Hej Alle.

Sharing what you know is your duty, sagt af Ian X, og noget jeg er absolut enig med ham i, og derudover er jeg også helt enig med Ian i at man foruden dette blot skal tillade alt, og kun selv deltage i det man selv finder er positivt.

  Konspirationsteorierne er jo blot et ord, der dækker over at nogle gerne vil dele det de mener at vide, med andre, så andre har en bedre mulighed for at gennemskue, hvad der er rigtigt at gøre og hvad der er forkert at deltage i, og via denne indsigt, at have mulighed for at skabe en bedre karma for sig selv.

  Det er ren næstekærlighed, også når det kun drejer sig om "intentioner" om at sprede sandhed, når sandheden man så spreder måske alligevel ikke er helt sand.

Det går jo blot ud på at forsøge at bevidstgøre andre om hvad man selv finder er sandt, og det er jo så helt op til disse "andre" at afgøre, om den argumentation man underbygger sine opfattelser med, er nok til at disse også mener at kunne se samme "sandhed", i det materiale man fremlægger.

  Desværre er det så også sandt og logisk forståeligt, at det de fleste gerne vil dele med andre, er ting de selv ser på med "frygt", og materialet bliver så derfor også tit modtage med frygt.

  Kan man modtage alt materiale uden "frygt", så er der en sandsynlighed for at man ser tingene klart nok, til at man kan danne sig sine helt egne konklusioner, og at disse konklusioner også bliver til en hjælp for en selv, til at styre efter, og til at undgå negativ karma, på grund af uvidenhed.

  Personligt er der mange ting i "konspirationsmaterialerne" og andre materialer, der får mig til at undlade at gøre visse ting, og til at ændre opfattelser omkring f.eks bestemte samfundsgrupper, nationer, kulturer og religioner, opfattelser som bliver markant ændret via den forståelse for sammenhængene jeg selv konkluderer mig frem til, via de informationer jeg får fra andre , som f.eks disse teorier og "ufærdige" sandheder.

  Eksempler kunne være, at jeg ændrer holdning til "terrorbegrebet" eller til "muslimerne" eller til "medierne" o.s.v. i takt med at jeg får oplysninger om hvordan disse ting fungerer og hænger sammen, mellem landene, økonomierne og religionerne.
  Jeg handler ikke ved Mac Donalds mere, og andre steder undgår jeg også, fordi jeg har fået argumenter nok fremlagt, der personligt overbeviser lige mig om, at jeg støtter noget negativt, ved fortsat at omgås lige det firma eller den institution.

  At støtte ting deri sidse ende skaber en negativ "karma", giver jo en "medskyld" i denne "karma", hvad enten det er en personlig, national, polittisk eller religiøs, "karma " man er med til at "opbygge", og derfor er det væsentligt for ens egen livskavlitet, at man bliver bevidst om, på hvilke områder man måske deltager i at skabe "negativitet", alene på grund af "uvidenhed".

  Finder man derimod ikke umiddelbar "hjælp" eller noget "værdifuldt" i visse "konspirationsteorier" eller andre "alternative" holdninger, så skal man da blot lade det ligge, så er der sikkert andre områder, man selv i nuet har bestemt sig til at have opmærksomhed på, og disse fokuseringer kan jo sagtens være mindst lige så værdifulde for lige en selv, som andre "teorier" kan være for en anden.

  For mig er det dejligt, at kunne se alle de lyse ting i ivet, og den overordnede sammenhæng, samtidigt med at det ikke gør mig spor også at være bevidst om alle de "negative" ting der omgiver mig, (lige ud over at jeg er så pokkers utålmodig omkring, om vi dog ikke snart kan få det "værste" ovestået, så vi kan komme "videre"), for på den måde kan jeg opretholde min livsglæde, hele tiden, også når jeg står midt i alt det "onde" og græder.

  Kan lyde lidt "mærkeligt", men sådan opleves det for lige mig.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Lars1

Du skrev: "(...) I overser nogle væsentlige dele af Martinus' budskab, nemlig det at der i verden er meget "ondt"".

Jeg mener, at du her i den grad simplificerer Martinus' budskab. Martinus skriver nemlig ikke blot, at der er meget "ondt" i verden. Han forklarer også det såkaldte "onde" ud fra et evighedsperspektiv. Og denne forklaring er jeg endnu ikke stødt på i de konspirationsteorier, jeg har set. Deri ligger forskellen. Og det er denne forskel, jeg mener, du her overser.

Venlig hilsen

Petersh

  Hej.

Vil lige tilføje, at netop det at vi ser så mange "konspirationsteorier" komme på banen i nuet mener jeg har stor sammenhæng med (igen som Ian nævner i foredraget om mayakalenderen), at etikken er ved at tage kontrollen fra magten.

Dette sker netop ved at der stilles etiske spørgsmål/og krav til vore regeringer og virksomheder og "styrende" magtstrukturer, og til hemmeligholdelser af forskellige karakterer, som ufoerne eller fri energi konceptet.

  Petesh: Jeg ser da absolut også Martinus retfærdiggøre det "onde", men jeg ser altså blot også, at Martinus selv gør meget ud af at skelne mellem hvad der er godt og ondt, og hører ham opfordre os til selv at lære at skelne det"gode" fra det "onde" , så jeg mener blot at mange andre også forsøger på at påpege (hvad der er godt og hvad der er "mindre" godt), via f.eks konspirationstorierne, for at "oplyse" os, som Martinus jo også gerne vil.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej alle

Selvom jeg har forsøgt at kommunikere det så godt jeg kunne, kan jeg godt forstå, hvis der er nogen der har den opfattelse at jeg har posted disse links fordi jeg har et ønske om at folk generelt burde/skal se dem og måske også at jeg synes folk skal være enige i deres budskab. Hvorfor skulle jeg ellers gøre det, er jo et meget godt spørgsmål.

Jeg kan sige meget klart at det ikke er mit ønske.

Min intention var og er at give dem der måske fornemmer en interesse for dette men som ikke var vidende om at der findes sådanne film, lejlighed til at vælge at se på det, hvis de skulle ønske dette.

Der vil så være andre for hvem det ikke er interessant eller brugbart og dem har jeg ikke nogen intention om at påvirke, da jeg ved at vi alle skal tage det vi kan bruge og smide resten væk.

Med kærlighed

Lars

Du skriver: "Det er simpelthen så forfærdeligt, at jeg føler jeg ikke kan side inde med en viden om denne film, uden at dele dem med andre" og "Jeg frygter for den verden mine børn kommer til at vokse op i, hvi s vi og/eller Gud ikke gør noget hurtigt"

Det lyder som tro på disse konspirations teorier samt frygt for fremtiden....og har svært ved at se hvordan disse ord skulle kunne forstås anderledes.

Du skriver: "...og samtidig føler jeg med de mange der lider under de beslutninger som jeg føler et ansvar for, at have været med til at træffe"

Der er ingen der kan lide uskyldigt eller være ofre for andres beslutninger. Der findes ingen tilfældige omstændigheder eller uskyldige ofre i Martinus verdensbillede.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Petersh

Du har fuldstændig ret og jeg er enig med dig i at de fleste konspirationsteorier absolut ikke evner at se det positive i tingene. Her er jeg glad for Martinus verdensbillede til at sætte det hele i perspektiv. 

Min hensigt var ikke at simplificere Martinus budskab om at alt er såre godt og det du nævner. Jeg ville bare henlede opmærksomheden på at Martinus også gør meget ud af at beskrive det ubehagelige gode eller det som Martinus ofte selv kalder det "onde". Der findes i DTT mange lange passager om netop dette "onde" og hvorfor det er nødvendigt og dermed "godt" for at lære os det vi skal - og ikke kan undgå - at lære.

Det "gode" og det "onde" er således begge stærke i vores tid og det er såmænd bare det der får mig til personligt også at være interesseret i det "onde" for at få et mere fuldstændigt billede af "sandheden".

Med kærlighed

Lars

Hej Ejby

Du har helt ret i at lige efter jeg havde set den film, frygtede jeg for fremtiden. Nu har jeg sundet mig lidt, så nu er jeg tilbage i min grundtro (Martinus) 

Du har også ret i at jeg tror på en del af de ting der fremlægges i disse film. Hovedsagelig tror jeg på konklusionen, at der er nogle få magtfulde familier, der kontrollerer det meste af de ting der gøres politisk, økonomisk, medicinsk, krigsmæssigt og mediemæssigt. Ikke at du skal tro det samme, men det er bare det jeg tror på efter at have brugt meget tid på det som du så rigtigt nævnte

Jeg mener ikke du har ret når du skriver at Martinus mener at:

Dette mener jeg er en ukorrekt fortolkning. Det er mere korrekt at sige at "Der er ingen der er skyldige" eftersom alle handler efter bedste evne på et givet tidspunkt.

Heri ligger en meget væsentlig forskel, efter min mening. Martinus forklarer hvorfor det er som det er og hvordan det hele hænger sammen på en fuldstændig logisk og kærlig måde, hvilket er den intelligente forklaring. Martinus forklarer også at den anden del af det færdige menneske er følelsen, hvilket bl.a. er evnen til at føle andres lidelse "på egen krop", hellere selv at lide end se andre lide osv. Intelligensen og følelsen giver sammen grobund for intuitionen og derved udvikles det færdige alkærlige menneske.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar

Jeg er meget enig i de ting du nævner i hele dit indlæg. Omkring det med at dele information og tilbyde andre hjælp når man synes man ved bedre, så kan vi arbejde lidt videre med det billede vi brugte tidligere.

Hvis et lille barn er ved at kravle ud på en motorvej og en person står lige ved siden af som den eneste, hvad gør man så?

Personligt ville jeg stoppe barnet på en kærlig måde og forsøge at tilbyde min hjælp ved at trøste eller søge efter barnets mor.

Men jeg kan jo ikke vide med sikkerhed om det er det bedste for barnet. Jeg kunne jo vælge at sige at barnets karma fører det ud på motorvejen, så derfor er det mere kærligt at lade det udleve sin karma.

For mig er der ingen tvivl om hvad jeg ville gøre i dette tilfælde og jeg synes det er et godt billede for mange andre situationer hvor jeg føler at jeg ved noget som en anden person måske ikke er klar over. For mig er det mest næstekærlige forsigtigt og ydmygt at tilbyde information samtidig med fuldstændig at respektere hvis den anden person ikke er enig eller ikke ønsker at bruge den information jeg tilbyder.

I relation til Martinus, så forstår jeg det sådan at personen der "redder" barnet også er en del af guddommen og derved en del af barnets karma og derfor kan det fortsat være rigtigt at der ikke er nogen tilfældigheder.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Jeg kan se du ikke er enig med mig i, at der ikke findes tilfældighed og uskyldig ofre og mener, at jeg
på det område fejlfortolker Martinus.

Hvad mener alle i andre?

Fandt dette citat af Martinus, og der er mange flere. (Søg på tilfældighed.)

    Martinus Institut   
© Martinus Idealfond 2001-8

Martinus: Logik
   9. KAPITEL
Den materialistiske verdensanskuelse uværdig for enhver videnskabsmand   At der verden over finder store ødelæggelser, myrderier, naturkatastrofer og ulykker sted, at de tilsyneladende rammer ganske uskyldige væsener, at det ene menneske fødes i luksus og det andet i elendighed, udgør jo ikke noget som helst bevis for, at det daglige liv er en kombination af tilfældigheder, eller for, at der ikke findes en absolut logisk og retfærdig verdensplan.
      For at bevise at livet kun udgøres af tilfældigheder, og at der således ikke findes nogen som helst logisk verdensplan, må det først bevises, at det levende væsens liv absolut begynder med fosterdannelsen og ender med det, vi kalder "døden", og at denne således rent bogstaveligt må være en kendsgerning. Men da en sådan virkelig død, som før påpeget, ikke eksisterer og derfor aldrig nogen sinde kan blive en kendsgerning, kan påstanden om livets identitet som tilfældigheder heller aldrig nogen sinde bevises eller blive en kendsgerning, idet livet i henhold til nævnte udødelighed jo må repræsentere kræfter, der strækker sig længere end til "fødslen" og "døden". Da disse kræfter går udenfor den almindelige daglige sanse- og erkendelsesevnes rækkevidde, unddrager de sig den samme sanseevnes observation eller forskning og bliver derved for nævnte evnes ophav et ukendt spil, af hvilket det netop kun direkte bliver vidne til en enkel lokal del, nemlig den nuværende rent fysiske eller kødelige.
      Men da denne del jo kun strækker sig over et ganske kort spand af tid, medens de ukendte kræfter, der repræsenterer udødeligheden, nødvendigvis må udstrække sig over evigheden, bliver den kødelige eller den for den almindelige sanseevne tidsbegrænsede, tilgængelige del af det levende væsen således kun en ganske mikroskopisk del af det førnævnte ukendte spil. Men at bedømme dette ukendte spil, der jo er det levende væsens virkelige liv, ud fra en så lille mikroskopisk del af dets samlede eksistens vil jo være ligeså umuligt som med den almindelige sanseevne at bedømme en bygnings fulde konstruktion, arkitektur og størrelse ud fra en enkelt af dens mursten. De forestillinger om samme bygning, som nævnte mursten måtte være i stand til at frembringe, ville umuligt kunne antages som kendsgerninger eller beviser for bygningens sande analyse.
      At noget ser ud som kaos behøver ikke at betyde, at det er udtryk for tilfældigheder eller manglende logik. Et kig ind i et bygningskompleks, der er under opførelse, giver os jo også indtryk af, at alt her er kaos. Mursten, kalkbaljer, tømmer, brædder, stilladser osv. findes undertiden hulter til bulter rundt omkring. Men dette afkræfter dog ikke, at man her er stillet overfor en logisk plan, der er under fuldbyrdelse, og hvis mål er den færdige bygning. Sålænge en plan er under udførelse, viser den sig ofte som et kaos for den uindviede.
      Da synet af det levende væsens liv fra "fødslen" til "døden" også, i henhold til foranstående, i virkeligheden kun udgør et lille kig ind i noget ukendt, er der intet, der afkræfter, at dette ukendte kan være et led i en logisk plan, der er under udførelse. At dette ukendte noget viser sig som kaos, behøver jo kun at skyldes, at det er ukendt, og kan således ikke udgøre noget som helst bevis for, at det levende væsens skæbne er tilfældigheder.
      Som før nævnt viser livet sig at udgøre en kombination af kræfter, der strækker sig udenfor den almindelige sanse- og erkendelsesevnes rækkevidde. Disse kræfter manifesterer sig igennem individets fysiske legeme som – "åndsevner". Disse udgør igen tilsammen det, vi kalder "talenter" og "karakter". En nærmere definition heraf vil igen være at udtrykke som et særligt sammenspil af realiteter eller kræfter, vi kender under begreberne "instinkt", "tyngde", "følelse", "intelligens", "intuition" og "hukommelse". Det er altså disse kræfter og deres særligt organiserede sammenspil, der, usynligt for det fysiske syn, bærer og opretholder det levende væsens fysiske legeme og derved ved sin nærværelse eller fraværelse i dette henholdsvis giver dette karakteren af "liv" og "død".
      Da disse er de ukendte kræfter, af hvilke individets liv er et sammenspil, og dette sammenspil netop strækker sig ind i det ukendte, der ligger udenfor den almindelige fysiske sanse- og erkendelsesevnes rækkevidde, og disse kræfter igen er individets åndsevner, dets karakter og viljebestemmende natur, bliver det altså en kendsgerning, at denne individets natur, denne individets højere bevidsthedsdel, har et langt større spillerum for sin udfoldelse end det, der bliver synligt gennem dets korte fysiske liv fra "fødslen" til "døden".
      Men når det således er en kendsgerning, at disse åndsevners spillerum strækker sig ind i det ukendte, er det jo også en kendsgerning, at de ikke af mennesker, der kun har almindelig fysisk sansebegavelse, kan bedømmes, analyseres eller stadfæstes som sådan eller sådan. Et sådant menneske kan altså intet vide om den del af dets bevidsthed eller funktioner, der strækker sig ind i det ukendte terræn. Det har kun evne til at konstatere deres virke, når de fremtræder igennem det fysiske legeme.
      Men at de pludselig ophører med at vise sig i det nævnte legeme, og dette kommer i den tilstand, vi kalder "døden", beviser jo ikke eller kan absolut ikke være en garanti for, at de samme funktioner, åndsevner eller kræfter ikke mere eksisterer. Men når de samme kræfters sande begyndelse eller afslutning ikke kan bevises, kan det heller ikke bevises, at de begynder ved fosterdannelsen og afslutter med "døden". Og når dette ikke kan bevises, kan en benægtelse af deres eksistens udenfor "fødslen" og "døden" således heller ikke underbygges med kendsgerninger. Og da en benægtelse, der ikke kan underbygges med kendsgerninger, ikke kan være udtryk for videnskab, vil enhver benægtelse af en af de nævnte kræfter og funktioner bestående verden udenfor den fysiske jo i allerhøjeste grad være uvidenskabelig, være udtryk for uvidenhed eller en endnu uudviklet sanseevne, være udtryk for en, virkelig intellektuelt set, primitiv bevidsthed.
      Når disse kræfters eksistens udenfor den fysiske verden, udenfor det levende væsens fysiske legeme, således ikke kan afkræftes, kan det heller ikke afkræftes, at der i denne, det nævnte væsens overfysiske eller skjulte tilværelse, kan ligge en løsning på det mysterium, der i dag viser sig som det samme væsens "skæbne", og i hvilken de nævnte kræfter jo udgør de usynlige tråde.
      At denne "skæbne", hvordan den så end måtte tage sig ud i den lille mikroskopiske del af individets samlede evige tilværelse, der udgør dets nuværende fysiske liv, igennem den nævnte løsning kan afsløre sig som udgørende en fuldstændig hundrede procents logisk og retfærdig plan, vil der således heller ikke eksistere en afkræftelse på, sålænge den modsatte erkendelse udelukkende kun er baseret på det levende væsens nuværende materielle tilværelse fra "fødslen" til "døden".
      Da de overfysiske kræfter, som nævnt, er individets åndsevner, og disse udgør det samme som dets bevidsthed, dets forstand, er det bærende i dets vilje- og tankekraft, i dets legemsfunktioner, konstitution, sundhed og velvære, og de samme kræfter igen er et spil, hvis udstrækning, som vi her har påpeget, ikke kan afkræftes at nå langt udenfor den almindelige daglige fysiske opfattelses- og erkendelsesevnes område, vil det således heller ikke kunne afkræftes, at kvaliteten af de åndsevner, den særlige natur og skæbne, det levende væsen fremtræder med her i dets fysiske liv, har sin årsag i det ukendte område.
      Det vil altså igen sige, at individets nuværende vilje, dets talenter og anlæg, dets karakter, dets religiøse eller irreligiøse tendens, dets primitive eller udviklede natur, kort sagt hele dets nuværende fremtræden og kærlighedsevne udgør et efterspil af forudgående årsagsmomenter i det for den almindelige fysiske sansebegavelse utilgængelige terræn.
      Da det er disse ovennævnte kræfter, der udgør bevidstheden, kan det ikke med rette påstås, at individet har været bevidstløs i dette ukendte terræn. At det ikke kan erindre noget om denne sin fortidige tilværelse i nævnte terræn er intet bevis for, at det ikke har haft denne eksistens. Det erindrer jo heller ikke noget om sin fødsel eller de første år af sit nuværende liv. Og dette afkræfter dog ikke denne fødsel eller disse år som kendsgerninger. Og hvor mange små episoder eller oplevelser af samme liv befinder sig ikke netop i "glemmebogen" i dag? – Hvem kan huske alle de tanker, der løb igennem deres hjerne, og alle de ord, der kom over deres læber i går? – Mon det ikke netop er en velsignelse, at individet kan "glemme"? – Er det ikke netop "glemselen", der er den største lægedom for mangen en rædselsfuld, svunden periode eller oplevelse i individets liv og skæbne? – Skyldes ikke mange "søvnløse nætter" en altfor livlig erindring? – Mon ikke netop mange mennesker er så tyngede af svære erindringer fra deres nuværende liv, at det ville være katastrofalt, om de også fik erindringer fra en tidligere livsperiode at belastes med? – Hvordan skulle det forøvrigt gå, hvis alle oplevelser blev ved med at beherske bevidstheden med samme kraft som i oplevelsesøjeblikket? – Hvordan skulle vi blive i stand til at beskæftige os med nye oplevelser, hvis ikke de gamle oplevelsers beherskelse af bevidstheden efter oplevelsesøjeblikket netop begyndte at svækkes? – Og hvorledes skulle vel denne svækkelse forekomme uden netop ved at være "hukommelsestab"? –
      Nej! – Det normale hukommelsestab er, som vi her har berørt, en uundværlig betingelse for skabelsen af evnen til at opleve livet. At individet ikke har nogen som helst erindring om en tidligere eksistens, en eksistens før dets nuværende fysiske fødsel, kan således umuligt udgøre noget som helst bevis for, at denne ikke har eksisteret. At benægte, at det har haft en bevidst tilværelse før dets nuværende, vil altså være ganske udenfor al logik.
      Men når det således ikke kan afkræftes, at individet har haft en, forud for dets nuværende liv, ukendt tilværelse, kan det jo heller ikke afkræftes, at dets nuværende liv er virkninger af denne forudgående tilværelse, og at det eventuelt i sit nuværende liv skaber årsager, hvis virkninger vil komme til at strække sig helt ind i dets kommende liv.
      En påstand, der udtrykker, at verdensaltet, den daglige tilværelse, det levende væsens skæbne er et kaos af tilfældigheder, kan således umuligt underbygges som videnskab, har intet som helst med absolut logik at gøre, kan umuligt udgøre en analyse af de virkelige fakta, men udgør derimod en analyse af sit ophavs og sine tilhængeres endnu uudviklede logiske sans.
      Den materialistiske verdensanskuelse har således intet som helst med virkelig videnskab at gøre og er ganske uværdig for enhver akademiker, enhver videnskabsmand, enhver pædagog og folkefører. 

Kærlig hilsen Ejby

Ejby wrote:

Jeg kan se du ikke er enig med mig i, at der ikke findes tilfældighed og uskyldig ofre og mener, at jeg
på det område fejlfortolker Martinus.

Hvad mener alle i andre?

Hej Ejby,

Jeg er enig med dig.

Martinus skriver flere steder: "Ingen kan gøre uret og ingen kan lide uret".
Jeg søgte på det inden på http://martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/search.php og fandt bl.a. dette:

Martinus:
"Men da menneskene endnu ikke har opdaget, at "ingen i virkeligheden kan lide uret, og ingen kan gøre uret", forstår de ikke, at de selv er den virkelige årsag til det "onde", der rammer dem fra omgivelserne eller deres næste."
Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 142.

kærlig hilsen
Jan

Hej Jan og Ejby.

Jeg tror ikke det helt er lykkedes mig at kommunikere det jeg mener. Det er for svært for mig at kommunikere på skrift og det er uanset en nuanceforskel 

Med kærlighed

Lars

Hej alle.

Det er en lang tråd, men jeg fik lyst til at kommentere det med et barn der er på vej over motorvejen. Skal vi stoppe dette barn? Jeg mener man bør henvise til, at det man gør imod andre bliver vor egen skæbne på et senere tidspunkt. Hvis vi ikke hjælper dette barn, så må vi regne med, at vi selv på et tidspunkt vil komme i en meget ubehagelig situation, hvor vi ikke kan forvente hjælp af vore omgivelser. Jeg vil ikke pege fingre og sige hvad man bør gøre - det må enhver jo gøre op med sig selv. Man skal bare være klar over, at den skæbne man påfører andre, vil ramme en selv på et tidspunkt. Med denne forståelse i baghovedet har jeg personligt let ved at træffe valget. 

Martinus nævner selv i sine erindringer, hvordan han selv hjalp en flue op fra druknedøden i flødekanden. Når hans plejemor undrede sig over hans mærkværdige handling, var hans svar, at hvis ikke han hjalp dette lille væsen i nød, hvordan skulle han så selv kunne forvente hjælp fra Gud, hvis han selv kom i nød? Set fra fluens synspunkt var Martinus jo en form for gud, og set fra det lille barns synsvinkel, er en voksen person jo også en form for guddom.

Jeg vil stadig holde på at "godt" og "ondt" er relative begreber, der afhænger af øjnene der ser. Er man "ond" hvis man lader barnet passe sig selv? Det må afhænge af øjnene der ser. Men karmaloven skelner heldigvis ikke mellem disse relative ting, den belærer os blot ved at sende energien tilbage hvor den kom fra, og så kan vi mærke på os selv, om vi synes noget er "godt" eller "ondt" - behageligt eller ubehageligt.

Hej Svend og Lars.

Jeg er enig i jeres betragtninger mht barnet på motorvejen.

Jeg forstår blot ikke hvilken sammenhæng det har med de omtalte
konspirations teorier.

Skal analogien forstås sådan, at folkene bag filmen/konspirations teorierne
er den voksne og publikum/os er barnet?

Kærlig hilsen Ejby

Ejby wrote:

Jeg er enig i jeres betragtninger mht barnet på motorvejen.

Jeg forstår blot ikke hvilken sammenhæng det har med de omtalte
konspirations teorier.

Skal analogien forstås sådan, at folkene bag filmen/konspirations teorierne
er den voksne og publikum/os er barnet?

Hej med jer

Det er også her, jeg synes, der er noget helt galt med analogien. For - med al respekt for dig, Lars1 - så vil jeg ikke mene, at du er den "voksne", og jeg er "barnet" i forhold til dig (eller omvendt), når det gælder vores forsøg på at udrede sandheden om livet. Nej, her er vi er begge "børn", som jeg ser det.

Martinus er derimod at regne for den "voksne" i denne sammenhæng. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal undlade at redde liv, hvis vi har mulighed for det... Heller ikke legende spædbørn på motorvejen eller druknende fluer for den sags skyld.

Venlig hilsen

Petersh

Petersh wrote:

Ejby wrote:

Jeg er enig i jeres betragtninger mht barnet på motorvejen.

Jeg forstår blot ikke hvilken sammenhæng det har med de omtalte
konspirations teorier.

Skal analogien forstås sådan, at folkene bag filmen/konspirations teorierne
er den voksne og publikum/os er barnet?

Hej med jer

Det er også her, jeg synes, der er noget helt galt med analogien. For - med al respekt for dig, Lars1 - så vil jeg ikke mene, at du er den "voksne" og jeg er "barnet" i forhold til dig (eller omvendt), når det gælder vores forsøg på at udrede sandheden om livet. Nej, her er vi er begge "børn", som jeg ser det.

Martinus er derimod at regne for den "voksne" i denne sammenhæng. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal undlade at redde liv, hvis vi har mulighed for det... Heller ikke legende spædbørn på motorvejen eller druknende fluer for den sags skyld.

Venlig hilsen

Petersh

At redde en eneste drunknende flue i en mælkespand går vel. Men hvis 500 vil fororene mælken i mælkespanden, hvad så? Det er kun statistik...

Vi havde myrer hver eneste sommer förr om årene. Men så bad jeg til myrenes dronning - og de har standsed ude siden dess. Tre somrer i en række! Jeg har skabt min egen personlige myrebøn og vedhæfter 100 procenter gudstillid i den når jeg ber den!

Hej igen

Svend, jeg fandt at hele dit indlæg var en god måde at beskrive det på.

Ejby og Petersh, nej jeg ser absolut ikke mig som forælder og jer som børn 

Jeg ser heller ikke dem bag filmen, som forældre og os andre som børn.

Avatar beskrev det meget godt i et tidligere indlæg.

Min hensigt var egentlig blot at vise at der er situationer, hvor vi nok ville vælge at gribe ind og hjælpe andre så godt vi kan.

Med kærlighed

Hej Ejby.

Mit indlæg havde egentlig ikke noget med konspirationsteorierne at gøre. Jeg har slet ikke sat mig ind i, hvad konspirationsteorierne dækker over. Min kommentar gik udelukkende på det, om man bør hjælpe andre i nød. Jeg har måske ikke læste tråden tilstrækkelige grundigt, og derfor var min bemærkning måske malplaceret. Men trådens overskrift er jo alligevel noget om godt og ondt, og her kan man vel godt bruge eksemplet.

Hej Svend.

Det har jeg fundet ud af. Det var mig der misforstod tror jeg.
Men tak for din udredning/forklaring.

Kærlig hilsen Ejby

Hej alle

Jeg har lyst til at dele følgende link med jer. Jeg synes det er relevant i relation til startspørgsmålet i denne tråd og også den i mine øjne nyttige dialog der har været i denne og andre tråde den sidste tid. Samtidig synes jeg de er inde på mange ting som stemmer godt med det verdensbillede vi kender fra Martinus.

http://video.google.com/videoplay?docid=-3463651819075030503

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

Jeg tillader mig lige at vende tilbage til udgangspunktet for denne tråd, da jeg faldt over flg. passage i "Livets Bog":

"At det kosmiske fundament for en fuldkommen væremåde eller altbesejrende kosmisk verdensmoral er dette, at forstå kernepunktet i livsmysteriets løsning, hvilket vil sige, at forstå, at intet som helst væsen kan være anderledes, end det netop er i enhver given situation. Ethvert væsen står til enhver tid på toppen af sin udvikling og erfarings- eller vidensdannelse. Den viden, der ligger over dets mentale toppunkt, kan det umuligt opfatte eller forstå. At det netop ikke kan være ekspert i en sådan højereliggende viden og væremåde er selvfølgeligt." (Livets Bog, bind 7, stk. 2658)

På samme måde som vi jordmennesker - "gode" såvel som "onde" på ethvert tidspunkt befinder os på toppen af vores udvikling, så gælder det samme for vores nærmeste makrovæsen, jordkloden. Forståelsen af dette er - i mine øjne - begyndelsen på den næstekærlighed, der skal strømme ud fra hvert enkelt væsen og tilsammen skabe "Det rigtige menneskerige". At "pege fingre" af en mulig håndfuld medvæsner, der befinder sig på det niveau i deres udvikling, hvor de finder tilfredsstillelse ved at tilrane sig magt og penge, kan kun indirekte bidrage til dette.

Venlig hilsen

Petersh