Hej Jostein,

Hvad format er dit billede i? JPG, GIF e.l.?

Hvor stort er det?

kh,
Torben

Hej Jostein,

Hvad er navnet på billedfilen? Jeg kan se at der ligger et billede, som ikke er blevet lavet om til en mindre størrelse.

kh
Lasse

jpeg 1.42 MB
Er det ingen måte å bruke bildet på da?
Jostein

Hi Jostein,

Billedet var for stort. Jeg har sat begrænsningen op, så du burde kunne uploade det.

Generelt er der ingen grund til at bruge så stort et billede, da alligevel bliver skaleret ned af forummet.

kh
Lasse

Min personlige billede forestiller dobbeltspiralen, kosmos som et sluttet system, der skal fortolkes som en inad- og en udadgående spiral, og på så vis opstår der tre cirkulere områder, det minste for mikro-, det neste for mellem- og den störste for makrokosmos. Pointet er at når vi kommer til mikrocirkelen i en inadgående spiralbevegelse udvikles den i den andre spiralbevegelse op til makroniveau igjen. På så vis bliver  det störste det minste i et evigt sluttet spiralsystem. Det hele er også et billede af Guddommen.

Hej Algotezza

Det var da et rigtigt godt bud - såvidt jeg husker er det efter blomster stadie
væsnet går i den ene eller anden retning maskulin - feminin - selv har jeg arbejdet
med de tanker, bare har jeg tegnet, dem hver for sig, men din er ny for mig.

Hvis man tænker sig i forretningsverdnen feks brugsen coorp danmark-som er
en forbruger ejet organisation og Arla som er en producent ejet organisation - kan
vi jo se i hverdagen at der er konfrontationer, hver sin interesse, hvilket vi kan se i
dit symbol - mellemkosmiske hvor de mødes.

Jeg har selv nogle ideer, jeg gerne vil sparke ind, da det nu er muligt med billedere
og enddog animeret er muligt, vi kan se det ved kenneth`s eller den Pipia har lavet
i hendes præsentation - desværre kan jeg ikke det med computer så det bliver ikke lige nu !.

mvh
lars

På det svenske forum løber der rundt en anekdote att Martinus en gang må ha "viftet i luften" for at illustrere et slags symbol for kosmos, Guddommen.

Det hører til det hele att jeg presenterte dette lilla skits af dobbeltspiralen (den første jeg gjorde) for nogen på Instituttet i 1979 - 80 ved at sende et brev med spørsmålet hvis det ikke kunde være en god billede af kosmos. Svaret blev at alt er lige stort, så at det var ikke faldet at det mindste imens bliver det størreste i et evigt kretsløb. Allt bliver den hele tid relativt sedt større... Men mit spørsmål var altså: hvorfra kommer så det mindste (vi kan opleve), er det ikke det største (vi kan opleve) som vender tilbage som det mindeste?

Og så er der nogle der mener, mest for sjov, at Martinus kunde ha fået fadt og se mit lille  skitse... 

Hej Algotezza

Jeg siger tak for symbolet, det er guddommen du har illustreret - men hvis
dine elever i Lund skal med er de nød til at få lov selv at sætte nuancer
på som du jo selv har haft behov for - jeg griner ikke af det du har lavet bare
en "skam" du ikke har fået accept af det før -

Tænker lidt på alle de korncirkler, som laves, de er alle forskellige, men ligner
martinus`s måde at udtrykke sig på - 

mvh
lars

Hej Algotezza,

Det mindste må jo komme fra noget som er endnu mindre, men som vi bare ikke kan opleve

Principperne gentager sig, så vi starter på en måde forfra ved hvert gennemløb. Jeg er ikke klar over hvor stor variation der er op igennem spiralkredsløbene. Jeg mener, det er jo de samme grundlæggende principper, der efter sigende, bliver gentaget, så hvor forskelligt kan det være? Ok, der er lidt forskel på et jordmenneske og en jordklode i udfoldelsesmulighedere, men alligevel

kh
Lasse

Hej

Det mindste som vi kommer til at opleve er vel  aftryk af ekstase energierne,
som kommer fra salighedsvæsner, aftrykkene ses i faste stoffer feks kul eller diamanter - hvordan det sker, tænker jeg er guddommen som giver afkald
på noget af sit årsagsløse årsag. Gud kommer vi aldrig til at se

mvh
lars

Hvordan kan jeg "krympe mitt 1,42MB billede?

Jostein

Hej Jostein,

Jeg har sendt en personlig besked til dig.

kh
Lasse

Hvis vi ikke kan opleve det er det uden størrelse. Størrelse = muligt at opleve. Så kan vi kun kalde det "noget, som er" og det kalder vi jo også det som er for stort til at opleve! Så sammenfalder det som er større end det største og mindre end det det mindste vi kan opleve, til sin analyse men også oplevelsemässigt,  idet at vi ikke kan opleve hverken det ene eller det andre af disse to faktorer/ virkeligheder!

Lasse wrote:

Principperne gentager sig, så vi starter på en måde forfra ved hvert gennemløb. Jeg er ikke klar over hvor stor variation der er op igennem spiralkredsløbene. Jeg mener, det er jo de samme grundlæggende principper, der efter sigende, bliver gentaget, så hvor forskelligt kan det være? Ok, der er lidt forskel på et jordmenneske og en jordklode i udfoldelsesmulighedere, men alligevel

Hvad vi alle har fælles er at vi alle sønner/børn af Guddommen lever i vort eget mellemkosmos med mikrokosmos  og makrokosmos der fortoner i "noget som er"! Vi kommer jo derfor aldrig at opleve "nu blir jeg et mikrovæsen/makrovæväsen",  idet vi altid er relativt sedt mellemkosmiske væsener og derfor også altid mikro- og makrovæsen for andre væsener!

Hej Algotezza,

Jeg mente ikke at man aldrig kan komme til at opleve det mindre eller det større. Vi kan ikke opleve det i øjeblikket pga. et begrænset sanseapparat. Det er ikke det samme som at det ikke kan opleves. Martinus beskriver at man som kosmisk bevidst netop kan opleve i makro- og mikrokosmos. Men det har vi så kun hans ord for.

Der er også et problem med at se mikro og makrokosmos som "noget som er" og ikke har nogen størrelse. Består vores manifestationer så af noget umanifisteret (en af definitionerne på "noget som er")? Hvis vi (mellemkosmos) består af mikrokosmos, og mikrokosmos igen består af sit mikrokosmos, osv. så når vi jo ikke til et sted hvor der ikke længere er en manifestation.

kh
Lasse

Selvfølgelig har alt en størrelse,  relateret til andre væsener i mikro- och makrokosmos; men  i sig har alt densamme "eksistens-størrelse" (som sønner til Guddommen)... Men det findes jo en grænse for når det er muligt pga af difference i tidsoplevelsen at kommunikere med andre væsener i mikro- og makrokosmos, selvom vi gjennem intuition kan blikke ned og ud i det lille og i det store alt efter vore evner at så gøre...

"Eksistens-størrelse", ja, i princippet har vi alle den samme størrelse

Det lyder også rimeligt at antage at vi ikke kan kommunikere (direkte?) med mikro- og makrokosmos pga. forskellige oplevelser af tid. Der viser det sig så også at kommunikere med noget og opleve ikke nødvendigvis hænger sammen, hvilket næppe kommer som en overraskelse

Lasse wrote:

"Eksistens-størrelse", ja, i princippet har vi alle den samme størrelse

Det lyder også rimeligt at antage at vi ikke kan kommunikere (direkte?) med mikro- og makrokosmos pga. forskellige oplevelser af tid. Der viser det sig så også at kommunikere med noget og opleve ikke nødvendigvis hænger sammen, hvilket næppe kommer som en overraskelse

Men hvad er det egentlig vi ser når vi betragter supermikroverden resp. supermakroverden? Hvad kunde Martinus se? Såg han ikke mere deres principielle evner/karakteristika end "deres fysiske eller mentale" udpegelser? Dvs. det hele bliver måske nere af partikler og tomrum (eller galakser og planeter og sole) end detaljer og lokalkolorit, i sær når vi ikke heller kan kommunikere med disse væsener og få ta del af deres perspektiver på tilværelset. Eller kunde Martinus det? "Davs, fotonet!" Har han fortelt mere i detaljer  hvad han såg med hj a sin intuitive syn i mikro- og makrokosmos, andet end partikler og tomrum eller  galakser og planeter og sole?

Eksitensstørrelse er ikke så trivialt som det måske virker, idet dette kan fortolkes som de livsvilkår vi alle har til fælles, dvs. at vi alle er indbyggere i mellemkomos, mindre end makro-og større end mikrokosmos, og at vi alle kommunikerer med vores omgivelser, dvs. Guddommen, foretredesvis vore medvæsener i mellemkosmos.  Eksitensstørrelse drejer sig mere om livskvalitet end livskvantitet.

Hej Algotezza,

Martinus beskriver den kosmisk inviedes syn på et makrokosmos, hvor han samtidig forstår at det er 'ham selv' eller det univers hans krop er bygger op af. Jeg forestiller mig at man som kosmisk inviet kan 'zoome' ind og ud af mikro, mellem og makrokosmos, men det står altså for min egen regning Derudover så må man også have en intuitiv forståelse af det man ser, f.eks. at den store stjernehimmel er et levende væsen - og i martinus eksempel i Livets Bog (6 eller 7), altså den inviedes egen krop.

kh
Lasse

Men hvad ser man når man zoomer in og ud , mere i detalje? At stjernehimlen og universet  er levende er ikke svårt at forstå. Det har jag altid forstået. Og at hjertet er en minigalaks... og rytmeboks... grunden for den menneskelige musikalitet... og tidsmåling...