Det ligger nok noe i det, grunnen til det tror jeg ligger i den nye verdenimpuls.  I den nye verdenimpuls er det jo nettopp vitenskapen og logik som det er førende, mens i den gammle verdensimpuls, var det mer hengivenhet og mystikk.

Hvad er det for noget Holger ?
VH
ASC

Kære Holger!

Kan du udpege et eneste levende væsen, som ikke er åndslogiker. Jeg mener, at en regnorm, en Hitler og en Martinus alle på hver deres måde er åndslogikere. I hvert fald hvis man ser på deres handlinger og på de præmisser, de handler ud fra.

Hvad jordmenneskene angår, kan man måske komme i tvivl. Men det er bare fordi de handler logisk på to modsatrettede præmisser på samme tid. Men det hører med til logikken at gå i zigzag.

Selv dette at finde andres logik ulogisk hviler på sin egen logik.

Og ånd... nå ja, hvad er ikke ånd?

kh Søren

At handle logisk kræver vel intelligens - eller hur? Og det har en regnorm ikke meget af. Men når først intelligensen begynder at opbygge en lokallogik i bevidstheden, så kan man vel kaldes 'åndslogiker'? Er jeg helt skævt på den? :

kh,
Torben

Quote:

At handle logisk kræver vel intelligens - eller hur? Og det har en regnorm ikke meget af. Men når først intelligensen begynder at opbygge en lokallogik i bevidstheden, så kan man vel kaldes 'åndslogiker'? Er jeg helt skævt på den? :

kh,
Torben

Indrømmet, jeg forsøger at provokere lidt. Mange her på forum og ikke mindst på det svenske forum forstår ved logik kun én eneste ting, nemlig den logik, der fører til, at alt er såre godt.

Dit synspunkt, Torben, er mere vidtfavnenede, idet du ved logik forstår noget, som vi selv skaffer os ved hjælp af vores intelligens, og i den forstand er både åndsvidenskaben og naturvidenskaben logiske.

Når en regnorm ikke kan frakendes logik - set i et endnu større perspektiv - så er det fordi, den altid handler logisk. Den kan slet ikke lade være, og her er det naturligvis dens instinkt, der fører den i retning af usvigelig logik.

Ser vi på det mangfoldige liv, så er alt logik, thi alt er styret af logik. Det er nærmest umuligt at handle ulogisk, men det kan være svært at se logikken i enhver handling. Det vil jeg give dig ret i. Og dog "ved" vi - iflg. Martinus - at alt i den sidste ende fører til gavn og glæde for alle levende væsener. Så det er faktisk først, når troen på denne åndsvidenskabelige præmis svigter, at vi ikke finder alting logisk.

Fik du fat i den?

kh Søren

Det er for svært til mig..
VH
ASC

Quote:

Fik du fat i den?

Det håber jeg  

Regnormen handler altså logisk via sit instinkt.

Det er nok et spørgsmål om definitionen af begrebet 'åndslogiker'? Jeg tolker det således, at der kræves intelligensledet vilje for at kunne kaldes 'åndslogiker', men det er naturligvis min helt subjektive vurdering :

kh,
Torben

Quote:

Det håber jeg  

Regnormen handler altså logisk via sit instinkt.

Det er nok et spørgsmål om definitionen af begrebet 'åndslogiker'? Jeg tolker det således, at der kræves intelligensledet vilje for at kunne kaldes 'åndslogiker', men det er naturligvis min helt subjektive vurdering :

kh,
Torben

Ja, det har været det store eventyr for mig at se, hvor forskelligt vi M-fans opfatter ordene. Holder vi os nu fx til ordet "logik", - hvad går logikken så på? Går den på præmissen (det man troede var rigtigt, da man gav sig i kast med at ræsonnere), eller går den på resultatet? Hvis det viser sig at være utilfredsstillende, så mener jeg ikke, at det var logikken, der var noget galt med, men præmissen.

Derfor mener jeg, at det altid vil være mest praktisk at bedømme logik efter den præmis, den hvilede på. Og ikke på resultatet.

Derfor mener jeg ikke, at man kan sige, at Martinus er mere logisk end fx Hitler. Men man kan sige, at man bedre kan lide Martinus' præmisser, end man kan lide Hitlers præmisser.

Dette fører så frem til den konklusion, at verden ikke styres af logik, men af sympatier og antipatier. Altså hvad vi føler, synes, fornemmer og tror på.

På så usikkert et fundament bygger hele vores undertiden temmelig kæphøje opfattelse af os selv som logisk tænkende væsener!

At det er rigtigt, viser verdenssituationen. Hvem tænker ikke logisk, hvem er ikke intelligent, hvem er ikke vældig klog og inde i sagerne?

Hvad er da det, vi kalder "viden". Hvad er den værd for andre end os selv og dem, der har de samme sympatier og antipatier som os selv?

Hvor vil jeg hen med dette her? - Nu har jeg glemt det.

kh Søren

Ps.: Nu kom jeg i tanker om det. Og det er ikke noget nyt: At informere om Martinus' verdensbillede betyder så uendelig lidt i forhold til det store sindelagsskift, som først må til. Og det kommer kun ét sted fra: Gennem livets direkte tale!

Tak for ordet!

Søren, du skrev:

Martinus taler om lokallogik og verdenslogik. Disse begreber synes jeg er relevante at få på banen her!
Han taler om dem i starten af bind 6.

For at tingene skal falde heldigt ud, skal vi være i overensstemmelse med en evig lov, denne lov hedder logik.

Denne logik, verdenslogikken er altså bare noget som er, og er således hævet over sympati og antipati.  Men man  kan være mere eller mindre i kontakt med den, og denne grad af kontakt, er betinget af ens sympatier og antipatier.

Dvs. når man bedre kan lide Martinus' analyser end Hitlers, så skyldes det altså iflg. Martinus, at man er mere i kontakt med verdenslogikken. Hitlers logik er kun lokallogisk. Lokallogik forudsætter uvidenhed, nemlig uvidenhed om at præmisserne ikke holder, men ved  verdenslogikken der holder præmisserne, og derfor er den den højeste eller virkelige logik.

Så kan man selvfølgelig betvivle Martinus' analyser, og påstå, at de er forkerte, men sålænge man ikke kan bevise, at de er forkerte, har man ikke kunnet dementere Martinus' påstand.

KH
Jan

Jeg er ganske enig med dig, Jan, og vil bare tilføje, at for Hitler er Martinus lokallogik på samme måde, som for Martinus er det Hitler, der er lokallogik.

Min sympati går i retning af Martinus. Så jeg giver ham ret. Han er den mest logiske. Hans logik er verdenslogik.

kh Søren

Hej Jan...

Der det korrekt ?  Er Hitler ikke også en verdensgenløser - på mørke siden - og dermed en del af verdenslogikken (hvor træls jeg eller synes den tankegang er :)

Jeg kan godt lide Sørens indlæg om logik, for jeg synes det harmonerer med det Martinus jo også har skrevet om feks forbrydere. Disse (yngre brødre i udvikling) er ikke et øjeblik i tvivl om at de har ret til at handle som de gør. Ret - uanset loven. Det er deres logik.

Hvad siger i til det ?

kh
Tina :0)

Hej Tina...

I starten af LB bind 6, nævner Martinus som eksempel den såkaldte "fuldkomne forbrydelse", hvor forbryderen ikke bliver opdaget. Forbrydelsens logik er lokallogik, fordi nok slap forbryderen tilsyneladende godt fra det, men han slipper jo ikke for karmaen.

På samme måde mente Hitler at slippe godt fra sin filosofi, hvad han jo ikke gjorde, altså også lokallogik.

At hans lokallogik så er en kosekvens af verdenslogikken, er en anden sag. Sådan må det nødvendigvis være, idet dét ikke at være i kontakt med verdenslogikken, medfører at man manifesterer og høster lokallogikken, hvilket igen har til formål at bringe en tilbage i kontakt med verdenslogikken.

At Hitler er med som mørk verdensgenløser, det er vi jo alle sammen i en eller anden grad, i samme udstrækning som vi ikke er færdigudviklede, så er vi tilsvarende "lokallogikere", hvilket bare vil sige, at vi midlertidigt modarbejder Guds vilje.

Ja, og så ved jeg godt at i et vidst perspektiv er ALT Guds vilje.

Men for at være i harmoni med verdenslogikken skal man elske sin næste som sig selv, det er nemlig det, verdenslogikken handler om. Det kan man vel ikke - helt - sige at Hitler gjorde...

Alkærlighed og verdenslogik er det samme.

KH
Jan

Hej Jan...

Hvilke stykke(r) i LB kan du henvise til ? - for jeg må vist lige læse lidt

kh
Tina :0)

Fra stk 1953 nævner han logik, som den lov man skal komme i kontakt med for at få et harmonisk liv og stk
1957 nævner han eksemplet med den 'heldige' forbryder.  

God fornøjelse!

kh
Jan

Rigtigt Jan! Og hvad har du og jeg og Martinus til fælles?

Svar: Bagklogskab og besserwissen!

Og hvorfor? - Fordi vi tre også har prøvet at rende rundt i Hitlers bukser. Sådan i overført betydning, naturligvis.

Og Tina naturligvis også! Ikke mindst!  

Ps. - håber ikke gylpen generer,,,

Jeg holder mere af 'før-viden' basalt set er viden neutral,
en kanins livret er ikke bedre end en ko's,
der er noget en mor ved, før end datteren,
det er før-viden, perspektivistisk set,
og sådan har Vi alle noget Vi ved før andre,

Kærlig hilsen
Holger

Enig! Før-viden er et godt ord. Vi er nødt til at vide noget, før vi ved det. Det lyder paradoksalt, men det er sproget, der forbinder og opløser paradokset. Vi ved først uden ord, senere sætter vi ord på. Så vidt jeg har forstået, er det det, Martinus gør. Han sætter ord på vores tavse før-viden, og når han gør det, genkender vi og udbryder aha!

Det er en enorm tilfredstillelse at gøre før-viden til viden. Processen kaldes forståelse.  Sådan har jeg forstået det.

Herligt at forstå!

kh Søren

Giiiisp... her var noget jeg har fortrængt  😮

Det er jo så smart at gå til nummerolog i dag, så måske jeg skulle skifte navn til EVA ?

kh
EVA / Tina;0)

Hej Eva (Braun)!

Ja, det var måske en god idé!

kh Søren