge Martinus er elektricitet og alle dens afskygninger (for eksempel tyngdekraften) et resultat af åndelige processer. Fordi du kan måle jordens tyngdekraft kan du jo ikke direkte måle hvad den egentlig skyldes. Du kan ikke måle at tyngdekraften åndelige set skyldes jordklodens livsvilje, men derimod kan du sagtens fysik måle dens trækkraft. Alle fysiske genstande har i øvrigt tyngdekraft, det har et menneske også, men der kræves meget fine instrumenter for at måle den.

Man kan således rent fysisk sagtens måle på tyngdekraft og elektricitet, og efterhånden som man får finere og bedre indstrumenter kan man måle finere og finere nuancer. Men ved hjælp af fysiske instrumenter kan man aldrig nogensinde dokumentere, at disse fysiske processer er et resultat af forudgående åndelige processer.

Ligeledes er al livsoplevelse i virkeligheden en åndelig proces. Når vi ser noget er det en åndelig proces. Rent fysisk gør vore øjne og hjerne ikke andet end at de afkoder nogle elektromagnetiske strålinger. Du kan også med et apparat måle, at farven rød har en bølgelængde på så og så meget. Men du kan aldrig nogensinde måle, hvordan din nabo ser farven "rød". Ser han den ligesom dig, eller ser han rød som noget helt andet. Selve forståelsen af disse impulser kan kun foregå via genkendelse på det åndelige plan.

Alt hvad du kan måle og veje tilhører det skabte. Men de bagvedliggende årsager er evige og kan ikke måles. Noget der kan måles kan ikke være evigt.

Hej Dust

Har du nogen sinde tænkt på hvad energi er, og hvad elektricitet er ? Når fysikere måler eletricitet, måler de "bare" elektronernes vandring igennem et ledende materiale...det kan også beskrives som måling af elektronernes bevægelse. Dette er fysikerne gode til, men de er ikke så gode til at beskrive hvad det egentlig er der bevirker at elektronerne bevæger sig. De kan ikke forklare nærmere, hvad det er for nogle energier der ligger bag. For ikke sandt, hvad er energi ? Det har Martinus et ret interessant bud på

Martinus beskriver at alt i universet er enten stilhed eller bevægelse. Kosmologien forklaret i en sætning  : Det eneste der findes er et jeg (stilhed) som dirigerer nogle bevægelser......... hverken mere eller mindre

For at jeg'et kan skabe en bevægelse skal jeg'et have nogle "redskaber" til det . Det beskriver Marinus som hovedsagligt værende to energier, nemlig tyngdeenergien og følelsesenergien, der fordi de har modsatrettet egenskaber, kan indgå i forskellige grader af spændinger, som i sidste ende skaber grobund for bevægelse. Problemet er, at disse energier ikke kan måles eller vejes, da det er overfysiske energier.  Det samme gælder de talenter, som skal til for at styre disse energier. Talenterne forefindes i talentkerner som, beskriver Martinus, er lokaliseret i vores overbevisthedsområde (X2) som overordnet består af moderenergien. Vi kan heller ikke måle moderenergien, men resultatet af talenterne kan vi konstatere via de bevægelser de bevirker i den fysiske verden.

Hvorfor kalder Martinus det for eletricitet, jo, det skyldes nok,  at det er den fineste form for bevægelse vi kender. Her forstår vi instiktivt at noget usynligt for den fysiske sanseevne skaber elektronernes bevægelse.  Og det er jo det som vi ser med al bevægelse. Det usynlige jeg styrer via de usynlige talentkerner de usynlige energier, som skaber en bevægelse som vi kan se, måle og veje i den fysiske verden

håber det kan opklare det lidt

kh.
Kenneth

Hej Dust og velkommen til 

Hvis du er interesseret i mere baggrundsstof omkring hvordan elektricitet betragtes i åndsvidenskabelige sammenhænge, kan du finde en masse artikler her: http://kosmos.martinus.dk/da/ , prøv at søge på ordet "elektricitet".

Kærlig hilsen
Anette

Hej Dust

Du kan også gå ind på    http://www.martinus.dk  der kan du under symboler finde feks symbol no. 6 som giver et billede
af det der bliver talt om,  jeg kan ikke gengive symbolet her,  da det ikke er lovligt he he.

mvh
lars

Mange tak for svarene. Jeg har nogle flere spørgsmål.

Hvor skal man måle efter talentkernernes kraftfelter? Og hvor små er de elektriske kræfter i Volt og Ampere?

Mvh Dust

Hej Dust

Du vil aldrig kunne måle talentkernerne direkte, da de består af en overfysisk energi, nemlig moderenergien. Derimod kan du erkende dem via tankens erkendelseskraft, via logikken.

kh.
Kenneth

Hej Kenneth

Kan vi så ikke blive enige om, at talentkernerne ikke kan være elektriske, da man kan måle elektricitet?

Mvh Dust

prøv at læse mit tidligere indlæg.

Vi skal også huske på at Martinus var begrænset af sproget. Han har sikkert ment at elektricitet var det bedste begreb udfra dets virkeevne

kh.
Kenneth

Burde I så ikke holde op med at kalde det elektricitet, hvis det ikke er det, det er?

Mvh Dust

Kære Dust,

I de gamle Kosmos fra først i 30'rne, er en del artikler der peger i retning af en 'finere' form for elektricitet, der er mere 'intelligens'-præget, til afløsning af den mere 'grove' og 'tyngde'-prægede vi nu kender og bruger,
Thomas Henry Moray, kunne frembringe elektricitet via en selvlavet anordning, han kunne afkoble den offentlige strøm, og oplyse sit hus, med et særligt klart lys, via sin egen kilde, motorer kunne den ikke indvirke på, de skulle specielt tilpasses denne særlige frekvens/elektricitet, der ikke kunne måles med et voltmeter,
(det fremgår at hans 'device' kunne trække 50.000 Watt, ud af 'frekvens-oceanet')
på trods af den megen viden der findes, er det elektriske område, et langtfra fuldt ud udforsket område,
Martinus opererer med mikro- mellem- og makro-kosmisk-elektricitet,
i følge Martinus er A-kraft makrokosmisk eletricitet, men adgangen til den, sker jo via mikrokosmos (atomer) det er jo et 'tilsyneladende' paradoks,
Walter Russel var også optaget af elektricitetens natur, nyligt læste Jeg at han hos 'Westinghouse Electric'
havde eksperimenteret med en 'konisk' spole, der skulle mangedobble effekten/udbyttet,
Nikola Tesla der havde et tæt samarbejde med Westinghouse, sagde til Russel, at han skulle vente 1000 år til folk er modne, med at fortælle dem om sin viden,
længe før A-kraft var en realitet, advarede Russel med sin bog 'Atomic suicide', mod brugen af atomkraft, som også Martinus anser som menneskehedens største vildfarelse/fejltagelse,

da Livet er elektricitens ophav/kilde, er Livet også den eneste 'el-måler' der findes,
men Vi må holde fast i, at 'åndelige realiteter' skal måles med 'den åndelige målestok', og fysiske realiteter
skal måles med fysiske måleredskaber,
(fx. et Jeg, er et Jeg, der er ikke andre måder at måle det på,)

der er sikkert nogen der forbinder 'mutation' med 'abnormitet', men den naturlige mutation er dels en individuel affære for den enkelte 'livs-enhed', uanset arten, og dels udløst af aktuelle omstændigheder og rette betingelser, af/gen-spejlet i/af 'skæbneelementets' midlertidige sæt af talentkerner, talent-kerne-komposition,
(Per Bruus Jensen, opererer i sit værk, 'Eksistens & Udødelighed' II s. 473 med begrebet,
'det paragenetiske felt', en kosmisk teleostet)

Ja, Dust, det er lidt af en 'åndelig/elektrisk Jungle', Vi har bevæget Os ind i,

Kærlig hilsen
Holger

ps, nogen har ment, at 'Moray's elektricitet', ikke var elektricitet, men al elektricitet er elektricitet,
også selv om den ikke kan måles med et voltmeter,

Hej Dust

Jeg forstå godt dine indvendinger. Jeg er naturvidenskabeligt uddannet og forstå godt alle de indvendinger naturvidenskabens forskere kan have imod Martinus Sprogbrug. Der hvor der opstår komplikationer og misforståelser, er nok, at den nuværende videnskab ikke ser at der er en ydre og en indre side af al ting her i tilværelsen.

Videnskaben måler den ydre side, åndsvidenskaben beskæftiger sig med både den ydre og indre side. For at kunne forklare den indre side skal der nogle gange bruges nogle gammelkendte begreber, ellers kan det være svært at forstå.

Begrebet elektricitet har også en indre og en ydre side. Den ydre side måles af fysiskerne med måleapparateter, den indre side er det der virker bag elektronernes vandringer, nemlig energierne bag.

For at Martinus kan forklare den indre side bruger han ofte lignende begrebers virkeevne, altså den måde tingene virker for vores blotte fysiske øje. Elektricit har en virkeevne, som vi som mennesker kan erkende og forstå, nemlig at noget bevæger sig og er sat igang af noget usynligt. Er det derfor ikke på en måde genialt at anvende dette begreb, når det skal forklares, at vi har nogle indre talentlkerner der i det ydre ses som bevægelser. At sige at talentkernerne er en slags elektriciet er det samme som at sige, at det er er kraftcentre der viser bevægelser i den fysiske verden

Jeg kan ikke lige komme på et bedre ord/begreb for denne mekanisme

kh.
Kenneth

Hej Holger

Det passer bare ikke. A-kraft er varmeenergi, der sekundært kan laves om til elektricitet i dampturbiner.

Jeg har et amperemeter. Det kan sagtens måle elektricitet, og det er ikke levende.

Ja, det er svært at vide noget om, da Moray's apparat blev ødelagt, og ingen siden har haft held med at gentage kunststykket.

Mvh Dust

Hej Kenneth

Så kan du vel også se, at det ville være hensigtsmæssigt at bruge nogle andre begreber?

Nej. Det er at sige, at talentkernerne er elektriske, og dermed målbare. Hvis det ikke er tilfældet, er det en uærlig brug af ordet elektricitet.

Mvh Dust