Skrevet af Else Byskov

Den genetiske determinisme har i mange år været tilgrundliggende for vores forståelse af sygdommes opståen, men nu har den fået et alvorligt banesår, og selv om det muligvis bliver en lang og sej dødskamp, er der ifølge Martinus ingen tvivl om udfaldet: tanken sejrer over generne.

I adskillige årtier har den fremherskende opfattelse indenfor lægevidenskaben været, at vores liv er bestemt af vores gener. Vi har de gener, som vores forældre har forsynet os med ved undfangelsen, og dermed er vores liv og sundhed så godt som forudbestemt. Hvis vores gener prædeterminerer os for en bestemt sygdom, ja så har det været anset for så godt som sikkert, at også vi før eller senere ville få den samme sygdom. Men nu har selv dele af naturvidenskaben sat en anden dagsorden – en dagsorden der passer meget bedre med, hvad Martinus siger: Det er vores tanker, der er den mest afgørende faktor i vores sundhedstilstand. Da tanker er elektromagnetisk stråling og dermed er en form for energi, er det kraften i tanken, der påvirker vores fysiske tilstand.

Se bare hvad Martinus siger: ”Som vi her har berørt, udgør tanken altså det samme som individets livskraft og er dermed hovedfaktoren i bestemmelsen af individets sundhed og sygdom såvel legemligt som sjæleligt.” (Bisættelse, kap. 48).

Det er vores tanker, der er hovedfaktoren i vores sundhedstilstand. Negative tanker præget af bekymring, angst og vrede vil uvægerligt før eller senere føre til sygdom, hvorimod positive tanker præget af glæde, optimisme og taknemmelighed vil bibringe individet sundhed. Det siger Martinus gentagne gange i sit værk, men det har hidtil ikke stemt overens med, hvad 95 % af befolkningen med lægevidenskaben i spidsen går rundt og tror. Langt de fleste mennesker vil i dag påstå, at det er deres gener, der bestemmer om de er sunde eller syge, ja så indgroet er denne overbevisning, at raske mennesker har ladet sunde organer bortoperere, fordi de har fået konstateret tilstedeværelsen af et gen for f.eks. brystkræft.

Det var også den genetiske determinisme, der som filosofisk fundament lå til grund for det kæmpestore ”Human Genome Project”, hvor forskerne havde til mål at kortlægge det menneskelige genom. Filosofien bag projektet var, at et bestemt gen gav et bestemt fysisk udtryk, f.eks. en bestemt sygdom eller blå eller brune øjne. Man havde ved projektets start troet, at man ville finde omkring 100.000 gener, idet man antog, at det var det nødvendige antal for at kunne redegøre for alle de mange karakteristika, man ser ved mennesket. Derfor var forbløffelsen overordentlig stor, da man ”kun” fandt ca. 25.000 gener i det menneskelige genom.

Det menneskelige genom har nøjagtigt det samme antal gener som musens. Dvs. at et menneske og en mus har de samme gener til rådighed. Det gav forskerne en del grå hår, for dermed faldt genomprojektets filosofiske grundlag til jorden med et brag. Det hang slet ikke sådan sammen!! Der var andre faktorer, der var bestemmende for genernes virkemåde, men hvad var de? Stor mystik og stilhed i mange år omkring genomprojektet. Der er stadig stille fra den kant, men nu kommer andre forskere ind på banen og giver den genetiske determinisme endnu et par alvorlige dødsstød. Især har to bøger vagt opmærksomhed: Bruce Lipton, Ph.D.:”The Biology of Belief” (Hay House 2005) og David Hamilton, Ph.D.:”How your mind can heal your body” (Hay House 2008).

Det er opmuntrende læsning for Martinus fans, for hermed bekræfter dele af videnskaben igen noget af det, Martinus siger: Glem det med generne. Tankerne er vigtigere og de kan underkende et gens betydning. Et gen er i virkeligheden kun en manifestationsmulighed, og om denne mulighed kommer til udtryk i organismen afhænger af andre udefrakommende faktorer. Man kan i virkeligheden se generne som en slags lamper, der kan tændes og slukkes. Og hvem tænder og slukker? Det gør jeg’et naturligvis. Og hvor sidder kontakten? Den sidder i vores tanker.

Man kan lidt forenkelt sige, at man slukker for uhensigtsmæssige geners manifestationsret ved at tænke positivt og være glad, og man tænder for de sammen geners manifestationsret ved at fokusere på bekymring, angst, vrede, utilfredshed og frygt for sygdom. Hvis man er født med et gen, der disponerer en for f.eks. brystkræft, er det ikke nogen god idé at fokusere på denne sygdom og tro, at nu får man den også. Hvis man er overbevist om, at man får den, ja så får man den, fordi ens fokusering vil aktivere genet. Mere hensigtsmæssigt er det ikke at fokusere på sygdom, men at se sig selv som fuldstændig sund og rask altid, helt sygdomsfri og 100 % velfungerende. Glade og sunde tanker er ifølge Martinus fundamentet for vores fysiske krops optimale funktion.

Bruce Lipton er cellebiolog, og det var hans forskning i cellers reaktioner, der fik ham til i stor stil at gøre op med den lineære tænkning, der i århundreder har præget biologien som videnskab. Konventionelle biologer er reduktionister i den forstand, at de tror, man kan forstå kroppens funktionsmåde ved at studere cellerne enkeltvis og se på deres kemiske byggesten. De tror, at de biokemiske reaktioner opstår som på et samlebånd, hvor et kemikalie giver en bestemt reaktion, som følges af en ny reaktion længere henne på båndet, som så giver anledning til en ny reaktion længere henne osv. Denne reduktionistiske model har givet anledning til at man troede, at hvis der var et problem et eller andet sted på samlebåndet, så skulle man blot udskifte det defekte element med et, der fungerede, og så kunne båndet igen rulle. Selv om fysikken for længst har udskiftet denne lineære model, baseret i Newtons lære, og erstattet den med en holistisk kvantum model, hvor alle dele interferere med hinanden på kryds og tværs, ja så har biologien stadig svært ved at gøre sig fri fra Newton.

Det holistiske kvantumperspektiv påpeger, at universet er en integreret enhed af indbyrdes afhængige energifelter, som gensidigt påvirker hinanden i et netværk af interaktioner. Energifelterne påvirker hinanden på kryds og tværs og i alle retninger. Der er overhovedet ikke noget lineært over universets funktionsmåde.

Kvantefysikken har for længst kastet den lineære model over bord, men det ser ud til at både biologien og lægevidenskaben halter en hel del efter.

Her ser vi Liptons model:

 

Det komplekse interaktionsmønster mellem materie og energi gjorde det klart for Lipton, at den reduktionistiske model ikke havde en chance for at give en nøjagtig forståelse af sygdomsbehandling. Indenfor den lineære tænkningsmåde har man behandlet bestemte sygdomme med et bestemt medikament i den tro, at medikamentet kun ville indvirke på den bestemte ”brik” eller det bestemte gen, man ønskede at behandle. Men da den nyeste banebrydende forskning i kortlægning af proteiners interaktioner bekræfter tilstedeværelsen af disse komplekse interaktionsmønstre på kryds og tværs mellem proteinerne, ja så må det stå klart, at man ikke kan ”nøjes med” at indvirke på en enkelt brik eller et enkelt protein. Det forklarer de mange bivirkninger, som enhver form for medicin har. Fordi den lineære model ikke dur, kan man ikke kun påvirke noget et enkelt sted, men en bestemt påvirkning vil sprede sig som ringe i vandet til alle andre omkringliggende proteiner med uforusete reaktioner til følge. Proteinernes gensidige interaktion gør det umuligt at påvirke ensidigt. De biologiske systemer er ganske enkelt multiplekse i den forstand, at der udgår en overflod af informationer i alle retninger fra et enkelt protein.

Det er ifølge Lipton grunden til, at vi kan klare os med så relativt få gener. De samme signaler kan bruges i forskellige organer eller væv, hvor de kan udløse vidt forskellige reaktionsmønstre. Man kan måske sige, at et bestemt signals ”besked” er kontekstafhængig forstået på den måde, at dets betydning afhænger af i hvilket organ signalet aflæses. Martinus omtaler jo vores organer som galaxer, og hvis man ikke ”taler samme sprog” i de forskellige organer / galaxer, ja så er det klart, at et signal kan opfattes forskelligt alt efter, hvor det aflæses. I leveren betyder signalet måske en ting og i hjertet en anden. Hvis man f.eks. får en bestemt medicin for at korrigere en malfunktion i et signal i hjertet, så vil denne medicin naturligvis blive ført med blodet rundt til hele kroppen. Men hjertemedicinen bruger muligvis de samme signaler som f.eks. nervesystemet, men i nervesystemet har signalerne en anden betydning, og så kan man ”komme til” at påvirke andre funktioner uden at ville det.

Lipton langer hårdt ud efter biologiens stilstand. Det er nu 75 år siden, at fysikken gjorde op med Newtons model og optog kvantemekanikken som sit filosofiske fundament. Det er kvantemekanikken, der er direkte ansvarlig for udviklingen af fjernsyn, computere, CAT scannere, laser, rumraketter og mobiltelefoner, så der er indlysende grunde til at kaste den reduktionistiske model over bord som håbløst forældet.

I 2000 afslørede en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature at det er kvantefysikkens love og ikke Newtons, der kontrollerer molekylernes reaktionsmåder. Denne artikel bygger på hundreder af tidligere studier, der konsekvent har afsløret, at ”usynlige kræfter” i det elektromagnetiske spektrum har stærk inflydelse på hver eneste facet af biologisk regulering. Det er med andre ord energier, der virker ind på de biologiske systemer. Specifikke frekvenser og mønstre i den elektromagnetiske påvirkning regulerer DNA, RNA og proteinsynteser, de ændrer proteinernes form og funktion og kontrollerer gen regulering, celledeling, morfogenese, hormonudskillelse samt nervevækst og funktion. Og ikke nok med det. Det er også påvist, at disse elektromagnetiske signaler er hundrede gange mere effektive som informationsbærere end de fysiske signaler så som hormoner. Og selvfølgelig er de det, for de transmitteres jo med lysets hastighed (al elektromagnetisk stråling bevæger sig med lysets hastighed) hvorimod et kemikalie bevæger sig med mindre end 1 cm. per sekund. Da tanker er elektromagnetiske signaler er det oplagt, at de hermed påvirker de biologiske systemer. Nøjagtigt som Martinus siger.

Lipton påpeger, at gener ikke kontrollerer deres egen aktivitet, men at det derimod er cellemembranens receptorer, der kontrollerer genets tænd / sluk funktion. Cellemembranens forskellige receptorer modtager både kemiske signaler via blodbanen og elektromagnetiske signaler fra omgivelserne. De elektromagnetiske signaler hidrører fra Jeg’ets tankefunktion, og det er disse signaler, der, sammen med de kemiske signaler, kontrollerer cellens opførsel og funktion. Afhængigt af signalets indhold vil membranens receptorer sende besked til de dele af DNA strengen, som signalet dikterer, og disse vil blive aktiveret. Vi er altså selv med til at aktivere vores gener på basis af vores tanker. Og dermed er det sandsynliggjort, at vi med vores tanker kan skabe vores sundhedstilstand.

At tanker kan helbrede bekræftes i stor stil i David Hamiltons bog ”How your mind can heal your body”. Bogen er spækket med vidunderlige eksempler på, hvordan tanker og visualiseringer har ført til helbredelse. Hamilton skriver i bogens indledning, at vi nu har så mange eksempler på, at ændrede tankemønstre og positive visualiseringer kan helbrede selv alvorlige sygdomme, at vi ikke længere kan sidde med hænderne i skødet og vente på, at den etablerede lægevidenskab får taget sig sammen til at akceptere det, som er blevet åbenlyst: Tanker helbreder. Hamilton skriver, at det helbredende potentiale er så stort, at det ville være synd og skam hvis vi ikke NU OG LIGE MED DET SAMME begynder at tænke os raske. For der er udelukkende fordele involveret: Det er nemt, smertefrit og gratis. Og hvis man samtidig vil fortsætte med sin sædvanlige behandling, kan positive visualiseringer været et fortrinligt supplement. Men det altafgørende for effektiviteten af tankehealing er, at man selv tror fuldt og helt på, at det virker. Man kan ikke heale sig selv med halvhjertede tanker. Der skal tro og håb til.

At helbredelse kan ske på basis af tanker har man vidst i mange år gennem tusindvis af undersøgelser af placeboeffekten. Denne effekt er nu så vel studeret, at den ikke er til at komme uden om. Hvis en patient får en uvirksom kalktablet og samtidig får at vide, at tabletten vil fjerne hans hovedpine, ja så virker denne tablet i mange tilfælde lige så godt som en tablet med et smertestillende stof. Og hvis tabletten bliver givet af en læge, som i patientens øje er meget dygtig og erfaren, ja så virker den bedre, end hvis den bliver givet af en ung medicinstuderende.

Hamilton nævner en undersøgelse fra University of Keele (England) fra 1981, der omfattede 835 kvinder, som bekræfter effekten af den tillid, som patienten har til et bestemt medikament. Undersøgelsen brugte to typer af aspirintabletter. En type var forsynet med et ”stempel” fra et kendt medicinalfirma og en anden type var uden stempel. Ligeledes brugte man placebotabletter (virkningsløse kalktabletter), der var mærket på samme måde. Man delte nu kvinderne i fire grupper, der hver ville få en type tablet.

Resultatet viste, at det var de mærkede tabletter, der virkede bedst og det var lige meget om det var den ”rigtige medicin” eller placebotabletterne. Undersøgelsen viste også, at placebotabletterne virkede næste lige så godt som ”de rigtige”. Den største effekt lå i troen på, at tabletten virkede, og hvis tabletten kom fra en kendt producent, som havde gjort noget ud af indpakningens design, tablettens form og udseende, og tilmed havde sat sit mærke på selve tabletten, ja så virkede den bedre end den uindpakkede tablet uden stempel. Jo mere man selv havde tillid til tablettens effektivitet, jo større var effekten.

Det betyder også, at lægens holdning til en bestemt medicin har stor betydning. Hvis lægen er skeptisk overfor medicinens virkning og lader patienten mærke sin skeptis, ja så er det kun 30 – 40 % af patienterne, der bliver helbredt. Hvis lægen derimod udviser stor entusiasme overfor behandlingen, kan det betyde, at 70 – 90 % af patienterne kan blive helbredt. Dette aspekt er en etisk udfordring for den læge, der skal fremlægge resultaterne af en undersøgelse for en patient.

Tanker påvirker ikke blot vores helbred gennem de elektromagnetiske strålers indflydelse på DNA og RNA, de producerer ganske enkelt kemikalier i hjernen. Og det er en process der sker lynhurtigt. I løbet af få minutter er gener aktiveret eller inaktiveret af en bestemt form for tankevirksomhed. Neurotransmittere som serotonin og dopamin kan spores efter ganske få minutters tankevirksomhed.

Hvis en person er irritabel og utilfreds, så produceres der neutropeptider, der signallerer denne sindstilstand. Og disse peptider bliver sendt rundt i hele kroppen med blodet. Hvis den utilfredse person har skåret sin finger, ja så er det erkendt, at hans helingsprocess vil være langsommere, end den ville være hos en glad og positiv person. Både irritation og stress nedsætter helingsprocessens fart, idet de gener, som er vigtige for heling, vil blive delvist inaktiveret eller slet ikke aktiveret. Det kan sammenlignes med at man skruer op eller ned for ”dæmperknappen” på sin lampe. Jo mere irriteret og stresset man er, jo mere er der skruet ned for helingsaktiviteten.

Hamiltons bog er spækket med eksempler på healing gennem visualisering. Lad os se på et enkelt eksempel: En kvinde ved navn Petula var blevet diagnosticeret med inoperabel brystcancer for ti år siden. Hun havde fået at vide, at hun kun havde 15% chance for at overleve. Canceren havde spredt sig til lymfesystemet og til nakken. Hun fik kemoterapi og radioterapi og planen var så, at canceren skulle opereres, når behandlingen havde fået den til at skrumpe ind. Mens Petula blev behandlet, visualiserede hun en kanin, som hun kaldte ”Pure health” , som sprang ind i hendes krop og spiste alle cancercellerne. Cancercellerne var kaninens yndlingsmad og den elskede at spise dem. Kaninen så meget sund ud og var glad for al den herlige mad, den fik. Dens pels var flot og skinnende. Når den var mæt, sprang den ud af kroppen og løb ind i skoven, hvor den havde afføring på et bestemt sted. På det sted voksede der et smukt, sundt træ op. Enhver, der så træet eller sad under det, følte stort velvære og fred. Det var et helbredstræ. Petula udførte denne visualisering 2- 3 gange om dagen og hver gang hun fik behandling. Da kemobehandlingen var færdig, var lægerne meget overraskede over udkommet. Hendes cancer var helt forsvundet og det var ikke nødvendigt at operere. I dag, 10 år efter, er Petula helt rask.

De to bøger, der er nævnt her, bekræfter, at det er tankerne, der er den vigtigste faktor i vores helbred, ganske som Martinus siger. Som vi tænker, så er vi. Generne spiller en langt mindre rolle, end vi hidtil har troet. Generne er et potentiale, som vi kan aktivere eller inaktivere med vores tanker.

Det, der giver sundhed, er: positive tanker og en optimistisk attitude til livet, mindre utilfredshed, fjendskab, ævl og kævl, færre beklagelser og intriger, mere akcept og tolerance overfor andre, fokusering på ting man er glad og taknemmelig for, en varm holdning overfor andre mennesker samt tro, håb og kærlighed.

 

—————————————————————————–
Else Byskov er forfatter til følgende bøger om Martinus: ”Death Is an Illusion” (Paragon House USA 2002), ”Loven for tiltrækning” (Kosmologisk Information DK 2008), ”The Art of Attraction” (Small Dogma USA 2009), ”The Undiscovered Country” (under udgivelse), ”Ten Great Ways to Understand the World – the Larger Perspective on the Leading Edge of Thought” (under udgivelse). Elses website: www.deathisanillusion.com

Share This