Jeg har en bøn. Kan nogen hjælpe mig med af finde en opstilling over udvikling af de tre aftaler med Gud, som de tre testamenter i virkeligheden er? Det drejer sig om Det Gamle Testamente (DGT), Det Nye Testamente (DNT) og Det Tredje Testamente (DTT). Testamente er lig en pagt, overenskomst mellem Gud og mennesket. Det betyder også gensidige rettigheder og forpligtelser.
Der er sket en umådelig stor udvikling på det område, men: hvad var fordele og ulemper med at introducere dem i forhold til det eksisterende verdensbillede? Altså en slags cost-benefit analyse over de tre verdensanskuelser.
1. Hvad var fordele og ulemper ved af forkaste de gamle religioner som naturmennesker havde og indføre DGT? Hvordan rettigheder og pligter mellem Gud og mennesket var fordelt?
2. Hvorfor DGT var utilstrækkelig, og hvor DNT adskiller sig fra DGT? Sagt med andre ord hvad gør DNT bedre end DGT? Og igen rettigheder og pligter som man får ved at tage DNT til sig?
3. Og endeligt hvad gjorde at der kom behov for DTT? Hvad var ulemper ved DNT? Hvad er det, der gør at DTT er bedre end de to andre, der ligger forud?
Martins har skrevet en del om det men det kunne være rart med en opstilling der gengiver de væsentlige fordele og ulemper i punktform trin for trin. På samme måde som man nu til dags bruger når man hurtigt skal få overblik over et emne, produkt osv. Denne opstilling kan være hjælp til bevidsthedsgørelse over det, som udvikling handler om, hvordan kan man finde en vej frem til at blive bedre menneske.
På forhånd tusind tak
Tadeo
Hej tadeo
Gamel testemente øje for øje tand
For tand - men ej at forglemme vi
Fik de 10 bud som stadig gælder !
Ny testemente læg din anden kind
Til ! Loven eller politi sørge for din
Beskyttelse.
3 testemente bliv selv et kristus
Væsen vejledning indlagt !
Mvh
Lars
Hej Lars,
Jeg kan godt lide dit svar, tak for det. Men hvis det var kun det, jeg havde brug for, havde jeg nok ikke søgt om hjælp. Der kan siges meget mere om emnet, man kan understøtte udsagn med citater osv.
Jeg har ikke selv behov for at blive afklaret, men når man snakker med andre mennesker, f.eks. dem, som kender Bibelen næsten udenad, så kan det være svært at overbevise dem om at DTT har en udgangspunkt i Bibelen og tilføjer noget helt nyt til de gamle tanker. Jeg savner en analyse der trin for trin afdækker kærnen i de tre testamenter og de konsekvenser de havde for verdenssyn i de forskellige tidsepoker.
I sådan analyse kunne man f.eks. kikke på, hvorfor DGT var langt fra tilstrækkelig for at skabe fred på jorden. En forklaring på det spørgsmål kunne være at if. DGT Gud har på den ene side sikret mennesket beskyttelse og det var en stor gevinst i forhold til, hvad man havde at gøre godt med de religioner der ligger forud. Prisen for denne beskyttelse var et ufravigeligt krav om at overholde forskellige bud (heraf de 10, som vi kender så godt). Når mennesket har overtrådt dem, og aftalen med Gud blev brudt, så kom der Guds straf. På den måde blev det legitimt for menneskene at straffe hinanden, hvis nogen gjorde noget, som en anden syntes var forkert. Her har vi loven, der siger: øje for øje, tand for tand.
Altså DGT set med cost-benefit briller yder en begrænset beskyttelse og fordrer krigsmentalitet. Det centrale i DGT er kravet om lovlydighed, selv om det kunne betyde stening af en kvinde, der har trådt forkert. Overholdelse af det, som man måtte mene var Guds lov, var vigtigst, men der var ingen væsentlig plads til kærlighed og næsten slet ingen til næstekærlighed. Næsten alt hvad mennesket kunne udrette var forudbestemt af de love der gjaldt. Mennesket havde ikke rigtig fri vilje, på den måde som vi kender den i dag, da de var underlagt drifter og love, som skulle holde drifterne i ave. Den frie vilje har mennesket fået med DNT.
På samme måde kunne man analysere DNT og DTT.
Så hvis du har eller nogen anden har set en analyse af den udvikling, som spejler sig i de tre testamenter, så vil jeg gerne høre om det.
Mvh
Tadeo
Vil jeg sige for det indikerer vel bare at
Man har været optaget af guds vilje ikke
Bare denne inkarnation, men mange før
For mit eget vedkommende er det første
Inkarnation, for at kødspisning ikke længere
Er gavnligt for min udvikling - jeg har måske
Sat i en undervisnings situation, hvor jeg
Kunne biblen forfra og bagfra med andre
Elever som var vegetar og derfor kærliger
End mig, men vi gik bare forbi hinanden
Fordi jeg ikke kunne forstå det havde
Noget med kærlighed at gøre.
Jordkloden er på vej ind i fase, hvor den
Skal modtage kosmisk bevidsthed, gan-
Ske vist over en længere periode, men
I min optik er der for os ikke noget at
Vente på, idet vi kan udrette hvad kloden
Bruger 1000 år på, meget hurtigere,
Læsningen af dtt gir mig den opfattelse !
Håber du kan bruge det til noget -
Mellemtiden kan vi jo bare være til-
Fredse med den hylde vi er på - men
Vi er jordklodens hjernece
ller og
kristendommen har ført os langt,
men vi skal opleve kristus i os selv
dejlig at vide synes jeg.
Lars
Hej Tadeo
Ved at søge i den digitale del af det tredie testamente kommer der en del hits som du kan læse mere om her..:
Læs og søg i det tredie testamente..
Du indtaster: gamle nye testamente i det avancerede søgningsfelt og der kommer 15 hits,hvor forskellen mellem de to kontrære testamenter er beskrevet af Martinus selv. 
Klippet fra dette første hit:
God læsning 
Ja de af gammel testemente som
Ligefrem stener deres koner har
Jo ikke fattet loven, du må ikke slå
Ihjel.
Jesus tog jo også maria til sig og
sagde følg mig og synd ikke
Mere.
Martinus udvider så loven fra du
Må ikke slå ihjel, heller ikke dyrene.
God læse lyst og husk der er slet
Ikke noget ægteskab i himlen.
Mvh
Lars
Hej Cai,
Tak for dit svar, jeg har allerede læst i DTT, men nu ønsker jeg at formidle, og derfor har jeg brug for denne analyse, for at ikke opfinde den dybe tallerken igen. Men er den blevet opfundet?
Mvh
Tadeo
I de gamle stammesamfund der fandtes før Moses samlede jøderne,bad og dyrkede folk til mange forskellige ånder og guder.Moses nye budskab var dengang at der fandtes kun een Gud.Og da folk skabte deres Gud i deres eget billede,var den en streng og straffende Gud,der ikke tålte slinger i valsen..Derfor øje for øje,tand for tand...Og krig var ok..mod de vantro.
Budbringeren Jesus,kom med en hel kontræer lov,nemlig næstekærlighedens lov:"du skal vende den anden kind til..osv.Folkene havde ikke den store intelligens opdyrket,så derfor måtte Jesus gøre mirakler og undere for menneskene for at de skulle tro på ham og hans Gud..Med sig var også tilgivelsens kunst en vigtig ting.Men han blev jo også en torn i øjet for de magthavende ypperpræsterne,der jo var bange for ham og den magt han udøvede over datidens mennesker.Derfor mente de at ved at eliminere ham på korset,kunne de genvinde deres tabte terræn.
Men her kom den store guddommelige hændelse...at Jesus tilgav sine forfølgere i sin pinslers værste tilstand.Han praktiserede tilgivelsens kunst til det yderste.
Jesus nævnte jo også at der skulle komme en talsmand den hellige ånd,der ville forklare dem hvad de endnu ikke kunne forstå og bære i deres sind og væremåde.
Og det fører os jo så til DTT,som jo er den forklarede kristendom,hvor man ikke skal tro...men med sin intelligens og erfaringer skal komme til at vide.
Og her er en lille del mennesker i dag.
Jeg tror ikke du kan opsætte en cost benefit analyse over testamenterne,da de jo er en naturlig udviklingsrækkefølge af mennesket og dets forhold og forståelse af Guddommen,op til i dag.Men du er da velkommen til at forsøge.
At få bibelstærke mennesker til at anerkende Martinus og hans tredietestamente tror jeg er dømt til at mislykkes på forhånd.Og samtidig siger Martinus også at man ikke skal missionere for hans sag,men derimod vil mennesker ,når de er klar(gudløse materialister)selv søge til det,som bierne søger til honningen.
Det er hvad jeg kan bidrage med,og jeg håber det besvarer nogle af dine spørgsmål.
Hej Tadeo
Også velkommen til forummet fra mig. Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd om dine tanker om livet og Martinus' analyser!
Umiddelbart kan jeg ikke lige komme på andet end Martinus' egne ord (evt. suppleret med Per Bruus-Jensens), der kan forklare forskellen på de tre testamenter. Du er nok nødt til at lave din egen form. At bearbejde dem kan også være en rigtig god måde at skabe forståelse for analyserne for dig selv. Kenneth Ibsen fra dette forum har selv gjort et stort stykke arbejde for at skabe sin egen forklaringsmodel (se mere her: Ny version af den åndsvidenskabelige model), så det kan han garanteret tale med om.
Her skriver du godt nok, at du ikke selv har behov for at blive afklaret, men man kan altid få fornyet indsigt i analyserne (og hermed selve livet) ved at genlæse Martinus' bøger. Og det er måske også i virkeligheden det vigtigste. Vi kan jo ikke frelse verden, vi kan kun frelse os selv.
Når man synes, man sidder inde med sandheden er det selvfølgelig naturligt, at man har lyst til at dele denne sandhed med dem, der endnu ikke kender den. Men selvom vi alle er jordmennesker og ligner hinanden udenpå, er der alligevel stor forskel på vores modtagelighed for Martinus' gode forklaringer. Jeg kan forestille mig, at mennesker, der kender Bibelen "næsten udenad", kender den så godt, fordi den (lige nu) tilfredsstiller deres behov for en forklaring om livet alene ved troen. Det er sikkert derfor, du oplever, at det er svært at formidle Martinus' analyser til dem: De er simpelthen ikke sultne efter en (ånds-)videnskabelig redegørelse.
Du kender måske udtrykket "Bierne skal komme til honningen og ikke omvendt", som også Martinus bruger om udbredelsen af analyserne. Det er altså sulten efter en ny (mere fyldestgørende) forklaring på tilværelsens mysterier, der skal lede folk til Kosmologien og ikke kosmologers ønske om at formidle denne. Det er et udviklingsspørgsmål at føle denne sult - og en sult, der endnu ikke eksisterer, kan ikke stilles...
Men det skal selvfølgelig ikke afholde dig fra at formidle kosmologien, Tadeo! Kosmologers ønske om at hjælpe medmennesker på vej ved at formidle de åndsvidenskabelige analyser er - i lighed med at fremstå som gode eksempler - et vigtigt skridt på vejen frem for menneskeheden. Det gælder blot om at vælge sin målgruppe med omhu og huske på, at hvis man selv samler tilstrækkelig honning, så skal bierne nok finde vej!
Hilsen
Petersh
Hej Petersh og Cai,
Tak for velkomsten og tak for svarene. Jeg vælger at skrive kun et indlæg for at ikke gentage mig. Jeg tror også at jeg kan selv lave denne analyse i stedet for at bare læse det, der allerede var skrevet. Og så kan jeg risikere at få fornyet indsigt i DTT, risikoen er stor!
Grunden til jeg har behov for denne analyse er ikke at jeg ønsker at frelse nogen. Det er også misvisende at kalde den cost-benefit analyse. Den har man brug for hvis man skal fortage et valg. Det kan man slet ikke med livsanskuelser. Men set bagud kunne det være rart at se hvad var hvad i menneskehedens udvikling. Martinus har gjort meget for at vi kunne forstå den store forskel mellem DGT og DNT. Men man kan forsøge sig med en analyse over hvad betød det for mennesket at gå fra polyteisme til monoteisme. I polyteisme havde man mange Guder og Guddomme for næsten hver ting i den fysiske verden. Ville man sikre sig succes med sit liv og det man nu var i gang med at gøre, så skulle man ofre det man havde dyrebart og kært til Guderne. For at få dem på sin side. Men det i sig selv var ikke nok, Guderne kunne finde på at bekrige hinanden. I så fald hvad nytte havde en stor offer til relevant Gud for at sikre god høst, hvis en anden Gud fandt på at skabe dårligt vejr imens?
Derfor det var en milepæl at få monoteisme med en Gud der havde ansvar for hele butikken. Han kom sammen med DGT. For at hjælpe menneskene har Gud har opstillet mange love, de vigtigste kom på stentavler. DGT var lovens budskab, forstået på den måde at menneskene skulle blot adlyde loven. De behøvede ikke tænke, heller ikke elske sin næste, det var nok at gøre hvad Gud ville, uden at gøre sig ulejlighed med at finde svar på problemer selv. Og hvis man overholdt loven blev man belønnet (plads i himlen), hvis man brød loven blev man straffet (plads i selskab med satan i helvede).
Drivkraften i DGT er ikke kærlighed til sandheden, sandhed skulle ikke forstås, den skal adlydes. DGT havde ingen bud på konfliktløsning. Hvis, grundet brud på loven, opstod konflikter, så blev de løst ved overgreb, den svage part skulle overgive sig. Det var ikke vigtigt hvem havde ret, dem der havde magten fik også retten. På den måde krig var den eneste sikre redskab til konfliktløsning, de svage skulle bare overgive sig.
Med DNT skete brud med eksisterende verdensbillede. Ikke på den måde at Guds love, altså de 10 bud blev sendt på loppemarked. Men fra nu af skulle Guds love ikke skrives på stentavler men i menneskets hjerter. Bebudelse af DGT er helt klar:
v31 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, v32 en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. v33 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. v34 Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd. Jeremias (31.31-34)
Altså ud med stentavler straf osv. og ind med Guds lov og Guds sandhed, som menneskerne har i sit hjerte. Nu behøver man ikke straffe andre, det er nok at tilgive. Og hvad man skal og ikke skal, det kan man mærke i sit hjerte, det skal ens samvittighed nok fortale en.
Og DTT er, som Lars har udtrykt så godt, selve opskriften på Jesus-mentalitet.
Jeg har ikke tænkt mig at missionere, jeg er enig at bierne skal komme selv. Men det er som om at dem, der har den glade at kende DTT holder det for sig selv. Men, man kan hurtigt blive forblændet af Martinus lys, det er der ikke noget at sige til, med det resultat at man glemmer sit eget. Jeg synes at den viden, det lys og den kærlighed der ligger i DTT skal få lov til at være mere kendt og tilgængeligt end det er på nuværende.
Mkh
Tadeo
Interessant spørgsmål.
Jeg har latt mig inspirere af alle kloge tanker i denne tråd til at sætte op denne oversigten:
Før-DGT:
- Flere guder
- Stammesamfund
(hvis man ser bort fra sivilisationer som Egypt, Babylon, etc)
DGT
- En gud
- Tand for tand (hevn er OK som 1:1-gærning)
- Bud-basert (du skal, du skall ikke)
- Krig som konfliktløsning
- Etablering av stat
- Ækteskabsloven
- Indføring af hygienelovgining
DNT
- Vi er guds sønner og døtre
- Kærlighedsbudskabet introduseres. Gengælde ondt med godt.
- Dogmebasert, trosbasert (sakramentene)
- Tilgivelse som konfliktløsning
DTT
- Vi er gud, vi er forsyn for mikrokosmos
- Kærlighed er ikke lengre ett bland flere dyder, men påvises som en nødvendig og grundleggende faktor for all udvikling
- Vidensbasert. Åndsvidenskab
- Virkelig ækte sameksisten uden konflikt
Tak Oscar

Men jeg tror ikke at DNT skulle være
"- Dogmebasert, trosbasert (sakramentene)"
Det er bare er et levn fra DGT. I DNT er alle mennesker lige, det er DGT der skaber præsteskabet. Og uden dem ingen sakramenter. Men kirker har blandet de to testamenter sammen.
Ja, jeg er enig i det. Det er ikke så nemt at skille mellom det som "er" DNT og hvordan het etterhvert har blitt praktisert. Går man til hvordan DNT "er", så er det ikke så stor forskell til DTT. Kærnen er den samme.
Profeten Jesus måtte snakke i fortellinger og lignelser, men i dag kan vi få tingene i klarspråk. Menneskehedens mottagelighet og forståelsesevne har vokst enormt!
Historisk set har de to første testamenter dels været underlagt en udviklings- og omskrivningsproces, og dels har de selv været katalysator for en udvikling i menneskeheden på mange plan: kulturelt, religiøst, intellektuelt, juridisk, følelsesmæssigt osv.
Testamenterne har fortiden (og dermed foregående testamenter) som forudsætning, og derfor er der en helt naturlig årsag til at de flyder over i hinanden. De er både skabere af en udviklingsproces, og de er resultatet af en udviklingsproces. Men derfor kan det da sagtens give rigtig god mening (ikke mindst for den, der gør det) at forsøge at strukturere menneskehedens udvikling fra en tid, hvor magt var ret - til en fremtid, hvor retten vil være magten.
Helt enig! Selvfølgelig skal vi dele "Det tredje testamente" med andre, og alle skal have fri adgang til at forstå livet gennem Martinus' analyser - hvis de ønsker det, vel at mærke. Men alle har rent faktisk allerede fri adgang til "Det tredje testamente". Det ligger jo frit tilgængeligt på internettet, på biblioteker og hos boghandlere, og masser af frivillige gør samtidig et stort stykke arbejde for at udbrede Sagen på mange forskellige måder. Bare rolig: Det skal nok komme, det dersens rigtige menneskerige! 
I starten da jeg stiftede bekendtskab med kosmologien, var jeg meget forhippet på at fortælle venner og kolleger om den fantastiske kilde, jeg havde fundet. Det var dog de færreste, der var lige så tørstige, som jeg var. Faktisk tror jeg kun, det lykkedes mig at få min kone med på vognen - men det var selvfølgelig heller ikke så ringe... 
Jeg har aldrig mødt martinusinteresserede, der ligefrem giver udtryk for, at de vil holde "Det tredje testamente" for sig selv - tværtimod. Jeg er stødt på flere, som følte sig så oplyste af Martinus' lys, at de ville dele ud af det til gud og hvermand. Men hvor bliver det bare skønt, når alle - ikke mindst jeg selv - er i stand til fuldt ud at forstå livet og udstråle den kælighed, der ligger i Martinus' analyser!
Hej Tadeo,
Velkommen til. Jeg håber du får en god tid på MF!
Interessant emne du tager op, spændende at følge med på side linjen, jeg har lige en kort bemærkning.
Jeg ved godt hvad der menes når at man siger at DNT ikke var bestemt til at være dogmebaseret.
Men der vil jeg ligesom Oscar sige både og. Ja, jeg vil gå så langt at sige at DNT så absolut skulle være dogmebaseret og at det er fuldstændigt afgørende for at udviklingen kan tage en stærk og rigtig drejning.
Nøjagtigt som caries og baktus starter som to små skøre dogmatiske mænd der bygger hyggelige huse i tænderne, til gradvist at de få en mere og mere virkelighedsnær analyse i takt med at barnet vokser.
Forældre ved godt at de må tale i dogmer og symbolik, men de ved at dogmerne og symbolikken er nødvendig og vil ændre form og blive til fakta og virkelighed alt efter som de bliver rekonstrueret.
Forældrenes læresætninger er ment til at være dogmatisk.
Ethvert frø og enhver start i livet og lærdom er baseret på dogmatik for at kunne mobilisere kraft og den nødvendige energi der skal til for at udviklingen kan stabilisere sig og vinde frem i mørket uden at gå under ved modstand. Hovedparten af det vi lærte i folkeskolen gav ingen mening før vi blev ældre, og et antilope kid stiller ingen spørgsmål til at den må på benene efter sin fødsel. Dogmatik, er kraften og saften i ethvert intellektuelt frø.
fire solide dogmer:
Elsk dine næste som dig selv.
Tilgiv dine fjender.
Den der ombringer ved sværd skal selv omkomme ved sværd.
Børst dine tænder eller kommer karies og baktus: to mænd der går rundt i din mund, med selebukser på.
Der er ikke tale om nogen udregning eller forklaring af DNT påstande, konsekvensen af dette er naturligvis at den tiltrækker dem som evner at tro uden at skulle vide. Derfor bliver DNT automatisk trosbaseret ligesom enhver anden bog eller text uden en plausible teori bag sig.
Da DNT har Jesu læresætninger som ubegrundet facitter, er Jesu læresætninger identiske med dogmer i Bibel kontekst, men ikke i DTT kontekst. Dogmer tilskynder af sin natur til tro. Dogmer og tro afføder af sig selv tilknytning til sakramenter uanset hvorfra de måtte stamme.
Dåben og nadveren eksempelvis.
Selvom præsteskabet undergår reformation og forgrener sig ind igennem DNT betyder det ikke at det ikke har en relevant tilknytning til DNT.
Titlen som præst i protestantismen som kan siges at være en af de største bære af DNT, erhververes ikke længere igennem religiøs indvielse men af enhver som prædiker evangeliet.
Som du siger: alle er lige jævnfør DNT, men alle kan prædike Jesu lære og vil deraf formelt eller uformelt bære titlen præst.
Dåb og nadver spiller en stor rolle i Det Nye Testamente og forkyndelsen af dette.
At kirkerne blander DGT og DNT sammen er jo fordi at de høre sammen.
Når vi kommer med en analyse af de to og skitsere tendenserne, så ser vi på hvad der træder frem og præger de to epoker, men de er jo af en sammenhængende størrelse.
Det der forbinder de to er troen.
Tro er stadigvæk tro fra DGT til DNT, men troen bliver troen på noget nyt.
Hvor der er tro er der dogmer og sakramenter.
Jesus udtaler at han ikke er kommet for at nedbryde loven eller profeterne, det må derfor ligge indforstået at han heller ikke kommer for at nedbryde, troen, dogmatikken præsteskabet og sakramenterne.
Jesu lære er en konfirmation og en rekonstruktion af det gamle testamente.
Han konfirmere Gud, loven og profeterne og rekonstruere budene.
Han tager troen og dogmerne op på et nyt niveau.
DNT er altså en tilføjelse og en konfirmation af DGT, ligesom at DTT er en konfirmation af DNT.
Det evige helvede overlever alle epoker ligesom så meget andet og med god grund, det evige helvede er jo stadigvæk gældende i DNT, ligesom det evige helvede stadigvæk er gældende i DTT.
I DTT finder vi ud af at det evige helvede virkeligt er evigt, men dog fremstår af en mental størrelse og ikke noget man skal befinde sig fysisk i for evigt, men som et resultat af evige love og ens eget begær og at man derfor må befinde sig i det med mellemrum, i en 8 del af evigheden.
Kristus har sagt at man for visse ”synder” bliver kastet i den evige ild og at bukkende går til evig pinsel, men han ikke sagt at lidelserne er evige.
Hvad mener jeg med denne helvedes snak! Jeg mener dette at Martinus bekræfter som han afliver, da han jo udtaler at øje for øje og tand for tand som en midlertidig sandhed idet at han påviser at individer der handler på dette bud ikke kan handle anderledes og samtidigt påviser han lovstridigheden i gerningen.
At loven er lov og har en lovstridig side ved sin lovmæssige natur.
- Puha, en lille kringle.
Min grundlæggende pointe er at se sammenhængen i forskelligheden, i den rødglødende jerntråd der går igennem det hele.
At vi fra det første testamente hvilket jo må være det gamle testamente, ikke laver noget om, men rekonstruere, hvilket indeholder en betydelig forskel.
Den sidste rekonstruktion der sker hvilket jo påviser at DNT i særdeleshed er baseret på tro, dogmer og sakramenter og forud bestemt til det, er at denne rekonstruktion sker på baggrunden af at intelligensen tager til i individet, som vækst der gemmegår sin grimme fase.
Hvis intelligensen først får sit grundlæggende religiøse udfoldelse i DTT har alt forud dermed været et spørgsmål om tro og dogmatik og deraf afledte sakramenter.
Før at individerne kunne bære sandheden måtte de altså udvikle deres intelligens og humane evne op til et nyt stadie hvor at ethvert dogme og facit havde en intellektuel ligning i bagdelen.
Hvor der ingen ligning er, vil et dogme stå. På den måde skal ethvert udsagn kendes. Og det er ikke læreren der direkte bestemmer hvad der skal være dogme eller ikke dogme, det er eleverne, læren han taler til sine elever efter deres formåen og er en indirekte faktor til udfoldelsen. En 1 klasse kan sagtens ha den samme lære i 10 klasse og det jo det der sker med Kristus, han bliver også den sidste lære.
Ligesom at Kristus ikke kommer for at smide troen, dogmerne og loven væk, kommer Martinus heller ikke for at smide troen, dogmerne og loven væk. Men han kommer for at konfirmere verdensaltet, det ”første” og ”andet” testamente med den tredje og episke konklusion og deraf hans udtalelse, der kommer ingen efter mig.
Hvis der ikke kom nogen efter Kristus, havde hans lære været analytisk, hvis der kom nogen efter Martinus havde hans lære været dogmatisk. Martinus bistår det levende væsens eksamen.
De tre testamenter er en treenighed, derfor er de blandet igennem kirker, individer og samfund, alt efter mentale tilstand og højde der måtte dominere på det givne sted.
Men hvis DNT ikke var baseret på dogmer, tro og sakramenter, havde der i sagens natur ikke været brug for nogen uddybende lære i form af DTT.
Fordi at noget er ”skabt” i DGT betyder det ikke at det ikke lever med formål i DNT, tværtimod det er hele ideen, men kan vi udpege præg og tendenser?
Argumentet for at noget tilhøre et ældre testamente er altså ikke valid for at det ikke samtidigt tilhøre et nyt testamente i en ny form, det jo netop tydeligt at der bliver sået frø i det gamle testamente som blomstre i det nye.
Og at unge frugter fra det gamle testamente fuldkommengøres og modnes i det nye testamente.
Et modent æble er jo ikke mindre æble fordi at det er råddent eller umodent, på samme måde er et dogme et dogme.
Vi ser netop at dogmatikken og troen bliver finere og finere, men troen og dogmatikken afgår ikke ved døden.
Sakramenter går fra at være ”virkeligheden” til at være symbolske igennem de talrige reformationer, men de lever altså stadig, indtil de dør eller afsløres ved intelligensen og da lever de jo atter på et intellektuelt plan.
Dogmatikken går fra at være dyrisk til at være menneskelig, men er langt fra udlevet.
Jeg ved godt, at du og de fleste er klar over de ting jeg skriver, men jeg ville lige give dogmatikken det perspektiv jeg syntes det har. Det var vigtigt at DNT udkom i dogme format. Det var afgørende for udviklingen som jeg ser det.
Kærlig hilsen
Jacob
Nu kan jeg se at jeg skulle have sagt det på en anden måde. Jeg kan godt huske og genkende den begejstring man oplever i starten, når man får lært DTT at kende. Og så vil man så gerne dele den glæde med andre. Men det, at man kender nogen og er man måske i nær relation til een behøver ikke betyde at projektet vil lykkedes. Her igen, det er bierne der skal komme til honningen. Det skal respekteres, der skal modenhed til.
Men nu har vi en stor bikube, hvor der kan være en hel masse honning i, den hedder internet. Jeg kunne godt tænke mig at se flere hjemmesider om DTT. Folk har forskellige tilgang og forskellige behov. Jo flere tilbud desto flere bier der kommer. Jeg mener hermed ikke at de eksisterende hjemmesider er ikke gode, men vi mennesker er jo forskellige. Og DTT kan præsenteres på mange måder. Men det er ikke rigtig sket endnu. Det var faktisk det jeg mente at man kunne godt gøre mere for at DTT bliver mere synlig fx på internettet. Hvis nogen har lyst så vil jeg gerne snakke om det.
Der findes skam mange hjemmesider og blogs på nettet..som omhandler DTT...på mange forskellige niveauer.
Tryk på Praktisk i hovedlinien af Martinusforum....der finder du links
https://www.martinusforum.dk/links/danske-links
Så der sker da mange tiltag til udbredelse.
Også Instituttet oversætter ret mange tekster/bøger til forskellige sprog.
Tak for din udredning. Jeg er enig. Jeg hæfter mig især ved at i denne proces dogmer bliver til viden. Og det er det, der ligger også i Jeremias profeti (31.31-34). Jeg kaldte denne proces ”ud med sandhed der er skrevet på stentavler (dogmer) og ind med sandhed der ligger i vores hjerter” (samvittighed, bevidsthed). Det store skift i overgangen fra DGT til DNT er, at menneskene skal begynde at tage ansvar, nu fik de frihed som de ikke havde før DNT kom. Hierarkiske struktur er der ikke mere behov for, alle mennesker er lige, mennesket kan begynde at tænke og tage stilling. Og som bekendt med friheden følger ansvaret.
På den anden side hvis der skal læres noget i klassen skal læren være forud elever. Og præsentere sin viden i den form så de kan bruge den lige med det samme. Det kan man godt med dogmer. Hvad ville det nytte at holde et langt videnskabeligt foredrag om nødvendigheden at børste tander for et lille barn? Tænder skal børstes og basta.
På samme måde har vi dogmer i DNT. De bliver først forklaret i DTT. Jeg er også enig i det at der er en kontinuitet mellem de 3 T. De 10 bud gælder hele tiden, men vores tilgang til dem ændrer sig. Desværre synes jeg at i den lære man kan få fra kirken, kan man savne sondring mellem T nr. 1 og 2. Den mangel kan gøre een godt og grundigt forvirret. Fordi hvordan kan det være at man har det femte bud og man kan tage ens liv alligevel? (Øje for øje). Det har du forklaret rigtig godt i din udredning, jeg er enig.
Men det, jeg er imod er at kirken har gjort sakramenter til magtfaktor. Derfor mente jeg at den ulighed som kirken skaber hører mere til en tid hvor DGT var det eneste man havde. Sagt med andre ord kirken (især den katolske kirke)praktiserer i høj grad den ulighed som fik Jesus på barrikader og som hører DGT til.
