Fri vilje

Af Oscar Floor

Hvad som ikke kan påvirkes med fri vilje

Vår frie vilje står ikke over de evige lover.

Vi kan ikke med fri vilje hindre at vi får resultatet av en skæbnesutløsning. Men vi kan med fri vilje påvirke hvilken skæbne vi får. Når vi først har gjort valget (med den frie viljen) kommer resultatet ubønhørlig.

Vi kan ikke med fri vilje hindre vår vandring gennem spiralkretsløpet. Spiralkretsløpet er en evig foreteelse, en evig lov, som står over vår frie vilje. Men vi kan med den frie vilje bestemma når vi ønsker at ta fatt på en ny spiral. Vi blir ikke tvunget ut i det.

Vår vilje kan altså ikke påvirke evige lover, som udgør den evige verdensorden. Derfor består tilværelsen af det foranderlige og det uforanderlige. Det foranderlige kan i høyeste grad påvirkes med den frie viljen.

På grund af at det finnes evige lover, uforanderlige lover, kan man forledes til at tro at vi overhode ikke har fri vilje. Det er ifølge Martinus en ”tankedrill”. Vi skal skille på det skapte og skaperen. På det timelige og det evige. På det foranderlige og det uforanderlige. Det skapte, det timelige og det foranderlige påvirkes af vår frie vilje.

De evige principper kan ikke endres. Derfor er det ikke brug for en fri vilje på detta område. Man kan ikke med den frie vilje hindra et spiralkretsløb, endre væsenets struktur som X1-X2-X3, ta bort urbegæret som bærende principp, for at nevne nogre exempler. På dessa områder er det ingen fri vilje.

 

Hvad som kan påvirkes med fri vilje

Den frie viljen kan kun råde over det timelige, det skapte. Jo større del av skapelsen vi gør bevidst, med voksende intelligens og viden, jo større blir den frie viljen. Vår berøring med det timelige, med materien, styres af princippet for hunger og mættelse. Då hungeren er sterk begrænset hos f.eks. dyr, er den frie viljen tilsvarende begrænset i sin utfoldelse. Hos dagens mennesker er hungerreportoiret utvidet kraftig, noget som medfører at vårt spekter av valgmuligheder er tilsvarende utvidet.

Martinus nevner hunger efter ære, berømmelse, rigdom, position, titler… som exempler.
Det er altså dette princip, der får væsenerne til at vrage og vælge og fører dem frem til glæde og lykke eller til det modsatte. Sult- og mættelsesprincippet udgør således den organiske automatisme, der befordrer viljens opståen og regulering.

Og han skriver videre:

Og det er denne situation, der får menneskene til på et vist ufærdigt stadium i spiralkredsløbet at tro, at deres liv er hundrede procent automatisme, og at de således i virkeligheden ikke har nogen som helst fri vilje. Denne illusion eller dette tankedril opstår altså fordi, de opfatter denne automatisme som et indgreb i eller en begrænsning af viljen. De forstår ikke, at nævnte automatisme i virkeligheden udgør lige det modsatte, nemlig den uundgåelige betingelse for, at de nævnte levende væsener overhovedet kan være udstyret med den realitet, vi kalder vilje.

Vår bevidsthed som individ er afhengig af denne selvstendige viljeføring. Uten viljens frihet var vi at ligne på et hjul i en maskin.

 

Fri vilje: en begrepsdefinition

Martinus kommer så med en interessant formulering av begrepet vilje: Fra dette noget udløses altså den realitet, vi kalder vilje, hvilket igen vil sige: evnen til at dirigere tilfredsstillelse af sult, hunger eller begær.

Viljen er således evnen til at dirigere tilfredsstillelsen av sult, hunger og begær.

Evnen til at dirigere.

Viljen er evnen til at dirigere tilfredsstillelsen af vår hunger og begær.

Begæret utløses automatisk i fra hunger og mættelsesprincippet – begæret i sig kan vi altså ikke styre med vår frie vilje.
Men med vår frie vilje kan vi styre, dirigere, hvordan begæret tilfredsstilles.

Og er det en evne, så er det noget som kan trenes op til at fungere bedre og bedre.

Jeg kan tenke mig at denne konstatering udløste det berømte udropet hos Paulus, da han indså at begæret ikke er underlagt viljens kontroll: derfor gør jeg det jeg ikke vil! Han så en lov i sine lemmer (begæret) som lå i strid med en andan lov i hans sind (tilfredsstillelsen), og han indså svagheten vi har som mennesker når vi dirigerer tilfredsstillelsen av begæret på en måde som ikke gir harmoni og lykke.

Exempler

Martinus har et veldig konkret og dagligdags exempel på hvorledes vi kan dirigera tilfredsstillelsen av sultprincippet: matdSultprincippet utløser en hunger i mig. Jag kan således med fri vilje bestemme hvilken mad jag tar, ifra det enorme tilbudet av madvarer. Jeg kan altså ikke velge bort hungeren med min frie vilje. Jag kan bestemme hvorledes hungeren skal tilfredsstillas: med vegetarisk mad, animals mad, stekt mad, kokt mad, rå mad. Det har altså her fri vilje til at kunne vælge og vrage, til at sammensætte og kombinere sin mad og drikke alt efter sit ønske og sin vilje.

Den frie viljen gæller ikke bare innenfor madområdet, men innenfor alle bevidste former for tilfredsstillelse av begær, altså også på det mentale området, innenfor alle interessesfærer. Det gæller f.eks. interesser innenfor politikk, videnskab, kunst, kosmologi…

Den mentale hunger opstår ikke under viljens kontroll. Man kan ikke forhindre at slike hunger opstår. Men med den frie viljen kan vi velge på vilken måde hungeren skal tilfredsstillas.

Fri vilje og skæbnen

Var kommer så skæbnen ind i bildet? Variationer i væsenets skæbne er produkter af dets egen udløste frie vilje.

Like litt som jeg kan endre det uforanderlige med fri vilje, ”hoppe af spiralkretsløbet”, eller gå tilbage i tiden og bli en ung mand, kan jeg ændre på resultat af mina valg. Valget var gjort i fri vilje, men resultatet kommer ubønhørlig i form af høsten af det som er sået.

Vårt evige jeg, vår kosmiske struktur, ligger helt utenfor det som er underlagt viljeføringen. Men vi har total fri vilje innenfor alt som er bevægelig, alt det skabte: Men derimod har væsenet, således som vi nu er blevet kendt med, total fri vilje i sit mellemkosmos indenfor alt, hvad der er bevægeligt, indenfor alt, hvad der hører ind under "det skabte" og dermed indenfor alt, hvad der er skæbnedannende i samme grad,…

Martinus introduserar ett begrepp: spærret vilje. Vi kan, som uferdiga mennesker, hindre andra væsen i udfoldelse af deras frie vilje. Som en jæger som dræper et dyr og hindrer dyrets livsudfoldelse. Slik hindring af andre væseners frie vilje er et kænnetegn på et uferdig menneske.

Og, som resultat av skæbnelovene, vill vi bli spærret i udøvingen av vår egen frie vilje i samma grad som vi hindrar andre væsen i at utfolde sin frie vilje.

Spærret fri vilje

Då oppstår fenomenet ”spærret fri vilje”, eller blokkered fri vilje. Det betyder att personen en tid er uten fri vilje. Exempler på spærret fri vilje er: motgang, besvikelse, forfølgelser, kverulanteri. Også sygdom, invaliditet, sorg og bekymmer og andre mørke skæbnedetaljer har sin dypaste rot i udløst feilaktig viljeføring. Som uferdige mennesker ligger vi under for ulykkelige skæbnen, som resultat av spærret viljeføring.

Det kosmisk uferdige menneske har en tendens til at give omgivelsen skylden for sin ulykelige og dårlige skæbne. Man forsøker befri sig fra viljeblokkeringen som opstår gennem at bekæmpe sin næste. Man forstår ikke, at man bare opnår at sætta ytterligere blokkeringer på den næstes frie vilje, som obønhørlig føres tilbake på ophafspersonen selv i form av spærret viljeføring. Hele menneskeheden lider under dette fenomen.

Mørkets fundament er felaktig viljeføring. Viljeføring kan bare endres gennem erfaringer. Erfaringer som er resultat af valg og handlingar.

Vejen til lykke og harmoni – og dermed helt frigjort fri vilje

Det er bare gennom vår viljeføring at vi kan opnå fullkommen lykke og harmoni: himmelens rike innom os. Dette opnår vi som resultat af erfaring og oplevelser. Og når vi blir ferdige mennesker i Guds billede, kan vi også si at vi har 100% fri vilje.

Dermed blir disse sandhetens ord, som man genfinner i mange af de store religioner og livsfilosofier i verden, en rettesnor som gør att man kan genvinne mer og mer terreng i sin viljeføring og vokse i fri vilje: ”Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.” Eller som i svensk oversettelse: ”Behandla andra så som ni vill att de ska behandla er. Det er Moses lov i ett nötskal.” Og det er Martinus i et nøtteskal.

Dermed blir den frie vilje så fri den kan bli.

Kjærlig hilsen
Oscar

LB6 2275-2285
Rom 7,18-25
Matt 7,12

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of