Martinus og begrebet kosmisk kemi

Hvad er det egentlig der styrer de handlinger vi i det daglige liv ubevidst udfører automatisk? Det være sig almindelige handlinger som at trække vejret, at gå eller spise, men også mere virtuose handlinger som at spille klaver eller male indtil det perfekte. Ja, det drejer sig i bund og grund om kosmisk kemi, og er mere specifikt et spørgsmål om hvordan moderenergien udmønter sig i talentkerner og konkrete energier. Her spiller instinktenergien en central rolle, og i denne artikel forklarer Per Bruus-Jensen på fascinerende logisk vis, hvordan dét hænger sammen. Det kan være en fordel først at læse diagrammet sidst i artiklen som giver et visuelt overblik over artiklens indhold. God fornøjelse.

Af Per Bruus-Jensen

Indledning

Allerede i starten af min foredragsvirksomhed (1958) blev jeg flere gange spurgt, hvordan Jeget i praksis bedrev 'kosmisk kemi' og i samme forbindelse hvordan relationen mellem moderenergien og de seks øvrige grundenergier skulle forstås. Fx. relationen mellem instinktenergien og fænomenet automatfunktioner med deres forankring i talentkerner der har sæde i overbevidstheden – moderenergiens domæne.

Spørgsmålet kan forekomme kompliceret, men med adgang til at rejse det over for Martinus personligt kom der forholdsvis hurtigt klarhed over sagen, til glæde for alle implicerede. Men det samme spørgsmål spøger stadig i mange kosmologers bevidsthed, og jeg skal derfor benytte lejligheden til at forelægge dets løsning her i dette forum.

 

Vedr. relationen mellem instinktenergien og fænomenet automatfunktioner

Som udgangspunkt skal nævnes, at instinktenergien i virkeligheden er en forklædning af moderenergien i den forstand, at den repræsenterer et specifikt udsnit eller udvalg af moderenergiens samlede sum af egenskaber – et ekstrakt, så at sige. Nemlig i dette tilfælde moderenergiens evne til at udnytte informationerne i sine såkaldte talentkerner til fordel for etableringen og opretholdelsen af mere eller mindre sofistikerede automatfunktioner. Og som det er med instinktenergien, er det tilsvarende med de øvrige 5 grundenergier tilhørende underbevidsthedsregionen: de må alle ses som specifikke ekstrakter af moderenergien – ekstrakter med hver sin særlige operationsprofil og i øvrigt evigt tilvejebragt af de såkaldte grundtalentkerner/spiralcentre (placeret i overbevidstheden), således at spiralcentrene i praksis fungerer som 'dyser' med filteregenskaber. Dyser, der på hver sin måde udskiller og eksponerer et specielt udsnit eller 'destillat' af moderenergiens totale sum af skabende egenskaber – for instinktenergiens vedkommende evnen til at eksekvere automatfunktioner.

Imidlertid kan automatfunktioner som bekendt ytre sig på mange forskellige måder, og spørgsmålet er derfor, hvad der bestemmer den enkelte måde?

Det gør iflg. Martinus de såkaldte organtalentkerner, der må ses som specifikke funktionsprogrammer under spiralcentrene under spiralcentrene. 'skrevet'/udmøntet i specielt moderenergi, og hvorved organtalentkernerne ligeledes placerer sig i overbevidsthedsregionen, men på et trin under spiralcentrene

I praksis spiller de pågældende organtalentkerner/funktionsprogrammer rollen som dé organiske komponenter, der til fordel for virkeliggørelsen af modsvarende automatfunktioner indirekte definerer, dikterer og koordinerer spiralcentrenes samlede konverteringsvirksomhed, idet automatfunktioner ikke kun befinder sig i gæld til instinktenergien, men også mere eller mindre inddrager de øvrige 5 grundeenergier. Dog altid med instinktenergien som førende komponent (den enkelte organtalentkerne kan til en vis grad sammenlignes med et diapositiv/lysbillede, der på en nærmere bestemt måde ’omskaber’ det hvide, udifferentierede lys fra projektorpæren til en bestemt, farvestrålende billedform, men hvor denne omskabelse som sin pointe vel at mærke hviler på, at det hvide lys skjult rummer samtlige farver i sig).

Endelig kan det tilføjes, at summen af automatfunktioner samlet set repræsenterer den såkaldte vanebevidsthed – dvs. hele det sæt af bevidsthedsfunktioner, der finder sted uden om Jegets vågne dagsbevidsthed og viljeføring, og som mere eller mindre omfattende kan optræde hos alle slags væsener – såvel de kosmisk bevidste som de kosmisk bevidstløse. Hos sidstnævnte kategori tjener vanebevidstheden specielt til at opretholde forskellige livsfunktioner og adfærdsmæssige færdigheder i den personlige organisme, medens den for væsener med kosmisk bevidsthed også – og især – spiller rollen som grundlag for kreative færdigheder af mere eller mindre virtuos karakter, således at stadig både flere og mere omfattende områder hele tiden hos den enkelte kan inddrages i Jegets skabende udfoldelse og dermed begrunde og retfærdiggøre udtrykket udvikling for den såkaldte udviklingsbues vedkommende.

Til slut skal det af hensyn til emnets vigtighed endnu engang betones, at virkeliggørelsen af automatfunktioner ikke kun er et spørgsmål om frigørelse af instinktenergi, men også fra sag til sag i et eller andet forhold omfatter medvirken af de 5 øvrige grundenergier og dermed naturligvis medvirken af de 5 øvrige spiralcentre, således at moderenergien i hvert enkelt tilfælde ikke kun konverteres til instinktenergi, men til alle 6 underbevidsthedsgrundenergier i et nærmere bestemt kombinationsforhold, bestemt af den aktuelle automatfunktions karakter og dikteret af den tilhørende talentkernes informationsindhold. Og som hovedregel: altid med instinktenergien som den ledende komponent.

Men dermed kan automatfunktionerne siges at danne forbillede for Jegets grundenergivirksomhed eller 'kosmiske kemi' i almindelighed, idet denne gennemført hviler på moderenergiens kontrollerede udmøntning af sig selv i de 6 øvrige grundenergier, varetaget af spiralcentrene og konstant reguleret af det foreliggende behov. Hvilket atter bekræfter, at hver af de 6 underbevidsthedsgrundenergier i virkeligheden repræsenterer specifikke, individuelle udvalg eller 'profiler' af det forråd af skabende egenskaber, der potentielt er til stede i moderenergien som indbegrebet af skabeevne/X2 betragtet. Dog uden tilsammen helt udtømmende at tegne disse egenskaber, idet moderenergien samtidig hævder sin egen suveræne 'profil' som grundenergi betragtet. En profil, der bl.a. kommer til udtryk gennem formidlingen af de såkaldte kosmiske skabeprincipper: polprincip, livsenhedsprincip, kontrastprincip, kredsløbsprincip, perspektivprincip, talentkerneprincip(!), etc.

Og så endelig for fuldstændighedens skyld: drivkraften eller 'motoren' bag hele Jegets kosmisk-kemiske virksomhed er til enhver tid det såkaldte ur-begær, omsat til viljeføring.

 

Jeget og dets kosmiske kemi generelt

Som det fremgår, kan Jegets befordring af automatfunktioner betragtes som et generaleksempel på den form for aktivitet, Martinus kalder kosmisk kemi, og som gennemført hviler på moderenergiens evne til efter behov at udmønte sig selv i de seks øvrige grundenergier; deraf i øvrigt netop navnet moderenergien. Den så at sige føder de 6 øvrige grundenergier ud af sit eget totum – sin egen totalitet – og den gør det oven i købet på en reguleret måde i den forstand, at de 6 arbejdsenergier fra sag til sag bringes til at optræde i relevante, indbyrdes styrke- og kombinationsforhold. Og vel at mærke ikke kun i forbindelse med etableringen af talentkerner og automatfunktioner, men helt generelt; dvs. som den måde, hvorpå hele Jegets skabende virksomhed bringes til udfoldelse i praksis – adfærd, tankeliv, følelsesliv, sansevirksomhed, livsoplevelse, etc.

Det skal nu på Martinus' vegne tilføjes, at Jeget med henblik på effektivisering og smidiggørelse af denne virksomhed i forlængelse af spiralcentrene og den samlede talentkernemasse konstant opretholder et organisk beredskab, der i form af 6 forskellige organsystemer specielt er indrettet til at supplere og styrke spiralcentrene i deres rolle som omsætningsorganer for moderenergien – de såkaldte åndelige legemer.

Fordelen ved dette organiske arrangement og den hermed forbundne smidiggørelse af moderenergiens konverteringsvirksomhed er, at denne sidstnævnte kan ske lynhurtigt og i total overensstemmelse og sammenhæng med Jegets løbende livsoplevelse og bevidsthedsliv – herunder dets behov og mere eller mindre bevidste viljeføring.

At dette er tilfældet beror på, at fænomenerne livsoplevelse og bevidsthedsliv i virkeligheden generelt er et spørgsmål om den særlige måde, moderenergien i dens samspil med de seks åndelige legemer samt de her forekommende processer eksisterer for Jeget. Eller sagt anderledes: er et spørgsmål om den måde, hele dette procesfelt tegner sig for Jeget, idet Jeget herved får mulighed for løbende at lægge sine subjektive indtryk til grund for sin kosmiske kemi, hvad enten denne er 100 % talentkernestyret, eller mere eller mindre dagsbevidst viljestyret. Dog vel at mærke takket være, at det hele på treenig-holistisk vis er bundet sammen som en fungerende helhed og enhed; dvs. Jeget, ur-begæret, moderenergien, spiralcentrene, de 6 øvrige grundenergier med tilhørende legemer samt livsoplevelsen og bevidsthedslivet.

At treenighedsmomentet virkeligt er udslagsgivende fremgår også af, at det uden dette moment ville være mere end svært at forklare, hvorledes det immaterielle Jeg/X1 overhovedet skulle kunne kontrollere grundenergierne og dermed sin kosmisk-kemiske virksomhed. Eller omvendt: hvorledes grundenergierne skulle kunne påføre Jeget livsoplevelse og bevidsthed. Og endelig ville det være svært at se, hvorledes moderenergien til fordel for eksekveringen af Jegets evigt aktuelle kosmiske kemi permanent skulle være i stand til at sikre sig rådighed over de seks underbevidsthedsgrundenergier på de måder og i det omfang, situationerne til enhver tid måtte stille krav til. Hvorfra skulle moderenergien tage disse grundenergier andre steder end fra sig selv – fra sit eget kosmiske moderskød…? – Se i øvrigt diagram!

Kilder

Vedr. instinktenergien:
LB II, stk. 350 samt LB IV, stk. 1272.

Vedr. moderenergien:
LB I, stk. 254; LB II, stk. 357, 531-35 samt LB IV, stk. 1283-84.

Vedr. spiralcentrene:
LB II, stk. 533.

Vedr. talentkernedannelse mv.
LB II, stk. 326-30, 532-34, LB III, stk. 934-51 samt stk. 1025, LB IV, stk. 2157-72 samt "Menneskehedens skæbne", kap. 16.

Vedr. treenighedsmomentet
LB II, stk. 529-56.

 

Diagram over den kosmiske kemi i forbindelse med udførelsen af en vilje- og talentkernestyret automatfunktion – fx. en jonglørs leg med bolde eller flammende fakler:

Øverste liggende oval – mærket 7 – udtrykker moderenergiens domæne.

Dobbeltcirklerne herunder – mærket 1-6 – henfører til de seks spiralcentre (SC).

Figuren OT til venstre og lidt neden for spiralcentrene viser en organtalentkerne, hvis informationsindhold er udtryk ved felterne, den er opdelt i. Ialt 6 felter – ét for hver grundenergi. Felternes forskellige størrelse skal udtrykke omfanget af den rolle, de tilsvarende grundenergier skal spille for den resulterende automatfunktion.

De 6 kasser under OT og spiralcentrene henfører til de 6 åndelige legemer (åL), hvis individuelle størrelse symbolsk udtrykker det mål af output, legemerne i henhold til den styrende organtalentkernes informationsindhold hver især skal yde for at virkeliggøre automatfunktionen, som organtalent-kernen er eksponent for.

Legeme nr. 1 udtrykker instinktlegemet, der på den ene side har til opgave at 'aflæse' OT's informationsindhold (de opadvendte dobbeltpile), og som på den anden side samtidig i henhold til dette indhold skal aktivere og regulere de åndelige legemers relative outputvirksomhed ( vist ved de vandrette dobbeltpile mellem instinktlegemet og de 5 øvrige åndelige legemer). Instinktlegemets dominerende størrelse skal antyde dette legemes dominerende betydning for alle slags automatfunktioners virkeliggørelse.

Samtidig med at de åndelige legemer tilsammen løser deres opgave gennem virkeliggørelse af den efterspurgte automatfunktion (vist ved de nedadvendte enkeltpile plus nederste kasse), aktiverer de også spiralcentrene (de opad-vendte dobbeltpile mellem åL og SC), hvilke på foranledning heraf gennem løbende output automatisk kompenserer for legemernes relative energiforbrug. Heraf fremgår det, at den styrende talentkerne (OT) bag automatfunktionen indirekte regulerer spiralcentrenes output-virksomhed.

Hvor der er anvendt dobbeltpile, skal det vise, at der er tale om feedback-aktivitet. Enkeltpile udtrykker ren output-virksomhed

Det understreges, at der er tale om et groft diagram; i virkelighedens verden er det hele på hologramagtig vis vævet ind i hinanden.

I øvrigt må man forestille sig, at Jeget/X1 (ikke vist) med sin viljeføring overskygger og gennemtrænger det hele og herved i et eller andet omfang bliver genstand for oplevelse af den optrædende automatfunktion.

Rentegning af diagram; Chris Freeman

PS. Det anbefales at lave et print af enten diagrammet eller diagramteksten – eventuelt begge dele – således at man kan holde det ene op mod det andet under læsningen…

 
 

Diagram over de virkende komponenter og deres samspil bag talentkernestyret automatfunktion

Leave a Reply

Notificer om
avatar
wpDiscuz