Om udvikling, skabelse og intelligent design

Artiklen er skrevet af Steen Landsy, Nyt Aspekt nov-dec 2007, www.nytaspekt.dk

Af Steen Landsy

Vi hører om naturvidenskabsfolk, kreationister, darwinister og intelligent design-tilhængere, hvis ideer om "ingen Gud" og "Gud bag alt" bølger frem og tilbage. Om retssager, hvor amerikanske undervisningsinstitutioner kræver, at troen på udvikling erstattes med troen på skabelsen.

Grøfter graves stadigt dybere. Der skrives om "forbudt" arkæologi, dvs. fund, som påviser udviklingslærens mangelfuldhed. Der råbes op om religiøs højredrejning og middelalderlig overtro, mens videnskabsfolk med tro i baglommen taler om naturens designelement – uden at turde sætte deres videnskabsry over styr ved at nævne den intelligente designers navn.

Endelig forklarer nogle ufo-interesserede det hele med, at vi såmænd bare stammer fra rummet. Plantet af udenjordiske civilisationer, da guderne landede på Jorden i vores formørkede fortid. Væsenerne udefra følger nøje forsøget på "laboratoriet Jorden".

Sidstnævnte teori er selvfølgelig ikke en forklaring, for hvad/hvem udformede disse rumvæsener? Næh, teorien er bare en af mange mellemstationer på vejen mod det centrale spørgsmål: Er der ånd bag materien?

Egentlig kan vi indkredse det hele til materialister og spirituelle. De første ser kun stof, mens de andre også ser ånd. Men hvordan vekselvirker så stof og ånd i evolutionen?

Det følgende er et forsøg på at besvare dette spørgsmål ud fra Martinus åndsvidenskab, som er baseret på hans intuitive evner.

Skabelse på ideplanet

Reinkarnationstanken går videre end bare til det næste liv. Liv efter liv i fysisk form fortsætter, indtil vi med ny intelligens, nye følelser og nyvunden intuitionsevne bliver mætte af denne verden og fortsætter i rent åndelige materier med livsoplevelse, udvikling og større og større kreativitet.

Forestil dig væsener, som har gennemgået denne udvikling. På et tidspunkt er deres kreative evner absolut i top, og sammen med andre åndelige væsener, som har andre erfaringer, skaber de ideer om fremtidige civilisationer. I en fælles indsats af tanker, som befrugter hinanden og skaber opløftelse og logik, dannes et åndeligt energifelt, et frekvensområde.

Disse åndelige væsener med deres store intelligens og enorme intuition gennemskuer alt, og med deres kærlighed frembringer de visionen om nye verdener ned til mindste detalje.

Alle væsener fra celler til galakser har erfaringer på hvert sit felt, og samlet bliver det til en gigantisk idé om kloder, planter, dyr, mennesker og hele kulturers udvikling. Dette projektfelt kaldes det paragenetiske felt (af para = ud over, altså ud over generne).

Man kan blive helt forpustet ved tanken, men du kender det fra dagligdagen: Når en hel bydel skal skabes, må ingeniører, arkitekter, håndværkere, bygherre og utallige personers samlede tanker føres ud i livet.

Det paragenetiske felt er en slags "åndelige gener" for det kolossale projekt, der hedder evolution. Gradvis opstår hos feltets skabere en længsel efter dette projekts igangsættelse, og igennem længere tid dannes kloder og væsener mm. i den fysiske verden.

Vores verden er således skabt af højtudviklede åndelige væsener, der er gået æoner forud for os. Fremtidige verdener er under skabelse på ideplanet. Og engang, æoner ud i fremtiden, vil vi selv være dem, der skaber "¦

 

Seks styringsfaktorer

For at et projekt kan oprettes, styres og virkeliggøres, må der nogle opsynsmænd til. Byggepladsen – en ny verden " kommer ikke af sig selv. Der er tale om seks opsynsmænd, tre indre og tre ydre:

 

1. indre: Urbegæret

Den første opsynsmand eller mere korrekt styringsfaktor i udviklingen er en igangsætter, som i åndsvidenskaben kaldes urbegæret. Det er begæret efter livsoplevelse, og alle væsener ønsker at opleve. Startskuddet for projektet har lydt.

 

2. indre: Det paragenetiske felt

Dette styringsfelt er som ovenfor beskrevet skabt af åndelige væseners tanker, og det indeholder al viden fra den mindste detalje til de største helheder. Dette åndelige felt er holografisk, uden for tid og rum, og det påvirker den fysiske verdens elementarpartikler dybt "nede" i det kvantefysiske miljø.

Fra disse bittesmå, næsten ikke-fysiske partikler, som er universets byggesten, bevæger påvirkningen sig ind i celler, organer og kroppe, ud i miljøet, over hele kloden og ud i universet. I skabelsesmyten kaldes dette "Guds ånd svævede over vandene".

I det paragenetiske felt ligger utallige muligheder for tilpasning til skiftende livsvilkår. Tænk på et kalejdoskop, hvor nye billeder fremkommer, når man drejer det lidt. De dannes af det samme indhold, der blot kombineres på nye måder.

 

3. indre: Evner

Ethvert væsen har sine evner opmagasineret i sin bevidsthed som åndelige organer kaldet talentkerner. Hvordan kan talentkerner være en styringsfaktor?

Evner resulterer i udtryk, og flere og forbedrede evner resulterer i komplekse udtryk. Vi mennesker er et udtryk for den mest komplekse væsensudvikling på denne klode.

Jo mere vi som individer udvikler nye og komplekse evner ved hjælp af intelligens, følelser og moral " jo mere bidrager vi til verdens forvandling.

 

Generelt og individuelt

Ovennævnte tre styringsfaktorer er de indre faktorer i livets udvikling, og det paragenetiske felt er et bud på den skaber, som tilhængerne af intelligent design mangler at navngive.

Samtidig har vi en forklaring på, hvorfor naturvidenskaben ikke kan redegøre fuldstændigt for udvikling og skabelse. Den ser ikke det åndelige energifelt bag – kun de fysiske resultater af det.

Det paragenetiske felt bestemmer udviklingens hovedlinjer, det generelle udtryk. Feltets "bror" er de fysiske gener. De gennemstråles af det paragenetiske felt, men også af de individuelle talentkerner (vores erfaringer), som dermed skaber de specifikke udtryk.

Forestil dig et træ. Det paragenetiske felt er roden, stammen og grenene, mens de personlige evner (talentkernerne) svarer til træets kviste, blade og blomster. Vandet, som giver kraft til hele træet, er urbegæret, ønsket om oplevelse.

 

1. ydre: Miljøet

Mød en udvendig, fysisk styringsfaktor! Kloden bor i en mælkevej, vi bor på kloden. Cellerne bor i vores krop. Fælles for alle er, at hvis de store gør noget, påvirker det de små. Miljøet påvirker naturligvis også udviklingen " det har naturvidenskaben for længst afdækket.

 

2. ydre: Selektionen og mutationen

En opsynsmand, som kontroller individernes og arternes livsduelighed og udskiller de bedst egnede på bekostning af de øvrige. En sorteringsmekanisme, som gør, at livsprocessen og udviklingen hele tiden kører på skinner. Her er naturvidenskabens yndlingsforklaring på al udvikling. Darwinismens kerne.

Udviklingen er ikke fastlåst i detaljer, men har en vis eksperimenteren i sig. Selektionen sørger hele tiden for nye vilkår og muligheder for væsenernes udvikling.

Selektionens lillebror er mutationen. Denne opsynsmand justerer udviklingen ved at tage flere muligheder ud af det paragenetiske felts store pose som tilbud.

Fx var der engang en hvid sommerfugl, som fløj rundt ovre i Krakov-området i Polen, hvor der var sort alle vegne pga. kulstøv. Den var derfor let at fange for fjenderne. Så muterede den til sort. Derefter var det noget nemmere at være sommerfugl i Krakov!

 

3. ydre: Teokratiet

Naturvidenskaben kender kun miljø, selektion og mutation, men endnu en opsynsmandTeokrati betyder Guds magt eller Guds styre. Denne styringsfaktor er særdeles aktiv lige nu i vores udvikling. findes!

Der er tale om forbindelsen til den åndelige verden, om hjælpen fra den ikke-fysiske sides mere udviklede væsener til os ikke så udviklede væsener. Lys til mørket " kærlighed. I en slags forældreprincip, som bringer os igennem udviklingens værste del.

Netop nu er vi nemlig kun lidt intelligente og uden synderlig megen intuition til at gennemskue livet, og vi kan nænne alt for meget. En rigtig svær kombination af evner. Som "åndelige børn" har vi brug for en håndsrækning, og med bønnens kraft tilkalder vi disse hjælpere.

 

Livsmysteriet

Skabelsen ligger altså hele tiden bag udviklingen, og skaberen – designeren – er ikke én person, men utallige levende væseners forenede ideer og erfaringer. Gud kan altså opfattes som det samlede univers’ levende væsener.

Vi mennesker overtager mere og mere af skabelsen, efterhånden som vi bliver klogere og kærligere og får intuition til at gennemskue mere.

Skabelse og udvikling går således hånd i hånd set gennem åndsvidenskabens kikkert. Men der er også behov for naturvidenskaben, darwinismen, kreationismen og intelligent design, for selvom disse retninger for tiden bruger hver sin kikkert, ser de alle på det samme: livets utrolige mysterium.

Med et større og større helhedssyn hos flere og flere mennesker forsvinder intolerance og modsætninger og afløses af dyb forståelse for mennesket og de mangeartede måder, livet udtrykker sig på.

#

Steen Landsy er redaktør på Nyt Aspekt & Guiden, www.nytaspekt.dk, og underviser i åndsvidenskab. Henv.: Kosmos Center, Bjelkes Allé 17 A, 2200 København N, tlf. 35 82 11 21 www.kosmoscenter.dk.

 

Litteratur:

Martinus, Darwin og intelligent design, Ole Therkelsen. Borgen, 2007.

Eksistens og udødelighed 1+2, Per Bruus-Jensen. Borgen, 1982.

 

HVEM MENER HVAD?

Darwinisme

Postulat: Alt ved livet kan forklares ’naturligt’, dvs. ud fra fysik og kemi. Livet er opstået af sig selv og har vha. tilfældig mutation og selektion udviklet sig fra den første livsform til mange millioner arter.

Historie: Først fremsat af Charles Darwin og Alfred Wallace omkring 1859. Senere modificeret til den moderne neodarwinisme.

Religion: En skaber er unødvendig for at forklare livets udvikling og kompleksitet. Darwin selv var dog i begyndelsen ikke imod ideen om Gud, men blev mere og mere ikke-troende.

 

Intelligent design (ID)

Postulat: Visse biologiske træk ved livet kan ikke forklares darwinistisk, men skyldes en intelligent årsag. ID-teorien går ikke imod evolution, men imod blind, tilfældig evolution. Om den intelligente designer er Gud, rumvæsner eller noget tredje, siger ID intet om.

Historie: Design-argumentet findes hos de græske filosoffer og op igennem historien. ID i sin moderne form stammer fra nogle amerikanske biokemikere i begyndelsen af 1980’erne. ID har siden udviklet sig til en intellektuel bevægelse også uden for det videnskabelige samfund.

Religion: ID’s udgangspunkt er naturvidenskab, men ID kan siges at støtte en generel religiøs ide.

 

Kreationisme

Postulat: Biblens skabelsesberetning er en nøjagtig beskrivelse af livets opståen. Dvs. jorden er ung, der var en syndflod, arterne er skabte og har ikke udviklet sig fra hinanden. Mange kreationister tror dog på en gammel jord og tolker Biblens syv skabelsesdage som tidsepoker. Kreationisme kan også betegne alle andre religiøse opfattelser af, at livet er skabt.

Historie: Den moderne kreationisme stammer fra kristne kredse i 1930’erne. Den har især sin store tilslutning i USA, men den første organisation, The Creation Science Movement, blev startet i England i 1932.

 

 

CITATER:

"Jeg tror selvfølgelig på evolutionsteorien, for jeg tror på alt, der er videnskabeligt begrundet. Derudover er jeg religiøs, men min religiøsitet begynder der, hvor videnskaben holder op."

Bertel Haarder, undervisnings- og kirkeminister

 

"Skabelsesberetningen er en poetisk fortælling og skal ikke forstås konkret. Jeg tror på begge dele, på evolutionen og videnskaben, og på skabelsesberetningen og kristendommen."

Mogens Lindhardt, rektor på Pastoralseminariet i København

 

"Intelligent design-bevægelsen rejser faktisk et meget interessant spørgsmål, som traditionel evolutionslære har meget svært ved at svare på: Hvordan kan naturen være så kompleks? "¦ Der er ingen grund til at blande Gud ind i det her. Det var jo i virkeligheden Darwins største fortjeneste, at han tog Gud ud af ligningen."

Peter Arctander, professor, Københavns Universitet

 

"Videnskaben forsøger i mine øjne at beskrive livet og universet. Videnskaben taler ikke om Gud. "¦ Videnskaben er sproget, der så smukt beskriver hans verden."

George V. Coyne (USA), katolsk fader, chef for Vatikanets astronomiske observatorium

 

"Vi er medskabere, der forandrer Skaberen og det skabte, når vi forandrer os selv."

Bernie Siegel, amerikansk læge og forfatter

 

"Naturen er ikke blot legemlig, men bliver gennemtrængt og behersket af ånd, som det fremgår af dens uendelige lovmæssighed."

H.C. Ørsted, dansk fysiker (1777-1851)

 

"Den verden, vi har skabt, er et produkt af vore tanker. Den kan ikke forandres, uden at vi forandrer vore tanker."

Albert Einstein, fysiker (1879-1955)

 

"Den første slurk af naturvidenskabens bæger gør os til ateister, men i bunden af bægeret venter Gud."

Werner Heisenberg, tysk fysiker (1901-1976)

 

Mange store tænkere har – siden den græske filosof Aristoteles – skabt teorier om udviklingsmæssig spiritualitet, fx:

 

Jakob Bøhme, tysk filosof (1575-1624)

Erkendte ud fra egne oplevelser af mystik, at Gud stræber efter at udvikle en stadigt mere hel og perfekt verden.

 

J.B. Robinet, fransk filosof (1735-1820)

Udbredte ideen om, at evolution er drevet af en spirituel energi eller kraft.

 

Johan Wolfgang von Goethe, tysk forfatter (1749-1832)

Opfattede evolution som en spirituel proces.

 

G.W.F. Hegel, tysk filosof (1770-1831)

Blev anerkendt for sine dybdegående teser om ånd som bevæggrund for den menneskelige kulturs udvikling.

 

Henri Bergson, fransk filosof (1859-1941)

Fik nobelprisen i 1927 bla. for sin beskrivelse af urbegæret som energien bag evolutionsprocessen.

 

Alfred North Whitehead, engelsk matematiker og filosof (1861-1947)

Definerede Gud som en proces, der er uadskillelig fra det fysiske univers’ evolution.

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of