Hej Svend
At man kan forudsige alting 100 procent er ikke det samme som at alle kan forudsige alting hele tiden. Jeg kan fx ikke forudsige, hvor hurtigt du trækker vejret lige nu. Men med fuld kosmisk indsigt forestiller jeg mig, at det vil være muligt at indstille sansesættet på dine mikrokosmiske funktioner og dermed være i stand til at forudse din næste vejrtrækning. Dette ændrer ikke ved din oplevelse af fri vilje - denne oplevelse er jo en fundamental realitet ved det at være et levende væsen og uden denne ville der ikke være noget liv!
Hvis vi skal bruge dit billede, så er Gud ikke kun båndoptageren. Gud er heller ikke nødt til at høre det samme bånd igen og igen. Gud er både båndoptager og bånd, og båndet af uendelig længde. Musikken på båndet indeholder ingen gentagelser - der er rytmer, men tonernes sammensætning er ikke den samme.
Så der er ingen fare for, at hverken Gud eller du kommer til at kede jer... 

Bare rolig: Vi er helt enige i det her. Når jeg skriver, at absolut fri vilje er en illusion, så skriver jeg jo også, at oplevelsen af den frie vilje er en realitet. (Du er måske bare lidt bedre til at formulere det klart, end jeg er).
Venlige julsehilsner
Petersh

Hej Avatar
Det er nu primært dig, jeg af og til har hørt advare imod kosmologien som sovepude. Zzzzzzzzzzzzzzz.... :
???
Venlige julehilsner
Petersh

Hej Peter,
Hej Jan
Nej, det skal forstås sådan: Jegets oplevelse af begrebet "fri vilje" er en absolut realitet, ligesom troen på julemanden er en realitet. (Men at troen på julemanden er en realitet er jo ikke ensbetydende med, at "Julemanden" er en realitet).
Venlige julehilsner
Petersh
Hvis jeg forstår dig rigtigt, så mener du at begrebet "fri vilje" alene eksisterer som ren indbildning eller overtro, på samme måde som fx. julemanden kun eksisterer som indbildning eller overtro.
Er det rigtigt forstået?
vh
Jan
Hej Jan
Ikke helt. (Hvad er det dog, jeg har rodet mig ud i?
)
At den fri vilje er en absolut illusion er ikke en indskrænkning af det levende væsens oplevede frie vilje - det er de betingelser, der gør det muligt for det levende væsen at udfolde sin frie vilje og dermed skabe sit eget livs kolorit.
Illusionen af den frie vilje er kun en del af analysen (på samme måde som forholdet mellem X1, X2 og X3). Men det har Svend beskrevet bedre i et andet indlæg.
Og her uddybet af Martinus:
Julehilsner fra Petersh

Hej Jan
Ikke helt. (Hvad er det dog, jeg har rodet mig ud i?
)
At den fri vilje er en absolut illusion er ikke en indskrænkning af det levende væsens oplevede frie vilje - det er de betingelser, der gør det muligt for det levende væsen at udfolde sin frie vilje og dermed skabe sit eget livs kolorit.
Illusionen af den frie vilje er kun en del af analysen (på samme måde som forholdet mellem X1, X2 og X3). Men det har Svend beskrevet bedre i et andet indlæg.
Og her uddybet af Martinus:
Julehilsner fra Petersh
Hej Peter.
Det er de svære analyser vi har rodet os ud i. 
Og det er ekstremt svært, at sætte ord på.
Jeg er helt enig med dig.
Det er dobbeltydigt....både og...og ikke... enten eller.
Derfor er det så svært, at forklare. Men jeg synes du gør det
rigtig godt. 
Hatten af for dig.
Julehilsner fra Ejby.
Hej Petersh.
Jo, når jeg læser Martinusses egne ord, så er jeg helt enig, blot var din konklusion, for mig, formuleret "forkert", og skabte en del "ulogik" i min hjerne. 
Som Martinus nævner, så er den frie vilje jo til stede, men selve livslovene kan denne frie vilje ikke ændre på, og det var den konklusion jeg selv var kommet frem til, altså det, at den frie vilje altid er "begrænset" af de livslove alle lever under, samt af de begrænsninger der sættes af et væsens legeme, så et mineral derfor har begrænsede valgmuligheder for at "udøve" fri vilje, en plante har lidt flere muligheder at vælge imellem, og vi i dyreriget har endnu flere o.s.v.
Indenfor vor egen begrænsning som mennesker, har vi dog selv "magten" over de valg vi træffer, og kan derfor selv gøre vor rejse mod lyset lettere eller hurtigere, ved at vælge den "lige" vej, eller hård og lang, ved at vælge den vej der går mod strømmen. 
Man kan nok sige at da al energi jo er konstant, men i bevægelse/kredsløb, så vil naturlovene sørge for at en balance altid opretholdes, og på den måde vil der ikke kune ændres, via den frie vilje, ved de grundlæggende balancer, eller den samlede mængde af energi alt består af, og derfor kendes også til mindste detalje (af Gud) alt der er skabt, selv det mindste støvfnug, men vi væsener som styrer energierne, forstået sådan at vi sætter energierne i bevægelse ved at sende dem ud på forskellige måder, vi vælger selv hvad vi sender ud, men må så også selv modtage konsekvenserne (karmaen) og den kan vor frie vilje ikke ændre på.
Modreaktionen sker jo netop fordi livslovene kræver en "balance" for at alt kan opretholdes.
Og Martinusses udtalelse om at : "Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tar det, der betyder noget", vil så også have en mening, hvilket denne sætning ikke ville have, hvis alt var tilrettelagt minituøst for os alle, så vi heller ikke selv bestemte hvordan vi "tog" imod vor egen karma.
Jeg vil da også medgive dig, at vi senere via større indsigter, vil kunne "forudsige" flere ting, med større nøjagtighed, end vi kan nu, på baggrund af viden om f.eks de fysiske og åndelige love, kender man karmaloven, vil man jo kunne forudsige at der vil komme det tilbage til en, som man selv sender ud, men måske ikke altid, hvornår den enkelte karmareaktion vender tilbage, eller hvor megen af en bestemt type karma det enkelte væsen behøver at få tilbage, før lige dette væsen har lært lektien, og resten af karmaen (hvis der findes et "overskud") kan videreføres, som "græskarma".
Men PuHa, er da glad for at jeg når jeg læser Martinusses egne ord, ikke får den opfattelse at selv mine julegaver til mine kære, er noget der på forhånd er bestemt for mig, dem vil jeg nu gerne kunne sige, jeg selv har udvalgt. 
Kærlige Julehilsner fra Avatar.
Tiden er en illusion (lige som alt andet skabt) og derfor er fremtiden også er en illusion og da fremtiden er en illusion må viden om fremtiden også være en illusion. Det giver således ingen mening at tale om om alting er forudbestemt eller ej.
Som jeg ser det er det en sammenblanding af to ting der ikke kan blandes. På den ene side er der et "evigt noget som er" og på den anden side er der en illusion, som gælder for alt skabt.
Når man taler om at alt er forudbestemt, så taler man om illusionen og derfor må "det at alt er forudbestemt" også være en illusion.
"Sandheden" om dette emne er således også en illusion. For mig er den oplevede sandhed at der er noget der er forudbestemt fordi det følger en given lov og andet der ikke er forudbestemt fordi det følger loven om fri vilje.
Med kærlighed
Lars

Hej Avatar
Jamen, så skal du da endelig læse nogle flere af dem... 
Julehilsner fra Petersh
Hej Lars1
Som jeg ser det, hænger de to ting uadskilleligt sammen.
At vi som jordmennesker har en meget begrænset evne til at skue ind i fremtiden skyldes, at vi ikke har det kosmiske sansesæt, som gør os i stand til at hæve os over tid og rum. Vores livsoplevelse vil i det guddommelige rige, hvor vi har denne evne, være så fuldstændig anderledes fra den, vi kender i dag. Derfor kan det primært blive en beskeden teoretisk forståelse vi kan gøre os håb om at få - udover de erkendelser, som vores gryende intuitionsevne kan give os del i. Vi får se...
Venlig julehilsner
Petersh
Hej igen.
Tja, jeg synes det er et meget vanskeligt emne, men sådan har jeg det altid, når begrebet "Gud" på en eller anden måde er indblandet. Jeg bliver tit helt i tvivl om, hvad jeg egentlig selv mener. :
Jeg ser det nok sådan, at i den Guddommelige verden, der har vi den højeste frie vilje vi nogensinde får, og derfor er fremtiden umulig at vide noget om i dette rige. I vort nuværende rige er der langt fra tanke til handling, og derfor kan vi måske forudsige fremtiden en lille smule, men i den Guddommelige verden er der kun tanken, og derfor er der ingen afstand fra tanke til handling. Eftersom tanken her er helt fri, kan ingen forudse, hvad den næste tanke bliver. Jeg mener det må være helt logisk, at jo mindre fri vilje man har, jo mere ligger fremtiden fast. Heraf følger også, at livsoplevelsen bliver allermest intens, jo mere fri vilje der er til stede. Hvis der overhovedet ingen fri vilje er, er der for mig at se ikke noget at opleve, er der derimod helt fri vilje, er livsoplevelsen af højeste karat.

Hej Svend
Sådan har jeg det også - men det er interessant at træne sine tanker med det udvidede livspensum. (Det er altså min yndlingsnisse, den du her bruger)...
vh. Petersh
Hej Peter.
Det synes jeg også....og ifølge Martinus, er det ved træning og øvelse, at vi opnår
evner og udvikler os.
Kærlig hilsen Ejby. 
Hej Peter
Hej Jan
Ikke helt. (Hvad er det dog, jeg har rodet mig ud i?
)
At den fri vilje er en absolut illusion er ikke en indskrænkning af det levende væsens oplevede frie vilje - det er de betingelser, der gør det muligt for det levende væsen at udfolde sin frie vilje og dermed skabe sit eget livs kolorit.
Om fri vilje kontra at se ind i fremtiden
Hvis den frie vilje er en realitet, hvilket jeg mener, Martinus giver klart udtryk for, at den er, bl. a. i det afsnit du citerer, så kan jeg stadigvæk ikke se, hvordan nogen skulle kunne have eksakt viden om den del af fremtiden, der er betinget af den fri vilje, uanset hvor meget kosmisk bevidsthed vedkommende har. Kosmisk bevidsthed kan jo kunne være viden om noget, der eksisterer. Og det gør alt det, der er betinget af fremtidige valg netop ikke endnu.
For at bestemme en fremtid, der er betinget af en persons fremtidige valg eller brug af fri vilje, må man have viden om, hvad denne person vil vælge i fremtiden. Men denne viden kan man ikke have. For hvis man ved, hvad personen vil gøre, så er det jo netop ensbetydende med, at personen ikke har noget valg og derfor heller ingen fri vilje. Om personen tror, han har fri vilje eller ikke, er sagen uvedkommende. Hvis han reelt har en fri vilje, må det være ensbetydende med, at den ikke kan forudsiges. Der kan højest være tale om et mere eller mindre kvalificeret eller heldigt gæt. Men at gætte og evt. gætte rigtigt er ikke det samme som at have en sikker viden.
Det passer også meget godt med at Martinus forudså, at der ville komme en eller flere krige, men hvornår de kom og præcis hvor mange, kunne han ikke sige. Ligsom han også kunne sige, at et rigtigt menneskerige ville være en realitet på jorden om senest 3000 år, men det kunne også blive før.
Han kunne forudsige de ting, der var betinget af de karmabølger, der ikke kunne ændres af den fri vilje.
Om brug af ordet "illusion" i og udenfor livet
Mht. brug af ordet "illusion" så har dette vidt forskellig betydning afhængig af, om man snakker om illusion udenfor livet eller illusion i livet.
Alting bliver til illusion udenfor livet. Kærlighed, fri vilje, spiralkredsløb, X1, X2, X3, osv. osv. er alt sammen illusion udenfor livet. Fordi der her kun eksisterer et evigt noget. Alt andet er altså illusion udenfor livet. Hvorimod disse ting absolut ikke er illusioner indenfor livet, men her derimod er realiteter.
Selv om kærligheden er en illusion udenfor livet, betyder det ikke, at den også er en illusion i livet. Tværtimod er kærligheden selve grundtonen i livet.
Men der er også ting, der er illusioner indenfor livet. Det er alle de ting, der ikke har anden eksistens end i form af indbildning og overtro. Eksempler på dette er "evig fortabelse", tilfældigheder, at noget kan komme af ingenting, at livet er noget timeligt, samt alle andre usande beretninger, som man tror på, fordi man ikke er klar over, de er usande.
Hvis man forveksler ting, der kun er illusioner udenfor livet, med ting der er illusioner i livet, ja, så er det man bruger de evige sandheder i en usand sammenhæng, og derfor møder man her tærskelens vogtere.
Alt dette skriver Martinus en hel del om i starten af LB4 og et del afnit frem. Jeg kan varmt anbefale at læse det.
Om viljen, tiden og kærligheden
Mht. fx. viljen, tiden og kærligheden så mener jeg, de er skabte, men samtidig evige realiteter indenfor livet, da de (gen)-skabes hele tiden. De er alene en illusion udenfor livet, hvor alt er illusion.
Men både viljen, tiden og kærligheden er - ligesom alt andet skabt - underlagt kontrast- og kredsløbs-princippet, hvilket betyder, at de går fra at eksistere i de mest bundne til de mest frigjorte tilstande. Tiden, viljen og kærligheden kan derfor eksistere og opleves i et hav af variationer, fra deres mest bunde former til deres mest frigjorte former, samt i alle andre mellemformer. De kan således opleves som skiftevis eksisterende og ikke-eksisterende, men reelt ophøre med at eksistere indenfor livet kan de ikke. Og derfor bliver oplevelsen, at de ikke eksisterer, en illusorisk oplevelse i livet, hvorimod de udenfor livet netop reelt ikke har nogen eksistens. Tiden opleves således i livet som ikke eksisterende i dens mest frigjorte form, medens viljen og kærligheden opleves som ikke eksisterende i deres mest bundne former.
Der er nødt til at blive skabt og oplevet en bundet oplevelse af tiden, for at skabe den kontrast, der gør det muligt at kunne opleve det modsatte: "tidløsheden", men denne oplevelse af "tidløshed" er altså i en vis forstand en illusion i livet, fordi tiden netop ikke kan ophøre med at eksistere i livet, men den kan imidlertidig eksistere på en så umærkelig måde, at den opleves som tidløshed. Ligesom det modsatte også er tilfældet: tiden kan eksistere på en sådan måde, at man føler sig 100% bundet af tiden. Samtidig har tidløsheden også en reel eksistens, men det er udenfor livet, hvor den derfor ikke kan opleves.
Mht. viljen er det også her nødvendigt, at man kan opleve at ens vilje er bundet, for at få den kontrast på hvilken man kan opleve den frie vilje. Ligesom man også må opleve mangel på kærlighed for at få skabt kontrasten, hvorpå det er muligt at opleve kærligheden.
venlig hilsen
Jan
Hej Jan
Tak for dit indlæg. Jeg har i og for sig ikke så mange kommentarer til det, da jeg for så vidt ikke er uenig i det, du skriver. Jeg beklager, at det ikke rigtig lykkes mig, at gøre min opfattelse af begrebet "fri vilje" helt så forståelig, som jeg gerne ville.
Det synes jeg til gengæld, at Per Bruus-Jensen formår at gøre ret fornemt i andet bind af sit "X"-værk, hvor han indgående analyserer det levende væsens viljeføring. Her opererer han blandt andet med begreberne "viljeførende kræfter", "viljeførte kræfter" og "betinget fri vilje" - men det bliver desværre lidt for omfattende for mig, at forsøge at referere hans udredning, som strækker sig over 75 sider. Men det er - som hele værket i øvrigt - virkelig interessant læsning som supplement til "Livets bog".
Julehilsner fra Petersh 