Vi taler om følelser og tanker "i vores indre", som om vi var helt enige om, hvor det er. Naturvidenskabeligt set, må "det indre" være hjernen. Hvad ellers? I Martinus Kosmologi kan man ikke gøre så enkle slutninger. Her er hjernen kun et organredskab ligesom hjerte, nyrer og lever, og redskaber har en skaber og bruger. I daglig tale kalder vi denne skaber og bruger for "jeget". Du er netop igang med at læse en tekst, og for at gøre det muligt kræves bl.a. øjne og hjerne som redskaber, men det er "jeget", der måske glæder sig over oplevelsen eller måske tænker "sikke noget sludder!"

Denne artikel af Søren Olsen forklarer hvorledes dette "jeg" jonglerer med materien i form af indtryk og udtryk, som den helt naturlige proces vi kunne kalde "livets oplevelse". Det er denne "livets oplevelse", påpeger Martinus, der er det centrale i livet og udviklingen. Artiklen er første gang trykt i bladet "Den Ny Verdensimpuls, februar 2006"

 

Af Søren Olsen

Hvad mener vi, når vi indbyrdes taler/skriver om ånd og oplevelse i "det indre"?

Hvor er "det indre"?

Lydvibrationer rammer trommehinden! Efter flere transformationer fra øret over hjernen og til ånden når et signal ind til jeget, der vender energien og skaber et billede – en baby der græder! Eller – en solsort! Eller – Beethovens 9’ende! Ved at læse denne tekst sker tilsvarende billeddannelser, her rammer "lysvibrationer" øjet og et transformeret signal når jeget, der vender energien og giver sig til at skabe billeder. Hvordan er det nu en grædende baby lyder, eller en solsort, eller passager af Beethovens 9’ende? Jeget "leder" via/i hukommelseslegemet. Genkendelse spiller en afgørende rolle i al oplevelse. Vi er lynhurtige til at skabe billeder – gøre os forestillinger – og vi gør det næsten konstant. Det handler om det første Martinus skriver i Livets Bog 1. stk. 1, at alle levende væsener ".…. uden undtagelse er genstand for livets oplevelse". Og da al bevægelse i verdensaltet er udtryk for liv – er livsytringer – er begrebet "levende væsener" betydeligt udvidet i forhold til naturvidenskabens meget snævre definition.

Livets Bog 3. stk. 821: "Denne Straaleglans, der saaledes udgør hele vort Liv, vor Manifestation, vor egen Skabelse saavel som Oplevelsen af andre Væseners eller Guddommens Skabelse, bestaar udelukkende af "Bevægelse". Der, hvor denne "Bevægelse" møder et Jeg, bliver den til Oplevelse. Oplevelse er igen det samme som Bevidsthed. Men da "Bevægelsen" ikke kan eksistere uden at repræsentere et saadant Møde, vil "Bevægelse" og "Bevidsthed" være identisk. Men da "Bevidsthed" er det samme som "Liv", vil "Bevægelse" og "Liv" ligeledes være identiske. Enhver Form for Bevægelse, ligegyldigt om det er en Maskines snurrende Hjul, et Tordenskrald, et styrtende Vandfald, eller det er saa mikroskopiske Svingnings- eller Vibrationsarter, at vi slet ikke ser disse som Bevægelse, men derimod som fast Stof, Krystal, Granit, Guld, Platin eller lignende, kan saaledes ikke eksistere uden at være identiske med Liv. Enhver Bevægelse, enten den er fast, flydende eller luftformig er udgørende det Materiale, af hvilket selve Bevidstheden eller Livet bestaar. Alt er udgørende "Livssubstanser".

822. Men disse "Livssubstanser" vilde aldrig kunne eksistere eller være blevet til, hvis de ikke samtidig var blevet paaført et Jeg's Stempel. Det er dette Jeg-Stempels Paaføring af "Bevægelsen", der igen gør den identisk med eller forvandler den til "Livsytring". Hvorledes bliver da dette "Stempel" paaført "Bevægelsen"? – Ja, vi har allerede tidligere berørt Problemet. Denne "Stempling" af "Bevægelsen" er nemlig det samme som den "Vending" eller "Drejning" af "Bevægelsen", der altid uden Undtagelse vil finde Sted ved sidstnævntes Møde eller Berøring med Jeg'et. Det er denne "Vendingsproces", der forvandler alle "Indtryk" til "Udtryk". "Indtrykkene" er jo Oplevelse af Energiernes indadgaaende Bevægelse i Bevidstheden, medens "Udtrykkene" er Energiernes udadgaaende Bevægelse fra Bevidstheden, hvilket i allerhøjeste Grad ogsaa bekræfter Bevægelsens Identitet som "Liv". Uden "Indtryk" og "Udtryk" eksisterede der i Virkeligheden intet Liv. For hvad er vel Livet andet end en Jongleren med Indtryk og Udtryk?”

Der er tankegods til flere liv i bare disse to stykker: bevægelse = bevidsthed = liv i kraft af jegets jongleren med indtryk og udtryk. Der findes masser af bevægelse i universet, men kun i kraft af "jeger", der dels skaber bevægelse (udtrykker) og dels oplever bevægelse (indtrykker).

Som du sår, skal du høste! årsags- og virkningsloven sørger for hårfin sammenhæng i hvert eneste levende væsens oplevelser, liv og udvikling. Sætningen kunne også lyde: som du skaber, skal du opleve! Eller: som du udtrykker, skal du indtrykke! At så er at skabe, og at høste er at opleve virkningerne af det skabte.

Syns-, hørelses-, lugte-, smags- og følesansen er skabte og dermed skæbne betingede. De giver ubevidst – via ånden/psyken – deres bidrag til jegets personlige oplevelse af livet. En flagermus har f.eks. helt andre sanse- og skaberedskaber, og en hund er meget domineret af indtryk fra lugtesansen. Menneskets høje grad af personlig åndelig/psykisk individualisering afspejler, at der er sket noget med os, der væsentligt adskiller os fra det instinktstyrede dyr. Er vores store interesse billedkunst, tiltrækker vi og oplever særligt intenst og detaljeret indenfor dette område. Er det håndværk, åndsvidenskab, ældrepleje, forretning, sang – lige meget hvad – er det udtryk for den åndelige bredde, som vi jordmennesker repræsenterer. Det sete afhænger af øjnene, der ser! En omfattende åndelig tilbygning til de fysiske sanser gør, at dét jeget "ser i ånden" afhænger af beskaffenheden af de personlige åndelige tilbygninger, det sete ses igennem.

 

Det inderste indre og yderste ydre

 
 
For at forstå "det inderste indre og det yderste ydre" er det nødvendigt med et oversigtskort. Det levende væsen udgør et treenigt princip – et tre i én princip:

1) X 1 / Jeget / skaberen , "noget som er" der ligesom i sproget er den, der skaber og oplever.

2) X 2 – skabe- og oplevelsesevnen. En overordnet evig "organisk" åndelig struktur, der gør det muligt for jeget at skabe og opleve.

3) X 3 – resultatet af jegets skabeevne – noget skabt – der netop kan opleves. Det indbefatter absolut alt, naturen, organismer og ting, fantasier, drømme, følelser, tanker.

X 3 er udtryk for alt det materiale, jeget kan skabe i. Der findes en uendelig mængde fysiske og åndelige materialer, der alle, ifølge Martinus, er en kombination af bare 6 grundenergier. Disse 6 grundenergier er alle åndelige / parafysiske af natur, de udgør særlige energier, bølgelængder, vibrationsarter. De tre grundenergier instinkt-, tyngde- og følelsesenergien kan af jeget bl.a. kombineres til at fremstå som fysisk stof. De følgende tre intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergien er altid kun rent åndelige – redskaber for intellektualitet – og har dermed afgørende indflydelse på, hvordan de fysiske skabelser udformes – f.eks. at vores egen fysiske organisme er intelligent, hensigtsmæssigt designet med en ide. (se LB 2 stk. 353)

Jeget lever via skabe- og oplevelsesevnen tilknyttet et gigantisk varehus med milliarder af "skuffer", og i hver skuffe findes et særligt stof – fysisk eller åndeligt – og altid en kombination af de 6 grundenergier. I den fysiske verden kender vi sådanne særlige kombinationer af grundenergierne som f.eks. egetræ, bøgetræ, teak, birk eller plastik og stål, der kan give hver deres særlige præg på f.eks. et gennemtænkt smukt skabt møbel. Når det gælder åndelige skabelser gælder de samme principper, her kan skabes alt fra had til næstekærlighed, her kan skabes små og store tanker, uklare og præcise tanker. For mennesket gælder i stigende grad, at vi formår at gennemtænke vores fysiske skabelser. Her afspejles hvordan jegets brug af de rent åndelige energier går forud for brugen af de materiedannende energier.

Naturvidenskabens beskrivelse af en oplevelse ender i hjernen. åndsvidenskabeligt set, er hjernen hverken den der føler, tænker eller oplever, hjernen er et skabt redskab for jeget ligesom hjerte, lunger, nyrer og resten af det fysiske legeme. Hjernen er at ligne med en transformator, der omtransformerer sanseindtryk fra den ydre fysiske verden til åndelige energiformer, der kan gøres tilgængelige for jeget som oplevelse. Hjernen sørger også for at jeget kan udtrykke tanker og følelser ved at omtransformere disse til sproglyde, musik, skrift og bevægelse. Martinus beskriver hjernen som en port mellem det fysiske og det åndelige. Hvis transformatoren er skadet ved sygdom – Altzheimer f.eks. – eller ved en ulykke, da bliver den netop en ufuldkommen formidler af indtryk og udtryk mellem den fysiske og den åndelige side af mennesket.

Al oplevelse foregår i "det indre", siger vi. Hvor er dette indre på tegningen ovenfor?

Martinus skriver i småbog 8. "Menneskeheden og verdensbilledet" kap. 30: ""Bevægelse" og "liv” kan således ikke adskilles, men er som nævnt identisk. Der findes ingen som helst oplevelse af "liv" uden "bevægelse" og ingen som helst "bevægelse", uden at den er oplevelse af "liv". Men alle ting har to sider: en udvendig og en indvendig. Den "indvendige" side af bevægelsen er "sansefornemmelse", er oplevelse af behag og ubehag, tilfredsstillelse af begær, er sult og mættelse, kort sagt, viljeføring, bevidsthed, tænkning og dermed fornemmelsen af liv. Den "udvendige" side ved bevægelsen er vibrationer, bølgelængder, hastighedsgrader, mål og vægt, kort sagt, her er den kun faste, flydende, luftformige og stråleformige, foranderlige foreteelser."

X 3 repræsenterer den "udvendige" side af bevægelsen. Set fra jegets synsvinkel er alt i X 3 af ydre natur. X 3 kan altså ikke være vores indre, selvom vi omtaler det som sådan, når vi taler om ånden / psyken. Psyken er indre set fra en fysisk synsvinkel, men set fra en åndelig synsvinkel er psyken et ydre. Bl.a. derfor kan man kommunikere direkte med tanker og følelser i "det ydre psykiske / åndelige rum", og netop derfor er brugen af bøn mulig. Vi skal derfor "højere op" på symbol tegningen over det levende væsen for at finde "det indre", hvor oplevelsen foregår. I det øjeblik jeget vender bevægelsen (indtrykket), før den sendes tilbage gennem X 2 til X 3 som et nyt udtryk, i denne vending oplever jeget "i sit indre", den "indvendige" side af bevægelsen.

I denne vending af indtrykket til et udtryk er vi i vores helt private personlige indre verden. Her opleves måske ånden i den tekst, der læses lige nu. Her har intet andet levende væsen adgang. Men det gælder kun den "indvendige" side af bevægelsen. Indtrykket vendes til et udtryk og gives derved jegets stempel, ved at blive sendt retur gennem X 2 "ud i" X 3 livsytringernes skabte verden, der repræsenterer den "udvendige" side ved bevægelsen i form af "vibrationer, bølgelængder, hastighedsgrader, mål og vægt, kort sagt, her er den kun faste, flydende, luftformige og stråleformige, foranderlige foreteelser." Derfor kan vi bl.a. erkende, om et andet menneske er glad, vred, bitter eller trist inderst inde, fordi det kan aflæses yderst ude! Det står skrevet i ansigtet, i kropssprog, holdning og psykisk udstråling. Det står skrevet med store åndelige bogstaver i X 3, hvad vi skaber i det indre fra X 1.

Havde dette ikke været en artikel men en samtale, ville afsenderen have adgang til modtagerens mimik og kropssprog, der måske havde udtrykt – det er sørme svært at forstå! At gøre Martinus tanker til sine egne kræver en masse bearbejdning. Rigtigt mange tanker skal vendes af jeget igen og igen for om muligt at få tilføjet – påstemplet – lidt ekstra personligt erfaringsmateriale ved hver vending.

Pointen må være, at nok kan man udpege "et indre" hvorfra jeget oplever og skaber, men hvad der foregår i dette "indre" giver kun mening, når man ser på oplevelse som en proces, som et konstant energikredsløb fra X1 til X2 til X3 og tilbage igen. Kun noget skabt (X 3) kan opleves, men det skabte skal ledes til X 1 for at blive oplevet.

 

Ånd som stof og ånd som oplevelse

Vi kan tale "objektivt" om begrebet ånd / grundenergierne, det der foregår i X 3, ligesom en kemiker taler om grundstofferne (også X 3). Tilfør ikke for meget tyngdeenergi til den kosmisk kemiske blanding, for så siger det bang. Vi kan have analytisk indsigt i farligheden af at lukke ukontrollerede mængder tyngdeenergi ud i X 3, men vi kan også have en direkte oplevelse af et raserianfald. Uanset hvad vi oplever er det ånd "jeget" har inde at vende. Når jeget "objektivt" analyserer vrede f.eks. benyttes hovedsageligt de tre intellektuelle rent åndelige legemer intelligens-, intuitions (begrænset) og hukommelseslegemet – da er det virkninger af kombinationer af de tilsvarende grundenergier, jeget har inde at vende. Hvis jeg bliver vred derimod, opleves vreden gennem de tre materiedannende legemer instinkt-, tyngde- og følelseslegemet, og her er det især virkningerne af tyngdeenergien jeget har inde at vende. Det er erfaringer med praktisk oplevet farlig vrede, vi kan bruge til ufarligt at teoretisere over vredens åndelige natur.
 

Projektioner og befrugtning

Dette lille symbol repræsenterer som oplevelse umiddelbart både noget oplevet og noget skabt. Det har taget turen fra papiret over hjerne og ånd til indtryk for jeget og videre til udtryk – herunder genkendelse. Nu ser jeget, som om det står i en ydre verden på papir (det yderste -X3). Jeget har tilknyttet en skabeevne, der gør det i stand til at projicere det oplevede præcist ud i en ydre fysisk verden. Vi kan gribe efter ting med stor præcision i en ydre verden, selvom alle oplevelser af den ydre verden foregår i "det inderste indre". Det indikerer hvad livets oplevelse også drejer sig om – projektioner/projekter. Vi jordmennesker lærer at tænke, styrke og styre vores ånd – blive perfekte kosmiske kemikere – gennem projektioner/skabelse af ideer og tanker først i den åndelige side af X 3 og siden videre ud i den fysiske side af X 3. Den fysiske verden består alene af levende væseners ubevidste og bevidste projektioner, der tjener til befrugtning i et evigt altomfattende lovbundet udviklingsprojekt. Martinus beskriver hvordan al livsoplevelse handler om befrugtning og dermed om den inderste og højeste forståelse af begrebet seksualitet.

LB 3.stk. 825. "Nu maa man ikke tro, at denne Jeg'ets "Vending" af "Bevægelsen" eller Energien er helt det samme som den, en Gummibolds Tilbagevenden fra en Væg eller Mur, den er kastet imod, repræsenterer. Jeg'et er ikke en "død" Mur, og "Bevægelsen"s Passage frem imod og tilbage fra dette er ikke slet saa direkte og ligetil som Gummiboldens Bevægelse imod Muren og tilbage igen. Den udløser et "Svangerskab". Vi er nemlig her stedet for den allerdybeste Analyse af Princippet "Seksualisme", der igen danner Fundamentet for alt, hvad der kommer ind under Begrebet "Forplantning", og af hvilken Arternes Bestaaen eller Tingenes Eksistens igen udelukkende betinges. I Jeg'ets "Vending" af en "Bevægelse" eller Energi oplever vi baade en "Undfangelse", et "Svangerskab" og en derpaa følgende "Fødsel". Ved vort Jeg's Tiltrækning og Modtagelse af en "Bevægelsesart" oplever vi en "Undfangelse". I denne "Bevægelsesart"s særlige "Vending", hvilket vil sige: Udvikling og Forvandling i Jeg’ets Besiddelse, oplever vi et "Svangerskab". Og ved denne forvandlede "Bevægelsesart"s Frigivelse eller Tilbagevenden fra Jeg'et oplever vi en "Fødsel". Den "Bevægelsesart", som Jeg'et igennem sit Urbegær tiltrækker, udgør altsaa "Sæden" eller "Sædvædsken". Ved dennes Opsummering i Jeg'ets Domæne forvandles den til et "Foster". Naar "Bevægelsen"s Vending er fuldbyrdet, hvilket vil sige: har faaet Jeg'ets fulde Paavirkning og igen forlader dettes Domæne, er "Fosteret" blevet til et "Barn" og "fødes". Dette "Barn" kan saa igen leve videre, blive til ny "Sæd", der "besvangrer" andre Jeg'er, hvorefter nye "Fostre" opstaar, bliver til "Børn", der atter lever videre som nye medvirkende Faktorer ved den evige Befrugtning og Forplantning, vi kalder "Livet".”

 

Læs videre i LB. 3. – ikke mindst fra stk. 928.

 

Share This