Hej Alle.
Læste i se&høer om en mand der havde knogleskørhed, han havde så kort fortalt fået et barn. Barnet havde også knogleskørhed . . .Og det er her jeg tænker hvordan, da vi jo selv er årsag til de lidelser vi kommer ud for, hvordan kan det da være barnet arver denne genetiske fejl. . det burde jo ikke kunne lade sig gøre ???
Nogle bud . . . er helt forviret :'(
Hej Steen!
Ja, iflg. den gængse arvelighedsteori arver vi fra vores forældre.
Men iflg. de kosmiske analyser, er det en selv, der er årsag.
Det diskarnede væsen, der befinder sig i salighedsriget, har en særlig aura, som kun kan komme på bølgelængde med tilsvarende bølgelænder. Dvs. det tiltrækkes et forældrepar, der har det genmateriale som svarer til den skæbne som barnet, der igen skal fødes på det fysiske plan, har til gode.
Kh
Jan
Hej Steen,
Så vidt jeg husker skriver Martinus også et sted, at hans kræftsygdom skyldtes hans forældres gener. Det der er anderledes mellem os og ham er så, at han ikke karmamæssigt havde en kræftsygdom til gode, men da han var her under specielle forhold, måtte han tage den uhensigtsmæssighed med 
Budskabet er dog, at arvemasse og gener ikke er udelukket i kosmologien.
Vi skal huske, at selv om det er os selv der har talenterne til de forskellige ting (fx. til at skabe en krop), så henter vi jo "byggestenene" ud i byen - altså via arvemassen fra vore forældre. 
Og så er det som Jan skriver, at vi tiltrækker det genmateriale der matcher ens skæbne.
Når vi en gang langt ind i fremtiden ikke skal fødes af kvinder mere og materialiserer i stedet for, så er byggestenene ikke længere vore forældres.... eller hvad! For hvor får vi den genmasse fra (byggestenene) som skal bruges til at bygge en fysisk krop? Henter man den fra et eller andet kosmisk lager 😮
KH...Anette
Tak for de gode svar, dog mener jeg af have læst / hørt af Martinus fik sin kræftsygdom pga. det tog hårdt på ham lige da han havde fået kosmisk bevidshed, men hvis du har læst det du skriver har du jo nok ret
Hmm Anette, ved ikke helt hvor vi får byggestene fra, men på den anden side, hele denne fysiske verden er jo også blot energi, så mon ikke bare vi samler tilstrækkeligt sammen til den tid :
Hej Anette...
Den fatter jeg ikke !
Selvom vores forældrene udvikler kræft og giver generne videre til os, er det da ikke ensbetydende med at vi også får kræft !? Jeg mener, at generne alene gør, at vi er disponeret for kræft. Det er så vores egen adfærd, levevis, tankeklima og karma, der afgør, om vi også udvikler kræften og det er da en ganske anden sag. Måske er jeg forkert på den ?
Hertil kommer, at hvis vi tiltrækkes af det genmateriale, der matcher os (Jans indlæg) hvorfor i alverden har Martinus så tiltrukket lige nøjagtig hans forældre, hvis det ikke var for at han havde det til gode.
OG havde han det tilgode - var han så så udviklet, som han skulle være ifølge hans egne ananlyser... ???
funderer
Tina :0)
Hertil kommer, at hvis vi tiltrækkes af det genmateriale, der matcher os (Jans indlæg) hvorfor i alverden har Martinus så tiltrukket lige nøjagtig hans forældre, hvis det ikke var for at han havde det til gode.
Hej Tina,
Jamen, heri er jeg enig, det er altid vores egen skæbne som afgør om vi udvikler kræften. Martinus hører dog ikke til os - menneskeheden på jorden, han var her på en speciel opgave, hvor han fik "tildelt" forældre med gener der kunne skabe så stærk en krop, at den fx. kunne holde til kosmisk bevidsthed.
I bogen "Sol & Måne" af Per Bruus-Jensen fortæller han om denne sin abekrop, som han i øvrigt var meget taknemmelig for, da den fungerede fint som camouflage. Et lille udsnit fra bogen:
Martinus: "Det er da rigtigt at jeg ikke har nogen særlig vidunderlig legemsbygning (.....) Det er min Thomsen-side. Men den har jeg måttet tage med i købet, hvis jeg ville løse den opgave, jeg er kommet for.
Hvis jeg havde fået andre betingelser, fx. et pragtfuldt udseende ...... ville mange falde for dette og gøre mig til genstand for for tom og anstrengende persondyrkelse. Og det ville være meget uheldig for for min opgave og mit arbejde. For det er slet ikke personen, der denne gang betyder noget. Det er derimod budskabet, og kun det (....) Og dette sikrer denne abekrop, som jeg har måttet stige ned i - min Thomsen-side.
Jeg har ganske rigtigt kendskab til kroppe, der endnu ikke er af denne verden, og som er på bølgelængde med Martinus-siden, og dem kan Thomsen-kroppen naturligvis ikke rigtigt måle sig med."
Som skitseret ovenfor, så var det ikke hans "egen naturlige" krop. Han fortæller i bogen at det ikke har været en let sag for ham at inkarnere på det fysiske plan og det krævede både stor forberedelse i den åndelige verden inden og stor hjælp under hele hans tid her. Han forklarer det ved, at en sådan inkarnation her på jorden kræver et stærkt udviklet forbindelseslegeme mellem den åndelige struktur og den kommende fysiske organisme (noget alle fysiske væsener har) - og verdensgenløsere råder kun over talentkerner for dette forbindelseslegeme i svækket form som resultat af ikke i længere tid at have været fast inkarneret i fysisk materie. For at det så overhoved kunne lade sig gøre for ham at inkarnere i den fysiske verden, nævner han, at der måtte nogle kunstige mellemled til, som kunne kompensere for det manglende forbindelseslegeme. 
Jeg kan ikke lige huske hvor han nævner det med sin sygdom og forældres gener, men når jeg finder det vender jeg tilbage (måske står det i "Martinus, som vi husker ham", eller "Martinus erindringer"?)
Hvor om alting er, så var det bare for at skildre at Martinus var her under andre spilleregler end vi almindelige jordboer
KH...Anette
PS: I Det Evige Verdensbillede 4 til symbol nr. 34 om parringsakten står en del om arv og genmasse og hvordan det virker hos fysiske væsener
Okay nu kan jeg ihvertflad bedre følge med, mener i øvrigt af det er i bogen "Martinus erindringer" der står om dette med hans forældre osv. . .
men er ikke sikker :
I artiklen "Mikrokosmos" i Artikkelsamling 1 (AS1), skriver Martinus om sygdomme og skæbneloven og at sygdomme skyldes manglende kærlighed til mikrokosmos. Som han siger:
Medens De muligvis nok kan forstå, at en personlig forfølgelse kan være de yderste konsekvenser af en af Dem selv forud udløst lignende forfølgelse mod et medmenneske, selv om denne begivenhed nu er uden for Deres dagsbevidste erindring, ja, måske fandt sted allerede i et tidligere liv, så vil det være ulige sværere for Dem at fatte, at kræftsygdom, en lungebetændelse eller blot og bar en simpel forkølelse eller lignende skyldes - mangel på næstekærlighed. Men dette er ikke desto mindre i princip tilfældet.
Kærlighed til mennesker, dyr og planter er ikke nok, man skal også være næstekærlighed overfor sit mikrokosmos. Han skriver i øvrigt også noget spændende om forbehold ved vaccination i denne artikkel. I artiklen "Vejen ud af dødsfrygten" (AS1) skriver han om den livsvaccine af psykisk materiale, som den eneste, der kan gøre mennesket imun over for alle lidelse
KH...Anette
Hej Anette...
Tak for svaret, men jeg synes nu stadig ikke der er overensstemmelse.
OK- jeg kan se at han ikke har tiltrukket forældre, men har fået dem "forærende" for at hans mission kunne lade sig gøre - det lyder plausibelt, men jeg kan ikke se, det logiske i, at hans "abekrop" skulle udvikle kræft, hvis det ikke var fordi han skulle have den oplevelse med også.
Som du jo selv har citeret ham - så er der mentale tilstande bag alle sygdomme - og det må også gælde for ham. Hvordan og hvorfor skulle hans krop kunne udvikle en sygdom selv. Det er ikke logisk
Der er en mening med alt - det må der også have været med hans sygsom.
På den anden side, så mener flere alternative behandlere, at den mentale årsag til kræft er bitterhed - men det harmonerer vel overhovet ikke med Martinus. Han har da næppe været bitter over noget - selv ikke i repetionstiden ?
En forklaring kunne måske være, at hans energier var for "fine" for hans grove "abekrop", og at det så har kunne sætte gang i kræftcellerne - en slags omvendt påvirkning ??? Nåede han at få problemer med kræften - og døde han på grund af den ?
kh en forvirret
Tina :0)
Hej Anette...
Tak for svaret, men jeg synes nu stadig ikke der er overensstemmelse.
OK- jeg kan se at han ikke har tiltrukket forældre, men har fået dem "forærende" for at hans mission kunne lade sig gøre - det lyder plausibelt, men jeg kan ikke se, det logiske i, at hans "abekrop" skulle udvikle kræft, hvis det ikke var fordi han skulle have den oplevelse med også.
Som du jo selv har citeret ham - så er der mentale tilstande bag alle sygdomme - og det må også gælde for ham. Hvordan og hvorfor skulle hans krop kunne udvikle en sygdom selv. Det er ikke logisk
Der er en mening med alt - det må der også have været med hans sygsom.
På den anden side, så mener flere alternative behandlere, at den mentale årsag til kræft er bitterhed - men det harmonerer vel overhovet ikke med Martinus. Han har da næppe været bitter over noget - selv ikke i repetionstiden ?
En forklaring kunne måske være, at hans energier var for "fine" for hans grove "abekrop", og at det så har kunne sætte gang i kræftcellerne - en slags omvendt påvirkning ??? Nåede han at få problemer med kræften - og døde han på grund af den ?
kh en forvirret
Tina :0)
Jeg har sådan hørt flere forskellige versioner.
Dels er der, nogen der siger, at der er nogle ganske bestemte "mystiker"-sygdomme, som tilsyneladende har noget at gøre med det høje vibrationsniveau og så den fysiske krop.
Dernæst har jeg hørt rygter om, at Martinus skulle have udtalt, at kræften var hans "korsfæstelse".
Så er der jo også det aspekt, at han jo ikke just levede kostmæssigt særligt optimalt. Til det har han sagt, at hvis han sagde, at det og det spiser jeg ikke, så ville der være folk der ville efterligne ham, og det ville de slet ikke kunne tåle.
Han har også engang skrevet noget i stil med, at hvis en missionær, går ned i noget mudder, så må han jo også regne med at blive mudret til.
Hvad var hans mission? At skrive et stort værk: Det tredje testamente. Det fik han gjort. Missionen lykkedes.
Men for mig at se, er der ikke noget underligt i at det medfører nogle komplikationer, for en verdensgenløser at træde i aktion.
Han har jo også skrevet et sted, at det at være verdensgenløser, bestemt ikke er nogen dans på roser.
Man må bare være klar over, at den ubehagelige karma en verdensgenløser får, er en af kærlighed frivilligt påtaget karma, og ikke noget man pga en ufærdig væremåde er nødsaget til at gennemgå.
Kh
Jan
Han har jo også skrevet et sted, at det at være verdensgenløser, bestemt ikke er nogen dans på roser.
Hej Jan...
Jeg synes heller ikke det er underligt, at han får kræft, men jeg ville synes, at det er underligt, hvis man siger at det ikke skyldes hans egen adfærd - at han ikke selv skulle følge sine egne analyser - derfor reagerer jeg.
Hvis han ikke skulle følge sine egne analyser, ville jeg ikke fæste særlig megen lid til dem OK - han har fremført, at der er meget som han ikke har skrevet om, fordi vi ikke er modne nok til alle informationer, men når han inkarnerer under vores forhold, må en stor del af analyserne træde i kræft for ham også.
Hvad mener du med det ? - karma er jo ikke knyttet til kroppen - og Martinus har da ikke fået fjender - som feks Jesus gjorde. Jeg mener hermed, at Jesus vist nok kendte sin skæbne - men hans lidelser blev jo påført af andre - det gør en kræftsygdom jo ikke :
kh
Tina :0)
Hej Tina,
Martinus havde kræft i 1956 (da han var 66 år gammel) men kom sig hurtigt over sygdommen efter en operation.
I "Martinus erindringer" står der bagerst i bogen om hans sygdomsperioder. Her citeres fra LB 6 stk. 2120, hvor man kan læse at verdensgenløseres sygdomme ikke skyldes fejlagtig tankegang eller levevis (læs også stk. 2116-17).
"De (indviede væsener) må således her fødes i en fysisk organisme, der er af langt lavere natur end den, de er vokset frem til at have på deres hjemlige tilværelsesplan. Da det lavere plans organisme er et produkt af uindviede væseners forplantningsevner, og således er en fortsættelse af deres kød og blod og derfor i sig allerede kan have anlæg for sygdomme og andre karmiske virkninger."
Det er ikke helt forkert tænk, prøv at hør her:
"Denne permanente overbelastning (kosmisk bevidtshed) kan i visse tilfælde komme eventuelle nedarvede sygdomsanlæg i organismen til gode, så de får lejlighed til at vokse frem. Og det indviede væsens organisme kan derved komme til at udvise sygdom eller en vis grad af defekt."
En verdensgenløser kan således få sygdomme, som ikke er karmisk betingede, men nedarvede fra forældrenes arvemasse. Sygdomme kan således være en "pris" han af kærlighed betaler ved at stige ned i en primitiv krop for at kunne udføre sin opgave.
Men selvfølge gælder stadig, som Martinus siger ifølge bogen "Martinus erindringer": Når jeg får våde fødder, bliver jeg jo også forkølet.
- Hjalp det på uoverenstemmelserne?
KH...Anette
Yeps... tak for svaret
kh
Tina :0)
Ikke alle sygdomme skyldes mentale tilstande (eller dræbende tanker som M kalder fx. had, hidsighed, intolerance etc.). Han nævner selv i en af symbolbøgerne at også fx. kødspisning er årsag til mange sygdomme, herunder også kræft. Og kød/dyr er jo rimelig fysiske.
KH...Anette
Hej Anette...
Ja men i "Brev til en syg" skriver han:
...og kødspisning betragter han jo netop som et udslag af fejlagtig tænkning.
kh
Tina :0)
Hej Anette...
Ja men i "Brev til en syg" skriver han:
...og kødspisning betragter han jo netop som et udslag af fejlagtig tænkning.
kh
Tina :0)
Hej Tina!
Man kan vel sige det sådan, at det at lade en ufærdig menneskeorganisme gennemstrømmes af kosmisk bevidsthed i det lange løb bliver en overbelastning af mikrokosmos. Martinus kommer derved til i kraft af sin mission som verdensgenløser i en vis grad at være ukærlig mod sit mikrokosmos. Men dette må være den pris, der skal betales for at udføre sådan en mission. Det må antages at være et mindre onde, end at undlade at være verdensgenløser.
Kh
Jan
Hej Jan...
JA for pokker - den vej rundt har jeg ikke lige tænkt på det... Tak
kh
Tina:0)
Hej Anette...
Ja men i "Brev til en syg" skriver han:
...og kødspisning betragter han jo netop som et udslag af fejlagtig tænkning.
kh
Tina :0)
Hej Tina.
Jeg ser det sådan af det man vælger af gøre, f.eks af spise kød, jo i sin grundanalyse jo er tanke. Lige såvel som hvis jeg vælger af drikker mig fuld, dvs. hvis jeg drikker mig fuld er det spiritusen der gør mig beruset og gør af jeg har det dårligt næste dag, men i bund og i grund er det jo startet som tanke :
Hej Anette.
Det du skriver med M`s errindringer, giver da også en vis logik, for M skriver også et andet sted af får et menneske der ikke er klar til det, kosmisk bevidsthed, kan det jo gå grueligt galt og i værste fald ende med sindsyge, og det viser jo af det må have været hårdt for M`s "abekrop" af bære en sådan bevidsthed ???
Hej Steen...
Jeg er helt enig
kh
Tina :0)
Hej Steen,
Ja, der kræver ifølge Martinus et stærkt hjerneorgan og nervesystem at bære disse kraftige energier. Og får man trigget et kosmisk glimt for hurtigt kan nervebanerne "brænde sammen" og resultere i alvorlige fysiske og mentale sygdomme. Så de kurser, hvor man fx. får tilbudt at få en kundalini-rejsning, bør man holde sig langt væk fra. :-X
KH...Anette
Skriv et svar