Artiklen er skrevet af Steen Landsy, Nyt Aspekt maj-juni 2005, www.nytaspekt.dk

Af Steen Landsy

Husker du mon tresserne? Grønthandleren smilede venligt, mens du lagde de fremmedartede grønsager i din bærepose. Det var da egentlig hyggeligt med de der tyrkere, som prøvede at tale lidt ubehjælpsomt dansk, ikke?

Husker du, hvor tolerante vi var over for "de fremmede", som vi havde importeret til at lave det, vi ikke mere selv gad? I de samme årtier så vi virkelig ned på amerikanerne, fordi de ikke engang kunne leve sammen med negrene, bare fordi de havde sort hud – forkasteligt!

Nu mener millioner af danskere, at fremmede er en fare for vores danskhed, og at vi skal begrænse indvandringen særdeles effektivt, så "danskerland" kan forblive dansk.

Skal vi opfatte "de fremmede" som nogen, der smitter os med deres religion og dermed udgør en fare for kristenheden i et samfund, hvor et par og firs procent mere eller måske især mindre bekender sig til protestantismen?

Man kunne også se med spirituelle øjne på vores kontakt med de par hundrede tusinder "fremmede", som nu bor i Danmark. Med deres anderledes kultur og religion kan de ses som et udviklingstema, der rusker op i vores spiritualitet – måske oven i købet gør os mere bevidste om vores spirituelle indstilling.

 

"De fremmede" og vores personlige udvikling

I vores personlige udvikling er der flere evner, som volder os store kvaler. Åndsvidenskaben peger især på menneskets veludviklede forsvarsevne som en af de allerværste forhindringer.

Denne evne har sin baggrund i selvopholdelsesdriften og har været meget nødvendig i vores inkarnationer i dyreriget, og derfor har vi stadig store talenter for at forsvare os. Forsvaret foregår subtilt i vores tanker og bevæggrunde og udtrykkes sjældnere og sjældnere direkte voldeligt.

Hertil vil flere nok indvende, at det da er ganske "naturligt" at forsvare sig. For dyr ja " men for mennesker nej.

Mennesker skal derimod øve sig i humane træk som tolerance, forståelse og alkærlighed i både denne og kommende inkarnationer – og dertil øve sig i at forstå, at alle mennesker, også de, som angriber os, er på toppen af deres udvikling og kun udtrykker de evner, som de indeholder. Absolut ikke lige den nemmeste opgave!

For at hjælpe os med at afmontere forsvarsevnen vil livet konstant sørge for, at vi bliver "angrebet". Af vore partnere, familie, forretningsforbindelser, sågar af vore venner. Angrebet i såvel små sammenhænge som i store. Livet vil sørge for denne konstante udfordring, lige indtil vi har lært lektien og forandrer os.

Man kunne således opfatte mødet med "de fremmede" som en chance for at holde op med at føle os selv og vores kultur angrebet og i stedet finde ud af, hvad "de fremmede" kan berige vores liv og kultur med.

I samfund, som vi normalt sammenligner os med, fx England, har multietniske samfund gennem årtier været dagligdag. En gryde af sammenkogte kulturer, farver og udtryksmåder har hovedsagelig skabt gode relationer med større og større tolerance og forståelse. Men herhjemme ønsker et stort antal mennesker åbenbart ikke, at vi skal leve op til et sådant menneskesyn.

Hvis ikke vi betragter "de fremmede" ud fra spirituelle tankegange og lærer noget af vores møde med dem, vil livet helt klart sørge for, at vi kommer til det. For sådan fungerer udviklingen – hvis man ikke tager udfordringen op, bliver man tvunget til det! Det kan altså godt betale sig at betragte indvandrersituationen som en god udfordring og dermed en udviklingschance.

Nogle profeter har fremlagt tanker, som sætter sagen på spidsen. De har forudsagt, at krige og naturkatastrofer vil føre til en gigantisk indvandring af lidende mennesker, som vi må tage os af. At alle lande med kors i flaget vil blive lazaretter, og at vi må rykke sammen i vores rigdom, give plads og dele med andre.

Det ville set i lyset af den personlige udvikling være en utrolig udfordring. Forestil dig, at Danmark måtte modtage 2-3 millioner flygtninge fra fx Mellemøsten eller Afrika, og at nogle af dem skulle opholde sig i dit hjem, måske i flere år "¦

At slette begrebet "fjender" af sin bevidsthed er et andet punkt, som udviklingen kræver. Fjender er ikke bare mennesker, som rent fysisk angriber vores land, men også personer, som udfordrer vores kultur, levevis, tanker og følelser.

Fjendebilledet er langt mere udbredt og nuanceret, end vi tror. Se bare på den offentlige instans hegnsynsvæsenet, der afgør tvister som fx, om naboens carport nu står 12 cm inde på din matrikel. Her florerer fjendebilledet i vores lille hverdag i bedste velgående.

Men det er nu nemmere og mere accepteret at flytte fjendebilledet væk fra danskerne og over på "de fremmede".

 

"De fremmede" og nationens udvikling

Spirituelt set er en nation som et menneske. Åndsvidenskaben gør det klart, at udviklingen for en nation går igennem de samme principielle stadier som for et menneske.

Fra at være et begrænset, krigsaktivt, lukket væsen, fyldt med fjendebilleder, vil nationen udvikle sig til et tolerant, venligt, åbent, samarbejdsvilligt og kærligt væsen, som udbygger sin alkærlighed. Det er vi i fuld gang med.

Danmark forsøger at samarbejde internationalt, og indenlands forsøger vi at fremme integrationen, men evnerne rækker ikke så langt. I mødet med "de fremmede" har vi endnu meget at lære.

På det sidste har vi forsøgt at lukke landets grænser, men ligesom for os mennesker gælder det, at jo mere en nation lukker sig inde og undgår at møde de andre " jo større er chancen for, at skæbnen (karma) sørger for, at det modsatte sker. Alle de steder, hvor vi lukker af, vil livet forsøge at lukke op, og det sker ikke altid på den rareste måde.

Men hør nu her, vil mange sige, der er jo bekvemmelighedsflygtninge. Og menneskesmuglere – vi må vel have lov til at beskytte os mod udnyttelse? I øvrigt forsøger vi da også nu at slå ind på en ny stil ved at hjælpe der, hvor "de fremmede" kommer fra, ikke?

Ganske rigtigt. Intet er sort/hvidt, og vi skal finde en sund balance i vore handlinger. Men som nation må vi, ligesom i den personlige udvikling, hele tiden se på motivet og virkningen af vore tanker, følelser og handlinger. Er disse handlinger begrænsende for andre levende væsener " eller udvidende?

Ideen med at hjælpe folk der, hvor de bor, udspringer i virkeligheden af en spæd, mere eller mindre ubevidst forståelse af, at vi socialt, økonomisk og politisk længe har undertrykt de fattige i verden. At vi i al vores rigdom lever på deres bekostning.

Men er vores motiver nu reelt næstekærlige? Eller er det bare for at holde de folk væk? Uanset motivet vil handlingen resultere i forbedringer for de fattige, som efterhånden kan bo i deres egen kultur med lidt støtte fra os.

Denne støtte vil vokse til uanede størrelser i den kommende tid. Vi vil skulle afsætte milliarder og atter milliarder til at forbedre andre folks levevilkår kloden over.

Vi vil typisk først hjælpe "de fremmede" ud fra en egoistisk angst for indvandring og terror, og senere vil vore handlinger gradvis udspringe af et oprigtigt ønske om at hjælpe andre. Skæbnen sørger således for udligning mellem nord-syd og øst-vest.

 

"De fremmede" og den globale udvikling

Jordkloden er ifølge åndsvidenskaben et væsen på vej mod højere bevidsthedstilstande " ganske som du og jeg. Det går igennem trængsler og kvaler på vejen mod et holistisk og næstekærligt bevidsthedsklima.

Vi skal vænne os til denne tanke om, at Kloden er et levende væsen. Og konsekvenserne står os ikke altid klart.

Vi må opfatte hele Jordens befolkning som Jordklodens hjerne og alle handlinger, vi foretager, som tanker og følelser – af ubevidst eller bevidst karakter – hos Jordklodevæsenet. Når vi gør det, fortæller det os, hvor vejen globalt set fører os hen:

Jordklodens hjerne skal blive ét organ, hvor alle celler arbejder " hver på sin måde " hen imod fællesskab og én verden. Alt hvad vi ser af globale modsætninger er fødselsveer i denne proces. Alt hvad vi ser af positive hændelser er også udtryk for fødslen.

Krige, korruption og svindel, terror og sammensværgelser er de negative egenskaber, som nu kommer frem i lyset. Når vi ser ubehagelige hændelser blæst op på forsiderne af aviserne, er det Jordklodevæsenet, som ser på sine "grimme" sider. Ganske som du gør i din personlige udvikling for senere at kunne sætte ind med opbygning af nye, positive evner.

Her indgår naturligt begrebet "de fremmede". Tænk fx på, hvordan de fleste før oliekrisen i 1973 opfattede araberne som lidt underudviklede mennesker, der vistnok boede i telte i ørkenen. Vi fik pludselig et nyt syn på dem " godt nok via et vist ubehag.

Efterhånden som vi gennem rejser, internet, tv og globale institutioner opdager flere og flere mennesketyper og deres kulturer, bliver vi klar over den enorme forskellighed, menneskeheden repræsenterer her på Jorden.

Desværre fokuserer vi tit på forskelligheden som et problem mere end som en mulighed i et samarbejde. Vi er grundlæggende lidt for dygtige til at se problemer i stedet for løsninger.

I sin udvikling bliver man konfronteret med alle de evner, man skal forvandle. For Jordklodevæsenet er det ligeså. Fundamentalistiske, begrænsende, krigeriske idégrundlag bobler op for at blive set og forvandlet.

Her må vi bare huske, at Jordklodevæsenets tidsopfattelse og vores er meget forskellige. 100 år for os er for Jordkloden kun få sekunder. Men de store globale omvæltninger, som er i fuld gang på godt og ondt, viser Klodens enorme forvandlingsproces fra begrænset til udvidet bevidsthed.

"De fremmede" er vores nabo-hjerneceller, og hvis man tror, at Jordklodevæsenet vil finde sig i, at dets hjerne ikke lystrer dets bevidsthed, så tager man fejl. Konklusionen må derfor være, at vi lige så godt før som siden kan arbejde på det, som hører fremtiden til – nemlig samarbejde og næstekærlighed.

Klodens tanker og dine er fælles. Du er født her, fordi du samtidig med, at du kan udvikle dig selv, også kan være redskab for at udtrykke nogle af Klodens tanker og følelser. Du har således rådighed over din vilje, men din vilje er samtidig en del af Jordklodens.

Det vil derfor være fornuftigt at arbejde intenst på at skabe forståelse for det fælles projekt: Én hjerne " én verden " fyldt med individuelle mennesker, der hver på deres måde kan bidrage til fællesskabet.

Vi kan ikke fortsætte med at lade "de fremmede" optræde som fjender, som nogle vi ikke ønsker berøring med eller som underudviklede personer, som vi ikke har fælles kultur med. For det er lige det, vi har!

Vi har én fælles kultur med mangeartede udtryksformer her på denne klode, hvor svært det end kan være at forstå og ikke mindst at håndtere. Vores fælles opgaver bliver at skabe lighed, tryghed og udligning på alle områder gennem fornuftige og næstekærlige handlinger.

Det vil tage tid, ja, men enhver rejse begynder med det første skridt. Det første skridt er altid at ændre sine tanker og følelser, for sidenhen at øve sig i at udmønte den nye bevidsthed via koncentreret og målbevidst handling.

Ingen slipper for denne udfordring, og selvom det ser ud til at lykkes at holde folk væk fra vores kulturgrundlag, er det kun en stakket frist. Livet læser korrektur på alt det, som begrænser.

Du, nationen og Jordkloden er tre sider af samme sag. En kolossal fælles udvikling, som du ikke kan standse. Du kan derfor lige så godt indrette din holdning hen imod denne globale forvandling, så du mere og mere bliver en bevidst tjener for denne spændende udvikling. Først og fremmest ved at rette din bevidsthed mod ubetinget kærlighed.

#

Steen Landsy er ansvh. redaktør på Nyt Aspekt & Guiden, www.nytaspekt.dk, og underviser i åndsvidenskab. Henv.: Kosmos Center, Bjelkes Allé 17 A, 2200 København N, tlf. 35 82 11 21,  mail@kosmoscenter.dk, www.kosmoscenter.dk.

Pin It on Pinterest

Share This