MartinusForumDk

Den konspirationste...
 
Notifications
Clear all

Den konspirationsteori jeg tror mest på

91 Indlæg
17 Brugere
0 Reactions
8,762 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
[#2246]

Hej alle

Det blev nævnt at det kan være lidt kedeligt at læse hvorfor man enten tror på konspirationsteorier eller ikke og da der nu her på forummet ser ud til at være flere der har interesse for emnet kom jeg til at tænke på at det kunne være sjovt at sammenligne noter om disse ting og begynde at tale om hvilken konspirationsteori vi hver især tror på (altså dem der tror på dem).

Jeg vil med dette indlæg lægge ud med min tro/overbevisning. Jeg kan bedst lide ordet overbevisning, da der ikke længere er den store tvivl hos mig om tingenes overordnede sammenhæng, selvom mange af detaljerne nok mere handler om tro. Min baggrund for denne overbevisning er mange timers undersøgelser og stor interesse for emnet gennem de sidste par år, men samtidig også min faste overbevisning omkring de kosmiske analyser. Jeg ser den konspirationsteori jeg tror på, som en naturlig del af menneskets udvikling fra dyr til menneske, hvilket jeg har forsøgt at redegøre for i denne tråd https://www.martinusforum.dk/forum/kosmologien-generelt/konspirationer-og-kosmologien/.

Som det bl.a. fremgår i den anden tråd så ser jeg den konspirationsteori jeg tror på som en Guddommelige ting, en nødvendighed for at menneskeheden kan udvikles hensigtsmæssigt og derfor udelukkende et såkaldt "gode".

Samtidig ser jeg nærmest ufattelig "ondskab" - ondskab forstået bogstaveligt, altså som dyrisk djævelskhed, selvom det i den overordnede Guds plan udelukkende er en nødvendighed og derfor et gode. Vi er vant til at en kat leger med sit bytte for at øve sig eller træne sine små inden byttet dræbes og vi synes det er naturligt. For mig er det ligeså naturligt at verden styres af tilsvarende onde ledere, der endnu ikke er nået ret meget længere i udviklingen af deres følelsesevne. Alt dette har jeg forsøgt at samle i den anden tråd jeg linker til ovenfor.

Formålet med denne nye tråd er at beskrive hvad det så præcis er vi tror på eller er overbevist om at der foregår i verden i dag, hvordan er vi ledet, hvordan er det udviklet hertil, hvad kan vi forvente os i fremtiden og alle de helt konkrete ting omkring selve konspirationen. Jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt hele tiden at skrive at et eller andet er såre godt, selvom det er det såkaldte "onde". Derfor denne indledning hvor jeg håber at have gjort rede for denne overordnede ramme.

Det er også vigtigt for mig at sige at det vigtigste er at følge sin egen intuition. Det er også det jeg gør, og derfor er det ikke så vigtigt at bevise det ene eller det andet. Naturligvis fungerer vi alle sådan at vi har behov for en form for bevis, men det der er bevis for den ene er ikke bevis for den anden. Der er masser af bøger og undersøgelser omkring alting for dem der ønsker beviser. Jeg kan her ikke bevise noget, så jeg vil blot fortælle "historien" som jeg ser den. Hvis den kan være til inspiration for andre så er det fint og så håber jeg ikke den skaber for meget frustration hos dem der ikke kan bruge den til noget.

Og nu til min overbevisning på det stade jeg befinder mig på lige nu. Jeg glæder mig til at høre jeres andres input til dette, så vi kan have glæde af hinandens undersøgelser, overbevisninger, konklusioner og intuition.

Det meste af verden har de sidste flere tusinde år været regeret af en lille gruppe væsener. Det går tilbage til området omkring Egypten for flere tusinde år siden og sikkert endnu længere. Personligt tror jeg menneskeracen er ført til jorden og skabt/genmanipuleret/videreudviklet af højereudviklede væsener for meget længere siden, men det er ikke vigtigt for denne historie.

Disse familier/konger eller hvad de nu kaldte sig drog op gennem Europa og blev de styrende kræfter i Romerriget og alle de andre væsentlige samfund der har været og blev efterhånden etableret som kongefamilierne rundt om i Europa.

I 1800 tallet etablerede disse familier banksystemet, som blev en slags forgrundsfigur for deres virke, der gjorde at det efterhånden blev mindre tydeligt hvem der stod bag. Senere kom centralbankerne til og gennem kontrol med centralbankerne og kontrol over de store "private" banker skabtes en meget effektiv kontrol med en meget stor del af samfundet.

De politiske systemer blev sikkert også for en stor dels vedkommende skabt af disse familier for at give befolkningen en tro på at de havde noget at vælge i mellem og for derved at splitte befolkningen, så de kæmpede mod hinanden frem for at se bag kulisserne og begynde at interessere sig for hvem der reelt styrede tingene. Denne taktik bruges meget succesfuldt den dag i dag med alt lige fra politiske overbevisninger, racekampe, klassekampe, kvindefrigørelse, homoseksuelle/heteroseksuelle, tro/Guds opfattelser, fodbold, X-faktor og anden underholdning og stort set alle andre ting som kan holde os beskæftigede og adskilte ("divided").

I dag er alle væsentlige partier i alle væsentlige lande styret af denne lille elite. Vi har reelt ikke noget demokrati for vi bestemmer ikke hvem der stiller op i ret stort omfang. I de store lande som USA, Europa, UK osv er alle de væsentlige kandidater valgt af den samme elite og adlyder deres ordrer. Det er ikke vores præsidenter og statsministre der bestemmer noget som helst - de er som en slags skuespillere, der slås mod hinanden for at underholde og forvirre befolkningerne, samtidig med at den agenda der blev valgt og besluttet for mange årtier siden langsomt bliver gennemført uden befolkningerne som helhed har nogen idé om det.

Denne elite har også startet alle væsentlige krige i de sidste mindst 100 år og sikkert de sidste tusinder af år. F.eks under 2. verdenskrig støttede de Hitler, som gennemførte meget af den politik denne elite står for. Udrydelse af de svage - et dyrisk princip - er kendetegnet for deres overbevisning. Ved at starte krige opnår de en række af de ting, de arbejder for:

For det første tjener de penge ved at sælge militærudstyr til begge parter.

For det andet låner de penge til begge parter, hvilket både giver dem store renteindtægter og endnu vigtigere giver dem kontrol over staterne, som så er forgældet til denne elite (som hvis vi har lånt lidt for mange penge i banken, så har banken stor kontrol over os). Hele penge/banksystemet med centralbankerne i spidsen er et meget væsentlig element i deres kontrol, da de har monopol på at trykke vores penge og tjener renter på at låne dem ud til os. Et nærmest ufatteligt "uretfærdigt"/djævelsk system og nemt at gennemskue, hvis man har tid og lyst til at sætte sig lidt ind i det. Denne tråd er et udmærket sted at starte https://www.martinusforum.dk/forum/kosmologien-generelt/martinus-banker-og-pengesystemet/msg32277/#msg32277.

For det tredje giver det en masse problemer, som gør at det er nemt at få befolkningerne til at kræve "løsninger". Problem-Reaction-Solution er det blevet kaldt. Endnu et princip som de bruger igen og igen. Israel var f.eks en del af deres plan i meget lang tid, fordi de ønskede at splitte de arabiske lande og skabe krige i dette område. Efter 2. verdenskrig og jødeudrydelsen krævede befolkningerne netop dette, hvilket gjorde det nemt for dem at gennemføre deres plan. FN er et andet organ som de ønskede (og også fuldt kontrollerer) og det kom også ud af 2. verdenskrig. I dag er finanskrisen (som også er planlagt og fabrikeret) den perfekte baggrund for at give en masse flere penge til de store banker (som de også ejer og kontrollerer) samt nedbryde staterne, herunder specielt USA for at gennemføre den næste del af deres plan som er at nedbryde alle stater og indføre en verdensregering (som de også styrer og kontrollerer).

For det fjerde er det en god mulighed for at få udryddet en stor del af befolkningerne. Et af deres hovedpunkter er at de tror på survival of the fittest og tilbeder denne tro. Svaghed skal udryddes, så det ikke tager ressourcer fra eliten. Heraf deres plan om at reducere verdens befolkning med mindst 2 milliarder mennesker. For at nå denne plan bruger de alle de midler der ligger indenfor deres råderum så som, krig, sygdom, hungersnød, drab, graviditetsforebyggelse samt at flere og flere ikke kan blive gravide. Ingen midler udelades. Tænk på Hitler som deres forbillede / én af deres. Omkring krige så gælder det naturligvis at de aldrig selv deltager i frontlinien og derfor aldrig selv kommer til skade.

Tilbage til historien.

Efter 2. verdenskrig flyttede eliten de bedste tyske videnskabsfolk (som jo var deres egne folk) til USA hvor de blev en del af CIA (som de også styrer og kontrollerer). En anden gruppe deltog i skabelsen af EF/EU og de andre navne dette samarbejde havde førhen (som de også styrer og kontrollerer). EU er nok på mange måder deres største succes til dato. Nu hvor Irland og Tjekiet lige har sagt ja, har EU nu nærmest fuld kontrol over de enkelte lande og demokratiet er i praksis sat ud af kraft, da alle væsentlige beslutninger træffes udenfor parlamentet af bureaukrater (som de også styrer og kontrollerer).

Gennem hele denne periode har de haft og til stadighed øget deres kontrol med medierne. Dette er jo en vigtig del i at holde befolkningerne i illusionen om at de er frie og med konsolideringen af medierne i verden over de sidste årtier, er det nu endnu nemmere at brainwashe folk gennem disse kanaler. De har også fuld kontrol over de vigtigste universiteter og andre undervisningsorganisationer og styrer derigennem hvad vi tror om vores historie, økonomiske systemer, sundhed/sygdom, den materialistiske videnskab og også herunder hvad vi ikke bliver fortalt omkring den åndelige verden, andre væsener fra andre dimensioner og planeter, vores sande historie her på planeten, og vigtigst af alt at vi er evige væsener, der har evnen til at klare os selv.

Underholdningsindustrien er en meget vigtig del af deres kontrol. Gennem denne brainwasher de befolkningerne uden at de fleste er klar over det. De styrer ikke kun hvad vi tænker og tror, men også hvad vi føler. Det er vigtigt for dem at holde os i uvidenhed men endnu vigtigere at holde os frygtsomme. Så længe vi er bange for et eller andet er vi nemme at styre og det fratager os energi til at sætte os ind i og gøre noget ved de større ting i vores liv. Arbejdsløshed, økonomiske kriser, krige osv - er alt sammen designet og tilrettelagt for at holde os frygtsomme og tage troen på os selv fra os.

En anden vigtig funktion som medierne, nyhederne og underholdningsindustrien har er at holde os adskilt (divided). Det er vigtigt at vi ikke finder ud af at vi er på samme side. Derfor skabes en række "problemer" hvor vi tror vi har forskellige og godt gennemtænkte holdninger til et emne, men de styrer og kontrollerer for det meste begge sider af diskussionen og sørger for at den så vidt muligt altid står "uafgjort", så vi bruger vores energi på ligegyldige ting. Krigen i Irak er her et enkelt godt eksempel. Det er ikke en tilfældighed at den ikke er afsluttet endnu. En simpel ting som fodbold er et andet eksempel, hvor vi bruger en masse energi på at være uenige med en person der "tilfældigvis" holder med et andet hold/land. Stort set alle andre forhold som vi synes er vigtige er kontrolleret af dem og er designet til at holde os adskilte. Vores politiske holdning og naturligvis vores tro / ikke-tro er andre af de helt store "uafgjorte" systemer som holder os adskilte.

Sygehusvæsenet og medicinalindustrien samt hele resten af den industrielle verden er andre område som er designet til at holde os syge, dumme og helst dræbe os (også kontrolleret af dem). Vi må endelig ikke finde ud af at vi selv har kraften og magten til at tage vare på vores eget liv. Vi svækkes med piller og vacciner, farlig stråling, kemikalier i vores mad og drikkevarer og den luft vi indånder. Og samtidig sørger medierne og vores uddannelsesinstitutioner, stater og de andre større og respekterede organisationer og firmaer for at vi hele tiden bliver fortalt at det som de gerne vil have vi skal gøre er underbygget af forskning, undersøgesler, beviser osv. Alt sammen fabrikeret til at holde os uvidende, delte, frygtsomme og tage magten fra os.

Det er nu meget tæt på at de har gennemført deres plan - og de fleste mennesker har ikke lagt mærke til det. Faktisk har eliten været så dygtige til at brainwashe os og skabe de "problemer" der skal til for at store dele af befolkningerne nu direkte efterspørger næste skridt i elitens store hundredeårige plan. Én verdensregering, med én verdensvaluta og ét verdens politi (som også er styret og kontrolleret af dem). Vi har faktisk allerede nu hele grundlaget for dette i de fleste væsentlige lande og de mangler blot nu at få det hele centraliseret, så det er endnu nemmere at holde styr på os / dræbe de af os der ikke er behov for og/eller som er for svage til at tage sig af os selv.

Slutmålet er et verdensdiktatur. De har øvet sig på dette både i Nazi Tyskland, Sovietunionen og Kina og de er nu klar til at indføre det på verdensplan. Som i de andre lande har det i opbygningsfasen været vigtigt at have befolkningerne med, men som kontrollen øges bliver dette mere og mere ligegyldigt. Som i de nævnte diktaturer er der allerede mange, mange eksempler på at folk der ikke makker ret bliver fjernet enten ved at de mister deres jobs, ved at de misrygtes og taber indflydelse eller hvis det ikke virker at de pludselig har begået selvmord. Politiet gør naturligvis ikke noget ved dette for de er også styret og kontrolleret af den samme elite. Politi og militær er til for at holde befolkningerne nede - ikke som vi tror for at beskytte dem. Det samme gælder for de andre store og respekterede institutioner. Det er ofte nemt at forstå deres reelle formål - blot ved at putte et ekstra "ikke" eller fjerne et "ikke fra" deres formål og deres taler, så er man ofte ikke langt fra sandheden. Jeg ser mere og mere dette som måden de kommunikerer med hinanden. Når man har lært at forstå dette sprog kan man høre på f.eks Obama's taler hvad der er det reelle mål med de ting der gøres. Holywood er en anden god kanal, hvor mange af deres planer og den virkelige sandhed kan ses, når man lærer "sproget".

Efter at jeg er begyndt at se verden ud fra ovenstående billede, så hænger alting pludselig sammen. Det svarer på alle de spørgsmål jeg altid har haft, så som hvorfor er der altid krige? Hvorfor lærer vi ikke af vores fejltagelser? Hvorfor bliver vi sygere og sygere, dummere og dummere? Hvorfor bliver vores mad, underholdning, livsmod dårlige og dårligere? Hvorfor opnår alle vores mange gode løsninger og institutioner aldrig det de siger de arbejder for? Hvorfor er vi altid uenige, delte? Det er altsammen per design. Så giver det mening.

Jeg vil gerne slutte af med at der ikke er noget at frygte. Det er allerede så dyrisk og djævelsk som det kan blive. De fleste af os er bare ikke klar over det. Det er ikke fremtiden vi skal være bange for - nutiden er dommedag på jorden. Det kan være hårdt at åbne øjenene for dette og det kan give frygt og vrede, men det er fordi vi troede tingene var meget bedre. Prøv at forestil dig at være født som syg og sultende i Afrika - hvor dejlig ser vores verden ud? Og en del af vores udvikling i retning af næstekærlige væsener er at forholde os til vores egen frygt og vrede. Det vil der blive rig lejlighed for i de kommende måneder og år. Men der er ikke noget at frygte for vi får alle den karma vi har mest glæde af - uanset - det er ikke i vores hænder.

Min oplevelse er at min egen frygt og vrede handler om at jeg ikke kan lide at det er så "galt" som det er. Men det handler jo om mig. Det er som det er, så det kan jeg ikke gøre noget ved (ikke ret meget i det mindste). Men jeg kan øve mig på at se på det, forholde mig til min egen vrede og frygt og dermed udvikle min evne til at se at alt er såre godt og nødvendigt for at vi kan lære det vi skal lære, som jeg har forsøgt at beskrive i den anden tråd jeg linker til øverst i dette indlæg.

Jeg ser frem til at høre jeres andres meninger, holdninger, konklusioner og intuition omkring dette fantastisk spændende og vigtige emne :)

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 10/11/2009 12:37
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Lars1!

Dette skal naturligvis ikke opfattes som nogen form for kritik af dig, men jeg må indrømme, at jeg fuldt ud tilslutter mig Josteins synspunkt, at konspirationsteorier fylder lidt vel meget her på forummet. Det er efterhånden nærmest somom, at det er hovedsætningen, og Martinus' åndsvidensskab er bisætningen. Jeg føler, at jeg især i den senere tid er blevet stopfodret med alt om konspirationsteorier, der for mig at se er ret uinteressante med tanke på, at alt er såre godt. Alt er jo, som det skal være. Jeg orker i hvert fald ikke at bruge tid på at dykke ned i den ene teori efter den anden, fordi det er Martinus, der interesserer mig. Hvis jeg har haft nogen sult efter konspirationsteorier, så er den mættet for længst! Du er en meget flittig skribent, kære Lars1, med lange og meget velskrevne indlæg, men du fylder måske så meget her på forummet, at andre ikke orker både at læse og kommentere dine indlæg og derfor forlader forummet. Du er i din fulde ret til at interessere dig for disse teorier, men vi er flere, der har opfordret dig til at holde lidt igen her på Martinus-forum, fordi der findes andre fora, du kan skrive på om din store altopslugende interesse. Kan vi ikke få noget mere Martinus og noget mindre konspiration? På forhånd tak!

Kærlig hilsen

Christina B.  :D


 
Lagt op : 10/11/2009 13:50
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej Christina

Jeg forsøger virkelig at lade være med at blande mine konspirationsholdninger ind i andre tråde som handler om andre ting, fordi jeg netop ønsker at respektere hvis I andre gerne vil snakke om noget andet. Hvis jeg ind imellem har fejlet i dette, så undskylder jeg og jeg skal være endnu mere opmærksom på dette fremover.

Det ærgrer også mig at der ikke er så mange der skriver herinde. Du har ret i at det kan være af de årsager du skriver og samtidig kan vi jo ikke vide hvorfor dem der ikke skriver ikke skriver.

Det jeg forsøger at gøre er at skrive om det der interesserer mig og jeg opfordrer alle andre til at gøre det samme. Jeg synes det er svært at gøre andet. Derfor forsøger jeg også at holde "mine ting" i separate tråde, så det er nemt for andre at springe de emner over de ikke har glæde af. Mere synes jeg ikke jeg kan gøre. Det må så være op til andre at springe de tråde over der ikke har deres interessse og selv skrive tråde om det de er interesseret i.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 10/11/2009 14:01
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Lars1!

Der i øjeblikket 3 tråde om konspirationsteorier her på forummet, og når man tænker på, at Martinus intet steds (mig bekendt) berører dette emne, er det måske lidt vel rigeligt? Jeg er derfor ret sikker på, det beskedne antal aktive skribenter taget i betragtning, at nogle kunne blive afskrækkede fra at skrive. Det er naturligvis ikke din fejl, men du kunne måske hjælpe andre på vej, ved selv at holde lidt igen med det, dit hjerte er fuldt af? Jeg glæder mig til at læse om andre emner fra din hånd, for du er både meget vidende og skriver godt, så bare klø på!

Kærlig hilsen

Christina B.  :D


 
Lagt op : 10/11/2009 14:25
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Lars.

Jeg vil gerne lige indskyde, at det du skriver du tror eller er overbevist om,
er i modsætning til, hvad Martinus fremlægger for os i DTT.

Jeg ser derfor din overbevisning i modstrid med Martinus verdensbillede.

Jeg vil opfordre dig (og andre) til, at (gen)læse indledningen i Livets Bog 1
kapitel 1 til 6. Samt studerer de links Oscar har lagt i tråden "Hvorfor jeg ikke
tror på konspirationsteorierne."

Det er efter min mening vildledende for nytilkomne på forummet, når den konspirationsteori
der præsenteres i denne tråd, fremstilles som i overensstemmelse med Martinus verdensbillede.
Der er ingen opbakning for disse fremstillinger i DTT...tværtimod.

Kh. Ejby


 
Lagt op : 10/11/2009 15:14
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Christina.

Glæder mig meget over at læse dit indlæg.

Jeg synes den overvældende mængde konspirations tråde og indlæg der har fyldt
Martinus forum det sidste 1 1/2 års tid efterhånden er ved at undergrave forummets
formål.

Jeg synes ikke al den konspirationssnak repræsenterer Martinus kosmologi.

Jeg har førhen været meget aktiv på forummet....det er jeg ikke længere...da jeg
mangler "nogen" at debatterer Martinus kosmologi med i stedet for konspirationsteorier.

Jeg har personligt kendskab til 4-5 aktive kosmologi interesserede skribenter, som har
forladt forummet netop af den årsag.

Kh. Ejby


 
Lagt op : 10/11/2009 15:44
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Ejby wrote:
Hej Christina.

Glæder mig meget over at læse dit indlæg.

Jeg synes den overvældende mængde konspirations tråde og indlæg der har fyldt
Martinus forum det sidste 1 1/2 års tid efterhånden er ved at undergrave forummets
formål.

Jeg synes ikke al den konspirationssnak repræsenterer Martinus kosmologi.

Jeg har førhen været meget aktiv på forummet....det er jeg ikke længere...da jeg
mangler "nogen" at debatterer Martinus kosmologi med i stedet for konspirationsteorier.

Jeg har personligt kendskab til 4-5 aktive kosmologi interesserede skribenter, som har
forladt forummet netop af den årsag.

Kh. Ejby

Hej Ejby!

Tak for ordene! Så er jeg glad for, at jeg tog mig sammen til at skrive, hvad jeg længe blot har tænkt. Det vil være ærgerligt for os, der elsker at læse og kommentere DTT, hvis forummet visner hen af mangel på nyt blod. Jeg kender også til folk, der efterhånden ikke orker hverken at gå ind på forummet endsige skrive på det, fordi det drukner i konspirationer, og jeg mener, at du har ret i, at nye Martinus-interesserede højst sandsynligt vil blive skræmt bort, netop fordi disse teorier ikke er i tråd med Martinus' åndsvidenskab. Vi skulle måske så forsøge at starte nye spændende emner op, der vil kunne interessere mere bredt? Og måske også nogle flere kvinder?

Kærlig hilsen

Christina B.  :D


 
Lagt op : 10/11/2009 16:14
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Christina B. wrote:
Vi skulle måske så forsøge at starte nye spændende emner op, der vil kunne interessere mere bredt? Og måske også nogle flere kvinder?

Hej Christina

Ovenstående synes jeg lyder som en rigtig god idé og jeg skal da for midt vedkommende love at jeg ikke vil ødelægge disse nye tråde ved at blande konspirationsteorier ind i dem :)

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 10/11/2009 17:16
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Venner.

  Jeg ville ønske at vi kunne undgå at føre kampen mellem magten og etikken med her ind i forummet, men da den jo foregår alle steder i nuet, så er det nok blot ønsketænkning, fra min side. :)

  Min oplevelse (og den er absolut personlig og ikke fremlagt her som nogen bebrejdelse af nogen), er således.

  Magt/dyriskbaseret argumentation er baseret på et ønske om at ville bestemme hvad andre skal eller ikke skal gøre (hold op med al den debat omkring konspirationer).
  Der bruges tit frygtbaserede argumenter, her frygt for at forummet "udvandes" eller frygt for at nye eventuelle interesserede i Martinussammenhænge skræmmes væk, af den megen tale om konspirationer.
Der bruges tit argumentation der pålægger andre "skylden", her at det er de som interesserer sig for konspirationerne, som er skyld i at andre forlader forummet, eller at der ikke er lige de emner at debattere om, som man selv gerne ville i dialog omkring, fordi konspirationsemnerne fylder for meget.

  Etiskbaseret argumentation baseres mere på at alle da skal have lov til at debattere det de selv ønsker, at alle er lige og ingen er "skyldige" i andres måde at "opleve" tingene på, og at enhver da kun skal tage til sig hvad de føler de kan bruge. ;D

  Man kunne jo tænke lidt over hvilken form for argumentation der passer bedst sammen med Martinusses verdensbillede. ;)

  Som Lars ser jeg absolut selv megen sammenhæng mellem Martinus og de forhold vi debattere under "mærkaten" konspirationer, jeg tror mange gange at det er selve "mærkaten" der er årsagen til at en del tager afstand fra disse dialoger, hvis man blot betegnede tingene som formodninger, mistanker eller teorier eller tro, så ville det useriøse aspekt, mange nok kobler til ordet "konspirationer", være udeladt, og flere ville måske så ikke være så afvisende omkring at debattere lige disse "mørkekræfters" måde at virke på.

  Og at andre måske slet ikke kan se den sammenhæng jeg kan mellem Martinus og disse aspekter, er jo intet brugbart argument for, at disse sammenhænge så derfor ikke er til stede, Martinus siger jo selv at man kun skal tage det til sig af hans materiale, man kan bruge (se sammenhæng i), men lade resten ligge, (underforstået, lade det ligge man endnu ikke kan se sammenhæng i).

  Så det er derfor i mine øjne også en god og brugbar tanke, at man selv (hvis man ønsker dialoger om andet end konspirationerne); opretter emner på de områder man selv ønsker dialog på, der er jo plads nok, og det er jo ikke sådan at der "rationeres", så konspirationstrådene på nogen måde optager plads for andre tråde, så det er da bare med at komme på banen selv, hvis man gerne vil have dialog igang om emner af anden karakter.

  Derudover er der jo ingen der beder en om at læse i disse konspirationstråde, og når man jo åbenbart ikke har det så godt med sit tankeklima, hvis man alligevel gør dette, så er dette vel også alene ens eget ansvar at undgå.

  Det er da kedeligt at høre at nogle er blevet så "mopsede" over andres ønsker om disse dialoger, at de helt har valgt at undlade at deltage i forummet, men den "skyld" må disse så da også selv tage på sig, det kan jo ikke være andres skyld, hvad disse vælger at gøre.

  Det skal dog nævnes at jeg ikke selv har lagt mærke til at flere er "forsvundet", Petersh, Cai , Holger, Jan S og flere andre som førhen nok var mere aktive end lige i nuet, er her da stadigvæk med jævne mellemrum, og på plussiden skal det vel så også nævnes, at der netop er kommet en del flere nye til, som ikke førhen var interesseret i at deltage i dialogerne, og det syntes jeg da skal nævnes som positivt.

  Så jeg mener man bør feje for egen dør, og ikke anklage andre for at være skyld i det man ikke selv formår at skabe. :)

  Lars1.

  Jeg er fuldstændig enig med dig i dine fremlægninger, der er ikke mange detaljer i dine formuleringer, jeg ikke selv kunne have skrevet om, så den store dialog med lige mig omkring disse ting, er der vist ikke større gavn i at have.

  Den "familie" eller gruppering der er "kernen" bagved disse magtudøvelser i det skjulte, er også for mig at se, en "stamme" der over generationer har formået at holde menneskeheden i uvidenhed om deres eksistens, (jeg sammenligner dem selv med "vampyrer" ;)).

  Og jeg er da sikker på at de har forsynets opbakning ( på samme måde som Hitler havde det i sin tid) lige så længe det er nødvendigt for vor udviklings skyld, og det er vel indtil vi bliver bevidste om deres virke, og tager afstand fra den måde de har skuet tingene sammen for os på.

  Om andre så vil anse en sådan opfattelse for at være en "tro på en konspiration" eller som en opbygget forståelse af de faktiske forhold, det er mig underordnet, alt afhænger jo i sidste ende af øjnene der ser (og tolker det der ses). ;D

  Hvad angår de af jer som måske føler jer trådt lidt over tæerne af mine første udtalelser, så vil jeg nævne, at jeg holder af jer alle, og anser det at være imod konspirationerne og det ikke endnu at kunne rumme sådanne tanker, for at være et udtryk for stor næstekærlighed, mere end et udtryk for neglicering af forholdene, der er intet forkert i at afholde sig fra disse debatter og aspekter, og man skal da ikke ødelægge sit tankeklima med ting man ikke oplever positivitet omkring, så det er bare med at holde sig væk fra sådanne dialoger, hvis man oplever ubehag ved dem.

  Men man kunne godt tænke lidt over om det ikke også var helt iorden at andre havde sådanne dialoger, hvis de selv mente disse var positive, så der ikke opstår en "kamp" mellem os Martinus interesserede, internt, baseret på magt og etik.

  Tillad alt og man skal selv tillades alt, sæt grænser for andre, og man skal selv opleve begrænsninger, sådan er virkeligheden for mig, set med Martinusbrillerne på.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 10/11/2009 19:43
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Venner.

  En bemærkning til selve "konspirationerne", eller "de mørke kræfters virke", som jeg hellere betegner det som værende.

  Det at man bliver personlig, forstået sådan, at man fremlægger "mørkekræfternes" virke, som tilhørende nogle specifikke personer eller væsener, er jo nok en af årsagerne til at mange ikke her så begejstrede omkring at tale om disse ting.

  Det kommer for "tæt" på, hvis man skal til at forestille sig fysiskt levende mennesker som udøvere af disse "mørkekræfter", så for de fleste er det mest "behageligt" at debattere omkring disse "forhold" i "begrebsform"; så man taler om mørkekræfter, negative energier, negativ karma, lidelser og meget andet, som værende "begreber".

  Men vi ved jo fra Martinus at al bevægelse er forårsaget af et levende væsens aktion, så uanset om det er ens egen "karma" der vender tilbage til en, eller dyriske "principper" og udøvelse af mørkekræfter man taler om, så forekommer disse ting i fysisk form, kun som resultat af et andet levende væsens "brug" af aktion. ;)

  Dyriske kræfter eller mørkemagt kan ikke udøves på jorden, uden af et fysisk væsen står bag udførelsen, så simpelt er det i virkeligheden.

  Og det er for mig personligt blot et spørgsmål om at få afdækket, hvem der i nuet står bag udøvelsen, af de dyriske og primitive "kræfter" vi skal se at slippe af med.
  Kender man officielt disse "personligheder" så kan man fratage dem deres magt, det er "straf" nok i mine øjne.

  Men uden at ville pege direkte på nogen personlighed , som udøvere af "negative energier", sker der ingen forandringer, hvis energierne kun er "intellektuelle begreber" for en, så kan de ikke røres ved eller ændres på, på det fysiske plan.

  Skyld er der ikke for mig at se indblandet i disse forbindelser, "almenheden" bærer selv "skylden" hvis nogen gør, vi har selv tilladt tingene at ske, vi har selv valgt vore ledere o.s.v. og skyld er ikke længere i min verden et begreb der er fornuft i, alle gør som de er udviklede til, og har den rolle de passer bedst til at have, i forhold til udviklingstrinnet de er på.

  Så den kære Bushman, er da i mine øjne et elskeligt væsen, på lige fod med alle andre, uanset om han måske har del i større udøvelser af "mørkekræfter" eller ej, da tilstedeværelsen af disse mørkekræfter jo er en forudsætning for at vi kan udvikle os, og vi har sikkert alle været på samme niveau som Bush eller Hitler eller nogen anden tænkelig "mindreudviklet", i tidligere inkarnationer, så hvorfor se med skyld på noget vi sikkert selv har "gennemlevet", i vort eget udviklingsforløb.

  Det er ikke brugbart for mig at tænke i begreber i nuet, når det omhandler disse konkrete "mørkekræfters" virke på jorden, men det er brugbart at få afrdækket de styrende kræfter bag vore kulturer og samfund, og at få fjernet magten fra de personligheder, der ikke kan forvalte magten humant og i den forbindelse er det afgørende at man tør have dialogen omkring disse ting, indeholdende en personificering af hvem der kunne stå bag udøvelsen af det overordnede "mørke" vi lever i.

  For det er virkelige personligheder der her er tale om, og ikke nogen imaginær "kraft"; ihvertfald som jeg oplever det og som jeg også mener Martinus underbygger, via sine analyser. ;)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 10/11/2009 20:47
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Hej Lars

Det er en beskrivelse av et verdensbillede som er ganske fjernt fra mitt eget.

Det er også mange sager i ditt inlæg, der Martinus har helt andre forklaringer og årsager.

Jeg kan ikke si andet end at det verdensbillede som beskrives i ditt inlæg, i mine øyne afviger kraftigt fra det verdensbillede som vi lærer at kjenne i Livets Bog. Martinus kommer med helt andre årsager til forholdene som nevnes. I mine øyne.

Kjærlig hilsen,
Oscar


 
Lagt op : 11/11/2009 00:09
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Lars1 wrote:
Christina B. wrote:
Vi skulle måske så forsøge at starte nye spændende emner op, der vil kunne interessere mere bredt? Og måske også nogle flere kvinder?

Hej Christina

Ovenstående synes jeg lyder som en rigtig god idé og jeg skal da for midt vedkommende love at jeg ikke vil ødelægge disse nye tråde ved at blande konspirationsteorier ind i dem :)

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1!

Det lyder godt - tak for det!

Kærlig hilsen

Christina B.  :D


 
Lagt op : 11/11/2009 09:34
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Lars1

Tak for dit lange indlæg. Nu har jeg endelig indset, at Martinus og flere andre kamouflerede storsvindlere (f.eks Jesus) er en del af denne magtelite, eller i hvert fald er de under deres kontrol. Hvem ved om ikke også Gud selv er underlagt deres kontrol, Gud har måske endda en chip i hjernen? Martinus har sikkert også haft en chip i hjernen, så han har kunnet fjernstyres. Disse storsvindlere, bla. Martinus og Jesus, skal forsøge at overbevise os om, at alt er som det skal være, så denne magtelite kan holde os nede i sølet. I virkeligheden er alt det rene råddenskab. Martinus får mig til at tro, at jeg selv bestemmer min skæbne, mens det i virkeligheden er magteliten og mine omgivelser, der bestemmer hvordan jeg skal tænke, tro og handle. Hvem ved, om jeg allerede har en chip i min krop, jeg blev vaccineret flere gange som barn? Måske man burde få scannet sin krop for en skjult chip? Men hospitalerne er selvfølgelig også underlagt magteliten, og en sådan chip kan ikke ses på de scannere som magteliten tillader hospitalerne at bruge. Det er den rene Matrix-film vi er med i. Svindel og humbug er det, havde jeg vidste det, havde jeg aldrig meldt mig ind i den forening vi kalder livet. Jeg vil have mine penge tilbage vil jeg!!! :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />


 
Lagt op : 11/11/2009 09:42
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Kære venner

Oscar, Ejby og Svend og jer andre der delvist er kommet ind på dette emne i andre tråde - jeg respekterer jeres synspunkter. Tak for at I deler dem med mig.

Christina, tak for de søde ord. Jeg gør det så godt jeg kan og jeg er oprigtigt ked af at mit verdensbillede indeholder for meget "konspiration" for din smag. Det er ikke muligt for mig at skære dette væk, da det er en integreret del af mit livssyn - ligesom de kosmiske analyserer er det. Det ville svare til at bede en person der ikke tror på at verden bliver styret af en lille gruppe om at inkludere livssynet at verden styres af en lille gruppe i sine indlæg, hvilket naturligvis ikke er muligt. Konspiration og konspirationsteori er ikke emner, men blot kasser som benyttes til at lægge ting i som man ikke ønsker at forholde sig til. Som når materialister siger at de ikke tror på den åndelige verden, Gud eller lignende. Det du beder mig om er som at sige at jeg skal skrive flere emner om den materialistisk verden og ikke så mange om Gud / den åndelige verden. En umulighed når man har set den åndelige verden og den er blevet til en del af ens verdensbillede.

Avatar, jeg er meget enig i de ting du fremlægger. Vi er selv årsag til vores skæbne og det gælder naturligvis også dem der synes at andre ødelægger dette forum. Hvis dette forum bliver ødelagt, så kan det kun være fordi vi ikke selv har formået at skabe det vi gerne vil have. Og så er der en lærdom i det - for hver af os på det helt individuelle plan. Jeg mener som du er inde på at én af de ting vi som mennesker er ved at lære er accept og forståelse for dem der er anderledes end os selv. Det er meget svært og dette forum er et godt sted at øve sig i dette. Selv et sted som her hvor vi har så meget at være fælles om kommer det ofte til at handle om vores forskelle og det vi ikke kan acceptere hos de andre. Det handler for mig også om at tage ansvar. Er vi klar til at tage ansvar for vores eget liv, for vores egne handlinger, for vores eget forum? Konspirationerne handler netop om dette. De vil blive ved med at blive stillet til rådighed for os indtil vi som menneskehed har lært at tage ansvar. Jeg tror vi har et godt stykke igen på dette område.

Jeg har det sidste stykke tid følt en slags afslutning. Som om jeg nu har givet det jeg har at give på dette forum - på godt og ondt. Som om jeg har skrevet alt det jeg har at skrive og det meste fra nu af vil blive gentagelser. Det er sjovt med et forum som dette fordi alt er "recorded", alt står her og kan genfindes. Mine indlæg viser for mig min egen vej, min egen udvikling - som et photo album, hvor jeg kan se de gamle billeder, samtidig med at jeg nu er et andet sted. Jeg føler at vi går en ny tid i møde. En handlingens tid. En tid hvor ord ikke længere giver mening. Hvor viden, kundskab og erfaring er unødvendig, ubrugelig. Vi går ind i det ukendte, hvor det kendte ikke kan bruges til noget. Vi kan ikke modtage det ukendte ud fra det kendte. Det handler nu om intuition. Om at vide uden at vide. Om at handle uden tanker. Om at være ét med altet.

Jeg har lært en masse af at skrive her og jeg er taknemmelig for denne mulighed - tak til jer der stiller dette forum til rådighed og tak til alle jer der har skrevet indlæg og har kommenteret mine indlæg. Det har været en fantastisk oplevelse - en fantastisk uddanelse. Alt på dette jordiske plan kommer på et tidspunkt til sin naturlige afslutning og jeg fornemmer at dette er ved at ske for mig her. Jeg kan mærke at det er lidt svært at sige farvel, fordi dette forum også er blevet lidt en besættelse for mig, som en alkoholiker der hele tiden lige skal have en tår mere. Jeg fornemmer at det vil være svært for mig at lade være med at skrive og samtidig eller måske derfor fornemmer jeg at denne tid nu er kommet.

På et tidspunkt er der sagt det der kan og skal siges og det bliver så en vane, et behov. Jeg kan mærke at jeg trækkes væk fra dette behov samtidig med at der er en del af mig der ser tilbage. Det er svært for mig at vide om det er noget jeg bilder mig selv ind, om jeg er klar til at gå videre på min vej. Jeg tror på at det eneste rigtige er at følge min intuition. Den siger mig at det nu er tid til at tage en pause og se hvad der åbner sig af nye muligheder. Jeg vil derfor give mig selv 14 dages karantæne her på forummet og så derefter se hvordan min "verden" ser ud.

Tak til jer alle for at I udtrykker det I føler. Det har været en hjælp til mig og jeg ser det som Guds direkte tale til mig - en tale som jeg ønsker at lytte til for min intuition siger mig at det kommer der altid noget godt ud af. Denne tale falder sammen med min egen indre følelse af afslutning og en ny begyndelse og samlet set giver det fin mening for mig.

Jeg elsker jer alle.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 11/11/2009 10:15
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Lars1.

Det er altid godt med en lille ferie, uanset om den er selvvalgt eller ej, så god ide, din intuition er sikkert også på det område veludviklet. ;D

  Jeg er enig med dig omkring at vi som menneskehed globalt set nok har langt igen, men udviklingen kan jo ske meget hurtigt, på kort tid, alt efter "omstændighederne".

  Men det kan godt se ud som om i nuet at der er et godt stykke vej endnu, jeg kan selv undres over at det for nogle ikke er vigtigt at "forklejne" de mørke kræfter og deres negative betydning for vor egen og den globale udvikling.

  Hvis karmaen vi oplever har til formål at få os gjort bevidste om en "fejltagelse", hvordan skulle vi så slippe af med denne karma, hvis vi ikke gider åbne øjnene og se efter årsagen og påpege denne årsag.

Den globale karma har "globale" årsager, og det er dem vi debatterer omkring som "mørkekræfterne" eller "secret societies", Men det kan selvfølgeligt nok forvirre i denne sammenhæng, hvis man drager "alt er såre godt" begrebet ind i lokalperspektivet, og det er måske blot det nogle gør, hvem ved.

  Hvis vi, der blot debatterer disse ting, er mere væsentlige at "krittisere" som udøvere af "negativitet", end de vi taler om, så står det måske slet ikke så dårligt til på kloden, som du og jeg formoder. :)

  At "fravælge" os er jo ikke det helt store problem, vi holder da bare en ferie, så verden kan blive et bedre sted for de andre, man skal da være til velsignelse for sine omgivelser, så vidt man formår.

  Men skulle der findes en gruppe mennesker som har mere indflydelse på hele menneskehedens udvikling, end almenheden er bevidste om i nuet, så tror jeg nu ikke at disse "forsvinder", blot fordi man beder dem om det, jeg tror de vil "kæmpe" til det sidste, på den måde de altid har gjort,( via vildledelse og forføring), .
 

  Så jeg kan sagtens forestille mig en lang vej foran os, hvis vi "af os selv" skulle udvirke større forandringer bevidsthedsmæssigt,  men personligt tvivler jeg på at Moder Jord ønsker at vente på os, så måske hun selv sætter pulsen/farten lidt op. ;)

  (Fik lige set et par afsnit mere med Braden ;))

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 11/11/2009 20:10
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Hej Lars

Lykke til med din beslutning. Det er en tid for alt, som den kloge Predikeren sa. Litt tid ”off” til eftertanke er alltid en god ide.

At skrive her tar meget tid. Jeg skulle gerne bruge mer tid til at drikke av visdommens kilde: Livets Bog. Selv når jeg blar tilbage i deler som jeg allerede har læst, er det som om de blir nye, for jeg har i mellomtiden lært nye analyser og fået praktiseret ett og andet også. Det går fremover, langsomt men sikkert. Det er sikkert: vi er i udvikling, uansett.

Vi høres, min venn. I am another you.

Oscar


 
Lagt op : 11/11/2009 21:45
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Lars

Jeg bliver trist, når jeg læser om den konspirationsteori du tror mest på og det
verdensbillede du har tilegnet dig gennem 1000vis af timers beskæftigelse med dette.

Martinus skriver et sted, at man kan teste "falske profeter" ved at mærke efter om
det skaber livsmod og glæde.

Konspirationsteorierne genererer udelukkende frygt. Frygt for den verden vi lever i
på alle planer. Frygt for at sende sine børn i skole, da de bliver hjernevasket der.
Frygt for sygehusvæsnet. Tænk hvis man selv eller en af sine nærmeste bliver syg. 😮
Med dette verdensbillede tør man så bringe sit barn til hospitalet, hvis det bliver alvorlig
syg?

Frygt for politiet. Frygt for politikerne. Frygt for medierne. Frygt for en stor del af verdens befolkning.

Onkel Tage er politimand...så må han være en af DEM...de "ONDE"....og moster Tilde er
skolelærer......Naboen er sygeplejerske....Der er også en bankmand...og en der stiller op
til byrådet i familien og søsterens mand er læge. :o...for ikke at tale om ham journalisten der
bor i nummer 8 lidt længere nede af vejen.
De må alle sammen være med i denne onde plan...og deres næste træk er, at tvangs vaccinerer
alle os andre...enten for at slå os ihjel eller indpode os med en microchip. 😮

Verden er et meget ondt sted og man kan ikke stole på nogen.



Martinus verdensbillede:

Hvad siger Martinus egentlig i DTT?

Martinus skriver, at udviklingen af staten med dens skolevæsen, sygehusvæsen og politi skyldes den nye verdensimpuls
som startede for over 2000 år siden og har været i stadig tiltagende siden. Denne nye verdensimpuls skal fører os
frem mod lyset og det rigtige menneskerige og vil være en realitet på jorden om ca 3000år. Siden da har de mørke kræfter
været på retur, mens de lyse kræfter efterhånden vinder frem.

Martinus skriver, at staten, uddannelsessystemet, sygehusvæsen og politi er et gode, ikke et onde. Selv om det endnu er i sin vorden og
ufærdigt i sin natur, vil det udvikle sig frem til et færdigt/modent stadie.

Martinus fortæller os, at jordkloden er så langt fremme i udvikling, at det står lige foran den store fødsel til kosmisk
bevidsthed. Han fortæller os, at det er jordklodevæsnet og jordklodens forsyn der er bestemmende for udviklingen, og hvem der
sidder på de mest fremtrædende poster i verdens lande, såsom præsidenter og statsministre.

Jordkloden er ved at udryde de sidste dyriske tendenser i sin bevidsthed. Det ser vi i form af de sidste krige, naturktastrofer
og et kolaps af det økonomiske system. Sidstnævnte sker, fordi det nuværende økonomiske system ikke er i overenstemmelse med
kærligheden og er årsag til uligevægt og jordkloden er i færd med at skabe balance i sit system. Denne udrensning at de sidste dyriske
tendenser er det vi kalder dommedag. Dette er måske en dag for jordklodevæsnet, men for os er det en periode der strækker sig over
længere tid.

Vi er altså underlagt jordklodevæsnets udviklingstrin og jordklodens forsyn. En lille gruppe af microvæsner (i form af en ond magtelite)
har ingen magt over et macrovæsen som jordkloden. Jordklodevæsnet er allerede så langt fremme i sin udvikling mod kosmisk bevidsthed,
at vi om små 500 år er godt i gang med, at etablerer det rigtige menneskerige.

Martinus skriver, at vi fremover vi se mere og mere globalisering og gradvist vil vi samle alle lande under et styre. En verdensøvrighed og et
verdenspoliti. Dette er et gode og en nødvendighed for, at etablerer det rigtige menneskerige på jorden. Hvem kommer så til, at sidde på
posterne i sådan en fremtidig verdensøvrighed? Det er jordklodevæsnets bevidsthedstrin og forsyn der bestemmer det. Som vi ved er den
moralske evne eller graden af næstekærlighed meget høj lige før den store fødsel, som er her jordklodevæsnet befinder sig i udviklingen.
Derfor vil det ikke være muligt, at en ond magtelite besætter posterne i en verdensøvrighed, da det ikke stemmer overens med jordklode-
væsnets moralske udvikling.

Menneskeheden som helhed svarer til jordklodevæsnets udviklingstrin. Dvs der er en overvægt at det menneskelige og en rest af det dyriske
princip. Da der ikke findes tilfældighed eller uskyldige ofre...kan der ikke lade sig gøre, at en masse uskyldige mennesker bliver udrydet af en lille
ond magtelite. Dem der har mest mørk karma tilgode og er mest udsatte i denne dommedagsperiode, er netop dem med de mest fremtrædende
dyriske tendenser. Loven for tiltrækning og skæbneloven sikre derfor, at menneskehedens fremtid og udvikling følger jordklodevæsnets udvikling
frem mod den store fødsel og kosmisk bevidsthed.



Jeg håber at du kan se, at de to verdensbilleder du siger du tror på ikke er i overensstemmelse med hinanden....og at du har fået en ide
om hvorfor.

Kh. Ejby


 
Lagt op : 15/11/2009 14:42
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Hej Ejby

Tak for en bra beskrivelse af hvordan Martinus ser på disse fenomen :-)

Det er bra at kunne leve uten frygt fordi vi kan se at verden er i en styrd udvikling som går mot en bedre verden for os alle. Det kommer noen prøvelser. Men det er mange tegn rundt os som viser at det går i rigtig retning!

Kjærlig hilsen
Oscar


 
Lagt op : 15/11/2009 15:56
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Oscar

Man kan selvfølgelig mene, at Martinus har taget fejl eller endog er medlem af denne onde magtelite
siden han skriver, at staten, uddannelsessystemet og sygehusvæsnet er et gode.

Men at mene, at de to verdensbilleder (den der fremlægges i denne tråd og Martinusverdensbillede)
passer fint med hinanden...så har man efter min mening enten glemt eller misforstået, hvad martinus
skriver i DTT og vil have god nytte af, at vende tilbage til Livets bog.

Tvangsvaccination er ude af trit med loven for tiltrækning og skæbneloven, og hvor martinus beskriver
at menneskeheden er på nuværende tidspunkt i udviklingen.

Kh. Ejby


 
Lagt op : 15/11/2009 16:34
(@Jan_Schmidt)
Indlæg: 829
Medlem
 

Kære venner!

Ejby, jeg synes, du argumenterer sagligt i forhold til analyserne. Det er supergodt og et skoleeksempel på, hvordan et godt indlæg er, synes jeg.

Jeg oplever heller ikke de 2 verdensbilleder som helt forenelige. Men samtidig respekterer jeg, at man kan se forskelligt på det. Og jeg synes ikke, der er noget 100% bevis i analyserne for, at det andet verdensbillede ikke også kan være rigtigt. I hvert fald mener jeg som minimum, at det delvis bekræftes i analyserne.

Jeg mener også, der må være af en vis begrænsning for,  hvor meget magt en gruppe mennesker har, nemlig begrænset af, hvad jordkloden vil.

Vi ved fra Martinus, at diktaturet er truet, fordi jordklodevæsenet har vendt sin vilje imod det. Og det er godt at vide!

Men ifølge Martinus har jordklodevæsenet også både en mørk og en lys skytsengel, og man kan blive besat af både den ene og den anden skytsengel i samme grad som ens egne begær passer til dette. Dvs. at der både er mennesker, der er besatte af den lyse og den mørke skytsengel.

De, der er besat af den mørke, kan derfor udløse meget mørke, elendighed, tortur, løgn osv. Og hvis man møder sådanne repræsentanter, så er det bestemt en fordel at være skeptisk og ikke lade sig forføre af deres evt. manipulerende magtposition.

Det er godt at huske på, at lyset er sikker på sejr.  Og det er en pointe, der kan være svær at få øje på i konspirations-teorier.
Men selvom diktaturet er dødstruet, og det bare er et spørgsmål om tid, før lyset både fysisk og åndeligt har sejret totals,  så udfolder mørket stadig meget magt. Tror man ikke på det, kan man bare spørge alle de mennesker (og dyr), der lige nu på den ene eller anden måde tortureres fysisk, psykisk og åndeligt. Dette kan kun lade sig gøre fordi, der også er væsener nok, der har viljen til at være torturbøddel (bevidst eller ubevidst).

Men Martinus skriver ikke præcis, hvor meget magt man får, når man bliver besat af den mørke skytsengel. Men han siger fx, at menneskene i mange tilfælde tror, de har mere magt, end de har, fordi det fx. er jordkloden og ikke er menneskene, der bestemmer, hvem der skal være præsident osv.

Men beviser det så, at det ikke kan være i overensstemmelse med jordklodens mørke skytsengel, at lade en gruppe af mennesker bestemme udfaldet af en verdenskrig?

Jeg synes, det tyder på, at det ikke er sådan, men spørgsmålet er, om hans udtalelser er bevis for det? Det er jo i hvert fald helt klart ikke bevis for alle. Men det er jo på samme måde med spørgsmålet om kærligheden. For nogen har Martinus bevist at kærligheden er verdensaltets fundament, men for andre er det ikke et bevis, men kun en tros-sag eller i bedste fald en sandsynlig hypotese.

Martinus har selv sagt, at kan man ikke se det, må man lade være.

De ædle stoffer består, og de uædle forgår.

Jeg mener, det er en stor fordel, hvis der er plads til at være uenighed om analyserne uden at blive uvenner af den grund.
For at kunne det, mener jeg, man er nødt til at respektere at andre med et andet synspunkt end sit eget, også har ret til at ytre sig, og at man selv kan lære af de ting, man er uenige i. Og selv om man ikke selv kan have glæde af visse synspunkter, så udelukker det ikke nødvendigvis muligheden for at glæde sig over andres glæde ved synspunkterne. Det er da fint at være opmærksom, hvad der glæder en selv, men endemålet er også at kunne glæde sig over andres lykke.

Det kunne også være interessant at høre, hvor man mener at kunne finde belæg i analyserne for, at det er det mindste onde, at give folk mundkurv på, der udtrykker synspunkter, der afviger fra ens egne. Det må jo være, fordi man mener, at disse afvigende synspunkter skader mere end de gavner.

Men hvem er det, de skader og hvordan skader de? Det mangler jeg at høre.

Jeg tror også, at mange mennesker bliver bange og vrede, når de hører konspirationsteorierne. Men det er der også mange, der gør, hvis de hører de kosmiske analyser. Der var også mange, der blev bange og vrede, da de hørte jorden var rund.

Og der var mange, der blev bange og vrede, da Jesus dukkede op. Og det var da også derfor, man korsfæstede ham. Man mente derved, at man gjorde det rigtige.

Når man ikke har kosmisk bevidsthed, kan man ikke vide, om den, man står overfor, er højere udviklet end man selv. Og hvis man står overfor en, der er højere udviklet end sig selv, er det ikke sikkert, man vil opdage det, fordi hun eller han sandsynligvis vil være mere ydmyg, end man selv er. Så hver gang man vil prøve at belære andre om noget, så er der risiko for at man - uden at vide det - er eleven, der belærer mesteren, hvilket er unaturligt. Og hvis man yderligere har magt til at smide personen ud, så kan det være, det er mesteren, man sætter på porten.

Det, synes jeg, er værd at tænke en del over.

Uanset hvilken form for tro, reliøs eller ateistisk man har, så vil den for nogen være til glæde og velsignelse - og for andre det modsatte. Så er det jo godt, hvis man kan glæde sig over, at der er nogen, der har glæde af det, også selv om man evt. ikke selv har.
En sådan indstilling fører til fred.

Frygt, angst og vrede er helt legitime følelser. Det er følelser, der hører dyreriget til, og så længe vi ikke er færdigt med dyreriget, vil disse følelser også være blandt vore gæster.  Men det er bedst ikke at give dem for megen magt. Det kan man undgå ved at være opmærksom på, at man har dem, og se dem som kære, gamle venner, som man har haft stor glæde og nytte af, og som har hjulpet en i rigtig mange situationer, men som man nu gerne vil bruge så lidt som muligt, fordi de er ved at have udtjent deres mission i ens liv. De er som regel ikke selv klar over dette forhold, men tror derimod at de stadig er de bedste hjælpere for en. Derfor er det vigtigt at sætte sin vilje ind med knivskarpe grænser over for disse følelser/tankeklimaer ved fx. at fortælle dem:  "Jeg ser dig, som du er. Jeg agter og værdsætter dig. Men jeg vil ikke længere gøre brug af dig, hvis jeg kan undgå det. Fordi du ikke længere er på bølgelængde med det, jeg gerne vil". De kan ikke bekæmpes ved vold og magt, men kun ved ikke at bruge dem, altså ved at bygge nye vaner op, der bygger på glæde, taknemmelighed og på indsigt og forståelse af alle følelser.

Mange føler, at disse følelser ikke må være der, og derfor undertrykker de dem. Men hvis man undertrykker følelserne, frigør man sig ikke fra dem, men man holder dem derimod  i live i det skjulte, hvor de så kan gøre endnu større skade, fordi de nu er ubevidste. Når man undertrykker følelser, har man ikke andet at undertrykke med end frygt og vrede,  og derfor bliver enhver sådan undertrykkelse til en krig mod sider af sig selv, hvor man fastholder og forværrer det, man ønsker at bekæmpe.

Det er disse konfliktende sider, man må have i dialog med hinanden, hvis man vil skabe fred i sit indre. Beslutninger, der er truffet ud fra frygt og vrede resulterer i mere frygt og vrede og forvirring, fordi man får sat forkerte etiketter på forskellige tankeklimaer, og derfor forveksler kærlighed og had, logik og ulogik.

Det er derfor, det gælder om at komme i kontakt med den del af sig selv, som ikke frygter og som ikke er vred, som føler glæde og taknemmelighed. Derfra ser man klarest og træffer de klogeste beslutninger. Når man kun handler ud fra glæde og taknemmelighed, ved man, at man ikke er i gang med at korsfæste Kristus, men at man er på fredens vej, hvor tryghed, glæde og retfærdighed bor.

kærlig hilsen
Jan


 
Lagt op : 15/11/2009 17:29
Side 1 / 5

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: