MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

.

39 Indlæg
12 Brugere
0 Likes
5,879 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej, jeg så den dokumentar Thorsten Dreyer har sammensat, med mennesker som kendte Martinus. De fortæller at der på et tidspunkt var, at Martinus fik kræft. Er der nogen der ud fra Martinus livsværk, kan give en god og logisk forklaring på hvorfor dette kunne ske? Han havde jo oplevet al den lidelse han skulle opleve, så hvordan var det muligt?

Tak på forhånd-

 
Lagt op : 30/11/2009 19:39
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Martinus mente, at han var prædestineret til denne sygdom, som hans moder også havde haft.

Vi kan læse i Per Thorells ”Optegnelser fra samtaler og samvær med Martinus”:

Quote:
Vi talte om Martinus' oplevelse af sygdom og helbredelse, herunder
den spontant opståede besynderlige trang til at spise peberrod,
da han uden at vide det gik med en kræftsvulst i maveregionen. Martinus
mener, at der må være et kræftneutraliserende stof i denne urt.
Doktor Ankerby vidste, at peberrod var urindrivende, men andre
egenskaber hos denne rod kendte lægevidenskaben intet til.
Martinus var tidligt klar over, at han var arveligt disponeret
for kræft.

Vi kan læse om Martinus sygdommer i biografien til Kurt Christiansen: Martinus og hans livsværk – En Biografi.

Quote:
I Kontaktbrev nr. 13 af 14/6 1956 skriver Gerner Larsson om Martinus første alvorlige sygdom.
Allerede da Gerner Larsson kom hjem fra sin rejse til England, Frankrig og Holland kunne alle se at Martinus ikke havde det godt, men han havde ikke nogen smerter, og man antog at det kun skyldtes at han arbejdede for hårdt. Man fik ham dog overtalt til at gå til lægen, og denne konstaterede, at hans blodprocent var meget lav. Martinus blev i samråd med sin læge Cai Ankerbye indlagt på Lukasstiftelsen. På dette tidspunkt var hans blodprocent faldet til 42. Man konstaterede, at han led af et meget farligt mavesår (Tage Buch siger i sin artikel: ”Efterskrift” i bogen ”Martinus Erindringer” at det var mavekræft). Martinus siger selv på lydbåndet, at han godt vidste at det var kræft han havde i maven, selv om man fortalte ham at det var et mavesår. Martinus fik fire blodtransfusioner fordi hans blodprocent var så lav.
Martinus blev opereret mandag den 11. juni kl. 8 om morgenen, og operationen varede omkring halvanden time. Martinus vågnede først op efter bedøvelsen omkring kl 17.30.
Erik fortæller at de oplevede Martinus som et menneske der i den dybeste harmoni med sig selv, uden angst, og med den aller største tryghed, gav sig ind under en skæbne, som for hans omgivelser at se, kunne blive meget svær. Gerner Larsson skriver:
”Fra det øjeblik Martinus forstod, at hans liv måske var i fare, oplevede vi alle det forunderlige, det er at se et menneske bøje sig for Guds vilje uden at blot antydningen af en klage kom over hans læber. Jeg var den sidste, der talte med ham aftenen før operationen, og hans eneste bekymring gjaldt kun os herhjemme. For sit eget vedkommende spøgte han og følte sig lykkelig over at operationen nu snart skulle finde sted.
Martinus smerter var så ubetydelige, og hans nattesøvn, ja selv den aller første nat efter operationen, var så stille og fredelig, at det overraskede selv sygeplejerskerne.
Der er nok ingen tvivl om at det var mavekræft som Martinus led af. Han udtalte senere at han mente at han var prædestineret til denne sygdom, som hans moder også havde haft.

Senere skriver Kurt Christiansen om flere sygdommer som Martinus hadde:

Quote:
Som vi har set var Martinus ikke helt fri for sygdomme. I 1956 blev han opereret for kræft i maven. I 1976 blev han opereret for en prostatalidelse. Herudover var hans helbred godt, men som det gælder for enhver, svækkedes legemet med alderen, og han havde også lidt problemer med hjertet, der dog kunne klares med lidt hjertemedicin.
Den 8. juni skriver Thorell at Martinus har været til helsetest på Frederiksberg Hospital, og at alt var i orden. Martinus siger i øvrigt, at han vil tale ved sæsonåbningen på Klint den 22. juni, og at han håber at få lov til at opleve sin 90-årsdag den 11. august.
Martinus har i en årrække haft lidt problemer med hjertet. I 1979 fortalte han Per Thorell at han for en del år siden havde nogle anfald af hjertebesvær. Han henvendte sig derfor til en hjertespecialist, som anbefalede ham en pacemaker. Men det med hjertebesværet rettede sig, og pacemakeren blev ikke nødvendig. Per Thorell skriver: ”Martinus må ikke blive træt, og han skal tage 5 ”blå piller” (digitalis) pr døgn”.
Han bliver med tiden dårligt gående, selv om han i sine yngre dage spadserede meget. Han blev i de senere år nødt til at gå med stok.
 
Lagt op : 30/11/2009 21:34
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Forstår ikke at han ikke bare blev opereret med det samme, hvis han vidste at det var en kræftsvulst han havde i maven. Han kunne se igennem andre folks organismer, og også sin egen, hvorfor ikke bare bliver opereret med det samme? Jeg forstår det ikke :)

 
Lagt op : 30/11/2009 21:50
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Mibro.

Det er jo nok et spørgsmål, som ikke kan besvares.

Martinus er inde på, at sygdomme i bund og grund skyldes fejlagtig tænkning. Men Martinus tænkte vel ikke fejlagtigt? Alligevel fik han en række sygdomme, mange af dem skyldes at legemet svækkes med alderen, som det fremgår af det Kurt Christiansen skriver.

Men hvordan skal man så tolke det som "almindelig dødelig"? Skyldes sygdomme så i alle tilfælde fejlagtig tænkning, det kan vel i lige så høj grad skyldes alderdomssvækkelse eller nedarvede tendenser. Når selv en verdensgenløser lider af en række sygdomme, som næppe kan skyldes fejlagtig tænkning, så kan vi andre vel også lide af sygdomme, som ikke skyldes fejlagtig tænkning. "Når jeg får våde fødder bliver jeg jo også forkølet", sagde Martinus. Det gælder vel alle mennesker - er det så fejlagtig tænkning, eller er det de våde fødder vi bliver syge af?

Jeg tvivler på, at den fysiske verden nogensinde kan blive en sygdomsfri zone, uanset hvordan tænkningen så udvikler sig. I den fysiske verden lever vi altid på andre væseners bekostning, dette må medføre sygdom og død. Når vi bliver syge, er det andre væsener, der lever af os. Når vi er raske er det fordi vi nedbryder og lever af andre væsener. Vi kan allerhøjest søge at begrænse dette evige drab, og gøre det mindst onde. I så fald kan vi måske få de mindst onde sygdomme, eller blive kurerede for disse sygdomme. Men undgå dem, det tror jeg ikke er muligt, før vi lægger den fysiske tilværelsesform helt bag os.

 
Lagt op : 30/11/2009 22:42
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Svend wrote:
Hej Mibro.

Det er jo nok et spørgsmål, som ikke kan besvares.

Martinus er inde på, at sygdomme i bund og grund skyldes fejlagtig tænkning. Men Martinus tænkte vel ikke fejlagtigt? Alligevel fik han en række sygdomme, mange af dem skyldes at legemet svækkes med alderen, som det fremgår af det Kurt Christiansen skriver.

Men hvordan skal man så tolke det som "almindelig dødelig"? Skyldes sygdomme så i alle tilfælde fejlagtig tænkning, det kan vel i lige så høj grad skyldes alderdomssvækkelse eller nedarvede tendenser. Når selv en verdensgenløser lider af en række sygdomme, som næppe kan skyldes fejlagtig tænkning, så kan vi andre vel også lide af sygdomme, som ikke skyldes fejlagtig tænkning. "Når jeg får våde fødder bliver jeg jo også forkølet", sagde Martinus. Det gælder vel alle mennesker - er det så fejlagtig tænkning, eller er det de våde fødder vi bliver syge af?

Jeg tvivler på, at den fysiske verden nogensinde kan blive en sygdomsfri zone, uanset hvordan tænkningen så udvikler sig. I den fysiske verden lever vi altid på andre væseners bekostning, dette må medføre sygdom og død. Når vi bliver syge, er det andre væsener, der lever af os. Når vi er raske er det fordi vi nedbryder og lever af andre væsener. Vi kan allerhøjest søge at begrænse dette evige drab, og gøre det mindst onde. I så fald kan vi måske få de mindst onde sygdomme, eller blive kurerede for disse sygdomme. Men undgå dem, det tror jeg ikke er muligt, før vi lægger den fysiske tilværelsesform helt bag os.

Ja okay, kan godt forstå din indsigt. Hvad var det nu Martinus skrev om sygdom i det færdige menneskerige, jeg så noget om det, men kan ikke finde det igen?

 
Lagt op : 30/11/2009 22:45
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Hej Mibro

Hvem vet, om det måske er et tegn fra Forsynet at Martinus var et vanligt menneske. Hvem vet, hvilke fantasibilleder som fremtiden ønsker at skape av han. Kanskje han ikke var et rigtig menneske? Kanskje han bare materialiserte seg? Det er ikke lett at påstå når han blev sjuk. Dette er bare en privat spekulation... :-)

Det merkelige med kræften hos Martinus var altså, at han ikke hadde vondt. Han hadde altså en evne til at frigøre sitt sind fra sin fysiske kropp.

Livets Bog 4, stk. 1582. wrote:
Da virkelige, kropslige smerte-, sygdoms- og lidelsesfornemmelser kun kan opleves i selve dyreriget, bliver mørket i "det rigtige menneskerige" ikke legemlige smerter og lidelser.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=54&stk=1582

Det Evige Verdensbillede 3, stk. 33.35. wrote:
I det færdige menneskerige findes der hverken krig, sygdom eller nød.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=63&stk=33&pkt=35

Kjærlig hilsen
Oscar

 
Lagt op : 30/11/2009 23:14
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Oscar wrote:
Hej Mibro

Hvem vet, om det måske er et tegn fra Forsynet at Martinus var et vanligt menneske. Hvem vet, hvilke fantasibilleder som fremtiden ønsker at skape av han. Kanskje han ikke var et rigtig menneske? Kanskje han bare materialiserte seg? Det er ikke lett at påstå når han blev sjuk. Dette er bare en privat spekulation... :-)

Det merkelige med kræften hos Martinus var altså, at han ikke hadde vondt. Han hadde altså en evne til at frigøre sitt sind fra sin fysiske kropp.

Livets Bog 4, stk. 1582. wrote:
Da virkelige, kropslige smerte-, sygdoms- og lidelsesfornemmelser kun kan opleves i selve dyreriget, bliver mørket i "det rigtige menneskerige" ikke legemlige smerter og lidelser.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=54&stk=1582

Det Evige Verdensbillede 3, stk. 33.35. wrote:
I det færdige menneskerige findes der hverken krig, sygdom eller nød.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=63&stk=33&pkt=35

Kjærlig hilsen
Oscar

Tusind tak Oscar!

 
Lagt op : 30/11/2009 23:16
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej

Jeg mindes et foredrag med Ole Therkelsen, hvor han omtaler Martinus kræft i mavesækken.

Ifølge det foredrag skulle kræften være kommet af den megen kaffe som Martinus drak. Martinus var meget glad for kaffe og fik mange kopper hver dag. Imidlertid havde Martinus ikke gjort sig den ulejlighed at undersøge om kaffe (i store mængder) havde nogle dårlige egenskaber. Måske netop fordi Martinus var så glad for det.

Martinus var ifølge Ole Therkelsen heller ikke specielt trist over at være på hospitalet. Han anså det nærmest for at være en slags tiltrængt ferie... og var ved godt mod hele vejen igennem.

Mvh.

Smaug

 
Lagt op : 01/12/2009 20:20
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Smaug wrote:
Hej

Jeg mindes et foredrag med Ole Therkelsen, hvor han omtaler Martinus kræft i mavesækken.

Ifølge det foredrag skulle kræften være kommet af den megen kaffe som Martinus drak. Martinus var meget glad for kaffe og fik mange kopper hver dag. Imidlertid havde Martinus ikke gjort sig den ulejlighed at undersøge om kaffe (i store mængder) havde nogle dårlige egenskaber. Måske netop fordi Martinus var så glad for det.

Martinus var ifølge Ole Therkelsen heller ikke specielt trist over at være på hospitalet. Han anså det nærmest for at være en slags tiltrængt ferie... og var ved godt mod hele vejen igennem.

Mvh.

Smaug

Så Martinus kunde så og höste mörk (legemlig) karma? Eller lyttede han kun til at abekroppen trängde til lidt kaffe?

Jeg tar altid mälk i kaffen. Og foreträkker latte.

 
Lagt op : 03/12/2009 15:29
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Hej venner

Holder på med at læse "Martinus - Erindringer". Der skriver Tage Buch i efterskriften: "Martinus' sygdomme var altså ikke 'karma' i sædvanlig betydning, men de var en risiko, som han bevidst udsatte sig for ved at påtage sig sin opgave i verdensgenløsningens tjeneste." s. 165.

Tage Buch bygger denne konklusion på styke 2120 i Livets Bog, hvor Martinus beskriver dette fenomen, når en verdensgenløser inkarnerer i en kropp som ligger under hans udviklingsnivå: ” Det indviede væsens sygdomsrisiko”.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=56&stk=2120

Kjærlig hilsen
Oscar

Livets Bog, stk 2120 wrote:
2120. Og den evige Fader forklarede videre: "Det eneste, der kan føre disse væsener ud af denne lidelsernes eller dødens epoke, er altså udelukkende udviklingen af næstekærligheden. I denne udviklingsepoke bliver menneskene på et givet stadium så intellektuelle og humane, at de vil kunne vejledes og bibringes de oplysninger og erfaringer om livsloven og væremåden, som kan forkorte vejen til lyset for dem. Men hvem skal give disse væsener denne vejledning og oplysning? - Den kan kun virkelig, effektivt gives af de væsener, som har nået indvielsen, den kosmiske bevidsthed eller livets højeste visdom som selvoplevet. Men disse væsener hører ikke hjemme i det dræbende princips tilværelsesplan. Men som følge af, at de netop er udviklet til den kærlighedsstandard, i kraft af hvilken man giver sit liv for andre, viger de ikke tilbage for at forlade deres høje tilværelsesplan for at fødes i det dræbende princips sfære eller dyreriget for med deres væremåde og visdom at vejlede og hjælpe de her eksisterende væsener, der søger efter en højere tilværelsesform. At denne neddykken til de lavere planer er frivillig og udelukkende alene båret af kærligheden til at hjælpe de søgende væsener ud af mørket og frem til livets højere og mere solrige egne er selvfølgeligt. At den samme neddykken til et lavere plan betinger, at de pågældende væsener indtil en vis grad kommer under dette lavere plans livsbetingelser eller love, er ligeså selvfølgeligt. De må således her fødes i en fysisk organisme, der er af en langt lavere natur end den, de er vokset frem til at have på deres hjemlige tilværelsesplan. Da det lavere plans organisme er et produkt af uindviede væseners forplantningsevner, og således er en fortsættelse af deres kød og blod og derfor i sig allerede kan have anlæg for sygdomme og andre karmiske virkninger, stammende fra forældrenes ufærdige eller ufuldkomne liv, må det neddykkede kærlighedsvæsen således tage til takke med en sådan uren organisme. I de fleste tilfælde kan det indviede væsen bringe en sådan organisme til at være et nogenlunde brugbart redskab for sin indviede ånd, selv om det ikke helt kan befri den fra den overbelastning, som en kosmisk bevidsthed altid uundgåeligt må være for en organisme, hvis psykiske sanser og fysiske hjerne- og nervesystem endnu kun er beregnet til befordringen af det uindviede menneskes snævre, psykiske bevidsthedsområde. Denne permanente overbelastning kan i visse tilfælde komme eventuelle nedarvede sygdomsanlæg i organismen til gode, så de får lejlighed til at vokse frem. Og det indviede væsens organisme kan derved komme til at udvise sygdom eller en vis grad af defekt. Men her får det indviede væsen i forbindelse med sin egen store sjælsstyrke, som den kosmiske bevidsthed giver sit ophav, stor hjælp fra den højere verden, hvorfra han er kommet, og hvorfra man våger over hans færd på det fysiske plan. Sygdomme og lidelser kan derfor aldrig for denne, min elskede søn, blive til den karma og sjælsnedtrykthed, som den er for det uindviede menneske. Han ved, at det hører med til den risiko, han nødvendigvis må udsætte sig for ved at bringe mit budskab til hans yngre brødre, der uvidende og hjælpeløse befinder sig i mørkets og lidelsernes verden."
 
Lagt op : 06/12/2009 10:48
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Oscar wrote:
Hej venner

Holder på med at læse "Martinus - Erindringer". Der skriver Tage Buch i efterskriften: "Martinus' sygdomme var altså ikke 'karma' i sædvanlig betydning, men de var en risiko, som han bevidst udsatte sig for ved at påtage sig sin opgave i verdensgenløsningens tjeneste." s. 165.

Tage Buch bygger denne konklusion på styke 2120 i Livets Bog, hvor Martinus beskriver dette fenomen, når en verdensgenløser inkarnerer i en kropp som ligger under hans udviklingsnivå: ” Det indviede væsens sygdomsrisiko”.

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=56&stk=2120

Kjærlig hilsen
Oscar

Livets Bog, stk 2120 wrote:
2120. Og den evige Fader forklarede videre: "Det eneste, der kan føre disse væsener ud af denne lidelsernes eller dødens epoke, er altså udelukkende udviklingen af næstekærligheden. I denne udviklingsepoke bliver menneskene på et givet stadium så intellektuelle og humane, at de vil kunne vejledes og bibringes de oplysninger og erfaringer om livsloven og væremåden, som kan forkorte vejen til lyset for dem. Men hvem skal give disse væsener denne vejledning og oplysning? - Den kan kun virkelig, effektivt gives af de væsener, som har nået indvielsen, den kosmiske bevidsthed eller livets højeste visdom som selvoplevet. Men disse væsener hører ikke hjemme i det dræbende princips tilværelsesplan. Men som følge af, at de netop er udviklet til den kærlighedsstandard, i kraft af hvilken man giver sit liv for andre, viger de ikke tilbage for at forlade deres høje tilværelsesplan for at fødes i det dræbende princips sfære eller dyreriget for med deres væremåde og visdom at vejlede og hjælpe de her eksisterende væsener, der søger efter en højere tilværelsesform. At denne neddykken til de lavere planer er frivillig og udelukkende alene båret af kærligheden til at hjælpe de søgende væsener ud af mørket og frem til livets højere og mere solrige egne er selvfølgeligt. At den samme neddykken til et lavere plan betinger, at de pågældende væsener indtil en vis grad kommer under dette lavere plans livsbetingelser eller love, er ligeså selvfølgeligt. De må således her fødes i en fysisk organisme, der er af en langt lavere natur end den, de er vokset frem til at have på deres hjemlige tilværelsesplan. Da det lavere plans organisme er et produkt af uindviede væseners forplantningsevner, og således er en fortsættelse af deres kød og blod og derfor i sig allerede kan have anlæg for sygdomme og andre karmiske virkninger, stammende fra forældrenes ufærdige eller ufuldkomne liv, må det neddykkede kærlighedsvæsen således tage til takke med en sådan uren organisme. I de fleste tilfælde kan det indviede væsen bringe en sådan organisme til at være et nogenlunde brugbart redskab for sin indviede ånd, selv om det ikke helt kan befri den fra den overbelastning, som en kosmisk bevidsthed altid uundgåeligt må være for en organisme, hvis psykiske sanser og fysiske hjerne- og nervesystem endnu kun er beregnet til befordringen af det uindviede menneskes snævre, psykiske bevidsthedsområde. Denne permanente overbelastning kan i visse tilfælde komme eventuelle nedarvede sygdomsanlæg i organismen til gode, så de får lejlighed til at vokse frem. Og det indviede væsens organisme kan derved komme til at udvise sygdom eller en vis grad af defekt. Men her får det indviede væsen i forbindelse med sin egen store sjælsstyrke, som den kosmiske bevidsthed giver sit ophav, stor hjælp fra den højere verden, hvorfra han er kommet, og hvorfra man våger over hans færd på det fysiske plan. Sygdomme og lidelser kan derfor aldrig for denne, min elskede søn, blive til den karma og sjælsnedtrykthed, som den er for det uindviede menneske. Han ved, at det hører med til den risiko, han nødvendigvis må udsætte sig for ved at bringe mit budskab til hans yngre brødre, der uvidende og hjælpeløse befinder sig i mørkets og lidelsernes verden."

Skrev Martinus dette før eller efter hanf ik kræft?

 
Lagt op : 06/12/2009 13:11
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Hej Mibro

Et andet berømt citat fra Martinus i denne forbindelse, som Tage Buch refererte i bogen, og som jeg også har hørt Ole Terkelsen har referert, er følgende: ”Når jeg får våde fødder, bliver jeg jo også forkølet”. Tage Buch sier: ”Martinus levde jo under almidelige jordiske menneskers betingelser og vilkår”.

Datoer for førsteudgivelse af Livets Bog:
LB 1: 1932, juli
LB 2: 1939
LB 3: 1941
LB 4: 1944
LB 5: 1947 - 1951
LB 6: 1952 - 1960
LB 7: 1960. Etterskrift ble skrevet allerede rundt 1930.

Martinus blev opereret for magekræft i 1956 og var i 1976 inlagt for en prostatalidelse.

Begivenhedsoversikten viser følgende:
Begivenhed # 194, 1947

Quote:
LB-5 begynder at udkomme (september). Separat subskription; 16 sider ad gangen tilsendes subskribenterne. Bogen udkommer samlet i 1951 (if. K-1952-2, omslaget), med udgivelsesåret anført som 1947 (korrekt: copyright-året). – I B-1/1952-53 anføres, at LB-5 blev færdig i julen 1951.

Begivenhed # 250, 1952

Quote:
LB-6 begynder at udkomme (separat subskription). Udgives i bogform med udgivelsesåret anført som 1952. (Korrekt: copyright-året). Figurerer første gang på litteraturlisten i B-1960-24 (25. nov.). Brochure "Martinus Institut", nov. 1960, anfører, at LB-6 udkom ultimo 1960. – I øvrigt besluttedes det først på et sent tidspunkt at dele det påtænkte bd. 6 (der var blevet for omfangsrigt) op i to bind. Pagineringen kunne ikke ændres, hvorfor indholdsfortegnelsen for bd. 6 måtte pagineres separat (romertal).

Utgivelserne af verkerne er specielt. Martinus skriver løpende et antall sider hver dag. Afsnitt som er ferdig sendes da løpende til prenumerantene i en separat subskription. Jeg ved ikke når hvert styke ble skrevet, men det kan man altså fastslå ganske nøyaktig hvis man ved når de er publisert i disse subskriptionsudgivelser.

Så det er svært at fastslå exact når stykket 2120 fra LB6, side 129, ble skrevet.
Det er dog sandsynlig at det ble skrevet noget før Martinus fik magekræft.
Eftersom han startet at skrive i 1952 og han ble opereret i 1956.

Kjærlig hilsen
Oscar

 
Lagt op : 06/12/2009 15:05
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Oscar wrote:
Hej Mibro

Et andet berømt citat fra Martinus i denne forbindelse, som Tage Buch refererte i bogen, og som jeg også har hørt Ole Terkelsen har referert, er følgende: ”Når jeg får våde fødder, bliver jeg jo også forkølet”. Tage Buch sier: ”Martinus levde jo under almidelige jordiske menneskers betingelser og vilkår”.

Datoer for førsteudgivelse af Livets Bog:
LB 1: 1932, juli
LB 2: 1939
LB 3: 1941
LB 4: 1944
LB 5: 1947 - 1951
LB 6: 1952 - 1960
LB 7: 1960. Etterskrift ble skrevet allerede rundt 1930.

Martinus blev opereret for magekræft i 1956 og var i 1976 inlagt for en prostatalidelse.

Begivenhedsoversikten viser følgende:
Begivenhed # 194, 1947

Quote:
LB-5 begynder at udkomme (september). Separat subskription; 16 sider ad gangen tilsendes subskribenterne. Bogen udkommer samlet i 1951 (if. K-1952-2, omslaget), med udgivelsesåret anført som 1947 (korrekt: copyright-året). – I B-1/1952-53 anføres, at LB-5 blev færdig i julen 1951.

Begivenhed # 250, 1952

Quote:
LB-6 begynder at udkomme (separat subskription). Udgives i bogform med udgivelsesåret anført som 1952. (Korrekt: copyright-året). Figurerer første gang på litteraturlisten i B-1960-24 (25. nov.). Brochure "Martinus Institut", nov. 1960, anfører, at LB-6 udkom ultimo 1960. – I øvrigt besluttedes det først på et sent tidspunkt at dele det påtænkte bd. 6 (der var blevet for omfangsrigt) op i to bind. Pagineringen kunne ikke ændres, hvorfor indholdsfortegnelsen for bd. 6 måtte pagineres separat (romertal).

Utgivelserne af verkerne er specielt. Martinus skriver løpende et antall sider hver dag. Afsnitt som er ferdig sendes da løpende til prenumerantene i en separat subskription. Jeg ved ikke når hvert styke ble skrevet, men det kan man altså fastslå ganske nøyaktig hvis man ved når de er publisert i disse subskriptionsudgivelser.

Så det er svært at fastslå exact når stykket 2120 fra LB6, side 129, ble skrevet.
Det er dog sandsynlig at det ble skrevet noget før Martinus fik magekræft.
Eftersom han startet at skrive i 1952 og han ble opereret i 1956.

Kjærlig hilsen
Oscar

Tak Oscar :D

 
Lagt op : 06/12/2009 15:14
(@lucifer)
Indlæg: 779
Medlem
 

jeg var ikke klar over at martinus havde kræft , hvor kan man finde noget om dette ???

 
Lagt op : 07/12/2009 19:20
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
lucifer wrote:
jeg var ikke klar over at martinus havde kræft , hvor kan man finde noget om dette ???

Se dokumentaren thorsten dreyer har sammensat :D

 
Lagt op : 07/12/2009 19:45
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

Hei Lucifer, det står også i boken Martinus - Erindringer. Det er hans egen fortelling om hans liv. Hilsen Oscar

 
Lagt op : 07/12/2009 20:08
(@Oscar)
Indlæg: 798
Medlem
 

DVD'erne af Thorsten Dreyer er omtalt her: http://www.bok.nu/Thorsten_Dreyer/Martinus_som_vi_kendte_ham
Her kan man købe den:
http://www.bog-mystik.dk/default.asp?Action=Details&Item=5029
og der ligger også en introduktionsvideo, som også ligger på youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=j3KZnAQLHNk

Jeg har ikke selv sett hele filmen endnu... denne omtalen og introduktionsfilmen viser at det er et spennende prosjekt som sikkert har masse interessant.

Kjærlig hilsen
Oscar

 
Lagt op : 07/12/2009 21:46
(@lucifer)
Indlæg: 779
Medlem
 

mange tak oscar
der har jeg svaret den bog mangler jeg at læse :)

 
Lagt op : 08/12/2009 15:54
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Vil det sige, at vi også kan være ude for dødelige ting, som f.eks. sygdom, og at blive dræbt, som karmaen ikke er skyld i?

 
Lagt op : 08/12/2009 23:07
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Mibro.

Dette kan ikke lade sig gøre. Der findes ikke tilfældigheder, og derfor må vi selv være ophav til det der sker for os. Når Martinus fik kræft, blev forkølet osv., så må han derfor selv være årsag til det. Mht. kræften, må han have taget hul på den "græskarma" som vi tidligere har været inde på her på forum. Med hensyn til forkølelsen, så må det skyldes, at han har handler uforsigtigt i denne inkarnation. Forkølelse og lettere influenzaer er for mig at se så mild en karma, at det ikke er noget man behøver at slæbe rundt fra liv til liv, Martinus kan sagtens have begået så milde forseelser i sit liv, at det gav sig udslag i disse ting.

 
Lagt op : 09/12/2009 10:45
Side 1 / 2

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: