Tanker om tanker!

Af John Klemens

”10 øre for dine tanker!”

Det udtryk kender de fleste af os, og måske har vi endda selv brugt det når vi sammen med et andet menneske, nysgerrigt funderede over hvad det fjerne blik i øjnene skyldes. En del vil sikkert også kende til tankernes kværnende malstrøm, der meget upassende har deres eget liv når man ligger og gerne vil sove.

Det er jo noget af det mest ”private” vi har – vores tanker – skønt ansigtsudtryk og krop ofte afslører meget om tankernes karakter for den trænede iagttager. I tankerne lever vores skjulte begær, vores brændende idealer, vores skjulte vrede og alle de andre tanker som vi af forskellige grunde ikke vil præsentere for andre mennesker. Hvad er det der holder igen på alle disse tankearter? Det er såmænd vores følelse. Jo mere vi udvikler vores følelse jo bedre er vi i stand til at beherske de tankearter som giver os problemer fordi de er for voldsomme, for egoistiske eller andet. Den almindelige opfattelse er, at tanker er noget der foregår oppe i hjernen medens modsætningen, følelserne, er noget der hører hjemme i hjertet. Hvis man spørger dybere til disse indre processer, så er de fleste alligevel godt klar over, at det er en meget forenklet fremstilling af dette komplicerede emne.

Når man, som i ovennævnte tilfælde, ser et menneske fra den fysiske side så er det jo det fysiske legeme man oplever og korresponderer med, medens tankelivet er skjult for de fysiske sanser. Det fører ofte til den vildfarelse at tanker ”kun” er noget man går og ”rumsterer” med og som egentlig ingen rigtig betydning har for det daglige liv. Der er selvfølgelig en konkret og handlingsorienteret del af tankelivet der ligger bag og er nært knyttet til de forskellige opgaver vi dagligt udfører og som planlægger og analyserer de overvejelser og handlinger vores liv er fyldt med. Den del af tankelivet der forekommer som overflødigt ”skrald”, er de tusinder af tanker der jager gennem hovedet og fører deres eget forvirrede liv indeni os. Man kunne fristes til at kalde dem ”ufødte handlinger”.

Den franske tænker og filosof Descartes udtrykte tankernes betydning på en anden og mere eksistentiel måde ”jeg tænker, altså er jeg” sagde han. Dermed peger han på det faktum, at vi er et jeg og beviset for dette leverer tankelivet.

Tænkning og nuet

Nogle af østens gamle meditationstekniker, har som mål at standse tankestrømmen og frigøre individet for den konstante uro tankerne giver. På denne måde kan man hæve bevidstheden ind i ”det stille rum” hinsides tankerne. Poul Brunton og Eckhart Tolle taler også om, at finde ind i ”det stille rum”. Flere mystikere mener, at menneskets tænkning retter sig bagud mod det erfarede og kendte og belastes af fordomme, vaneforestillinger, dogmer og gamle erfaringer, som derfor udelukker kontakten med den guddommelige inspiration i selve nuet i ”det stille rum”. Det vil kort sige, at tankeprocessen bringer os ud af selve nuet til enten fortid eller fremtid og dermed ud af den guddommelige kontakt, som man mener kun kan opnås i selve det levende nu. Martinus fortæller om nuet: ” Det er således åbenlyst, at det levende væsens liv udelukkende er en kombination af “evigheden” og “nuet”. “Evigheden” er dets “jeg” og “nuet” dets oplevelse af livet. Her understreges det, at nuet er det samme som vores livsoplevelse, og dimensionerne før og efter nuet, kaldet fortid og fremtid, i denne sammenhæng, ikke befinder sig i dette nu. Derfor er mange, mange af de tanker der tumler rundt i vores bevidsthed relateret til noget der allerede er sket eller noget der måske vil ske og det kan der være en vis fornuft i ikke at beskæftige sig så meget med.

Med hensyn til denne søgen og længsel efter at finde den ultimative fred og oplysning kan man meget kort sige, at det da er helt forståeligt i vores forjagede, travle tilværelse at søge tilflugt i dette ” stille sted” som mange finder i f.eks. meditation. Mange finder dog den samme fred ved at sidde og kigge ud af vinduet og se ”ingenting” i en vegetativ tilstand. Andre finder stor fred i læsning af en god bog. Martinus understreger, at meditation som en teknik til at ”hæve” bevidstheden med, er noget man skal være yderst forsigtig med idet indtrængen i et bevidsthedsområde man ikke er ”vokset ind i” på en naturlig måde, hvilket vil sige ved at udvikle næstekærlighedsevnen og indsigten i de kosmiske realiteter og love, vil kunne forårsage mentale kortslutninger. Jeg husker at Martinus ligefrem har brugt udtrykket ”indbrud i helligdommen” om bl.a. anvendelse af LSD og narkotiske stoffer som en ”genvej” til udvidelse af bevidstheden og et sådant ”indbrud” sagde Martinus, ville have alvorlige konsekvenser for en bevidsthed der slet ikke kan bære disse energier. Der anvendes også ”narkotiske stoffer” i nogle kulturer i forbindelse med religiøse og spirituelle ceremonier, ligesom det har været udbredt i den vestlige verden i visse ungdomskulturer specielt i tresserne og halvfjerdserne.

Tankerne fødes

Tanker ”fødes” på grænsen mellem overbevidstheden i talentkerneområdet og underbevidstheden hvor grundenergierne, i form af åndeligt stof, uhindret lystrer impulserne fra urbegæret og talentkernerne. Det vil sige at tanker har en slags konsistens og altså ”er noget”. Tanker er bestemt ikke ”ingenting”, de er stoflige og kan have en meget stor kraft eller energi. De er alle handlingernes ”moder” eller arkitekt. Hvor stor kraft der ligger i tankerne udforskes stadig bl.a. af sportsfolk og deres coachere der oplever at den psykiske forberedelse og indstilling kan afgøre og påvirke en sportsmands præstationer afgørende. Hvis man vil kende sig selv kommer man ikke udenom, at kigge på sit tankeliv der samlet giver et udmærket og klart billede af de nuværende ressourcer og det generelle udviklingsniveau. Denne opmærksomhed på tankelivet og karakteren af de tanker vi rummer, har desuden den funktion, at der åbnes for en personlig oplevelse af, at ”jeg ikke er mine tanker”, men at tankerne er et ”produkt” af mit jegs interesser, begær, humanitet m.m. Det kan være en overordentlig vanskelig proces at udvikle en neutralitet i forhold til egne tanker, bevæggrunde og indsigt idet det vil være naturligt at ”beskytte” og berettige egne egoistiske motiver til at tænke og gøre dette eller hint.

Dybt inde i ethvert levende væsen, findes den inderste kraftkilde som sikrer den evige livsoplevelse. Denne kraftkilde kaldes ”Urbegæret” der i al sin enkelhed, udefineret er rettet mod at opleve livet. Urbegæret kommer i kontakt med skæbneelementet og talentkernerne og viser sig herfra i første instans gennem tanker der i mange tilfælde udløses som handlinger i den fysiske verden. Disse handlinger kommer i kontakt med omgivelserne i form af kunst, kærlighed, glæde, politik eller sport, begejstring, vrede o.a. Omgivelsernes reaktion på udfoldelserne eller væremåden går tilbage til vedkommende, ind gennem sanserne og opleves i bevidstheden i en eller anden form som tanker og følelser og går herfra videre hvor energien til sidst smelter sammen med jeget og bliver en del af dette. På denne måde lever hvert eneste levende væsen i sit eget ”personlige”, kosmiske kredsløb. Hvis nogle er bekendt med jegets struktur, kan det sikkert undre at de bevægelsesarter, som de tilbagevendende oplevelser jo reelt er, kan blive til en del af jeget, der er umanifesteret stilhed. Martinus forklarer processen med, at det er en del af energiernes kredsløb i det levende væsen, at de smelter sammen med jeget og ”vendes” for derefter at manifesteres i form af urbegæret. En del af energierne fra jeget vil ikke blive manifesteret i den fysiske verden som handlinger, men vil forblive tanker, drømme eller længsler, ligesom en stor del af tankerne er overgået til ”automatfunktioner” og ligger bag alle de handlinger vi kalder vaner, gode som dårlige. De tanker der ikke resulterer i nogen form for ydre manifestation kan være de mange tusinde der hver dag svirrer gennem hovedet og undertiden kan stresse og trætte så meget, at det vil være nødvendigt koble af fra denne evige uro, om ikke før så når søvnen indfinder sig. Visse mennesketyper er vældig aktive, ja nærmest overaktive i tankelivet hvor det nærmest vil blive oplevet som en plage. De kan have brug for en aktivitetsform, f.eks. fysiske aktiviteter, der kan fjerne opmærksomheden fra tankelivet til fordel for koncentrationen på mere ”jordnære” ting eller at udføre en eller anden form for kreativ proces hvor tankerne frigøres som musik, kunst o.a. Denne problematik er meget aktuel idet mange, mange mennesker i dag befinder sig i jobfunktioner der ikke kræver megen fysisk aktivitet men derimod en meget koncentreret mental indsats i mange timer.

Tanker og tankeklimaer!

Som nævnt, er tanker forskellige og man kan næsten tale om, at hver tanke er unik og har sit eget særpræg. Særpræget opstår i kraft af den energikombination eller den natur tanken har. Man kan opdele tankerne i forskellige ”klimaer” alt efter deres natur. Der er tanker der hører til ”det dræbende princip” i form af had, vrede, jalousi, indignation, forfølgelse af andre, intolerance, bagtalelse, eller er tanker der hører til ” det menneskelige princip” såsom tolerance, tilgivelse, venlighed, fredsskabende, hjælpsomme, kærlige, ydmyge o.m.a. Der er disse to hovedgrupperinger, selviske/uselviske, men der vil være en masse tanker, som befinder sig i grænseområdet for begge disse ”hovedgrupperinger” og dermed er en blanding. Man kan sige, at hvis et firma får den ”tanke”, at yde et bidrag til en humanitær organisation, med den klare hensigt at skaffe sig selv en god omtale og dermed en bedre indtjening, så rummer ”gaven” et vist element af selviskhed men dog stadig i en god sags tjeneste.

Selve benævnelsen ”tankeklimaer” skal lede tanken hen på gloende, golde ørkenområder eller frådende vulkaner, præcis som de tilstande der råder i naturen, fuldstændig ligesom bølgende marker og blomsterenge og en lun sommeraften med solnedgang. Situationer som taler deres tydelige sprog. Det siger sig selv at energisammensætningen og voldsomheden i et vredesudbrud ikke kan være den samme som i en god venskabelig samtale og resultaterne afspejler sig også oftest i de reaktioner man får. Det siger sig selv, at medens et vredt, kolerisk eller sarkastisk menneskes tankeliv og væremåde, nærmest udstråler hede vil det venlige, kærlige menneskes tankeliv og adfærd udstråle det behagelige tempererede klima, så er det ikke svært at forestille sig det indre klima hos disse to ”tænkte” mennesketyper. ”At tanker er toldfri” som det siges, er bestemt ikke tilfældet. De pågældende tankeklimaers indvirkning, dels på omgivelserne og dels i den fysiske krop og psyken, vil i nogle tilfælde kræve en endog meget høj ”told” i form af disse robuste og voldsomme tankeklimaers indflydelse på vores velbefindende. Man skal tænke på at disse kraftfulde tankearters manifestationer påvirker organer, nervesystemet og mikrolivet i organismen. I vores verden i mellemkosmos er klimaet omkring os det samme som klodens tankeklimaer og de kan jo, som vi har oplevet i tiltagende omfang, være ret så voldsomme med hedebølger og efterfølgende brande, jordskælv, tsunami´er, orkaner og meget andet. Med vores egne tankeklimaer skaber vi lignende tilstande i vores egen organisme og det sige sig selv at det i længden må resultere i sygdomme, massedrab på mikrolivet og organiske lidelser. Vejen til et godt helbred og et harmonisk liv i fred med omgivelserne går gennem at kultivere sit tankeliv og dermed sit handlingsmønster. Martinus skriver således i LB 7 stk.2026: Den absolut sunde åndelige ernæring for mennesket er alle uselviske tankearter. De fleste indre organiske og kroniske sygdomme stammer fra fejlagtige og dermed giftige tankearter.

Tankelivets kultivering

Hvordan kommer vi så videre og hvordan får vi de uønskede tankearter under kontrol. M.h.t. at få tankelivet under kontrol, så vil det nærmest fungere, som at ”gribe efter en håndfuld luft”. Tankelivet lader sig ikke sådan umiddelbart kontrollere på vores udviklingsstadie. Husk på, at tankerne skabes udenfor den vågne bevidstheds område og det lader sig ikke gøre at undertrykke og udslette et tankemønster på denne måde. Tanker skabes af begær via talentkernemassen, som repræsenterer de opnåede begavelser. Meget langt frem imod vores endelige udvikling til ”et rigtigt menneske” vil vi være underkastet den almindelige udvikling i form af ”skæbnelovens” årsag og virkningsprincip. Det vil derfor indebære, at forædlingen af tankelivet forgår ved, at man via ovennævnte princip, selv direkte oplever reaktionerne fra omgivelserne og på denne vis klart får afdækket hvilken ”karat” ens egne tanker og handlinger har. Bliver man udsat for ubehagelige oplevelser, i form af verbale og fysiske overgreb, så peger det direkte på underudviklede sider af tankelivet og bliver man ligeledes udsat for dejlige, behagelige oplevelser så peger det på hvor man er i harmoni med kærlighedsloven og en adfærd der kun kan skabe en lykkelig tilværelse.

Der er mange eksempler på, at undertrykkelse af bestemte tankeformer absolut ikke ser ud til at lykkedes. Det hænger nøje sammen med den kendsgerning, at præcis som verden ikke ændrer sig en tøddel når man blot ”stikker hovedet i busken”, så ændrer mentaliteten og adfærden sig ikke blot ved ikke at vedkende sig og undertrykke de primitive sider i bevidstheden. Hvis man kunne ændre sin adfærd udelukkende ved at kontrollere og undertrykke sit tankeliv, så ville man ikke have brug for de fysiske inkarnationer. Livet i den fysiske verden har det formål, gennem oplevelsen af hvad der er ”rigtigt” og hvad der er ”forkert”, som er lig med hvad der giver smerte og hvad der giver glæde, at rette den praktiske, fysiske fremtræden. Kun gennem træning i den fysiske verden vil tankelivet kunne ændres idet tanke og handling er uløseligt forbundet med hinanden. Hvis man ønsker at holde op med at ryge tobak, eller drikke for meget, spise for meget eller være en plage for sine omgivelser, så er det ikke nok at sætte sig til at tænke på at det kunne være rart om det var anderledes, der skal handling til. Man kan naturligvis godt opleve, at der kan være endog meget stor forskel på det der tænkes og det der gøres, både i positiv og negativ retning og at det i et vist omfang er muligt at ”maskere” sig, men det vil ikke i længden være en harmonisk tilstand, at det psykiske og det fysiske i den grad er i disharmoni. Martinus omtaler ”kværulantstadiet” som et udslag af ”kultiveret mordlyst” og det giver jo et utroligt godt billede af denne udviklingsproces fra ”morder til kværulant”. ”Kværulanten” vil gennem sin adfærd få en del ”skrammer”, i værste fald af fysisk art og i bedste fald af verbal art og disse erfaringer/oplevelser vil i længden, gennem selverkendelse og selvindsigt, udmønte sig i en yderligere forfinelse frem mod den væremåde der vil være vejen til en harmonisk tilværelse. Den absolutte fred, menneske og menneske imellem og dermed nationerne imellem, er således hverken et viljespørgsmål eller et magtspørgsmål. Det er derimod udelukkende et udviklingsspørgsmål, der igen er det samme som et mentalt kvalitetsspørgsmål. (Livets Bog 7, stk. 2548)

Tænkning og teori

En ikke helt uvæsentlig faktor er, at vi som mennesker igennem hele vores udvikling har været ”styret” og påvirket i vores adfærd af det Martinus kalder forsynet. Forsynet eksisterer bl.a. i skikkelse af religionerne og de andre teoretiske og moralske idealer der har formet os frem til vores nutidige stadie hvor den materialistiske videnskab o.a. nu spiller en vældig stor rolle, specielt i intelligensudviklingen.

Den teoretiske vejledning er et helt uundværligt moment i vores udvikling. I særdeleshed i de faser hvor vi forlader et bestemt udviklingsforhold, som f.eks. ”Den gamle verdensimpuls” der er præget af de gamle religioner med straf og hævn som et vigtigt tema, til den ”Nye verdensimpuls” hvor tilgivelsen er den altoverskyggende moralske lære. I den fase hvor mennesket forlader et moralsk princip det ikke længere er i overensstemmelse med, fordi modgang og lidelser har resulteret i en højere, selvoplevet viden, er det utrolig vigtigt, at der findes et ideal der passer til det udviklingsniveau vedkommende nu befinder sig på. De bliver præsenteret for menneskeheden gennem verdensgenløsere. Der findes jo en stribe af moralske lærere der enten har haft til opgave, at lede mennesket frem mod den mørke del af verdensgenløsningen og idealer der fremmede selviske mål ligesom mennesket i dag primært ledes af verdensgenløsere der fremmer udviklingen frem imod det endelige mål ”mennesket i Guds billede efter hans lignelse”. Citat LB 1 stk. 40 ” Da udvikling kun kan finde sted gennem væsenernes oplevelse af mørke såvel som af lys, vil verdensgenløserne i første halvdel af en udviklingsspiral have til opgave at moralisere menneskeheden på basis af "det guddommelige skaberprincips" mørke udstråling, medens de samme væsener i sidste halvdel af nævnte spiral idealiserer eller fører menneskehedens udvikling på grundlag af nævnte princips lyse udstråling”.

Det er denne udvikling, som i en meget forceret proces, skal hæve menneskets evne til at tænke i overensstemmelse med loven over alle love ”Kærlighedsloven”. ”At elske sin næste som sig selv og sin Gud over alle ting” der som det bærende moment i tankelivets udfoldelse er den eneste vej til fred, harmoni og lykke.

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of
larskrog

🙂 🙂