På grundlag af den efterhånden relativt store indsigt i og forståelse af kernelæren i Martinus Kosmologi, jeg med tiden har erhvervet mig, skal jeg i det følgende forsøge at give en kortfattet oversigt over forholdet mellem individet og de seks kosmiske grundenergier og de seks kosmiske storriger. Fænomenerne, begreberne og faktorerne vil forhåbentlig allerede være velkendte for læsere af denne hjemmeside, dels på baggrund af et studium af selve Martinus Kosmologi og eksempelvis også af den sekundær-litteratur, der findes herom, lige som nærværende hjemmeside efter bedste evne og formåen har forsøgt at gøre sit til udbredelsen af kendskabet til og forhåbentlig også forståelsen af det billede af livet og verden, der tegner sig indenfor rammerne af samme kosmologi. Men det må selvfølgelig aldrig glemmes eller overses, at Martinus’ egne værker til altid er og vil være den ægte og sande kilde, som enhver seriøst interesseret uundgåeligt må henvende sig til.

Sagen er jo den, at det i hvert fald efter min mening, er vigtigt for os at fatte og tilegne os det nævnte verdensbillede, og helst så at sige på rygmarven. Det er vigtigt, dels for vores livsopfattelse og livsforståelse i almindelighed, og dels for vores praktiske livsførelse i særdeleshed. Martinus’ verdensbillede vil jo uden vanskelighed kunne opfattes som et slags søkort på livssejladsens kurs, ikke mindst fordi man ved hjælp af dette i bedste fald vil kunne undgå, at støde på og eventuelt kuldsejle på de farlige ’skær’, som ’farvandet’ jo som bekendt også rummer. Men selv om det sker, at man under sin ’livssejlads’ støder på et eller flere af de mange skær, hvilket formentlig vil være uundgåeligt for de fleste af os, så skyldes det jo kun at man ikke har overholdt ’søkortets’ anvisninger. Måske fordi man ikke har studeret, forstået og erindret sig dettes advarselstegn. Derfor må man tolke ’grundstødninger’ som udtryk for selvforskyldt skæbne og nødvendigvis tage konsekvenserne deraf. ’Grundstødninger’ er i bedste fald ubehagelige og i værste fald dramatiske og lidelsesfyldte. Men foruden at være advarsler om, at der er noget galt med den lagte ’kurs’, er lidelserne i henhold til Martinus også de største ’læremestre’, som tilsiger os at ændre ’kurs’ og fremover sejle i et mindre farefuldt ’farvand’. (1)

Det levende væsen eller individet

Den eller de læsere, der har læst og studeret Martinus’ Kosmologi eller som har fulgt med på denne hjemmeside, vil vide, at en grundlæggende faktor i tilværelsen først og fremmest er selve Guddommen og dernæst det levende væsen, som Martinus også betegner som ”gudesønnen”, altså som Guds afkom. Som gentagne gange skrevet og fremhævet, skal dette begreb imidlertid ikke forstås i en almindelig kønslig eller kønspolitisk sammenhæng, idet begrebet og ordet ’søn’ derimod skal ses som en betegnelse på det levende væsens, individets, basale identitet som et seksuelt dobbeltpolet væsen. Det kommer sig af, at Gud indenfor kosmologiens rammer anskues som ’Faderen”, medens den faktor, Martinus betegner som Moderenergien, er identisk med ’Moderen’, hvor afkommet eller barnet altså bliver anskuet som ’sønnen’ eller med andre ord. som det dobbeltpolede væsen.

I fundamental lighed med Guddommen, er ’gudesønnen’, det levende væsen eller individet, udtryk for et treenigt princip, idet det er udstyret med et jeg, en bevidsthed og en organisme. Mere præcist er individet, foruden med den centrale instans Jeget og dettes basale begær, kaldet urbegæret, hvilket vil sige, et begær efter selvrealisation og oplevelse, udstyret med en såkaldt højpsykisk over-bevidsthed og en psykofysisk organisme, hvoraf nævnte organisme er repræsenteret ved under-bevidstheden. Sidstnævnte begreb bør dog ikke forveksles med det psykologiske begreb underbevidsthed, men skal blot forstås som bevidstheden, der som funktionel instans sorterer under over-bevidstheden. Overbevidstheden er i sammenhængen en overordnet instans, idet den er eksponent for en række såkaldte kosmiske skabeprincipper, som ligger til grund for al evne til at skabe (manifestation) og opleve (sansning).

For at rekapitulere og give læseren en kortfattet oversigt over, hvad der indenfor rammerne af Martinus’ Kosmologi mere præcist skal forstås ved et levende væsen, vil det her vedføjede diagram kunne give en god skematisk oversigt over forholdet mellem de tre hovedinstanser ved det levende væsen, forstået i begrebets videste forstand som overhovedet alle levende væsener i såvel mikrokosmos, som i mellemkosmos og makrokosmos. De tre instanser er: Jeget, overbevidstheden og underbevidstheden, samt disse instansers relation til det fysiske legeme:

Symbol

Oversigt over det levende væsens totale, kosmiske struktur. A svarer til Jeget, B til evighedslegemet, C til den sjælelige struktur og C’ til den fysiske organisme.

1) kombinationen A+B+C+C’ = det totale levende væsen i fysisk fremtræden

2) kombinationen A+B+C = det totale levende væsen i blot parafysisk/åndelig fremtræden

3) kombinationen B+C+C’ = det totale bevidsthedsapparat eller det totale udtryk for princippet ”organismen”

4) kombinationen A+B = overbevidstheden eller overbevidsthedszonen (OBZ)

5) kombinationen B+C = ”psyken” eller det totale parafysiske apparat

6) kombinationen C+C’ = den komplette underbevidsthedszone (UBZ), alias den psyko-fysiske organisme

Mellem C og C’ må man i øvrigt tænke sig koblingslegemet indskudt, altså den struktur, der i begge retninger varetager forbindelsen mellem den fysiske organisme og den parafysiske struktur. – Ó Per Bruus-Jensen: ”X” – en komplet indføring i Martinus’ kosmologi, 1, stk. 1.280. – Gengivet med forfatterens tilladelse).

Ovenstående diagram er med andre ord identisk med den ’komplette’ kosmologiske personlighedsmodel, sådan som denne er forelagt i og med Martinus’ kosmologi. Men dermed er ikke alt sagt om, hvad der indenfor rammerne af Martinus’ Kosmologi kan og skal forstås ved personlighedsmodellen eller ”det levende væsen”. Der hører andet og mere til en fuldstændig forståelse af denne, som f.eks. at det objektive grundlag for det levende væsens tanker, følelser og handlemønster, kort sagt dets livsoplevelse i det hele taget, er det psykiske kraftfelt, forkortet betegnet som P-kraftfeltet. Det er indenfor rammerne eller grænserne af dette, at al sansning og manifestation foregår, dels når individet befinder sig i den fysiske verden og dels også, når det opholder sig i den åndelige verden. (2)

Imidlertid påpeger Martinus, at den nævnte skabe- og oplevelsesevne kosmisk set bliver periodisk svækket så meget, at den må fornyes, for at kunne imødekomme og opfylde jegets behov for livsoplevelse. Det hænger grundlæggende sammen med, at tilværelsen blandt andet er underlagt et såkaldt kontrastprincip, som i forening med et lige så basalt og uundværligt kredsløbsprincip, lige præcist udgør et par af de mange forudsætninger, der betinger det levende væsens eksistens som et individ, der er i stand til at skabe eller manifestere sig og sanse og opleve.

Den nævnte fornyelse af det levende væsens manifestationsevne og sanseevne, sker især i kraft og medfør af to fundamentale faktorer, nemlig for det første de seks kosmiske grundenergier og disses indbyrdes kombinationer, og for det andet forekomsten af de seks kosmiske eller universale storriger. Vi skal i det følgende se nærmere på, hvordan det forholder sig med de nævnte grundenergier og de universale storriger.

De seks kosmiske grundenergier

Som læseren med forkundskaber allerede ved, så opererer Martinus’ Kosmologi med i alt følgende syv kosmiske grundenergier, hvoraf den grundenergi, der repræsenterer overbevidstheden (på ovenstående diagram betegnet med bogstavet B), kaldes for Moderenergien, simpelthen fordi den i forbindelse med Jeget (på diagrammet betegnet som A) er ophav til de seks øvrige grundenergier, som altid optræder i følgende orden og med følgende numre: 1. instinktenergien, 2. tyngdeenergien, 3. følelsesenergien, 4. intelligensenergien, 5, intuitionsenergien og 6. hukommelsesenergien. Disse seks grundenergier repræsenterer tilsammen underbevidstheden (på diagrammet betegnet som C). Det fysiske legeme skal ses som en forlængelse af den psykiske organstruktur, og i lighed med denne består dette legeme principielt af samtlige nævnte grundenergier (på diagrammet er det fysiske legeme markeret med bogstavet C,).

Af hensyn til at lette forståelsen af sine analyser omkring de seks kosmiske grundenergier og disse indbyrdes kombinationer, har Martinus tegnet et genialt farvesymbol, som på forbilledlig enkel måde illustrerer, hvad sagen drejer sig om. Symbolet har nr. 12: Grundenergiernes kombinationer, og vil dels kunne ses med forklaring i symbolværket Det Evige Verdensbillede I, stk. 1.-3., og vil dels også kunne ses under Symbolerne på http://www.martinus.dk/. (3)

Imidlertid forhindrer copyright, at det nævnte symbol kan gengives her, så derfor må vi til støtte for den skriftlige forklaring benytte os af et af forfatteren Per Bruus-Jensens diagrammer, som er tegnet og fremstillet på grundlag af det nævnte Martinus-symbol, og som har til formål at illustrere de samme forhold som dette. Til en forståelse af diagrammets symbolik, skal dog først anføres en illustreret forklaring på, hvordan de geometriske figurer skal aflæses og forstås:

Altså først en diagrammatisk forklaring af det kredsløb eller den vækst- og degenerationsproces, som grundenergierne hver især nødvendigvis må gennemgå, udtrykt som en lovmæssighed:

Symbol

Symbol

Som det vil kunne ses, har den sidste fremstillingsform den fordel frem for den første, at den direkte udtrykker, at den ene evolutionscyklus afløses af den næste gennem legemets indtræden i et nyt kredsløbs første stadium: fosterkernestadiet. (Ó 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 224. – Gengivet her med forfatterens tilladelse).

Det er i øvrigt den sidstnævnte grafiske fremstilling af de forskellige udviklings- og degenerationsstadier i form af rombeformede figurer, der er interessantest i denne sammenhæng, hvilket vi skal vende tilbage til lidt senere nedenfor.

Som det indirekte fremgår, skal begrebet legeme først og fremmest forstås som et psykisk eller sjæleligt legeme, hvorfor dette også med rette kan betegnes som sjælen. Begrebet og fænomenet sjælen vil dog mere præcist være at forstå som den til enhver tid givne kombination af de seks grundenergier, som individet, dvs. jeget via sin overbevidsthed, betjener sig af. Med hensyn til de overfor nævnte seks kosmisk-kemiske grund-fremtrædelsesformer, som sjælen gennemgår i løbet af sin kosmiske eksistens, har Per Bruus-Jensen bl.a. fremstillet det følgende diagram, hvorigennem man også vil kunne aflæse sjælens præstationskraft eller –evne på de forskellige udviklingsstadier eller forvandlinger:

Symbol

Som det vil kunne ses, gør den foran beskrevne sjælelige forvandlingsmekanisme det aktuelt at tale om eksistensen af seks karakteristiske standard-legemskombinationer, der under moderenergiens indflydelse gradvis afløser hinanden og herunder giver anledning til en successiv forvandling af den sjælelige struktur som helhed. Tager vi i denne forbindelse sammenhængen mellem legemer og grundenergier i betragtning (stk. 1. 193.) er det endvidere nærliggende at karakterisere disse standardkombinationer som seks specifikke, kosmisk-kemiske grundfremtrædelsesformer, der cyklisk afløser hinanden i en bestemt orden. Og med henvisning til diagrammet ovenfor vil vi fremover omtale dem som henholdsvis A, B, C, D, E, og F-konstellationen.

Først og fremmest kan vi følge de seks åndelige legemer og deres respektive vækst- og degenerationsforløb, dersom vi aflæser diagrammet fra neden og opefter (romertallene nederst henfører til den grundenergi, det enkelte legeme er redskab for og bærer navn efter.). Og dernæst kan vi få indtryk af de førnævnte seks standard-legemskonstellationer ved, at vi aflæser diagrammet på tværs.

En nærmere ransagning af diagrammet vil bl.a. afsløre, at den første standard-konstellation (mærket A) udmærker sig ved, at instinktlegemet (første legeme fra venstre, mærket I) befinder sig i kulminationsstadiet, medens samtidigt tyngde- og følelseslegemet (andet og tredje legeme) befinder sig på henholdsvis andet og første vækststadium. Intelligenslegemet (fjerde legeme) er derimod latent og befinder sig således på fosterkernestadiet samtidigt med, at intuitions- og hukommelseslegemet (femte og sjette legeme) befinder sig på henholdsvis andet og første degenerationsstadium.

Betænker man nu, at disse seks åndelige legemer tilsammen konstituerer den sjælelige struktur, der foruden at befordre sansning også udgør Jegets redskab for skabelsen af parafysiske manifestationer, bliver det indlysende, at karakteren, arten og kvaliteten af disse manifestationer må blive præget af det udviklingsforhold, i hvilket de pågældende seks åndelige legemer indbyrdes befinder sig, idet dette udviklingsforhold jo udtrykker deres funktionelle kapacitet eller præstationskraft relativt til hinanden. (Uddrag fra Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 227. Per Bruus-Jensen. – Gengivet her med forfatterens tilladelse. Diagrammet refererer indirekte til Martinus’ symbol nr. 12: Grundenergiernes kombinationer. DEV I, stk. 1.-3. Vil også kunne ses under Symbolerne på http://www.martinus.dk/ ).

Et sjæleligt legeme består altså til enhver tid af alle seks kosmiske grundenergier, men vel at mærke i et kosmisk set variabelt indbyrdes kombinationsforhold, som er bestemt af de kosmiske lovmæssigheder, der er beskrevet i teksten til diagrammet. Det er dette kombinationsforhold, der bestemmer eller afgør, om sjælen, det levende væsen eller individet fremtræder som henholdsvis plante, dyr, herunder som jordisk menneske, derefter successivt som rigtigt menneske, visdomsvæsen, guddommeligt væsen og som det, Martinus betegner som salighedsvæsen.

Som det vil fremgå af diagrammet, når dette læses nedefra og opad og samtidig på tværs, er plantevæsenets sjæl (på diagrammet betegnet med A) præget af et åndeligt instinktlegeme, som befinder sig i kulminationsstadiet, mens dets åndelige tyngdelegeme befinder sig i sit andet vækststadium. Det åndelige følelseslegeme er i sit første vækststadium, det åndelige intelligenslegeme er i sit latente stadium, på diagrammet betegnet som fosterkernestadiet, og øver som sådan praktisk talt ingen indflydelse på individets bevidsthedsliv. Det åndelige intuitionslegeme befinder sig i sit andet degenerationsstadium, mens det åndelige hukommelseslegeme er i sit første degenerationsstadium.

Den sjælelige konstitution hos dyret eller dyrevæsenets (på diagrammet betegnet med B) ser således ud: Instinktlegemet befinder sig i første degenerationsstadium, tyngdelegemet i sit kulminationsstadium, følelseslegemet i andet vækststadium, intelligenslegemet i første vækststadium, intuitionslegemet i sit latente stadium (fosterkernestadiet), og hukommelseslegemet befinder sig i sit andet degenerationsstadium.

Det rigtige menneske (på diagrammet betegnet med C) konstitueres sjælelig set af følgende legemskombinationer: Instinktlegemet befinder sig i andet degenerationsstadium, tyngdelegemet i første degenerationsstadium, følelseslegemet i sit kulminationsstadium, intelligenslegemet i andet vækststadium, intuitionslegemet i første vækststadium og hukommelseslegemet i sit latente stadium eller fosterkernestadiet.

Visdomsvæsenets sjælelige konstitution (på diagrammet betegnet med D) ser ud som følger: Instinktlegemet befinder sig i fosterkernestadiet og er dermed latent, tyngdelegemet er i andet degenerationsstadium, følelseslegemet er i første degenerationsstadium, intelligenslegemet er i sit kulminationsstadium, intuitionslegemet er i andet vækststadium, og hukommelseslegemet er første vækststadium.

Det guddommelige væsens sjælelige kombination (på diagrammet betegnet med E) ser sådan ud: Instinktlegemet er i første vækststadium, tyngdelegemet er latent, følelseslegemet er i andet stadium af degeneration, intelligenslegemet er i første stadium af degeneration, intuitionslegemet er i sit kulminationsstadium, og hukommelseslegemet befinder sig i andet vækststadium.

Salighedsvæsenets sjælelige kombination (på diagrammet betegnet med F) ser således ud: Instinktlegemet befinder sig i andet vækststadium, tyngdelegemet er i første vækststadium, følelseslegemet befinder sig i latent tilstand, intelligenslegemet er i andet stadium af degeneration, intuitionslegemet befinder sig i første stadium af degeneration, og hukommelseslegemet er i sit kulminationsstadium.

Da der jo samtidig med de ovenfor beskrevne forhold også er tale om, at kredsløbsprincippet virker i forbindelse med disse, vender det levende væsen eller individet efter endt passage gennem samtlige storriger og dermed væsensformer, tilbage til den artsform, der kaldes plante. Men vel at mærke på et højere niveau, end da individet tidligere udgjorde et plantevæsen. Dermed påbegyndes for alvor en ny udviklingsspiral i den uendelige kæde, individet dels har bag sig og dels har foran sig i sin evige tilværelse. Disse forhold er grunden til, at det nye plantevæsen på diagrammet betegnes med A,.

Men som det vil være fremgået af det hidtil oplyste, er det for det første et sjæleligt legemes kulminationsstadium i hver af grundenergikombinationerne, som bestemmer, hvilken art levende væsener eller individer, der i hvert enkelt tilfælde er tale om. For det andet er det den lovmæssige og dynamiske indbyrdes kombination eller konstellation mellem grundenergierne, som – sammen med især en anden uhyre vigtig hovedfaktor: det seksuelle polprincip – der er af afgørende betydning for individets karakteregenskaber og personlighed, og for hele dets bevidstheds- og handlingsliv og dermed for dets forhold til sine medvæsener og sin omverden. Kort sagt er den til enhver tid rådende særlige grundenergikombination i individets samlede organiske struktur bestemmende for dets totale livsoplevelse, samtidig med at den som nævnt er udtryk for dets aktuelle kosmiske udviklingstrin. (4)

Sjælens vækst- og degenerationsproces

Her skal vi så vende tilbage til den grafiske fremstilling af de forskellige udviklings- og degenerationsstadier i form af rombeformede figurer. Som man umiddelbart vil bemærke ved at betragte diagrammet ovenfor, er for det første, at hver art eller kategori af levende væsener er angivet ved de seks forskellige kombinationer af de seks grundenergier, som grafisk set er anbragt ovenover hinanden. Det sidstnævnte skal ses som udtryk for, at de levende væsener udviklingsmæssigt befinder sig ’ovenover, hinanden. For det andet skal man bemærke, at grundenergierne i de seks indbyrdes forskellige grundenergikombinationer, ligger forskudt med ét interval eller én fase i forhold til hinanden. Dette ses måske lettest ved at følge grundenergikombinationernes kulminationsstadium, hvorved det tydeligt ses, at f.eks. kombination B ligger forskudt til højre for grundenergikombination A, og således opefter for de øvrige kombinationers vedkommende. Dette forhold med de udviklingsbestemte forskudte grundenergikombinationer, kan grafisk set også fremstilles som trin på en trappe eller en stige. Det er f.eks. tilfældet i det nedenstående diagram, hvor ’trinene’ er angivet for hvert af grundenergikombinationernes latente stadium, også betegnet som fosterkernestadiet. (5)

Som det som sagt altså vil være fremgået af diagrammet, om end indirekte, gør der sig et helt specielt forhold gældende vedrørende grundenergiernes indbyrdes kombinationer, nemlig dette, at den sjælelige strukturs seks åndelige legemer – i principiel lighed med de seks under­bevidsthedsgrundenergier – som allerede omtalt indgår i et indbyrdes variabelt kombi­nations- eller konstellationsforhold, idet disse legemer er undergivet en faseforskudt vækst- og degenerationsproces, som ytrer sig i seks grundforskellige kombinationsforhold. Disse seks markante kombinationsforhold giver sig i praksis til kende i form af det kosmiske storkredsløbs seks riger eller tilværelsesplaner, hvis opretholdelse og fornyelse altså alene skyldes de til hvert rige svarende levende væseners livsud­foldelse, indbyrdes modspil og samspil. For læserens skyld skal det her gentages, at grundenergierne ikke må opfattes som afmålte portioner energi, der står til individets disposition, på samme måde som f.eks. et tilsvarende antal fysiske energier står til brugerens rådighed. Grundener­gierne bør kun opfattes som det, de i realiteten er, nemlig lovbundne kvalitativt karakteristiske måder, som individet sanser og manife­sterer sig på.

Men eftersom den nævnte indbyrdes faseforskudte vækst- og dege­nerationsproces mellem den sjælelige strukturs seks åndelige legemer, er underkastet kredsløbs- og kontrastprincippets lovmæssigheder, ytrer de seks markante kombinationsforhold sig hver især principielt på den måde, at ét af legemerne befinder sig i latent tilstand, medens samme legemes modsætning er fuldt funktionsdygtigt. Et andet af legemerne befinder sig i første vækststadium, medens det ‘modsatte’ legeme er i første dege­nera­tionsstadium, og endelig befinder et tredje af legemerne sig i andet vækststadium og dets modsætning i andet degenera­tions­stadium. Denne vækst- og degenerationsproces kan grafisk følges på diagrammet nedenfor.

At den vækst- og degenerationsproces, som den sjælelige strukturs seks åndelige legemer er underkastet, betegnes som indbyrdes “faseforskudt”, skal altså blot indikere det forhold, at de seks legemer: instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelseslegemet efter tur ‘dominerer’ og dermed markerer det indbyrdes kombinationsforhold, der giver sig praktisk udtryk i form af de seks riger eller tilværelses­planer. Det betyder, at når instinktlegemet (I) er fuldt funktions­dygtigt, så befinder dets ‘modsætning’, intelligensle­gemet (IV), sig i sit funktionsmæssigt set latente stadium. Det levende væsen fremtræder da i princippet som plantevæsen.

Eller når det næste legeme i rækken, tyngdelegemet (II), befinder sig i sit fuldt funktionsdygtige stadium, så er dets ‘modsæt­ning’, intuitionslegemet (V), i sit latente stadium og øver dermed ikke nogen indflydelse på væsenets livsoplevelse og livsud­foldelse. Det levende væsen fremtræder da i princippet som dyrevæsen.

På samme måde med det tredje legeme i rækken, følelseslege­met (III). Når dette er fuldt funktionsdygtigt, vil dets ‘modsæt­ning’, hukommelseslegemet (VI), befinde sig i sit latente stadium. Væsenet fremtræder da med de karakteristika, der er gældende for det rigtige menneskerige. På nedenstående diagram udgøres det rigtige menneskerige af den grundenergikombination, som er skraveret og betegnet som ’Nuet’.

Det fjerde legeme i rækken er intelligenslegemet (IV), og når dette befinder sig i sit fuldt funktionsdygtige stadium, vil dets ‘modsætning’, instinktlegemet (I), være i sit latente stadium. Det levende væsen befinder sig derfor i visdomsriget.

Symbol

(© 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 225: Diagram over sjælens vækst- og degenerationsproces. Diagrammet er forklaret i teksten. Jævnfør i øvrigt med diagrammet ovenfor).

Femte legeme i rækken er intuitionslegemet (V) og dets ‘modsæt­ning’ er tyngdelegemet (II). Når det førstnævnte er fuldt funktions­dygtigt og derfor førende i individets livsoplevelse og livsud­foldelse, er det sidstnævnte latent og øver som følge deraf ingen indflydelse på væsenets tilværelse. Denne situation møder man i den guddommelige verden, der er det højeste rige i Gud­dommens primære bevidsthed.

Sjette og sidste legeme i rækken er hukommelseslegemet (VI), hvis ‘modsætning’ er følelseslegemet (III), som derfor er i latent til­stand i det rige, som hukommelseslegemet er hovedan­svarligt for, nemlig det såkaldte salighedsrige. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at fire af de øvrige fem legemer også i et eller andet omfang gør sig gældende i denne som i de øvrige fem markante legems- og grundenergikombi­nationer. Intuitions- og instinkt­legemet øver hver deres betydelige indflydelse på væsenets sansning og manifestation i salighedsriget, lige som intelli­gens- og tyngdelegemet heller ikke er uden betydning i sammen­hængen.

De seks kosmiske storriger

På baggrund af det ovenfor omtalte og anførte, er det nok så vigtigt, at holde sig klart for øje, at det seksuelle polprincip og den dermed forbundne seksuelle polforvandling, under overordnet styring af skabeprincipper som især kredsløbs- og kontrastprincippet, er ansvarlige for etableringen og opretholdelsen af de seks kosmiske storriger. Disse riger bærer som nævnt betegnelser som henholdsvis planteriget, dyreriget, det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Det er i hovedsagen det sidstnævnte, der er ansvarligt for forekomsten af mineralriget. Dette rige, som baserer sig på hukommelsesenergien, er så at sige den ’indvendige’ side af mineralriget, idet dette i henhold til Martinus er et produkt af de energier, som de levende væsener i salighedsriget udsender og som forbinder sig med grundenergierne instinkt, tyngde og følelse, der tilsammen udgør det substantielle grundlag for den såkaldte fysiske materie, også kaldet stoffet, som den fysiske verden er opbygget af. Derudover er det især med mineralriget, planteriget og dyreriget, at vi støder på velkendte naturriger, hvorimod de tre andre, men såkaldt åndelige eller para-fysiske naturriger: det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget, ikke er almindeligt kendte som sådanne, men kun i form af de mentale energier og evner som henholdsvis følelse, intellekt, intuition og – som nævnt – hukommelse. (6)

Men faktisk forholder det sig i henhold til Martinus sådan, at de nævnte seks kosmiske storriger indirekte fremgår af de ovenfor omtalte seks arts- eller væsenskategorier. Det skal forstås på den måde, at plantevæsenerne tilsammen udgør planteriget, dyreriget af dyrevæsenerne, det rigtige menneskerige af mennesker med høj moral og etik, visdomsriget af væsener med stor indsigt og visdom, den guddommelige verden af væsener med en høj moral og en fuldt udviklet intuitionsevne, mens væsenerne i salighedsriget er i besiddelse af en perfekt hukommelsesevne, som i hovedsagen benyttes til på grundlag af de såkaldte ”guldkopi-erindringer” at memorere over sine fortidige oplevelser og erfaringer.

Sansestrukturernes ’omkobling’

De seks kosmiske storriger er som nævnt seks successive tilværelseszoner for levende væsener, og som sådanne indgår de i en sektion af det såkaldte kosmiske spiralkredsløb, som på sin side primært har til opgave og formål at forny Guddommens sanse- og manifestationsorganer, de levende væsener, og dermed disses evne til at formidle livsoplevelse. Men der hører naturligvis andet og mere til denne proces, end den faseforskudte vækst – og degeneration, herunder ikke mindst den vigtige omkobling af de levende væseners to sansestrukturer, henholdsvis den emotionelle sansestruktur og den intellektuelle sansestruktur, fra den ene overbevidstheds pol til den anden, eksempelvis fra den feminine seksuelle pol til den maskuline seksuelle pol, eller fra den sidstnævnte til den førstnævnte. (7)

På baggrund af de netop anførte oplysninger om den sjælelige strukturs (de sjælelige legemers) vækst- og degenerationspro­ces, vil det måske nu være muligt for os at forstå den lov­mæssighed, der gør sig gældende i forbindelse med ‘omkoblingen’ af henholdsvis den emotionelle og den intellektuelle sanse­struktur fra den ene overbevidsthedspol til den anden. Denne lovmæssighed går nemlig ud på, at når et åndeligt legeme passerer igennem sit latente stadium, kobles specielt dets sansemæssige funktioner automatisk over på den modsatte overbe­vidsthedspol og begynder her at opbygge et nyt polorgan.

Som oplyst er det primært følelseslegemet (sammen med tyng­delegemet), der er ansvarligt for den emotionelle sansestruk­tur, medens primært intuitionslegemet (sammen med instinkt-, intelligens- og hukommelseslegemet) er ansvar­ligt for den intel­lektuelle sansestruktur. Det er først når disse to lege­mer, der altså repræsenterer hver sin særlige kosmiske sanse­struktur, er koblet over på hver sin modsatte overbevidst­hedspol og er begyndt at opbygge et nyt polorgan, at den pågældende sanse­struktur derfor bliver seksuelt funktions­dygtig.

For følelseslegemets vedkommende sker denne ‘omkobling’ i salighedsriget, og for intuitionslegemets vedkommende i dyreri­get. Hvis følelseslegemet i det forrige spira­lafsnit har været tilknyttet den maskuline pol, vil det nu automatisk skifte over på den feminine pol, eller hvis det har hørt under den feminine pol, forbinder det sig nu med den maskuline pol. På principielt samme måde med intuitionslegemet, som hvis det i forrige spiralafsnit har været forbundet med enten den maskuli­ne pol eller den feminine pol, nu vil skifte over til hen­holdsvis den feminine pol eller den maskuline pol.

Men hvad betyder og indebærer nu denne omkobling af sansestrukturerne? – Jo, det betyder i praksis et kønsskifte fra spiralsektion til spiralsektion, et emne som jeg dog må henvise læseren til at orientere sig om i de artikler, som der henvises til i noten. (8)

Hermed er denne relativt kortfattede elementære oversigt over, hvad begreberne individet, grundenergierne og de kosmiske storriger indebærer af indhold og konsekvenser for vores livsopfattelse, ført til vejs ende og afsluttet. Det er herefter op til hver enkelt læser, at fordybe sig i emnet og tænke det igennem for sig selv, indtil de på sin vis revolutionerende facitter står lysende klare og forståelige. Martinus’ kosmologi i form af det universale verdensbillede, denne rummer, er i stort set alle henseender en udfordring til den ateistiske og materialistiske livs- og verdensanskuelse, som til dels får støtte af naturvidenskaben. Men i henhold til Martinus vil det kun være et spørgsmål om tid, før avantgarden indenfor naturvidenskaben kommer på sporet af de åndelige kræfter og materier, og derfor efterfølgende vil underkaste disse en nærmere videnskabelig prøvelse. Tiltag i denne retning er allerede så småt begyndt. (9)

© Januar 2012 Harry Rasmussen.

Noter og kilder:

1:
Se her evt. artikler som f.eks. Individets skæbnedannelse – om skæbnedannelsens almindelige lovmæssigheder, og Et er et søkort at forstå… om at kunne navigere i livet ved hjælp af ’søkortet’: Martinus’ kosmologi, samt Livssejladsens kurs – om livets ’mål’ eller ’mening’

2:
Personlighedsbegrebet – historisk, psykologisk og kosmologisk set. – Vedr. det psykiske kraftfelt, se f.eks. Tillæg. 3. kapitel: Erkendelseslæren i Martinus’ kosmologi (II).

3:
Se evt. artiklerne Jegets evige energikilder. – om de kosmiske grundenergier, og Grundenergiernes kombinationer – om de kosmiske grundenergiers indbyrdes kombinationer.

4:
Introduktion til ”Det seksuelle polprincip”, ”Det seksuelle polprincip” – af Martinus også betegnet som ”skabelsens rat”

5:
En grafisk fremstilling af den kosmiske udvikling som trin på en trappe eller en stige, fremgår også af flere af Martinus’ symboler, som f.eks. Symbol nr. 28: Det evige liv eller livsstigen, Symbol nr. 30: Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse, Symbol nr. 31: Det levende væsens sanseevne og verdensaltet. De nævnte symboler med forklaringer findes i symbolværket Det Evige Verdensbillede III, men vil også kunne ses under rubrikken Symbolerne på http://www.martinus.dk/.

6:
Para-fysik og meta-fysik – Kortfattet afklaring af nogle begreber

7:
Emotionel og intellektuel seksualisme – om de to grundformer for seksualisme.

8:
Det seksuelle dobbeltkredsløb – om de to seksuelle polers evige vekselvirkning med hinanden, Introduktion til ”Den seksuelle polforvandling” – den ’vågne’ og den ’sovende’ seksuelle ’pol’, og evt. også Polforvandlingens seksuelle kategorier – Fra A- til K-menneske. Se endvidere artikler som f.eks. Den eventyrlige livscyklus (1) – om individets kosmiske ’rejse’ i indviklingsbuen, og Den eventyrlige livscyklus (2) – om individets kosmiske ’rejse’ i udviklingsbuen.

9:
Ateisme og materialisme – om de filosofiske hovedproblemer og Martinus’ opfattelse af ateisme og materialisme. Se endvidere Videnskabelig reduktionisme på retræte? og Kommentar til artiklen ”Videnskabelig reduktionisme på retræte?”

© Januar 2012 Harry Rasmussen.

Se også Harry Rasmussens side http://livetseventyr.dk

Pin It on Pinterest

Share This