Af Søren Olsen

 

”Når man holder en tiskillingsmønt op mod solen, skygger den!” Dette ordsprog har fulgt mig siden min barndom, og jeg har altid troet, at det er et af de meget kendte Søren Kierkegaard citater. I forbindelse med denne artikel, tænkte jeg, at jeg hellere må tjekke citatet bare for en ordens skyld. Til min store overraskelse har det vist sig, at det næppe er fra Kierkegaard. Og til min endnu større overraskelse; at ordsproget er meget lidt kendt. Det fik mig i første omgang til at overveje helt at droppe artiklen. Men hvorfor? Kigger man i f.eks. Politikens ”Alverdens ordsprog”, finder man i tusindvis af ordsprog og visdomsord fra alverdens lande, der som regel er uden kilde. Der findes et vældigt fond af visdom i disse ordsprog, der ofte vel har spillet og spiller samme rolle som religionerne, at få os mennesker til at reflektere over livets erfaringer. Ordsprogene rummer essensen af livserfaringer udtrykt med få dagligdags letgenkendelige rammende ord og sammenhænge. Naturligvis ikke altid med den helt store dybde eller ganske i overensstemmelse med ”den absolutte sandhed om livet”, men derfor altid til inspiration for mennesker hvor end de måtte stå i udviklingen. Også i Bibelen finder man en afdeling, der hedder ”Ordsprogenes bog”.

Møntenheden er skiftet fra skilling til øre, og inflationen har fjernet de helt små møntenheder. Jeg tager mig friheden til at internationalisere og fjerne alle knaster i dette smukke ordsprog. ”Når man holder selv en ganske lille mønt op mod solen skygger den!” Selvfølgelig kan man lave et forsøg, hvor man måler hvor langt fra øjet en 50-øre skal holdes, for at den skygger for solen. Det giver ikke meget dybde til ordsproget. Det, der gør ordsproget interessant, er, hvis man forstår det som henvisende til en åndelig eller psykisk/psykologisk erkendelse. Selv en ganske lille hændelse kan formørke sindet. Der er næsten ingen grænse for hvor små ting, der kan igangsætte en lavine af negative mørke tanker og følelser, når bare man rammes på et af de psykiske områder, hvor man er allermest sårbar.

Jeg tror ikke, at noget menneske er uden erfaringer på dette område. Jeg kender imidlertid ikke nogen naturvidenskabelig teori, der går på, at vi mennesker rummer en indre sol, som der kan skygges for. For der må jo være tale om en henvisning til en indre sol. Men sådan er det ofte; sproget selv henviser til mere, end den materielle videnskaben har kunnet afdække. Sproget ville f.eks. være meningsløst uden det ”jeg”, der er grundleddet i enhver personlig ytring – jeg læser, cykler, løber, tænker, føler. Jeg formørker ofte mit sind med selv ganske små problemer!

Ifølge Martinus symbol ”Det levende væsen” – her gengivet som meget forenklet stregtegning – giver det mening, at forholde sig konkret til ordsproget om mønten, skyggen og solen. Fra ”jeget” X1 afsendes energi / lys i forbindelse med enhver handling, ethvert ønske, ethvert begær, enhver reaktion på en påvirkning. Der er tale om en konstant og evig energistrøm fra jeget ud i omgivelserne og tilbage til jeget (DEV.1. symbol 16. ”Evighedslegemet). Denne energistrøm sætter en hel masse i gang under passage af X2 ”skabe og oplevelsesevnen”. Energistrømmen / lyset bliver kanaliseret ud via talentkernerne i X2 til de åndelige legemer og det fysiske legeme – ”Det skabte” X3.

Noget jeg læste i avisen eller så på tv, noget et andet menneske sagde til mig. Jeget oplever livet gennem at energier indefra ”Jeget” reagerer med energier fra den omgivende verden – de andre levende væseners energier. Energireaktionen / mødet kan blive til glæde og venskab såvel som til vrede, fjendskab, irritation, sorg, bekymring, tristhed osv. Hvad der kommer ud af det, afgøres af jegets evner til at skabe (X2), hvilket resulterer i en særlig sammensætninger af grundenergierne, der udtrykker netop den sindstilstand og de tanker, som mødet/reaktionen gav anledning til (X3).

Det stof følelser er gjort af er primært tyngde- og følelsesenergi. Følelserne kan være mere eller mindre primitive eller intellektualiserede. Det er alene et erfarings- og udviklingsspørgsmål hvilke blandinger af grundenergier, vi mennesker behersker eller er underlagt. Det er således et erfarings- og udviklingsspørgsmål i hvilken grad ”en 50-øre kan skygge for solen”.

Omgivelsernes energi, der møder energien fra jeget, omfatter også fornemmelser i kroppen, som er en del af den ydre skabte verden X3. Er der en knude i brystet? Har jeg noget alvorligt galt med maven? Reaktionen mellem energierne sendes tilbage til ”jeget”, der igen reagerer ved at skabe og sende f.eks. grundenergiblandingen ”bekymring” tilbage i ”det skabte X3”. Nu repræsenterer disse eksempler måske en noget større mønt end en 50-øre og dog, bekymring for sygdom er et betydeligt mere udbredt fænomen, end sygdommene selv. Bekymring er således et godt eksempel på noget, der skygger for solen, især hvis man har et veludviklet anlæg / talent for f.eks. bekymring.

Bekymring er en skabt sammensætning af grundenergierne. Er det denne skabte reaktion i form af bekymring, der repræsenterer 50-øren? Nej! – den skabte ”bekymring” må repræsentere skyggen fra mønten.

50-øren skal for at kunne kaste skygge holdes op mod den indre sol (X1). 50-øren må derfor repræsentere de talenter for mørke i vores overbevidsthed X2, der aktiveres ved mødet med energier udefra, og holder os fast i dyrerigets små og store fortrædeligheder. Talenter der måske flere gange dagligt tager livet af glæden ved livet ved at formørke sindet, eller gør opretholdelsen af glæden til lidt af en kamp.

Det færdige menneske i Guds billede må have overvundet og afviklet disse talenter for mørkereaktion. De er som en sol, der lader sit kærlighedslys skinne på alt og alle både onde og gode. De har ikke længere mulighed for at skabe reaktioner, der formørker sindet. Det indebærer igen, at deres følelse af glæde ved livet ikke er til hverken at overskygge eller ryste.

Med kærlig hilsen

Søren Olsen

 

Share This