Hej Avatar

Som Petersh tidligere skrev, så er det ikke så vigtigt hvor mange der kommer, men mere styrken af deres lyst til at studere kosmologien (altså kvaliteten). Vi har alle et ansvar for at gøre forummet så behageligt og godt som muligt således, at det er et sted hvor kosmologiens analyser kan studeres. Og provokationer er ikke med til at højne dialogen. Tværtimod. Kærlige spørgsmål om analyserne er det som giver lyst til at gå i dialog med hinanden.

Det jeg skriver nu opfatter du måske som en stikpille til dig. Men jeg mener det er vigtigt, at man selv læser og studerer analyserne så man ikke er afhængig af andres fortolkning. Og vi er kun jordiske mennesker her på forummet, så det er klart at vi alle har forskellige fortolkninger af analyserne, alt efter hvad vi har med af erfaringer.

Så bare spring ud i studierne

kh.
Kenneth

  Hej Kenneth.

  "stikpiller" modtages gerne, og jeg holder mig jo bestemt ikke selv tilbage for at give ud af sådanne.

  Måske var det netop "kvaliteten" jeg mente kunne forbedres lidt, så flere fik interresse for Martinus, for det er slet ikke mit ønske at skræmme nogen væk, med mine "stikpiller", tværtimod henviser jeg tit selv andre til Martinus, privat og i andre forum.

  Og jo, jeg skal nok med tiden få mere på plads end jeg har i nuet, af Martinusses materiale, men som tidligere nævnt, føler jeg blot at for min egen person, så opleves udvbiklingen som større, når jeg "shopper" rundt, og det tager derfor mere tid fra et enkelt område, desværre lever vi jo under "tidbegrænsede" forhold, og da det for mig personligt føles meget vigtigt at have fokus på nuet og de ting der sker omkring os lige de næste 5 år, så er det jo min beslutning at udskyde indgående studier af Martinus til lidt senere i livet .

  Men giver dig så også helt ret i at jeg derfor tit misforstår eller misforståes, fordi dette forum jo fortrinsvist er opbygget omkring Martinus alene, og det må jeg så lære at tage hensyn til.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg kom til at tænke på lige efter jeg havde skrevet indlægget, at det muligvis kunne opfattes som om jeg provokerede (og derfor selv faldt i "provokationsfælden"  ). Men det var en generel betragtning jeg gjorde mig, nemlig det at alle - hvis de har lyst - kan styrke sig ved selv at læse analyserne

Dog giver jeg dig helt ret i at det er tidskrævende, og at det ofte med de andre daglige gøremål kan være vanskeligt at få tid til. Helt forståeligt

Som du nok har set i det andre tråde har de fleste herinde stor lyst til at forbinde kosmologien med andre retninger, hvis bare der spørges i en kærlig atmosfære. Jeg synes alle herinde udviser stor åbenhed. Dog er det selvfølgeligt ikke alt vi kan svare på, det afhænger jo af de erfaringer vi har med i vores åndelige bagage

Kærlig hilsen
Kenneth

  Hej Kenneth.

  Jo, jeg ved godt at "provokationer" med tiden helt skal forsvinde, og at kærlige formuleringer skal være gældende, men lige i nuet, finder jeg selv "provokationerne" meget brugbare, idet de fremprovokerer (næsten altid) modreaktioner som gør det tydeligere for både afsender og modtager, på hvilke områder man selv endnu mangler lærdomme og udvikling.

  Det er for mig igen noget med, "konteksten" eller "tiden" vi lever i, i nuet, som gør at jeg mener at nogle af de ting som man overordnet set betragter som "negative" stadigvæk har et positivt formål, lige i nuet.

  Man kan jo sammenligne lidt med, at kriges vi ikke stadigvæk på jorden, så ville de som mangler at komme af med "det dræbende princip" ikke have mulighed for det ( her på kloden), så derfor er det positivt for lige os og vort udviklingstrin, at der stadigvæk er krige.

  Underligt, men jo altså "såre godt" altsammen.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Det er en misforståelse. Bare fordi der er krige behøves vi jo ikke gå ind i det. Det er netop det der er pointen med udvikling. At vi hver især skal vælge det fra der forhindrer os i at blive kærlige mennesker.

Det samme med provokationer. Det behøves vi ikke, vi kan godt snakke sammen alligevel. Fordi andre på andre forums bruger provkationer behøves vi det ikke på Martinusforum. Det ødelægger derimod stemningen og har intet med imdøekommenhed at gøre. Det er adskillelsens princip. Og på den måde adskiller du dig fra det du gerne vil, nemlig indsigt

Det er ingen vej at gå ! Og slet ikke her på forummet

Kh.
Kenneth

Hvad skriver Martinus om Kværulanter

Livets bog 6, stk 2283

2283. Men en væremåde, i hvilken den frie vilje ikke kommer til mere eller mindre at spærre andre levende væseners fri vilje, findes ikke hos det ufærdige menneske, for dette væsen opfatter det mere eller mindre som en livsbetingelse at spærre andre væseners fri vilje. En jæger, der går ud at dræbe dyr, hvad enten det er for lyst og tidsfordriv, eller fordi han føler det som en livsnødvendighed, ødelægger og spærrer dermed det pågældende dyrs fri vilje og ret til at leve. Et sådant misbrug af fri vilje afslører i allerhøjeste grad sit ophav som et ufærdigt væsen. Det har endnu et stykke vej at tilbagelægge i udviklingens domæne, før det når at blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Det ved endnu ikke, at det ikke er en livsbetingelse for mennesket at dræbe dyr eller animalske væsener for at leve, og at planteføde er dets virkelige normale kost. Det er blandt andet i kraft heraf, at dets væremåde bliver en overtrædelse af det femte bud: Du skal ikke dræbe. At mennesket med denne dræbende væremåde spærrer sin egen fri vilje er selvfølgeligt, idet skæbneloven betinger, at virkningerne af den væremåde, man udviser overfor andre levende væsener, afføder ens egen skæbne. Misbrug af den frie vilje er således det eneste, der kan hæmme eller spærre menneskets vilje, således at det for en tid er uden fri vilje. Denne hæmning eller spærring af den fri vilje befordres i form af modgang, skuffelser, forfølgelser og kværulanteri fra medmenneskenes side. Og et stort område af sygdomme, invaliditet, sorger og bekymringer og mange andre former for mørke skæbnedetaljer har deres dybeste rod i en udløst fejlagtig eller misbrugt viljeføring hos de pågældende væsener. Intet menneske kan opnå nogen som helst fuldkommen lykke eller noget virkeligt normalt velvære og dermed den evige fred og harmoni eller det såkaldte "himmeriges rige" i sit indre uden igennem sin viljeføring. Derfor bliver tilegnelsen af den fuldkomne viljeføring det eneste fornødne såvel for stater som for det enkelte menneske.

  Hej Kenneth.

  Jo du har nok ret, og det kan som du nævner også give "bagslag" omkring "stemningen" i selv forummet.

  Desværre er det så nok et område jeg personligt mangler noget på, og derfor oplever at udvikle mig på, ved selv at være "provokerende", og da der jo også ( som jeg oplever det) er enkelte i samme situation her i forummet, så benytter jeg mig af "vekselvirkningen" med disse, til at udvikle mig selv med.

  Og personligt har jeg det fint med "hudløs ærlighed", og lader sjældent uenigheder på et område "smitte" af på andre områder, så jeg holder ikke selv op med at "elske" andre fordi de "provokerer" mig, men sådan kan jeg jo ikke forvente at alle andre derfor også er indstillet.

  Men rigtigt, på den måde bliver jeg også selv til en del af det jeg selv modsiger, og med til at gøre forummet "mindre" rummeligt, end jeg selv ønsker det skal være, så helt klart noget jeg må forsøge at fokusere på, personligt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Kenneth.

  Jo, Martinusses egne ord "svider" sa, af og til, og "kværulant" det er jeg sikkert stadigvæk i mange forbindelser.

  Det ville være dejligt om man blot ved at læse Martinus og ved at se sig selv i hans "spejl" kunne slippe af med alle sine ufærdige sider, men sådan forholder det sig jo blot ikke, man skal selv gå vejen, og min vilje er på nuværende tidspunkt ikke engang stærk nok til at jeg kan holde op med at ryge, ej heller stærk nok til at den alene kan stoppe mine provokationer eller min kværulanterier.

  Så jeg må gå længe endnu, tror jeg, på disse områder, men de første skridt i den rigtige retning er jo at blive bevidst om at jeg mangler udvikling på disse områder, og den bevidsthed fremkommer så bedst for mig, via reaktionerne jeg modager, på mine "fejl".

  Så må jeg blot håbe at andre har udviklet nok "overbærendhed" til at kunne holde mig ud, i min nuværende form/tilstand.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

  Jo, Martinusses egne ord "svider" sa, af og til, og "kværulant" det er jeg sikkert stadigvæk i mange forbindelser.

Avatar, du er ikke en kverulant.
Att ställa kritiska frågor är ikke att kverulere.
"Provokationer", dvs kritiska frågor og diskussion, behövs i vissa lägen för att udvikle sig selv og diskussionen. Rädslan för kritiska frågor är uttryck för sektmentalitet.
Dina frågor og "provokationer" är för mig helt i sin ordning, Avatar. Vad är väl Martinus og hans Tredie Testamente värt om det inte tål kritik?

vh
markus

Hej Avatar

Jeg tror det er noget vi alle skal arbejde med herinde på forummet. Der er nok ingen af os der kan sige os fra at være kværulanter ind imellem. Det er specielt svært når der er noget man "brænder" for og andre har en anden mening

Jeg har dyrket det der med at "Alt er såre godt", fordi du har en pointe. For eksempel kan man så bare gøre lige hvad man har lyst til ? slå et andet menneske ihjel eller stjæle penge fra andre osv? Prøv at se hvad Martinus skriver. Det er meget interessant :

Livets bog 4, stk 1072

1072. Som det fremgår af ovennævnte, fører den umodne forsker tre af livets allerstørste og urokkelige sandheder i marken som forsvar for sin ufuldkomne væremåde. Men kan disse store sandheder gøre et væsen ansvarsfri af sine handlinger? – Kan de give ham lov til at myrde sin næste, begå lystmord eller rovmord? – Har han lov til at forfølge, genere og bagtale under den motivering, at vedkommende næste har denne mørke karma eller skæbne til gode? – Og kan han på andre måder være tilfreds med at befordre sin viljeføring på den samme misforståelse af de urokkelige, evige sandheder? – Kan han selv konsekvent leve på denne sin misforståelses livsfilosofi? – Vælger han ligeså gerne det mindre skønne som det mere skønne væsen til ægtefælle? – Vælger han ligeså gerne en røverhåndtering, som han vælger et ærligt erhverv til levevej? – Synes han, at sadisme, perversitet og lystmordtendenser er ligeså attråværdige som talenter for den højeste hjertets dannelse og kultur? – Kan han lade være at takke sin næste i en sådan situation, hvor denne uselvisk har reddet hans liv, med den motivering, at denne redning kun var opfyldelsen af et ganske retmæssigt krav, noget han ligefrem havde til gode hos denne næste? – Kan han i alle fysiske situationer virkelig finde tilfredsstillelse eller fuld dækning for sin samvittighed med den motivering, at "alt er såre godt" og dermed også hans handlinger, ligegyldigt af hvilken art de så end måtte være? – Kan han i længden med samme motivering blive ved med at være ganske uden nogen som helst form for bøn til Forsynet? – Er der ikke i ham kræfter, der, i en ulykkelig eller livsfarlig situation, rører på sig i retning mod "det ukendte" efter hjælp der, hvor der indenfor "det kendte" ingen som helst hjælp er mulig? – Kan han ligeledes være totalt uden nogen som helst taknemlighedsfølelse mod et forsyn i sådanne situationer eller øjeblikke, hvor naturen og livet pludselig har beriget ham med en længselsfuldt ventet opfyldelse af hans skønneste ønskedrømme? – Kan han i sådanne situationer selv opsluge hele æren for denne opfyldelse med motiveringen af, at det udelukkende er hans eget værk, idet enhver jo er sin egen skæbnes absolutte skaber, og at der som følge heraf ikke kan være noget som helst at takke for? – Det er således et højst uhyggeligt sjæleligt perspektiv, de store sandheder kan fængsle et væsens mentalitet i, når de misforstås. Og jo større misforståelsen er, desto mere fremtræder væsenet for den udviklede forsker som et individ, der er blevet afsporet fra den direkte vej imod det evige lys eller den kontakt med oplevelsens love, der er livets højeste normalitet. Denne misforståelsens afsporing og den heraf følgende større eller mindre bevidsthedsmæssige abnorme indstilling til livet er så meget desto mere farlig, eftersom den, hvad vi lige har set, funderes på livets højeste, urokkelige, evige sandheder.

  Hej Markus.

  Jo, sådan ser jeg det jo også lidt selv, fordi vi jo i nuet stadigvæk er "ufærdige" og behøver "redskaber" vi kan udvikle os selv via.

  Men jeg vil da også give Martinus ret i hans "overordnede" billede, om at den "perfekte" verden ikke indeholder disse "ufærdige" sider, og glæder mig bestemt selv til engang at opleve den verden.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

mg wrote:

Avatar wrote:

  Jo, Martinusses egne ord "svider" sa, af og til, og "kværulant" det er jeg sikkert stadigvæk i mange forbindelser.

Avatar, du er ikke en kverulant.
Att ställa kritiska frågor är ikke att kverulere.
"Provokationer", dvs kritiska frågor og diskussion, behövs i vissa lägen för att udvikle sig selv og diskussionen. Rädslan för kritiska frågor är uttryck för sektmentalitet.
Dina frågor og "provokationer" är för mig helt i sin ordning, Avatar. Vad är väl Martinus og hans Tredie Testamente värt om det inte tål kritik?

vh
markus

Hej Markus

Selvfølegllig skal DTT kunne tåle kritik. Det vigtigste er bare, at det foregår i en god og venskabelig ånd Her har vi alle et ansvar at bære

Kærlig hilsen
Kenneth

  Hej Kenneth.

Tak, det var et udsagn fra Martinus selv, som for mig satte tingene i mere positivt perspektiv, end det "isolerede" udtryk "alt er såre godt" hidtil har gjort, og også hvad jeg selv mente, da jeg krittiserede den måde udtrykket af og til blev anvendt på.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

  Men jeg vil da også give Martinus ret i hans "overordnede" billede, om at den "perfekte" verden ikke indeholder disse "ufærdige" sider, og glæder mig bestemt selv til engang at opleve den verden.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej igen,
ja så är det. Men vi är inte där än. Och att använda den perfekte verden till att måle andre är, som jeg ser det, ikke en konstruktiv indstilling. Man får börja med sig selv.

Jeg läser dina inlägg med intresse, Avatar! Du har rätt i flera saker, exvis att Martinus åndsvidenskab ikke är en videnskab i egentlig mening. Detta har diskuterats länge og väl på forumet STT (utan att någon enighet oppnåts ). Martinus verkade i sin tid (1930-80 ca), när naturvidenskaben stod på en slags topp, og han ville att åndsvidenskaben skulle ha samma status. Dvs status av absolut vetande. Videnskaben idag gör sällan anspråk på att ha abslut vetande: tvärtom revideras vetandet ständigt, det är det som är "progress". Detta gäller inte åndsvidenskab, enl M. Så vad är då åndsvidenskab? Här ges inget enkelt uttömmande svar som håller. Det rimligaste svaret jag sett är att åndsvidenskab handlar om "eget vetande", dvs något man själv kan veta. Og då är det för den som vet detta självklarheter, dvs sådant som oplevs genom kosmisk klarsyn og kosmisk bevidsthed. Og det är ikke videnskab.
Ja sådan ser jag det...

(ursäkta svenskan)

venlig hilsen,
markus

  Hej Markus.

  Jo, jeg har jo også min personlige defination på ordet "videnskab" og mener at videnskab står for "skabt"/"dokumenteret" viden, altså noget håndgribeligt, der kan videregives til andre.

  Derfor også mine "formodninger" om, at skal en sådan videnskab fremkomme, så må dette ske via nye muligheder for at måle og påvise nye "frekvensområder" eller "dimensioner" som jeg jo kalder det, og at måske kvantefysikkerne via eksperimenter som eksempeltvis CERN , eller den direkte kontakt jeg personligt mener kommer i fremtiden med andre livsformer i universet, kan give os den målbare og håndgribelige viden, der kunne skabe det Martinus betegner som en åndsvidenskab.

  Men ellers så må vi jo blot opfatte tingene som værende en "religion" som Jan schmidt beskriver det, blot vi i fremtiden kan blive enige om kun at have EN religiøs opfattelse, så gør det ikke mig personligt noget, at denne stadigvæk hviler på et grundlag af individuel "tro".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej

Ja, det bliver spændende med CERN. De åbner vist for deres partikel-accelerations-eksperimenter i løbet af sommeren

http://en.wikipedia.org/wiki/CERN

Kh.
Kenneth

ps. det var forresten dem der opfandt Internettet

Hej Avatar
Martinus har bl.a. beskrevet at religionerne og videnskaben en dag vil smelte sammen til : Åndsvidenskaben,som han nok er den der har det bedste bud på.
Han fortæller også at videnskaben er nået til grænsen af det fysiske og nu er begyndt at bevæge sig ind på det åndelige,som mange forskere fornægter at overhovedet eksisterer.!
Netop Cern-projektet er jo kommet ind på det åndelige felt-kvantemekanikken-stråling.Husk på at naturvidenskaben kun accepterer de 3 tilstandsformer ;fast,flydende og luftformig.Martinus derimod har siden 30´erne beskrevet den 4 tilstandsform: den stråleformige tilstand.Videnskaben har da kendt til stråling og elektricitet længe men uvidenhed på dette område har gjort at man ikke anerkender denne 4 tilstandsform.Det, selv om vi i meget af vores hverdag bruger elekticitet til maskiner(denne elekticitet er jordklodevæsenet livskraft og vilje),f.ex dennne computer og denne debat var ikke mulig uden elektricitet.
Samtidig er den elektricitet der styrer vores muskler,organer vores (menneskets) livskraft og vilje.Det måler lægevidenskaben jo på når de undersøger vores hjerne,dette er så bare lavvolt.

Et spørgsmål som har huseret i min hjerne er til videnskaben :Hele den fysiske verden(som er det eneste der findes ifølge dem) er af videnskaben kortlagt som stoffer,altså det Periodiske system.Dette atom billede er alt hvad der findes i verden(ifølge dem) og kombinationerne af disse giver molekyler i uendeligt antal(mennesket skaber jo stadig flere med deres intelligente kunnen).
Mit spørgsmål er såre simpelt.Hvilket grundstof består elektriciteten af?.Kan man finde forklaringen i det periodiske system?.Nej vel...Altså vi er her inde på det åndelige område..... ;)Elektriciteten er der vel ikke mange videnskabsmænd der fornægter... .Altså det eksisterer.

Ps. Psykologien er jo den pioner inde for videnskaben,som selv har haft trange kår med hensyn til accept fra naturvidenskaben.Men tiden til i dag, hvor psykologien er anerkendt,viser os ,at også åndsvidenskaben ,med tiden(måske et par hundrede år endnu) vil blive anerkendt.Så der er håb forude.

Kærlig hilsen Cai

Hej Cai,
jag tror, för det första, att det inte finns något bud på vad "åndsvidenskab" egentligen är. När Martinus talar/skriver om det verkar det vara olika saker. Ibland är det en slags fortsättning på normalvidenskaben, med experiment, laboratorier osv. F eks att naturvidenskaben plötsligt upptäcker åndelige materier, telepati osv. Vilket betyder att de fenomen som upptäcks kommer att teoretiseras, kritiskt diskuteras, tolkas osv osv.
Men samtidigt talar Martinus om det på ett helt annat sätt, nämligen som "eget vetande". Dvs det är något som inviden själv vet og tar för givet, som solen som lyser på himlen (som när Martinus siger i en frågestund: "För den människa, för vilket den kosmiska världsbilden genom dessa realiteter har blivit till faktum, finns det ingen möjlighet att tvivla eller vända tillbaka. Hon äger i sig världsbilden som en upplevd levande verklighet på samma sätt söm hon äger upplevelsen av solen, dagen och natten. Hennes livsuppfattning är inte längre en fråga om tro och tvivel, om sympati eller antipati. Den är orubblig verklighet, förankrad i väsendets hjärna och hjärta genom dess egen suveräna självupplevelses klara dagsljus."). Då är det inte videnskab utan självklarheter. Åndsvidenskab är då det vetande den kosmiskt invigde har, andra får nöja sig med att tro eller ana eller suggestion. Og här finns inget utrymme för experiment og diskussioner og kritisk granskning, som ju är normalt för videnskaben. Det finns inte heller utrymme för olika uppfattningar, paradgim, tolkningar og perspektiv, vilket også är typiskt för videnskaben.
Detta är två helt olika saker.

För det andra finns idag ingen åndsvidenskab att erkänna. Dels för att det inte existerar någon åndsvidenskabelig metod, teori eller resultat, ingen empiri (möjligen var Martinus Thomsen exempel på åndsvidenskabelig empiri). Og här finns, tror jag, rester av en annan epok då naturvidenskaben uppfattades som absolut vetande, vilket gjorde att Martinus ville ge sin kosmologi liknande status. Något sådant har vi dock ikke sett. Dessutom finns en missuppfattning inom Martinus-kretsar, nämligen att "videnskaben" är en slags homogen monolit där alla "videnskabsmän" är överens, f eks om att "allt som finns är materie"... Videnskaben präglas inte av att man är överens, tvärtom är det ständiga strider om olika teorier og tolkningar og paradigm. För att inte tala om olika riktningar som är helt oförenliga, som positivism og poststrukturalism... Att alla är överens är en dröm från 1950-talet.

För det tredje finns gott om videnskabsmän som tror på gud osv. Men det har inget nödvändigt samband med deras forskarroll, f eks som atomfysiker eller biologer eller sociologer. Att man forskar om materiella fenomen betyder inte nödvändigtvis att man hävdar att "allt som finns är materia". Men om man ska f eks bygga ett hus så är det nog mest praktiskt att utgå från att det är fysisk materia vi ska använda oss av, og känna till.

För det fjärde tror jag ikke naturvetare har problem med att elektriciteten existerar, eller strålar. Det var ju just naturvidenskaben som upptäckte dessa! Men att från det till att mena att strålar og liknande är tecken på en "åndelig" verklighet, og att den skulle bestå av den og den energin el tillvaroplanet, det är helt i sin ordning att videnskaben ikke erkänner det. Helt enkelt för att ingen kan påvisa att något sådant existerar. Det finns väldigt mange bud på hur den "åndelige" verden ser ut.

vh
markus

Hej Markus.

Gode pointer du fremlægger her.

Jeg er dog ikke så god til svensk, at jeg kan forstå hele meningen med
dit indlæg.

Hvad betyder: utrymme?  ???

Kh Ejby

Hej Ejby,
ursäkta/undskyld svenskan. :-X
Jeg ska försöka läere meg betre dansk...
"Uttrymme"=findes plats for...
Vad jeg mente var at som Martinus använder åndsvidenskab findes det ikke plats för olika åsikter, tolkningar, perspektiv, teorier etc etc. Som i normal videnskab. F eks: du kommer ikke att finde 2 videnskapsmän som strider om det findes 6, 7 eller 13 grundenergier. Som jag uppfattar Martinus alltså. Därför ser jag ikke "åndsvidenskab" som en fortsättning på exvis fysik, biologi, psykologi osv, där man reviderar kunskapen kontinuerligt ("progress") og där olika perspektiv og resultat råder.
Bottom line: jeg kan ikke se en entydig og fungerende definition av "åndsvidenskab".

vh markus