Hej Lars.

You are wellcome. og jeg er helt enig.

Kh. Ejby

Hej Ejby

I øvrigt interessant at han nævner Krishnamurti og jeg tænker at hans stil minder meget om den Krishnamurti anvendte, synes jeg. Jeg har set og hørt meget Krishnamurti som jeg selv oplever som helt på linie med Tolle (eller omvendt hvis man synes).

I øvrigt er jeg også meget enig med Tolle i at denne "bevidsthed" er i voldsom vækst i denne tid. Det er som om at alle taler om det samme og at det kommer alle vegne fra i mit liv netop nu.

Er der andre der også oplever det?

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1.

Jo, jeg oprettede selv et emne omkring "hvem er du ?", på et andet debatforum, for nok en måned siden, indeholdende sådanne tanker omkring adskillelsen af jeg et fra sanserne og hjernefunktionerne, og havde dengang ikke Eckart Tolle i bevidstheden, selvom jeg da har hørt Kenneths link i starten af denne tråd og debatteret ham her.

  Så Ejbys link gav mig lige netop den tanke, om ikke der igen er tale om en "fælles" impuls, som forårsager at mange på kloden i nuet tænker i samme parametre og frekvenser, og derfor fokuserer mere og mere på de samme ting.

  Måske den impuls der nævnes af Martinus, som kommer fra galaksens centrum, og som skulle ramme specielt kraftigt i skandinavien.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

 Hej venner.

 Et søg på "Free your mind", gav dette fund, som måske kan siges at være en musikalsk /underholdende udgave af E T s tanker.

 Eller måske ikke.

  http://www.youtube.com/watch?v=9tIYpvlQP_s

  Har lige oplevet at linket ikke længere virker, trods det virkede før jeg redigerede indlægget, men det kan eventuelt kopieres.

 Vil da lige tilføje, at min associering i denne forbindelse, er at nummeret beskriver vor fordomme, og måder at tolke det vi ser på, så skal vi kunne "reade" andre mennesker, må vi først lære at "see" dem på en objektiv måde.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

hej ejby, nam nam det er guf
dejlig stilhed der er omkring ham i nuet han sidder i.

jeg snupper lige den anden også 

venlig ment hilsen

Nu har jeg lige hørt de første 6 minutter af den første del, og så er der her noget, han siger, jeg ikke forstår:

Det, jeg hører Tolle sige, er, at fraværet af tanker og dermed det, at undlade at fortolke noget, giver en tilstand af større årvågenhed som man kunne kalde at "intelligensen vågner".

Det forstår jeg simelthen ikke.

Hvis jeg skal prøve, at forstå hvad han siger, så er jeg jo nødt til at lytte til, hvad han siger, og prøve at finde ud af (eller fortolke) hvad meningen er. Så det kan vel ikke være det, han mener, man skal lade være med? Eller er det? Og hvis det ikke er det, hvad er det så? Og hvis det er det, så kan man jo kun forsøge på det, fordi man netop har fortolket i det mindste  noget af det, han har sagt. Så hvordan kan det give mening?

Jeg forstår ikke, hvad han mener med, at fraværet af tanker er udtryk for at intelligensen vågner. Som jeg ser det, må det da nærmere være omvendt: at intelligensen tværtimod kobles fra, så længe der er tanke-stilstand.

Hvordan kan der være intelligens uden tanker? Så vidt jeg husker, definerer Martinus intelligens noget i stil med "evnen til at tænke logisk". Men så længe man ikke tænker, tænker man jo heller ikke logisk.

For mig at se er det logisk absurd, det Tolle her siger, men det opdager jeg selvfølgelig kun, fordi jeg tænker...  Men hvordan skulle jeg også  ellers prøve at forstå noget?

Jeg kan godt se, at man også kan overanstrenge hjernen ved at tænke for meget - hvis man aldrig kan slappe af - og at man også har brug for hvilepauser. Og det at sørge for, at der er balance mellem aktivitet og hvilepauser, det synes jeg med rette, man kan kalde intelligens. Både for megen arbejde og for megen hvile er usundt og dermed uintelligent. Men jeg tror ikke, det er det, der er Tolles pointe. Den er derimod, at intelligensen er i selve tanke-pausen, men  ikke i tænkningen. Men han begrunder det ikke. Det er der så heller ingen grund til, hvis tænkningen bare er en fejlfunktion, som helst skal sættes permanent i stå. Men det, mener jeg jo så, er en meget stor misforståelse.

Hvad siger I, der er glade for Tolles tanker, om dette? Giver det fint mening for jer? Og i så fald hvordan?

Jeg kan ikke finde mening i det, ud over det bud jeg selv er kommet med, men jeg synes bare ikke, det er det, han siger.

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Du har helt ret - det er et paradoks.

Men ikke desto mindre mener jeg at det er 100% korrekt.

Set i forhold til de kosmiske analyser tror jeg det hjælper at se det han kalder for intelligens som det Martinus kalder for intuition.

Hele pointen er som du er inde på at tanker og ord ikke kan forklare det der ligger uden for tanker og ord. Det kan kun opleves - ikke tænkes eller analyseres eller forstås. Og tanker, analyse og forståelse er netop det der holder os væk fra det

Prøv at høre resten af foredraget (og også gerne anden del). Han er langt bedre til at forklare det end mig og så lad os snakke om det igen bagefter.

Med kærlighed

Lars

Hej Jan

Jeg er helt enig med dig i, at Eckhart Tolle godt kan virke ulogisk. Som jeg ser det, er grunden, at han benytter ordene i en anden betydning, end den vi kender fra Martinus' kosmologi.

Når han fx bruger ordet "tanker", mener han ikke "intelligens", men taler derimod om det, som vi med Martinus' kosmologi kunne kalde "tyngdestyret intelligens" - altså tanker som vi ikke selv er herre over. I stedet anbefaler han at øve sig i at opleve livet fra nuet (vha. følelseslegemet), hvorved intelligensen sættes fri af tyngdedominansen og evt. giver adgang til intuitionen. (Han bruger i øvrigt også om et begreb, han kalder "smertekroppen", vi måske kunne kalde "tyngdesstyrede følelser").

I starten var jeg dybt skeptisk over for hans tanker, fordi jeg havde svært ved at se logikken i at lade være med at tænke, men efter at have læst et par af hans bøger, giver det god mening - også i forhold til kosmologien, synes jeg. Han afslører dog ikke et fuldstændigt verdensbillede som Martinus, men er dog særdeles lødig som supplement til "Det tredje testamente", hvis man har lyst til en hurtig kosmisk snack...

Venlig hilsen
Petersh

Hej Lars,

Hvis han mener intuition, når han siger intelligens, så mener jeg, der her er et andet "problem" i forhold til Martinus. Og det er, at intuitionen alene udvikles/åbnes i kraft af ens kærlighedsevne.

Og jeg kan ikke se, hvordan man kan udvikle sin kærlighedsevne, hvis man ikke tænker sig om, reflekterer og fortolker. Jeg mener, det er da fint, at fokusere på gavnligheden i at bruge tid på at bare være opmærksom. Det mener jeg er meget væsentligt. Jeg mener bare, det bliver en vranglære, hvis man docerer det, som det eneste fornødne. Jeg har også læst nogle Tolle-bøger, hvor han skriver: jeg skriver ikke noget, du ikke vidste i forvejen, for det ville bare være at fodre dit ego.

Det, synes jeg også, er en kraftig generalisering. Martinus kommer med en masse som de færeste vidste i forvejen. Og ganske vidst kan man fodre sit ego med analyserne. Men det er ikke det, der er hensigten med dem.

Hvis man skulle følge Tolles anbefalinger, skulle man jo faktisk vælge Martinus fra. Og det synes jeg er forkert.

Så derfor synes jeg, at Tolles tanker er lidt grumsede: der er helt klart noget lyst og godt i dem, men så er det iblandet noget dogmatisk, rituelt som går i modsat retning af tankerne i de kosmiske analyser, som jeg ser det. Martinus analyser har ikke noget hokus pokus, der er ikke noget logisk selvmodsigende. Det synes jeg, der er i Tolle.

venlig hilsen
Jan

Hej Lars.

Enig.

Ofte benytter han udtrykket "a greater intelligens".

Kh. Ejby

Hej Peter,

Jamen, det du siger er også sådan som jeg opfatter det.

Når jeg skal sammenligne Tolle med Martinus, så synes jeg, at Tolle skriver om en delmængde af det, Martinus også skriver om. Martinus gør det bare meget mere klart og tydeligt og uden logiske selvmodsigelser. Fordi jeg kender Martinus' verdensbillede, tror jeg, at jeg kan regne ud, hvad Tolle mener. Men havde jeg ikke haft Martinus' verdensbillede, tror jeg ikke, det var lykkedes.

Så for mig er Tolle bare en bøvlet måde, at læse (en delmænge) af Martinus på. Martinus giver mere og i en klarere og ikke rituel tilgang.

Sådan opfatter jeg det. Derfor overrasker det mig, hvad det er folk, der kender Martinus' verdensbillede, får ud af Tolle, som de ikke allerede har fået ud af Martinus?

Nogen bud?

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Jeg forestiller mig, at Eckhart Tolle måske har fået et kosmisk glimt, som har givet ham et syn af en flig af tilværelsen oplevet som "rigtigt" menneske. Men han kender - eller fortæller i hvert fald - ikke hele sandheden.

Han mangler et afgørende element (som ofte savnes hos andre moderne spirituelle vejledere), og det er hele udviklingsperspektivet fra liv til liv og fra spiralkredsløb til spiralkredsløb i al evighed. Uden dette vigtige perspektiv ryger logikken også for mig - men den har vi som kosmologer jo med os fra Martinus' analyser.

Heldigvis er der ikke megen ondskab af spore i denne lille mand, så jeg tror, det er begrænset, hvor meget skade han kan gøre - ikke mest set i forhold til, hvor megen glæde han tilsyneladende kan give til mennesker på forholdsvis forskellige udviklingstrin.

Venlig hilsen
Petersh

Jeg har ikke lest og hørt meget fra Tolle, men tenker følgende om å tømme hodet fra tanker. Han demonstrerer dette veldig bra mange steder. Å leve i nuet, the time is now.

Når jeg klarer at tømme hodet fullstendig av tanker, kommer det ofte i etterkant helt nye inspirationer til, som ikke kunnet komme der i forvejen.

La oss si at hodet er som en vase, fullt med vand. Tøm vandet ud og det er plats til nytt og rent vand. At bytte vandet mens det gamle vannet er i vasen, er vanskelig.

Slik opplever jeg det personlig når Tolle snakker om at tømme hodet for tanker. Men som sagt, jeg har kun lest/hørt begrenset med materiale fra ham.

Kjærlig hilsen
Oscar

Nej, men jeg tror som skæbnens ironi, at der er mere velegnet "foder til egoet" i det Tolle siger/skriver, end det Martinus skriver, fordi det er meget vanskeligt, at regne ud, hvad Tolle mener. Så det er nemt at gøre ham til en guru. Og det, man ikke forstår, hvad han siger, gør let, at man ser ham som en endnu større guru.

Og det er jo det egoet elsker.

Jeg synes, næsten altid, at folk, der snakker meget om at bekæmpe egoet, har nogen vældig store egoer. Men det kan man jo ikke sige til dem, for så bliver de jo sure. Martinus nævner ikke egoet med et ord. (Men han nævner proletarbevidsthed, som vel er det samme?) Men det gør nok Martinus' værk mindre fint, hvert fald for egoet...

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Det er rigtigt at Tolle blot er en delmængde af de kosmiske analyser. Det gælder i øvrigt for alt.

Men Tolle beskriver noget som Martinus ikke beskriver. Nemlig hvordan vi får adgang til intuitionen og lidt mere om hvad intuitionen er i praksis.

Martinus beskriver at vi kommer til at udvikle intuition, og noget om hvad der gør at denne udvikles, men ikke noget eller meget lidt om hvad den er i praksis og hvad man kan gøre for at komme i kontakt med den.

Jeg har prøvet det Tolle taler om og det virker for mig (i korte øjeblikke ad gangen).

Tolle viderefører i øvrigt (som han også selv nævner) Krishnamurti's lære som formentlig er inspireret af P.D. Ouspensky som var elev af George Gurdjieff. Det er også den samme lære som Buddhismen og mange af de østlige spirituelle retninger er bygget på (hvilket Tolle også selv nævner senere).

Det interessante er at han siger at mange mennesker nu er klar til blot at tage springet (kan ikke huske hans formulering), hvor de tidligere mestre som nævnt ovenfor mere førte folk frem til erkendelse på forskellig måde, fordi mennesker ikke før har været parat som de er nu.

Jeg oplever både personligt og på folk omkring mig at dette netop er tilfældet.

Men prøv at høre resten først. Det er ikke nemt at kommunikere disse ting her på forummet bedre end Tolle selv gør det

Og så kan vi bagefter forsøge at sætte det mere i relation til de kosmiske analyser.

Med kærlighed

Lars

Hej Jan

Det skal du passe på med at sige højt.
Jeg er helt enig! Men der er også mange, der stadig har brug for (og glæde af) guruer...

vh. Petersh

Hei
Er det ikke noe selvhøytidelig og humørløst over denne mannen. Ordene går så sakte, antagelig for at vi skal oppleve tomrommet mellom tankene. Men hvis dette er den eneste måten Tolle kan være på , så ser det litt fattig ut. Hvis han skulle spille et instrument, hadde han da klart å spille så hurtig som mye musikk krever.
Undres, Jostein

Ja, så bliver de bare sure.

Ja helt sikkert, men forhåbentligt ikke for mange Martinus-interesserede? (Eller er det mig, der overvurderer denne gruppe?)

Ja, det mener jeg, der kan være noget om.

Personligt tror jeg, at Tolle har det bedst og vældig behageligt, når han ingenting siger.

(Det føler han så bare også et behov for at fortælle andre om, og så er han jo nødt til at bryde sin behagelige tavshed for et øjeblik)

Øh, hvilken version af "Det tredje testamente" er det, du har læst, Lars1. Vist ikke den samme som mig... ???

Mange mennesker ser det, de ønsker at se.

vh. Petersh