Af Sören Grind

Mange mennesker tåler ikke den belastning, som vor tids øgede stressniveau udgør på krop og sjæl. Unaturlig træthed og udmattelse er for mange et vendepunkt, hvor betydningen af tankernes kvalitet og behovet for åndelig næring bliver centralt for helbredelsesprocessen.

Vores forcerede livsudvikling

Stress er en mental tilstand, som hos flere og flere mennesker viser sig at have en tiltagende skadelig virkning på krop og sjæl. En voksende gruppe af mennesker lider af unaturlig træthed, stresssymptomer og udmattelsesdepression. En vigtig faktor i den kraftige stigning i stressrelaterede problemer er livets forcerede udviklingstempo.

Siden elektriciteten kom ind i vores hverdag har den tekniske udvikling givet forudsætningerne for en konstant voksende informationsstrøm og kommunikation via tv, radio, internet og mobiltelefoner. Vores bevidsthed modtager i dag informationer og indtryk som skal sorteres og bearbejdes i en mængde som er væsentlig større end i det gamle bondesamfund. Mange af os har vænnet os til samtidig med at spise også at lytte til radio, læse avisen og tale sammen. Vi skal have noget ind igennem alle sanser. Bliver det for roligt, så bliver vi rastløse. For mange er stress blevet til en vane, som kan sammenlignes med et afhængighedsskabende stof.

Vi har også igennem det seneste århundrede stimuleret intelligensudviklingen via en længere lovpligtig skolegang og øget adgang til viden og kulturelle udbud. Vi har forlænget døgnets aktive timer ved hjælp af det elektriske lys, mens tiden til hvile og søvn er blevet forkortet. Vores biologiske hjerne synes ikke at have nået at opgradere sig i helt samme takt. Vi står mange gange dagligt overfor et utal af valg, beslutninger og prioriteringer, som kræver en vågen tankevirksomhed og forestillingsevne inden for områder som før var helt ukendte. Denne ekspansion og udvidelse af bevidstheden er, set ud fra et evolutionsmæssigt synspunkt, nyfødt og derfor sårbar. Der er jo ikke noget som fødes fuldkomment. Vores nu så forcerede og rastløse tankeverden vil give os de erfaringer og udfordringer, som gør at vi successivt lærer at opnå både ro, hurtighed og klarhed i tankerne.

Teknikken og intelligensudviklingen har også frigjort os fra mange fysisk tunge opgaver og ført mange flere over i stillesiddende, mentalt arbejde. Vort liv er på kort tid primært blevet til en psykisk aktivitet. Hjernen har fået vokseværk og kroppen er for mange blevet reduceret til noget, som blot transporterer hovedet.

Stress – en dyrisk overlevelsesmekanisme

De stresshormoner som frigøres, når vi føler os truet, har til formål at gøre os parate til den fysiske kamp om overlevelse. Vi skal have styrken til at besejre vore modstandere eller få kræfter til at flygte væk. I nogle tilfælde overlever vi nemmest ved at spille døde. I vores tid er disse reaktioner dog sjældent relevante. Hvis en buschauffør er uforskammet, er det temmelig upassende at slå ham ned eller spille død. De trusler vi oplever i dag ligger i overvejende grad på et psykologisk plan og må derfor også løses på dette plan.

Med en voksende intelligens har vi udviklet en evne til at spekulere og fantasere om alle mulige tænkelige trusler. På visse områder er denne evne til spekulation blevet genial. Vi bekymrer os om økonomien, at der skal ske vores børn noget, at partneren eller en nær ven skal forlade os. Vores selvværd, vores stolthed eller prestige opleves at blive truet, ikke mindst i et presset arbejdsliv eller i tider med arbejdsløshed.

Kroppen kan ikke skelne mellem en tænkt og virkelig hændelse.

Hvis vi er ude og spadsere alene en mørk aften og pludselig får den tanke, at der går en bag os, mærker vi hvordan spændingen stiger i kroppen. Hjertet banker hurtigere, sanserne skærpes og vi begynder at øge tempoet. Når vi så tager mod til os og vender os om, er der ingen der. Det var bare en tanke, men vores krop tog det fuldstændig alvorligt.

Vores stresshormonsystem reagerer på alle tanker som vidner om fare. Det har været vores redning i dyreriget. En antilope for hvem det, takket være dens stressreaktion, lykkes at undgå en jagende løve, begynder straks derefter roligt at græsse igen. Vi nutidsmennesker derimod fortsætter med at spekulere på, hvad der skete og bibeholder dermed dette automatiske kampberedskab. Hver eneste tænkt trussel giver en stressstigning, uanset om det er en følelse af at være fysisk truet, en angst for alvorlig sygdom, tab af en betydningsfuld relation, at være udenfor fællesskabet eller ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver. Kernen i stresshåndtering er derfor at blive opmærksom på og få styr på sine tanker og følelser. Denne proces er meget svær at koncentrere sig om, så længe vi er fyldt med stress. At lære sig selv at kende kræver ro, opmærksomhed og en fortrolig dialog. Når vi tager os tid til en øget selvbevidsthed, bliver det lettere at bryde vanemæssig stressadfærd. Med bønnens hjælp kan vi finde ro, indsigt og vejledning til vort indre arbejde. Når vi bedre har lært at kende vore behov og stærke kontra svage sider, bliver det nemmere at tage de beslutninger, som hjælper os med at finde vores rette plads og balance i livet.

Manglende balance mellem arbejde og hvile

I arbejdslivet har effektivitetskravene bl.a. som følge af den globale konkurrence gjort så mange organisationer udmagrede, at mange ansatte lever med en konstant følelse af utilstrækkelighed. Vi kan ligefrem tale om organisatorisk anoreksi. Kombinationen af stort arbejdspres og lav kontrol med arbejdsprocesserne samt gentagne afbrydelser pga. krav om konstant tilgængelighed via telefoner og email bliver årsag til, at mange menneskers stresssystem er aktiveret hele arbejdsdagen. Den ud fra en stressreducerende synsvinkel så værdifulde sociale tid er ofte blevet bortrationaliseret. En svensk undersøgelse har vist, at vi i 1950’erne grinede 18 minutter om dagen, mens vi her 50 år senere kun griner 6 minutter om dagen. Et godt grin udsender en kaskade af livskraft og lys i hele organismen og giver næring til gode relationer. At give plads til social tid og humor er derfor nogle af de bedste midler for skabelsen af et godt arbejdsmiljø og et godt liv.

Alle vore livsprocesser er baseret på en vekselvirkning mellem arbejde og hvile. Det er en af grundene til, at vi i livets efterår bliver mætte af dage og længes efter den såkaldte evige hvile. Det lille nyfødte barn, som lige er kommet tilbage fra sin åndelige ferie, er derimod fyldt af nysgerrighed og lyst til at erobre den fysiske virkelighed. Den rigtigt gode nattesøvn, som for mange i vor tid er forstyrret af stress og uro, skal på samme måde få os til at vågne med lyst til at gå i gang med den nye dags opgaver og om aftenen få os til at længes efter igen at krybe ind i søvnens dvale for at regenerere. Under søvnen begiver vi os ud på en åndelig rejse og oplader vore livskraftbatterier medens nervesystemet og hjernen repareres efter dagens slitage. Den gode søvn er af stor betydning for vores fysiske og psykiske helbred og for livsglæden. Derfor er der brug for, at den bliver varetaget med omsorg.

I vores fysiske krop findes der, udover et stresshormonsystem, som primært består af en frigørelse af tyngdeenergien, også et ro-og-hvilesystem, som repræsenterer frigørelsen af følelsesenergien. Dette system tager over i dyret, så snart faren er forbi. Vi mennesker derimod fortsætter med at tænke på fysiske og psykiske trusler, selv når de ikke længere er aktuelle. Stresssystemet fortsætter da med at arbejde og blokerer derved produktionen af ro-og-hvilesystemets velgørende og healende hormoner. Et menneske som har høje ambitioner, og som ønsker at gøre et godt stykke arbejde på en arbejdsplads, hvor arbejdsbyrden bliver urimelig, har tendens til at fortsætte med at spekulere over uløste arbejdsopgaver også efter arbejdet. Personen bliver måske også forstyrret af bekymrende tanker om natten og får dermed kun en overfladisk søvn. Den reparation og regenerering, som hjerne, nerver og resten af kroppen behøver og får hjælp til fra ro-og-hvilesystemet, og ikke mindst fra en dyb søvn, når nu ikke at træde i kraft. Sådan en tilstand tærer på menneskets livskraft og humør, og den unaturlige træthed begynder så for alvor at gøre sig gældende.

Livskraften afhænger af vore tankers kvalitet

Vi har nok alle mærket, at glade tanker oplader os med livskraft og at tungsindige tanker gør os tunge og trætte. Vore tankers kvalitet er afgørende for den livskraft, som strømmer gennem blod og nerver. Når vi er stressede og trætte, tenderer vi til at komme ind i mere negative tanker. Det bliver nemt en ond cirkel, hvis vi ikke bevidst stopper det. De som er sygemeldte pga. en udmattelsesdepression fortæller ofte om en proces, hvor de igennem lang tid har været overbelastede med opgaver, både i arbejdstiden og i fritiden. Samtidig har de ofte skåret ned på fysisk aktivitet og motion. Når der ovenpå den høje belastning, begynder at opstå konflikter eller frustration i arbejdet eller i privatlivet, begynder stresssymptomerne for alvor at give sig til kende. Irritationstanker, skuffelse og martyrfornemmelser bliver da mere påtrængende og svære at slippe igen.

I et kosmisk perspektiv tiltager stressens skadelige virkninger jo mere vi vokser i humanitet. Præcis som med den fysiske føde – hvor vi er tvungne til at afstå fra animalsk næring, fordi den bliver for svær at fordøje for vores forfinede organisme – må vi også på udviklingens vej, trin for trin, forlade strids- og stressenergier til fordel for en mere human, forsonende og fredfyldt mental tilstand. Den forøgelse af tyngdeenergi, som gennemstrømmer os i stressede tilstande, medfører en alt for stor belastning og slitage på vores nervesystem. Fortsætter den proces tilstrækkelig længe, ender personen med at være så tom for kraft, at der bare findes en eneste tanke: ”Jeg må have hvile og komme væk fra det hele.” Nogle gange bliver desperationen og følelsen af magtesløshed så stor, at selvmord opleves at være den eneste udvej.

Trætheden et vejledende vendepunkt

Det som fanger mange af os i et for højt niveau af stress, er det faktum, at vi vænner os til det. Stressen bliver automatisk og dermed ubevidst. Vi bliver fartblinde. Vi er blevet så vant til stress, at vi oplever det som en normaltilstand. Derfor kan mange af os, som er vant til en stresset tilstand, blive irriterede, når nogle beder os sænke tempoet og tage det roligt. Omgivelser oplever os som ”speedede” og altid på spring. De har vænnet sig til at høre os sige: ”Vent lidt, jeg skal bare lige gøre det her færdigt, så …” Ofte føler vi os også lidt stolte over vores præstationsevne og evnen til at holde mange bolde i luften samtidigt. Når tempoet er så højt, oplever vi en uro, når der bliver stille og roligt omkring os. Mange bliver overraskede, når de går ned med flaget. ”Hvordan kunne det dog ske for mig?” Omgivelserne er dog oftest ikke spor overraskede. ”Hvis jeg bare holder en uge fri, så er jeg på banen igen”, tænker mange. Når de så senere i fred og ro – og under sagkyndig vejledning, får tid til at gennemgå de seneste års stressbelastning, har de lettere ved at forstå årsag og virkning.

De fleste, der er brændt ud, kommer ud i en eksistentiel krise. Hvad er meningen med denne trædemølle, som jeg jager rundt i? Jeg har slet ikke haft tid til mine børn, venner eller hobbyer. Følelseslivet har den seneste tid været dødt og afskåret. Hvad er livskvalitet? Hvad er meningen med mit liv?

Dansen omkring guldkalven må mættes

Nutidens stress og tendensen til at hænge fast i negative tanker er en naturlig konsekvens af et materialistisk verdensbillede. Hvis vi kun lever én gang og døden er en absolut afslutning, så er vi vores krop og vore præstationer. Vores værdi som menneske bliver da målelig. Vi sammenligner vore præstationer, vores løn og status og konkurrerer om en plads i solen. Angsten for ikke at være god nok eller for at havne udenfor ligger hele tiden på lur. Pengene opleves som det primære middel til at få opfyldt sine ønsker. Hvis vi spørger menneskene om de tror, at penge kan gøre dem lykkelige, svarer de fleste nej. Udforsker vi vores nuværende livsstil er den dog organiseret som ”dansen omkring guldkalven”. Så meget af vores hverdag er bundet i tanker om penge: vi vil tjene så meget som muligt og betale så lidt som muligt, for maden, for el, telefonen osv. Den økonomiske tanke kan nemt besætte os og dermed udelukke alle højere tanker. Mange menneskers indre uro, angst og depression beror på en utilfredsstillet eksistentiel sult, en længsel efter mening, efter åndelig næring. Bølgen af unaturlig træthed og udmatning vækker flere og flere menneskers indsigt i værdien af at sætte det medmenneskelige i fokus og i sit hverdagsliv prioritere det, som giver livet mening.

Åndsvidenskaben giver afgørende hjælp

Det materialistiske verdensbillede er en trosforestilling som gør os til offer for arv, forældre, opvækstmiljø m.m.. Det stimulerer dermed de offer- og martyrtanker, som har vist sig at dræne os for livskraft og livsmod. Stressforskningen viser at følelsen af magtesløshed i kombination med stress er det som tærer allermest på vores livskraft og helbred.

Åndsvidenskaben påviser hvordan vi som evige åndelige rejsende hele tiden vokser af de erfaringer vi gør os. Når vi oplever, at vi ikke længere kan tåle at leve i det kampberedskab, som stress aktiverer i vores dyriske krop, bliver vi meget mere bevidste om, at vi må ændre vores tankeverden og livsstil. Oplevelsen af velbefindende bliver mere og mere afhængig af, at vi lærer at skabe rolige og fredelige tanker. Når vi indser, at den stress vi oplever, er vores egen skabelse, er vi på vej til at generobre magten over vort liv. Det er os selv, som må omskabe vore holdninger og forhold til omverdenen. Når vi ser, at de forcerede omstændigheder vi lever i, er et spejlbillede af vort indre, bliver vores livssituation en meningsfuld udfordring Vi må selv skabe den ro, som kræves for at kunne anvende de højere udviklede sider af vores bevidsthed. Før eller siden har vi løbet os trætte og udmattede i tidens trædemølle og i de negative tanker, som det medvirker til at stimulere. Da vokser motivationen til at opnå en dybere livsfølelse og mening.

Den afgørende faktor for skabelsen af et fredfyldt og sundt liv er indsigten i, at livet ikke er en konkurrence om at være hurtigst. Tid er ingen mangelvare, der kommer altid mere. Den undervisning, vi får i den fysiske verden, hjælper os til at udvikle os og til at blive herre over vores bevidsthed. Bønnen er her et redskab som spiller en afgørende rolle. Når vort højeste mål er, at vi lærer at forsone os med tilværelsen som den i øjeblikket mest optimale undervisning af vores sjæls menneskelige vækst, og når vi lader kærligheden og respekten for alt levende ligge højest på agendaen – i stedet for karriere og ydre succes – så vokser roen til at koncentrere sig på livets lyseste tanke: Hvordan kan jeg skabe et harmonisk og kærlighedsfyldt forhold til min næste og dermed til Guddommen?

 

Et bearbejdet uddrag af bogen "Livet – dit spejl"

Pin It on Pinterest

Share This