Nej, alt taler netop for et evigt kredsløb. Vi har videnskabens ord for at mængden af energi er konstant og at energi ikke kan destrueres kun omskabes. Det betyder, at der ikke kan komme noget ud af ingenting, ligesom noget ikke kan blive til ingenting - for hvis det var muligt, så var der jo tale om det rene hokus-pokus!

KH...Anette

Alle skabte ting, d.vs. ting der har en alder, eller rettere der har en begyndelse er timelige, hvor der er en begyndelse vil der også være en slutning. Din "sjæl" eller rettere den åndelige del af dig, hvor gammel er den?? M påstår at den ingen alder har, ingen begyndelse og ingen slutning altså evig. Men den åndelige del kan man jo ikke se med de sanser vi har, såeh.

Mvh. Frank Larsen

Så Martinus har lavet en forening ud af:

2 + 1 = 4

I stedet for

2 + 2 = 4

Ting fødes, ting dør , det er det samme som 2 + 2 = 4

Ting fødes og har altid været og vil aldig være, er
det samme som 2 + 1 = 4

Det må selv et barn kunne forstå !

VH
Pelle

Hej asc,

Du mangler den uendelige og evige del af Martinus verdensbillede. Som Frank skriver er det kun de timelige ting, som har en alder og dermed kan dø. Det evige er uden for tid og rum og dermed uforanderligt. Vores "jeg" eller X1 hører til i den evige del og det er jeg'et som "overlever" døden.

kh
Lasse

Hej Pelle,

Ting fødes, ting dør... må være 2+2=0. Noget (2+2) der bliver til ingenting (0).

Ting der fødes, altid har været der og altid vil være det... må være det samme som 2+2=4. Noget der bliver ved med at være lig med noget. Ikke mere og ikke mindre, men lige meget på hver side af lighedstegnet til evig tid.

KH...Anette

Nej Vi 'dør' ikke, men fødes, den såkaldte 'død', er en fødsel til et 'højere' plan,
det er organismeudskiftningsprincippet, der gør at Vi fødes igen og igen i en uendelighed,
også mellem de markante fødsler, Vi kalder fødsel (1)
og 'døden' (fødsel 2.)
Jeg nærmer mig min 50-årsdag, og har dermed minimum 35 skeletter 'død/fødsel' bag mig, siden fødsel 1.

fødsel 2. er faktisk noget man bør glæde sig til,
men den tid den glæde,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

Hvorfor 35 ???

Jeg troede en hel organismeudskifning tog ca. 7 år....

P.S. Velkommen i 50´er klubben snart, fyldte
sidste år, mærkeligt jeg føler slet ikke
jeg bliver ældre, nok kun i syn på livet... :

Jeg prøver igen :

Der er noget, der er ikke noget, det bliver til :

2 - 2 = 0 (to minus to er nul)

Martinus får :

2 - 2 = 2 (to minis to er to )

Hvordan kan det ske ?
Joooo , man siger at der er noget bag ved noget..

MEN !

Det er jo tro ..

VH
Pelle

Hej Pelle m. f.

Du får da sat nogle ting i gang og det minder mig om, da Martinus mødte Lars Nibelvang i sin tid, Lars var den fødte kritiker af Martinus kosmiske analyser, først når Martinus var i stand til at forklare det logisk og det kunne holde hele vejen rundt, udbrød Lars, ”ja, sådan må det være, nu kan jeg se det”. Hvor svært bliver det da ikke for os andre at skulle forklare dette Mysterium, overfor andre? Vi har jo ikke vores kosmiske bevidsthed at gøre godt med og det talte ord er manglefuldt, da det mest dækker over det, vi oplever gennem vores daglige liv (X3), det skabte.

For at forstå X1, må man altså bruge sine abstrakte evner, uden denne evne, kan man på ingen måde forstå livsmysteriet. I det daglige liv, bliver vi bombarderet med indtryk af skabte foreteelser, men når det drejer sig om X1, dette Noget, som ikke er skabt, så kan det aldrig have en begyndelse eller afslutning, hvorimod alt hvad der skabes, har en opbygningsfase og en nedbrydningsfase. X3 er det, der hele tiden skabes og nedbrydes. Man kan ikke bygge et hus uden at bruge noget materiale, som først må brydes ned og dernæst omformes til mørtel, cement, mursten eller andet. Træer må fældes, for at lave husets træværk med, osv.

Det levende væsen må derfor nødvendigvis have tre egenskaber at gøre godt med, nemlig, at der må være et ”Noget” bagved det skabte. Det må også have den egenskab, at det hele tiden kan flytte rundt på energierne fra en form til en anden for, for ellers ville det totalt udelukke nogen form for oplevelser. For at kunne flytte rundt på energierne, må det levende væsen altså have en bevidsthed, som kan jonglere med disse energier og hvad mere er, at selve bevidstheden, består af noget skabt, der hele tiden forandres. Men for at der hele tiden kan skabes bevidsthed, må der være en skaberevne (X2). Men hvad er da bevidsthed?

Bevidstheden er i virkeligheden dette at vide noget. Bevidstheden er en særlig slags ”eksistens” en bestem måde at være til på. Hertil må man forstå, at på grund af hver eneste væsens særlige kosmisk opbygning som et treenigt princip og på den anden side væsenets daglige livsoplevelse, dannes de indtryk, at være til. Med andre ord, bevidstheden må hele tiden skabes, for at en oplevelse kan få ”eksistens” for Jeget. Bevidstheden er altså ikke en ting, men en måde at være til på, takket være det treenige princip.

Bag ved dannelsen af bevidstheden, findes urbegæret, som har den egenskab at sætte det hele i gang. Urbegæret ”toner” ind moderenergien i vores overbevidsthed (X2). Ud af moderenergien ”fødes” de seks grundenergier, det tilhører vores underbevidsthed og det er de seks grundenergier, der giver det levende væsen sin særlige karakter. Moderenergien kan på en måde sammenlignes med solen lys, der gennem en prisme, kommer til at danne de forskellige farver. Derfor har Martinus da også brugt regnbuens farver til de seks grundenergisymboler.

Hvorfor eksistere vi evigt? Her kommer Martinus med et columbusæg:

”Idet det for den kosmiske bevidsthed er en kendsgerning, at genkendelses grundlov behersker over hovedet al livsoplevelse, bliver samme grundlov indirekte et udsagn om det levende væsens udødelighed. For havde der været en tid, hvor Jeget var uden erfaring og dermed uden nogen sanseregister, ville der aldrig nogen sinde været komme i gang med at opleve. Lige som en datamaskine der ikke er programmeret, ikke kan give nogen svar, kan et Jeg uden erfaringer ikke opleve. Men til forskel fra datamaskinen er nye ”data” i Jegets tilfælde afhængig af gamle, hvorfor det for det levende væsen vedkommende ikke kan være tale om nogen ”første data” og dermed heller ikke om nogen oprindelse for sanseregisteret. Livets oplevelser er dermed indirekte et storslået dagligt bevis for det levende væsen personlige udødelighed. Når det f.eks. ser noget, ser det lige ind i sin egen evige fortid. Og således med al anden oplevelse; den er uden undtagelse et camoufleret eller tilsløret ”gensyn” med den personlige evige fortid”.

Med kærlig hilsen Svend Erik

Kære Carl Michael,

For børn, tager det lidt mere end et år at skifte skelet, for voksne tager det lidt længere tid,
skelettet er det ved organismen, der tager længst tid at udskifte,
det der, med 7 år, er vist noget 'Steiner-noget' ?

(ja, 50. det er jo 'ingen' alder)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Svend Erik,

Kanon indlæg

Et nørd-spørgsmål: Er det et martinus citat? Jeg synes det var lidt sjovt med 'datamaskinen' som et billede på det evige liv.

kh
Lasse

Hej asc

Problemet med dit regnestykke er at X1 ikke er noget "ikke noget", men et "noget som er". Det er umanifisteret, men det betyder ikke at det ikke er der. Det betyder at det altid har været der

kh
Lasse

Hej Lasse

Det var et Martinus citat, jeg gengav. I virkeligheden kan vi betragte Guddommen som en gigantisk levende computer, der med vilje, har sprængt sig selv i stykker, for at blive til de mange minicomputere, hermed bliver det for Guddommen en spændende oplevelse igennem de mange enheder (kvanter eller gudesønner), som Guddommen har delt sig op i.

Med kærlig hilsen Svend Erik

Hej Svend Erik

Jeg kender ikke ham Martinus snakkede med, så jeg kan ikke helt vuderer om de rakker mig ned eller roser mig

Dog, må vel enhver vide, at det kræver kendskab til emnet og stor ? viden at kunne spørge så præsis ind til det ... eller hvad ?

Lasse :

Hvis regnestykket er "der er noget" og derfor starten er :
"Noget fx 2 og det forsvinder " det noget" så gover det 0.
Det du siger er : Der er noget, FØR, der er noget...
og det må være TRO og ikke videnskab.

Altså at :
4 - 2 = 2

Det "farlige"? ved Martinus er vel at man opkaster det som videnskab og ikke som tro, men har hulens svært ved at bevise, og VIDE om der er noget, som er... altså at der er noget efter døden.
Martinus bruger logikken gennem hele sit værk (Kaldet sagen )...
til at såkaldt bevise at der er noget...
Men vi kan ikke vide det..

VH
Pelle asc

PS
Det er lidt tankedril

Til Pelle og Carl

Af hensyn til andre læsere, har jeg rettet fejlen.
Jeg trøster mig med, at hukommelsesenergien er på retur, ifølge Martinus.

Til dit spørgsmål, Pelle
Martinus kosmologi er meget omfattende, og det kræver faktisk, at man læser bøgerne flere gange også hans småbøger. I øvrigt kan jeg anbefale at læse Per Bruus Jensens bøger, Per var i mange år elev af Martinus og havde en evne til at spørge ind til benet. Her får man også mange guldkorn og med Martinus og PBJ samlede værker, bliver man med tiden godt rustet i kosmologien.

Med kærlig hilsen Svend Erik

Kære Svend Erik

Jo da jeg læser og læser, men hvor meget skal der til.
Jeg har læst de 4 DEV.
Jeg har læst LB 1 + 2.
Alle Småbøgerne.

Nu skal jeg også PBJ ?

Læse tager lang tid.
Og endelig tænker jeg :
Hvis man læser til edb mand bliver man edb mand.
Hvis man læser Martinus bliver man Martinusist.
Troede ? jeg på ham hvis jeg aldrig havde læst ?

VH
Pelle

Hej asc/pelle

Næhh... at sige at der er noget før der er noget er hverken tro eller videnskab. Det er noget vrøvl

Martinus skriver ikke at der på et tidspunkt har "været" "ikke noget" og jeg mener heller ikke at jeg gjorde det.

Quote:

Det "farlige"? ved Martinus er vel at man opkaster det som videnskab og ikke som tro, men har hulens svært ved at bevise, og VIDE om der er noget, som er... altså at der er noget efter døden.
Martinus bruger logikken gennem hele sit værk (Kaldet sagen )...
til at såkaldt bevise at der er noget...
Men vi kan ikke vide det..

Det er en interessant problematik du peger på her. For mig er det ikke et enten eller, dvs. enten en tro eller en videnskab. Der er nogle ting jeg ved er korrekte i kosmologien (f.eks. at der er noget som er) og andet som jeg ikke ved om er rigtigt. Det sidste kunne man så kalde tro. Jeg foretrækker dog at kalde det en teori eller hypotese, hvilket der ikke er nogen dogmatisk tro i.

kh
Lasse

Hej Allan,

Lige som dem der læser medicin bliver til medicinmænd.

Ja, der er meget at læse. Nogle læser DTT på 2-3 år, andre på måske 8-10 år eller mere. Og så er der alt sekundær-litteraturen også. Tag det i et tempo, som passer dig og hvor det ogå kan nå at blive fordøjet.... også selvom det tager et par liv.

Om du læser DTT eller andre åndsvidenskabelige eller kosmiske værker, så er et mere rammende ord (efter min mening) sandhedssøger, åndsforsker eller kosmolog. Fælles for os er, at vi søger mættelse for den hunger efter livsmysteriets løsning der vokser i os. Der er nok ikke så mange, som kun læser Martinus' egne bøger, men han er for mange nok favoritkilden/-referencen.

Kærlig hilsen
Anette