Glæden ved livet

”Evangelium” betyder ”det glade budskab” – et budskab der skaber glæde. Det Tredje Testamente kunne derfor kaldes intellektualisering af det glade budskab. Det lyder ikke som noget nemt projekt. Skal det glade budskab dissekeres og forklares? Er glæde netop ikke noget ganske umiddelbart dejligt – den enkleste og skønneste af alle følelser – der kun kan miste glød ved at skulle forklares? Ikke desto mindre skal også glæden dissekeres og forklares. Måske ikke den rene følelse som sådan – og dog.

Problemet er jo, at glæden kan mistes. Hvis noget er blevet væk, der skulle være der, kræver det en forklaring. Hvis glæden ved livet aldrig var forsvundet, hvis den aldrig lunefuldt var gået og kommet i mennesket, ville ingen have tænkt nærmere over det. Men glæden kan sættes over styr. Den kan komme så meget ude af syne, så meget udenfor rækkevidde, at et menneske vælger at begå selvmord. Det siger noget om, hvor vigtig glæden er, og hvor vigtigt det er ikke bare at værne om evnen til at føle glæde, men også at udvikle denne evne. Gøre den robust, modstandsdygtig, dyb, ægte og ren.

Dyb, ægte og ren siger noget om, at glæde-følelsen kan have forskellige kvaliteter. Den kan være kort, som når jeg har været ude at købe noget, jeg meget ønskede, og som gør mig glad, men der kommer altid nye ønsker. Der er mennesker, der har gjort sig til købe narkomaner, hvad der bringer dem i dyb gæld, og det er der ikke meget glæde ved. Narkomani er måske i al sin enkelhed – foruden en flugt fra noget – også et sidste desperat forsøg på at købe ”kemisk glæde” på et tidspunkt, hvor den naturlige evne til selv at skabe glæde er sat over styr. Man kan ved sine valg tømme livet for mening og dermed miste evnen til at føle glæde ved noget som helst. ”Føle glæde” er udskiftet med ”føle smerte” eller ”føle tomhed” eller ”føle ligegyldighed”.

”Menneskehedens seksuelle mørkesfære har således sin særlige mission, sit særlige formål at skulle opfylde. Hele problemet, hele mørket er et lidelsesspørgsmål, men derved bliver det samtidig et følelsesspørgsmål, et spørgsmål om oplevelse af behag og ubehag. Men da alle fornemmelser af behag eller ubehag er et følelsesspørgsmål, må vi her tilbage til det levende væsens seksuelle struktur, der jo er hovedsædet for følelse. Vi må således søge ind til den struktur i væsenet, der bærer dets følelsestilstand, hvilket igen vil sige, alle dets sanseevner uden undtagelse. Alle oplevelser, såvel rent fysisk kødelige som mentale eller åndelige, er i sin dybeste analyse “følelse”. Det bliver her mere og mere tydeligt at se, hvor overordentlig omfattende “den højeste ild” er i væsenets struktur. Den er selve det evige liv direkte rodfæstet i jeget, med hvilket den i sin højeste instans er identisk. Den er i sin egenskab af bevidsthed jegets evige stråleglorie, dets varme og lys… (LB5, 1675)

At sanse er at føle. Syn, hørelse, smag, lugt og berøring ledes til ”overbevidstheden” via følelseslegemet og derfra videre til ”jeget”. Det må være sådan, at jeg føler/sanser den ydre fysiske verden, og derefter som en rent åndelig bearbejdning husker, føler og tænker jeg noget, i relation til det følesansningen har aktiveret. Det er ikke altid noget behageligt, der aktiveres. Det kunne være angst f.eks., eller en masse andre mørke følelser og tanker! Det kan fremstå meget diffust, som når man står overfor en svær beslutning i en sammenhæng, der ikke kan overskues. Jeg føler, at dette er den rigtige beslutning! Jeg føler, det vil være moralsk forkert at vælge den løsning! Vi trækker på vores lidelseserfaringer i alle vigtige beslutninger, og grundlaget for beslutningen vil være en følelse, der opsummerer vores erfaringer.

Det ender med et meget enkelt indre signalsystem. Forekommer den beslutning, jeg tager, lys eller mørk? Er den forbundet med relativ glæde/lys/energi/”ja!” eller uglæde/mørke/træthed/”nej!”. Selvfølgelig kan man lave rod i følelseslivet, så systemet ikke giver troværdige svar. Egoisme kan oplagt lukke af for at trække på visse hårdt vundne lidelseserfaringer. Hvilket netop ikke ændrer ved, at vi altid får skæbnebetingede rigtige svar! Men det kan meget vel være svar, der måske langsomt men sikkert bringer personen ud i endnu mere følelsesmæssigt rod / hård skæbne og dermed endnu længere væk fra glæden og lykkefølelsen.

Jagten på varig glæde vil aldrig kunne lykkes. Den dybe langtidsholdbare glæde bygger på dyrekøbte erfaringer vundet over utallige fysiske inkarnationer. Det må handle om i sidste ende at være fyldt med glæde / føle lykke uden grund. Lykkelig uden at man har købt noget, eller er forelsket, eller har penge, eller for den sags skyld har foretaget noget særligt. Bare lykkelig uden grund og i sidste ende uanset hvordan verden ser ud.

Nu vil åndsforskeren straks indvende, at der eksisterer ikke noget uden en grund – uden en årsag. Det gælder naturligvis også glæden ved livet. Alle jordmennesker skal, åndsvidenskabeligt set, opleve skæbnemæssigt at sætte glæden ved livet over styr. Det foregår langsomt men sikkert over mange fysiske inkarnationer gennem grader af egoisme og anden dyrisk adfærd. Livets op og nedture giver erfaring, og evnen til at fastholde glæden styrkes derved ligeledes gennem udviklingen; bliver bygget op gennem små tiltag i træning i egoismens modsætning – altruisme. På et tidspunkt vil glæden være urokkelig – at udtrykke som grundløs lykke. Lykkelig uden grund.

Men ak! Vi lever i en verden, hvor der sker så mange forfærdelige ting. Der er ikke én dag, hvor det ikke går rigtig skidt for nogen. Vi mennesker er sårbare, og denne sårbarhed lægger en dæmper på glæden ved livet. Livet kan være og er umanerligt hårdt for rigtig mange mennesker på denne planet! Blandt de, der lever under de tilsyneladende mest håbløse forhold, er der mange, hvor glæden ved livet tilsyneladende ikke har lidt skade. De kan smile og gøre en forskel midt i fattigdommen, håbløsheden og elendigheden. Glæden ved livet er formentlig generelt mere truet blandt mennesker i den rige ende af verden. Vi er godt vant! Vi stiller store krav til livet, og vores materialistiske levevis fører nemt til skuffelser. Der er mere jordisk lykke forbundet med at gå fra fattigdom mod rigdom end at gå fra rigdom mod fattigdom!

Religionerne spiller deres vigtige rolle. Mange har ”en troens nådegave” – et budskab om evig glæde – der kan gøre det hårde liv tåleligt. Der er også mange, der har mistet trosevnen. Den gruppe er, åndsvidenskabeligt set, voksende. Disse mennesker er næppe generelt mindre glade end de troende, men de er mere sårbare, i en verden hvor det er næsten umuligt at finde mening. Døden er vel med sikkerhed det eneste, der venter os, siger de! Det moderne såkaldt frit tænkende menneske er svært stillet, når det gælder at takle modgang og styrke glæden ved livet.

Tænk hvis glæden ikke fandtes! Tænk hvis vi ikke kunne føle glæde ved noget som helst! Det ville kræve en robot, at overleve i en sådan verden. Det er måske, hvad vi mennesker ubevidst prøver at blive – robotagtige – som en overlevelsesmekanisme i et flugtforsøg fra følelser, der gør ondt, truer og gør os bange. Alkohol er en god ”hjælper” i den sammenhæng. Hvis det lykkes – det kan kun tilsyneladende lykkes for en tid – har det en høj pris. Vi afskærer os fra at optage næring gennem sanserne, der kan glæde. Resultatet er en ”maskine”, der godt nok oplever, men på en måde er ligeglad med hvad der er godt eller ondt – det kommer der meget ondt ud af.

Som Martinus skriver i indledningen til Livets Bog, drejer alt sig dybest set om livsoplevelse. Alle levende væsener er udstyret med evnen til at reagere med omverdenens energier. Resultatet for jordmennesker kan være mangeartet. Salighed, glæde, taknemmelig, trist, sur, vred, hadsk, sorgfuld osv. Glæden kan erstattes af en masse andre følelser, hvoraf mange udtrykker mørke og lidelse. Glæden kan blive næsten umulig at genfinde. Vi vil glæden, men sætter den måske flere gange dagligt over styr i kortere eller længere tid.

Den korte version af ”det glade budskab” hedder: ”Du skal elske herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og hele dit sind!” Dette bud lignes med et mere konkret og jordnært bud: ”Du skal elske din næste som dig selv!” Og det mener Jesus bogstaveligt. I særdeleshed fjender skal elskes! For det er jo ingen kunst at elske sine venner! Det er her mange mennesker står af. Det er ikke et glædeligt budskab! Det er et lalleglad og bundnaivt budskab, som strider mod al sund dyrisk fornuft og erfaring! Det giver ingen mening! Det er åndsvidenskabeligt tankevækkende, at netop ved den indstilling, som vi mennesker jo ikke engang kan gøre for – vi forstår ikke bedre – der vælger vi en vandring mod tilstande, hvor glæden ved livet vil blive sat på de hårdeste prøver. Krigens vej.

Fredens vej hedder ”vende den anden kind til” og tilgivelse. Åndsvidenskabeligt set, eksisterer der ikke tilfældighed i livet. Jeg er selv den dybeste årsag til både det behagelige og ubehagelige, der møder mig på min vej. Jeg har i mig både muligheden for at gøre mødet med et andet menneske til en krigserklæring og en fredserklæring. Nøglen til varig glæde må ligge i dette valg. Det er, selv for den der har indset det, ikke nogen enkel sag i praksis. Evnen til dette valg er funderet i mine personlige lidelseserfaringer. Som Martinus skriver, så er næstekærligheden ikke en viljesakt men et udviklingsspørgsmål (LB 5. 1715). Dermed bliver evnen til tilgivelse et udviklingsspørgsmål. Og dermed bliver evnen til at opretholde en stabil glæde ved livet et udviklingsspørgsmål.

Nej nu vokser projektet over hovedet og over hjertet! Jeg kunne starte med små forsøg i retning af generelt at elske de andre tumper i livet for det, de er. Er vi ikke alle tumper, når det gælder næstekærligheden? Har den ene tumpe noget at lade den anden høre? Jo nogle tumper er større end andre tumper! Der er sandt at sige nogle, der er meget svære at elske. Det er med andre ord en svær men nødvendig opgave, vi er sat på. ”Det gælder om ikke at se på menneskene som skurke, forbrydere, bøller, bisser, røvere og mordere, selvom de er sådan. Man må se på dem som noget, Gud er ved at modellere”, som Martinus skriver i artiklen ”Guds øjne”. (Kosmos nr. 8 – 2008)

Hvor går det rigtig galt? Når jeg ikke vil acceptere min skæbne. Når jeg bliver vred og bitter på den person eller det samfund, som gjorde noget, jeg ikke kunne lide. Noget som oplagt opleves som uretfærdigt, urimeligt, tåbeligt, uacceptabelt, æreskrænkende, bedragerisk. Hvis intet af det, der sker mig, er tilfældigt, har jeg i enhver sådan situation en mulig fredens løftestang. Formår jeg ikke at bruge denne løftestang – bliver jeg fornærmet, vred, bitter eller fyldes af selvmedlidenhed over den skæbne, som jeg selv har skabt, har jeg taget første skridt i retning af en depression. ”Vejen til sundhed for sjæl og legeme går udelukkende gennem dette at bekæmpe vreden, bitterheden og ”martyriumfornemmelsen” i sit eget indre”, skriver Martinus i ”Svar på brev til en syg”.

Krigeren ender altid med at blive besejret, og her vil martyriumfornemmelsen med sikkerhed spille en hovedrolle på et trin i alles udvikling. Hvor er det uretfærdigt og synd for mig, at det skulle gå sådan! Sådanne tankeklimaer er stærkt nedbrydende for evnen til at føle glæde ved livet, og det betyder, at det, som var slemt, bliver værre. ”Vende den anden kind til”, kunne jeg ikke!

Martyriumfornemmelsen/offerrollen tager livet af glæden ved livet.
Hvis et menneske tilstrækkeligt længe træner på at tage livet af glæden ved livet, og det uanset hvor oplagt uretfærdigt det hele ser ud til at være, da ender det med at lykkes. Depressionen / nedtryktheden går fra at være ”naturlig” og kortvarig, til at blive et veltrænet talent, man bærer med sig over i den næste fysiske tilværelse. Det kan blive til en meget bastant psykisk undertone af mangel på glæde og deraf følgende oplevelse af meningsløshed. Ved at afvise hjælp og undgå socialt samvær – man er jo dybest set vred og forurettet – har man yderligere lukket af for sanseindtryk, der kunne give lidt åndelig næring til en sjæl, der er stivnet og udbrændt. Af samme grund bliver selvmordet en oplagt løsning. Enhver har sin egen vej gennem det formentligt mørkeste mørke. Selvmordet skal alle prøve for bl.a. at opleve og erfare, at det ikke er en løsning på problemet.

Forsynet har sine veje til at få lukket hvert eneste menneske op fra den tilsyneladende håbløse fastlåsthed. Mennesket bliver på et tidspunkt i udviklingsforløbet åbent for at modtage hjælp. Begynder måske endda at føle taknemmelighed for denne hjælp. Med taknemmeligheden har en positiv følelse banet vejen for glædens genkomst.

Det er i det lys ikke så mærkeligt, at Jesus taler så meget om vigtigheden af tilgivelse – ”halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt”. Gør jeg det ikke – kan jeg det ikke – sætter jeg glæden ved livet over styr! Her kommer så Martinus ind og analyserer, at det er nødvendigt, at glæden ved livet sættes over styr, dersom mennesket ikke har forudsætninger for andet. Kun den, der har passeret det yderste mørke, kan komme til det højeste lys, den højeste indsigt og den højeste glæde.

Gennem en dybere forståelse af Kristi i virkeligheden meget enkle budskab begynder vi at kunne finde en begrundelse for at elske vores fjender. De er et spejl af os selv! Vi ”skaber dem” gennem at forholde os fjendtligt til næsten. Vi fordømmer, hvor vi skulle forstå og elske. De – fjenderne / de onde – er på vej samme sted hen som os. Deres adfærd afslører måske blot, at de endnu ikke i fuldt omfang har gjort den erfaring, at sætte glæden over styr. Det samme kan ethvert menneske sige til sig selv, der fordømmer et andet menneske. Bøddelen såvel som offeret, der føler sig som offer, er i gang med at sætte glæden ved livet over styr.

”Du skal elske herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og hele dit sind!” Vi skal forstå og elske den fuldkommenhed, hvormed Gud udvikler alt og alle. Det er udtryk for den højeste form for logik og dermed næstekærlighed, at elske sin næste som sig selv. Det jeg opnår ved at kunne det – og det tager tid – er at få en urokkelig glæde ved livet. Så genialt er jeg vævet sammen med næsten, at jeg kun kan opnå varig glæde ved livet ved at skabe glæde for andre.

Med kærlig hilsen
Søren Olsen

Leave a Reply

Notificer om
avatar
wpDiscuz