Dette kan ikke lade sig gøre. Der findes ikke tilfældigheder, og derfor må vi selv være ophav til det der sker for os. Når Martinus fik kræft, blev forkølet osv., så må han derfor selv være årsag til det. Mht. kræften, må han have taget hul på den "græskarma" som vi tidligere har været inde på her på forum. Med hensyn til forkølelsen, så må det skyldes, at han har handler uforsigtigt i denne inkarnation. Forkølelse og lettere influenzaer er for mig at se så mild en karma, at det ikke er noget man behøver at slæbe rundt fra liv til liv, Martinus kan sagtens have begået så milde forseelser i sit liv, at det gav sig udslag i disse ting.
Men jeg kan vel også af fri vilje, vælge at blive smittet? Er det karma?
En anden ting, hvis jeg har dræbt et menneske, og dræber mig selv derefter, og selvfølgelig også alle mikroindividerne dør, som jeg er skyld i. Når jeg så bliver genfødt, får jeg smerte eller lidelse tilsvarende. Men denne karma kan gå ud over mikroindivider som måske ikke fortjener det? Vil du forklare dette ud fra kosmologisk logik. Jeg er stadig ny 
Hej Mibro!
Forskellen på Martinus og os er bl.a., at han af kærlighed til menneskeheden tog den barske mission på sig at inkarnere her på jorden, hvor dyreriget hersker og alt er underlagt "det dræbende princip". Han kom fra "det rigtige menneskerige" eller måske endda fra et endnu højere rige, hvor man ikke mere behøver at inkarnere i fysisk materie. Ved frivilligt at lade sig føde her på jorden, måtte han tage til takke med en "abekrop" og til en vis grad underkaste sig dette riges vilkår, dvs. blive forkølet, få kræft etc., altså ikke fordi han havde karma til det, men fordi "selv en helgen bliver beskidt, hvis han falder i en mødding". Vi er endnu ikke færdig med dyreriget, så derfor er det en karmisk udløsning, hvis vi bliver syge eller dræbt ved en ulykke eller i en krig. Martinus behøvede ikke at blive født her på jorden i det dræbende princips zone, men det gør vi.
Kærlig hilsen
Christina B. 
Hej Mibro.
Der gælder den samme lovmæssighed for alle individer. Vi kan ikke gøre eller lide uret, det kan vores mikroindivider heller ikke. Den smerte eller lidelse som du selv er den forudgående årsag til, kan ikke eksistere, uden at der i din krop er mikrovæsener, som kanaliserer denne smerte videre til dig. Disse mikroindivider er også selv den forudgående årsag til deres egen lidelse, ellers ville de ikke lide. På samme måde kan du ikke lide, uden at dit makrovæsen kan fornemme det i større eller mindre grad. Hvis tilstrækkelige mange mennesker lider, vil det derfor til sidst blive en meget mærkbar lidelse for jordkloden også, men er der kun et enkelt menneske der lider, vil jordkloden nok ikke mærke noget.
Vi kan sammenligne det med jorden. Den lider måske, fordi en hel del mennesker sulter. Jorden har derfor denne lidelse til gode, og derfor må dens mikrovæsener lide. Det betyder ikke, at alle mennesker sulter, kun de mennesker der har sultkarma til gode, kommer til at sulte. Hvis et menneske derfor har ondt et sted, for eksempel i lungerne, fordi det har røget for meget, så vil de lungeceller, der kanaliserer denne smerte videre, have denne karma til gode. Der kan samtidig med dette også findes celler i lungerne, som ikke føler den samme smerte. På denne måde er lungecellerne individer, på samme måde som vi som mennesker er individer. Der kan sagtens findes raske lungeceller sammen med de syge, og de lider ikke i samme grad, selv om makrovæsenet føler det som en samlet klump lidelse = mennesket har bare ondt i lungerne, det kan ikke fornemme de enkelte cellers smerte.
Da Martinus heller ikke kan gøre eller lide uret, må alle de lidelser han kommer ud for derfor være noget han selv er den første årsag til. "Syndernes forladelse" findes ikke, der kan højst blive tale om en udsættelse af karmaen til næste spiralrige, og derfor kan man udmærket forestille sig, at Martinus ved sit valg af inkarnation her på jorden, har påtaget sig at modtage noget af den karma, der ellers lå gemt til næste spiralrige.
Ja, ok.. Det afklarede lidt. Tak for svarende gutter.
Det er ikke altid let at forstå
Interessante og lærerige betraktninger!
Genialt!
Situationen til Jesus var mer tydelig. Han visste at han ikke trengte å ta imod sine lidelser karmamessig, derfor bad han: hvis det er mulig, la denne kalk gå meg forbi. Men la ikke min vilje, men din vilje skje.
Jesus trengte ikke ta imod karmen i lidelserne i den inkarnationen, men ville stille seg til disposision på grund av sin mission: at vise tilgivelsens exempel.
Kjærlig hilsen
Oscar
Karmaen gælder vel kun når man er i fysisk materie?
Hej Mibro.
Tja, et godt spørgsmål. Andre kan måske svare på det umiddlart, jeg er lidt mere i tvivl. Jeg mener godt man kan sige, at karmaloven gælder overalt. Men i den fysiske verden, er der forsinkelse på alt. Den fysiske materie har en vis træghed som gør, at vi kan nå at tænke os om, inden vi handler. Vi kan nå at fortryde, så vores instinkter ikke straks flår det hele fra hinanden. Hvis ikke der var denne forsinkelse, ville vi have svært ved at forlade dyrestadiet, for det er ofte forsinkelsen der gør, at vi kan tænke over, om det nu er så godt det vi har gang i.
Når vi bliver mere udviklede kommer vi til at være til i en materie, som reagerer umiddelbart. Materien kan vel bedst sammenlignes med vores tanker. Når jeg vil tænke på for eksempel min mor, ja så tænker jeg jo allerede på hende - der er ingen forsinkelse til stede. Det vil altså sige, at når vi forlader den fysiske materie, så får vi umiddelbart adgang til at se de energier vi selv udstråler. Derfor er der ingen forsinkelse på skæbnen, men vi får vel alligevel hele tiden den skæbne, som vi selv udstråler. :
Karmaloven eller skæbneloven er et evigt princip. Det er loven om årsag og virkning. Det man sår, vil man høste.
Enhver oplevelse er derfor skæbne. Det er en virkning af noget, man selv har været årsag til.
Karmaloven er imidlertid ikke en kold, mekanisk lov. Den er derimod et af de evige principper, som det levende væsen er identisk med.
Da denne identitet går op i facittet "alt er såre godt", hvorfor kærligheden er verdensaltets grundtone, så er karmaloven også kærlighedens lov.
Det ses på den måde, at al skæbneudløsning foregår sådan, at den bliver til størst mulig gavn for de levende væsener. Den sker i overensstemmelse med sult- og mættelsesprincippet, hvilket betyder at man får en virkning (skæbne) lige netop der, hvor man har allermest brug for det.
Lidelsestilgodehavende stopper derfor med at blive udbetalt i det samme øjeblik, man ikke længere har gavn af det (når man er blevet human). Men man kan så frivilligt vælge alligevel at få noget lidelse udbetalt, som led i en hjælp til andre væsener, hvor denne lidelse er en uundgåelig pris, man må betale for at kunne hjælpe. Denne pris er altså frivillig, men det kærlige væsen betaler den gerne, fordi det elsker at hjælpe.
kh
Jan
Enhver oplevelse er derfor skæbne. Det er en virkning af noget, man selv har været årsag til.
Karmaloven er imidlertid ikke en kold, mekanisk lov. Den er derimod et af de evige principper, som det levende væsen er identisk med.
Da denne identitet går op i facittet "alt er såre godt", hvorfor kærligheden er verdensaltets grundtone, så er karmaloven også kærlighedens lov.
Det ses på den måde, at al skæbneudløsning foregår sådan, at den bliver til størst mulig gavn for de levende væsener. Den sker i overensstemmelse med sult- og mættelsesprincippet, hvilket betyder at man får en virkning (skæbne) lige netop der, hvor man har allermest brug for det.
Lidelsestilgodehavende stopper derfor med at blive udbetalt i det samme øjeblik, man ikke længere har gavn af det (når man er blevet human). Men man kan så frivilligt vælge alligevel at få noget lidelse udbetalt, som led i en hjælp til andre væsener, hvor denne lidelse er en uundgåelig pris, man må betale for at kunne hjælpe. Denne pris er altså frivillig, men det kærlige væsen betaler den gerne, fordi det elsker at hjælpe.
kh
Jan
Karma gælder også den modsatte vej, det er også vigtigt at huske på
Hej Mibro.
Kan du prøve at uddybe, hvad du mener med det? Det kan måske være udgangspunktet for en spændende debat.
Kan du prøve at uddybe, hvad du mener med det? Det kan måske være udgangspunktet for en spændende debat.
Jeg mener at hvis du er god, og næstekærlig, og gør hvad du kan for f.eks. at skabe glæde med de mennesker omkring dig, og også nogle du måske ikke kender. Så høster du al den glæde og kærlighed du har sået
Hej Mibro
Det har du nemlig helt ret i. Dette illustreres meget godt på sombolet på forsiden af "Det tredje testamente". På det kan man se, hvordan det færdige menneske møder mørke og fjendskab med lys og venskab. Selvom det modtager mørk skæbne bliver det i stand til at sende lyse skæbnebuer ud - i modsætning til det ufærdige menneske, der reagerer på sin mørke karme ved at sende nye mørke skæbnebuer ud i sin egen fremtid.
På Martinus Instituts hjemmeside kan du læse en kort forklaring på symbolet: Symbol 23.
Den lange forklaring på symbolet finder du i "Det evige verdensbillede 2".
Venlig hilsen
Petersh
Kan du prøve at uddybe, hvad du mener med det? Det kan måske være udgangspunktet for en spændende debat.
Jeg mener at hvis du er god, og næstekærlig, og gør hvad du kan for f.eks. at skabe glæde med de mennesker omkring dig, og også nogle du måske ikke kender. Så høster du al den glæde og kærlighed du har sået
Ja, vi höster både lys og mörke. Mörk karma - lidelser - er det röde lys der sier: ikke mere i denne retning. Lys karma er det gröne lys der sier: mere af den slags!
Hej Mibro.
Ja ok, så bliver der nok ikke så meget debat om det - jeg troede du mente noget andet, men jeg er helt enig i, at vi høster både det positive og det negative vi sår. Det sjove er så, at karmaen er ligeglad hvad vi mener om den, den kommer bare under alle omstændigheder. Og det et væsen synes er en god skæbne, kan for et andet væsen synes som helvede.
Ja ok, så bliver der nok ikke så meget debat om det - jeg troede du mente noget andet, men jeg er helt enig i, at vi høster både det positive og det negative vi sår. Det sjove er så, at karmaen er ligeglad hvad vi mener om den, den kommer bare under alle omstændigheder. Og det et væsen synes er en god skæbne, kan for et andet væsen synes som helvede.
Og det der en oplever som mörk karmahöst oplever en anden som lys...
Kan vi så läre os at omtolka karmaen?
Lärer vi os noget av den då?
Hej Algotezza.
Vi kan hver især mærke, hvad der er lys/behag for os, og hvad der er mørke/ubehag for os. Vi bestemmer selv, om vi vil søge ubehaget eller behaget, men enhver rask person vil søge behaget. Kontrastprincippet sørger for, at lys og mørke varierer hele tiden.
Jeg kommer til at tænke på en leg jeg husker fra barndommen. I et mørkt lokale tændte min storebror en lommelygte. Jeg skulle så fange lyspletten. Lige så snart jeg nærmede mig, flyttede han på lommelygten, og jeg kunne jagte videre. Livet fungerer vel i hovedtræk på denne måde, selvfølgelig med lidt mere variation undervejs!
Hej Mibro og velkommen til MF
Nej,man høster også karma i de rent åndelige verdener.Men det er udelukkende "lys" karma vi høster her...
Hvis du ser på symbol nr. 20,kan du se at der er orange karmabuer og rent hvide karmabuer.
Se hele forklaringen på symbolet( Syndernes forladelse) her: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-20/
Spændende debat! Jeg sidder netop med et spørgsmål i forhold til sygdom og medicin.
Jeg forundres over at i forhold til psykisk sygdom, og psykofarmaka til hjælp dertil, kan jeg forstå at det er noget rigtig skidt. Hvilket jeg syntes er et meget alvorligt budskab at sende ud til de berørte.
Er her mon en der kan hjælpe med at kaste lys over hvordan det at tage psykofarmaka, adskiller sig fra at Martinus feks tog hjertemedicin til støtte af han's svækkede hjerte?
Venlig hilsen den søgende.
Skriv et svar
