Bare lige for at te...
 
Share:
Notifications
Clear all

Bare lige for at teste det nye forum. Min dagbog, mit liv.  


Indlæg: 0
 Anonym
Meldt ind: 51 år siden

23/01-11

Synes det begynder at blive godt. Har fået lidt mere struktur over den måde jeg arbejder/leger på. Det er sku meget sjovt det hele. Energi og laver en masse. Filosofi, klaver, mad, motion, humør, hash, smøger, alt bliver bedre som tiden går. Glæder mig til at få helt styr på min frygt, har den vel fordi det er et kæmpe opgave at prøve og tage ansvar for hele Verden. Alle sidder af alle sager. For det handler jo om at skabe noget som er positivt for alle, hvor det negative også er acceptabelt for alle. Også hjælpe alle andre med at blive geniale, er faktisk også lidt af en opgave. At samle Verden, få andre til at tilgive. Give Verden uendelige nye muligheder.

3 Replies
Indlæg: 0
 Anonym
Meldt ind: 51 år siden

19/03-11

At ændre Verden er jo noget jeg ofte har tænkt meget over.

Er det mit ansvar?

Det ansvar man har er vel det ansvar man tager.

Har Verden brug for at blive ændret?

Vi mangler fred. Det synes jeg virkelig vi gør, og hvis jeg tager ansvaret for at skabe fred er det jo noget som vil ændre hele Verden. Og fred er jo positivt for alle sider af alle sager.

Fandt jeg mit ansvar?

Vel kun en brøkdel af det ansvar som jeg ønsker at tage for vores Verden.

Jeg er kun en mand. En lille dreng. 25 år. Med et liv som er så hårdt.

Hvem kan hjælpe mig?

Det er jo ikke nemt at finde et svar på. Jeg søger konstant efter nogle som kan give en hånd. Jeg skriver og deler så meget uden at få et svar. Men det forstår jeg godt, for jeg har ikke været nem at forstå. Mine mål og intentioner kan meget nemt misforstås eftersom jeg skriver en masse dumme ting. Ting uden eftertanke. Ting som kan skade og påvirke forkert.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Ved at skabe noget som alle kan lære at elske.

Så hvordan skaber man kærlighed?

Ved at hjælpe.

Hvordan hjælper jeg?

Ved at give positive svar.

Så hvor finder jeg dem som kan bruge de svar som jeg kan dele?

Det er det som jeg mangler hjælp til at finde.

Så hvem kan hjælpe mig?

Det kan alle. Alle som kan hjælpe en god og kærlig dreng med at komme på den rette vej.

Og den rette vej er?

Forhåbentlig ikke den lange vej igennem nutidens langsomme systemer. For efter hvad jeg kan forstå er det dem som gør mennesker dummere end maskiner.

Hvem kan jeg spørge om hjælp?

Hvor kan jeg gå hen?

Fra en ven. Jeg blev født i 80'erne, men derfor forstår og deler jeg også tankerne i denne tekst.

/

"tillykke til os for at have overlevet vores opvækst"

Emne: Tankevækkende

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet.

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker.

Skræk og rædsel!

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege.

Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske - uden at nogen rent faktisk døde af det.

Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på.

Efter nogle ture i grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt.

Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen - Ingen havde jo mobiltelefon.

Utænkeligt!

Vi havde ingen playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen Tv-spil, ikke 99 Tv-kanaler, ingen videofilm, dvd'er, cd'er, surround-sound, mobiltelefoner, hjemmePC'er eller chatrooms på Internettet.

Vi havde venner!

Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv.

Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde, spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de bedste problemløsere og mest risikovillige investorer nogensinde.

De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer.

Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af dem.

Tillykke!!!

Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede "vores liv til vores eget bedste?"

Det gode liv var vores.

/

Det gode liv var vores. Hvilket jeg synes er en meget tankevækkende tanke.

Det gode liv bliver vores. En tanke som jeg nu personligt synes fortæller alt i sig selv.

Hvordan ændre man Verden når man står helt alene?

Ved at have troen på at en skønne dag er der nogle mennesker som kan hjælpe. At der findes nogle mennesker som kan forstå i stedet for at se på. Men der er jo til at forstå, for vi elsker jo at se på. Derfor er det så svært at opnå, de mål som mit hjerte ønsker at nå. At finde et sted, finde et rum, finde en nål. For den høstak som jeg roder i, tja, den er kæmpe stor. Alt bliver godt igen, en tanke jeg nyder at tænke på. Ingen mennesker er alene, derfor er det jo et dumt spørgsmål. Før eller siden lære man at tænke, så lære man også at skabe. Mange ser på, men det er vel bare fordi jeg enu ikke har fået skabt det jeg ønsker at opnå. At skabe noget kærlighed som hele Verden kan forstå. Ikke som kan ændre, men give nogle nye forståelser. Som kan få det gode til at blomstre og det onde til at forstå. At kærlighed er noget af det største som vi mennesker kan opnå. Og det er jo det som jeg må forstå, hvad jeg ønsker at opnå. Hvad jeg ønsker at give. Hvordan jeg ønsker at hjælpe. Hvem jeg kan hjælpe. Hvem som mangler hjælp. Vi mangler alle hjælp, for vi kan alle blive bedre til at gøre positive forskelle.

Et spørgsmål kan skabe positive tanker. En ide kan udvikle en ny. Det er svært at lære at samarbejde, når man sidder og skriver for sig selv. Når det er så svært at finde en ven. De mennesker som også ønsker at tage ansvar. For vores alles hjem.

"Moder Jord, jeg elsker dig min ven."

Svar
Indlæg: 0
 Anonym
Meldt ind: 51 år siden

16/03-11

I går var en meget tankevækkende dag for mig. En dag med mange åbenbaringer. En dag med meget fortrydelse. En dag med mange nye tanker. Jeg skrev engang at jeg ikke begår noget forkert, men på mange måder laver jeg vel næsten ikke andet. Det er meget lang tid siden at jeg var det menneske som jeg ønsker at være. Sådan et menneske som lytter til andre. Som respektere andre. Som forstår og hjælper. Jeg var engang et glad menneske, med en rigtig god charme. En af de mennesker som deler glæde og andre kan lide. Et menneske som tilpasser sig godt til sine omgivelser. Jeg har virkelig været et forstyrret menneske, det blev jeg i hvert fald. Jeg har aldrig været god til at tænke på mig selv og passe på mig selv. Jeg var ofte et meget genert menneske uden den store tiltro til sig selv og mine evner. Et på mange måder meget tilbageholdende og indelukket menneske. Jeg har i hvert fald ofte levet isoleret fordi jeg har haft svært ved at finde min plads i Verden. Jeg har gjort mange dumme og unødvendige ting. Bare andre kan se jeg fortryder mine fejl og gør mit bedste for at udvikle mig ved hjælp af dem. At finde mig selv igen og blive det menneske som jeg ønsker at være. Det her er fra en sang som har betydet meget for mig.

Fighting our war in the dark side,
try to make it over cause i cant hide,
gather cross over to the light side,
to save my people.

Jeg kan ikke huske hvem som har skrevet og synger den. Og det er jeg meget ked af, for den kunne jeg godt tænke mig at høre igen. De 4 linjer beskriver på så mange måder mit liv og min kamp. Jeg synes virkelig jeg udvikler mig godt og har lært meget. Jeg har siddet fast i den mørke sidde af livet i mange år, men nu synes jeg at jeg er ved at have fået en fod over i den anden sidde. Forhåbentlig blive et menneske som alle kan lide. Som andre kan tilgive og hjælpe.

«Peace, love and please no more hate»

At befri sig selv for ens had er vel noget af det største som man kan opnå. At lære at dele den kærlighed som man ønsker at give.

Hej Gud.

Undskyld jeg ikke har været den bedste søn. Undskyld jeg ikke altid har respekteret dit navn. Undskyld det tog så lang tid for mig at lære af mine fejl.

Glæder mig til en ny start hvor jeg forstår respekten til vores og din Verden. Vores hjem, vores rum og vores univers.

Jeg glæder mig til at give og dele mine erfaringer. Rådgive ved hjælp af dem. Udvikle og lære. Hjælpe og give. Forstå og elske. Især befri mig selv fra mit negative had.

Ser frem til at have det godt. Ser frem til noget overskud. Ser frem til at give de gaver som jeg har lært at skabe og dele. Ser frem til at være der for mine venner og hjælpe med at skabe et kærligt rige.

Tak for mange lorte år min ven. Nu håber jeg så inderligt at jeg er kommet på en rigtig vej. En vej hvor jeg finder de venner som kan hjælpe mig. At de kan forstå at jeg har udviklet mig til at være deres ven.

Tak for tankerne om at du har min ryg. Og håber også at du kan se og forstå at jeg altid har prøvet på at have din. At forsvare og bevare dig. Og hjælpe med troen på at tro er en vigtig del af vores liv.

En frisk start har jeg brug for og håber at du vil hjælpe mig med at den bliver god denne kærlig gang.

Kærlig hilsen
Kasper

Svar
Indlæg: 0
 Anonym
Meldt ind: 51 år siden

Jeg glæder mig til at forstå det ansvar jeg har noget bedre. Og jeg vil gerne tage ansvar for det jeg har skrevet, men håber meget det kan indeholde noget samarbejde. For jeg synes at jeg begynder at få en bedre forståelse for hvordan sådan noget fungere. Men hvad ved jeg, en ny dag bringer jo nye tanker konstant. Bare de begynder at holde dem positive. Bare det ikke indeholder særligt meget af det psykotiske og især frygt. Bare jeg kan blive et frit tænkende menneske igen.

«Før eller siden lever du i et værdigt hjem»

Det gad jeg godt at prøve. Vel på tide jeg begynder at tage et ansvar for mig selv. Prøver at leve livet lidt igen. Finder nogle ting at lave og hygge mig med. Ja, livet er hårdt, men kærligheden gør det værdigt. Håber så inderligt at andre kan se at mit hjerte indeholder så meget kærlighed.

On this day of your life, Kasper, we believe God wants you to know ... that a lot of things you think are important, are just urgent, but not important. Focus on what really matters.

A phone call for example is always urgent - it rings only a few times and is gone, but is often not important. If you are in the middle of something truly important - playing with kids, being present with your loved one, - do not stop just because a silly phone rings. Stay present with what's important now.

Og det er jo sådanne ting som jeg må blive bedre til at finde frem til. Hvad som er vigtigt. Og en ting som jeg tænker på nu er især at blive bedre til at tænke sig om. Jeg har jo ofte meget frygt og det presser mig ofte til at handle hurtigt uden at tænke mig om. Den er meget hård den frygt som jeg ofte oplever. Den er ikke sjov. Jeg har tanker om at andre begynder at bedre at kunne lide mig. Dem som lytter til mig mentalt. Jeg synes virkelig jeg gør mit bedste for at blive et bedre menneske og det synes jeg at kunne forstå at der er mange som giver mig ret i. Det er meget dejligt at tænke på. En af mine mål er jo at blive venner med alle. Noget af en opgave, men nu noget som jeg har en realistisk tro på. Mit liv har været meget hårdt, og det er der vist heldigvis mange som kan forstå. Jeg synes det er dejligt at skrive igen. Det er befriende at skrive uden had. Og det kan jeg også forstå at der er mange som sætter pris på jeg har lært. Du bliver normal igen var en tanke som jeg fik skrevet ned og den sidder jeg og tænker over. For hvordan bliver jeg normal efter det forløb jeg har gået igennem. Hvad mon det betyder at blive normal.

Hvad er et normalt liv?

Jeg er jo ganske sikker på at jeg kommer til at ændre Verden. Forhåbentlig betyder det at hjælpe og det kan jeg jo se på min skrift nu at det betyder det. Og hvis jeg kommer til det bliver det vel meget svært at opnå et normalt liv igen. Jeg havde engang en drøm, en på mange vel clairvoyance drøm hvor jeg gik igennem en gågade hvor der stod mennesker på radderakke og der gik børn rundt om mig og passede på mig. Og det håber jeg ikke bliver virkelighed for noget af det vigtigste for mig er at jeg er ligeså meget værd som alle andre. Jeg ser ikke op eller ned til andre og det håber jeg heller ikke at andre kommer til at gøre ved mig. Jeg er blevet et utroligt intelligent menneske, det har jeg vist altid været. Men jeg har jo udviklet mig rigtig meget. Så det må jeg jo finde en løsning på. Ligestilling er jo noget som jeg virkelig ønsker. Hvis en kriminel kan gøre en anden kriminel, kan en genial vel også gøre en anden genial. Jeg sætter nu meget pris på min logiske forståelser.

Jeg glæder mig til skrive igen hvor jeg deler en tåre imens fordi jeg er stolt af de tanker jeg får skrevet ned. Jeg glæder mig til at smile igen fordi jeg forstår jeg har god humor. Jeg havde en tanke om at dem som lytter til mine tanker er stolt af mig. Og det kan jeg godt forstå de er, for jeg er jo blevet et godt og kærligt menneske. I dag fik jeg jo skrevet en tekst som jeg elsker.

En forhåbentlig kun positiv tekst. Hed den.

Jeg forstår ikke særligt meget af mit liv og de ting som jeg får skrevet ned. Men jeg synes nu at der er så mange beviser på alternative virkeligheder som ikke er bevist for mange. At blive venner med alle betyder for mig at blive venner med alle sider af alle sager. Altså ingen, intet, alt og alle. Og vel også så meget mere.

Ønsker og drømme findes der så mange af. Det er så svært at finde frem til hvilke som er de største og vigtigste. Hvilke som betyder mest. Mine drømme og ønsker hopper så meget rundt. Jeg har fået skrevet så mange drømme og ønsker ned. Virkelig mange. Og også mange som jeg ikke har fået skrevet ned fordi de er vel på mange måder personlige. Efter hvad jeg kan forstå indeholder det kærlighed og det er vel det som betyder mest. Jeg har fået skrevet meget i dag. En dag fuld af kærlighed. En rigtig god dag. Den har været hård for jeg har gået meget igennem i dag, men god har den virkelig været. Sådan en dag med meget skrift som jeg virkelig vil nyde at læse igen. Vel en meget stolt dag. Dem har jeg ikke haft mange af, men det kan jeg forstå at der begynder at komme mange af. Det er dejligt at tænke på. Håber jeg får en god søvn, for det kunne jeg godt bruge.

Svar
Share:

Pin It on Pinterest

Share This