MartinusForumDk

Liv efter døden?

Mange vil i dag mene, at spørgsmålet om der er liv efter døden, tilhører troens domæne. Det anses ikke for noget man kan udforske med videnskabelige metoder. Der er heller ikke nogen nævneværdig forskningstradition inden for området, og det er på trods af, at det nok er et af de mest interessante spørgsmål, som det enkelte menneske kunne ønske sig at få svar på. Nye initiativer fra en række forskere, og opfindelsen af nye metoder, medfører, at man nu er ved at bevæge sig ind i en ny fase, der kunne forandre den Vestlige kulturs syn på døden.

Anekdoterne

Forskning i liv efter døden, har fundet sted i århundreder og mange af de store religiøse bevægelser, såsom Hinduisme og Buddhisme, har metoder, der går tusindvis af år tilbage. Det har også været en ganske almindelig opfattelse i alle oprindelige kulturer, at forfædrene stadig eksisterede hinsidigt, og kunne kontaktes via shamanen eller andre clairvoyante i kulturen. I nyere tid kender vi til forskning i mediers kontakt med mulige afdøde, nærdødsoplevelsen, ud-af-kroppen-oplevelsen, regression med tilbageførelse til tidligere liv, reinkarnationsforskning (særlig børns oplevelser), forskning i liv mellem livene m.m. Selvom der her findes et interessant materiale, så har det en anekdotisk karakter, idet det beror på personlige oplevelser og fortællinger. På trods af at det rummer mange menneskers oplevelser, har forsøgene har ikke haft tilstrækkelig videnskabelig overbevisningskraft, til at slå igennem i vores kultur, og er forblevet isoleret i de alternative strømninger.

Ud-af-kroppen-forsøg

Lige nu finder det hidtil største forskningsforsøg i ud-af-kroppen- og nærdødsoplevelserne sted. Det er spredt over mere end 25 hospitaler i England, USA og Canada, der i samarbejde med et par universiteter og en rådgivende organisation indenfor FN, undersøger om det kan bekræftes, at mennesker kan forlade kroppen i livstruende situationer.

Man har ophængt skjulte symboler i lofthøjde på skade-og operationsstuer, og vil indenfor en treårig periode undersøge, om mennesker, der hævder at forlade deres krop under en nærdødsoplevelse, kan beskrive symbolet, som kun kan ses fra lofthøjde. Man vil spørge ca. 1500 mennesker, som har haft hjertestop og er blevet genoplivet, om de har oplevet noget. Ifølge tidligere forskning burde ca. 10-20 % have haft en nærdødsoplevelse, og hvis en del af dem har set symbolet, har man et stærkt indicium for, at de har været ude af kroppen.

Hele forskningsprojektet handler om at studere bevidstheden, i forhold til dødens processer, og kaldes for The Human Consciousness Project. Det blev lanceret i FN i New York, i efteråret 2008 (se det hele her: www.mindbodysymposium.com) Indenfor dette findes The AWARE Study, som specifikt undersøger ud-af-kroppenoplevelsen. Vi kender ikke deres resultater endnu, men et indledende pilotforsøg med 60 personer, har givet et lovende resultat.

På vej mod nye verdensbilleder?

Mennesker der pludselig oplever at forlade deres krop er overvældet af at se deres legeme oppefra og har herefter en tunneloplevelse, hvor mange når frem til åndelige tilværelsesplaner. Her er de i kontakt med afdøde relationer eller åndelige guider. Det er derfor ikke sikkert at de lige er opmærksomme på et symbol i lofthøjde på vej ud eller ind i kroppen.

Det er under alle omstændigheder det største forsøg i nærdødsoplevelsen, der nogensinde er udført. Selvom de forventede 10-20 % har en nærdødsoplevelse og ikke ser symbolerne, vil det stadig styrke området. Det tiltrækker allerede stor mediebevågenhed og flere forskere vil blive interesseret i det. Det bliver måske det første paranormale område, som man åbent kan forske i, og det kan åbne op for filosofiske overvejelser af, om den fysiske verden nu også er den eneste der eksisterer. Det har i sig selv umådelig stor kulturel betydning.

Kommunikation med afdøde

Mange mennesker har personlige erfaringer med at gense afdøde, og ofte i månederne efter at personen er gået bort. Parret Bill og Judy Guggenheim har udgivet bogen: Hello from Heaven! (En hilsen fra himmelen), hvori de beskriver menneskers kommunikation med afdøde. Ud af 3300 beretninger har de udvalgt 350, hvor nogle har et indhold, der ikke kan tilbagevises med almindelig psykologi.

F.eks. da en 39 årig mor (Leslie) fra Virginia i USA ser sin afdøde far i en lysende skikkelse, efter at hun er gået i seng og har slukket alt lys i huset. Han kommunikerer kort med hende og hun følger ham ud på gangen i huset, hvor hans lysende skikkelse forsvinder ud i intet. Hun formoder at det blot var en illusion skabt af hendes sorg og går til ro. Næste morgen møder hun sin knap fireårige søn Curtis der siger: "Mor jeg så morfar i nat”. Hun tabte underkæben af forbavselse og spurgte "gjorde du det?” Curtis svarede: "ja han kom ind i på mit værelse. Han stod ved min seng.” Leslie spurgte ham: "drømte du?” Curtis svarede: "nej, mor jeg havde mine øjne åbne. Jeg var vågen. Jeg så ham!

Hvad er sandsynligheden for at Curtis på knap fire år siger sådan, netop samme nat som Leslie så det samme? Sådanne erfaringer er faktisk temmelig udbredte, men problemet er, at de beror på beretninger, som ikke kan kontrolleres og derfor falder de uden for det vi kalder for det videnskabelige. Det er dog ved at ændre sig.

Forsøg med medier – den første fase

Gary Schwartz er amerikansk professor i psykologi på Arizonas universitet og har en akademisk karrierer bag sig på de mest anerkendte universiteter i USA (Harvard og Yale). Han er forfatter og medforfatter til over 400 videnskabelige artikler, samt har skrevet en række bøger. Han er nu en af de få forskere, som tør undersøge mediers kontakt med mulige afdøde, under videnskabelige forhold. I en årrække har han undersøgt anerkendte medier i USA, under kontrollable videnskabelige forhold. En række mindre undersøgelser bekræftede, at medierne tilsyneladende fik kontakt til mulige afdøde, i den forstand, at de havde information om klientens afdøde relationer, som de ikke på nogen almindelig måde kunne vide eller få adgang til.

Resultaterne viste, at medierne tilsyneladende kunne opnå konkret viden i langt højere grad, end en kontrolgruppe af studerende, der forsøgte at gætte sig til en lignende viden. Et af medierne lå på over 90 % korrekte svar.

Gary E. Schwartz Gary Schwartz forskning blev kraftigt kritiseret af skeptikerne i det videnskabelige miljø. Gary Schwartz’s forsøg var dog kun en indledende undersøgelse af, om det var muligt at undersøge mediers kontakt med afdøde. Hans svar til kritikerne, er hans nye forsøg, som repræsenterer et helt nyt niveau indenfor området.

Forsøg med medier – den anden fase

I Gary Schwartz’s oprindelige forsøg var mediet og modtageren (det kaldes en sitter) adskilt af et forhæng og blev videoovervåget. Modtageren måtte kun svare ja eller nej, og begge fik målt deres hjerne og hjertes elektriske aktivitet, for at undgå almindelig clairvoyant overførelse.

I det nye forsøg befinder mediet sig på sin bopæl, og er i telefonisk kontakt med en person på universitetet. Her får mediet et navn på en person, som denne ikke kender. Personen selv (sitter), befinder sig på sin bopæl og er ikke i kontakt med mediet, eller universitetet. Mediet fortæller medarbejderen på universitetet om afdøde relationer til den ikke tilstedeværende modtager (sitter). Der er således absolut ingen kontakt mellem mediet og modtageren.

På universitetet har de en bestemt procedure for hvilke konkrete informationer mediet skal frembringe, for at det registres som en succes. Der skal være konkrete udsagn om den diskarneredes udseende, personlighed, hobby og dødsårsag. Bagefter får modtageren to såkaldte readings, hvor den ene er modtageren egne resultater og den anden er fra en anden persons readings, uden at de ved, hvilken der er deres. 13 ud af 16 personer kunne udvælge deres eget (det svarer til 81 %), hvilket er langt over hvad man tilfældigt kan gætte sig til.

Gary Schwartz er forsigtig med at fastslå noget endeligt, og det vigtigste er, at man nu har en procedure, som udelukker vage udsagn fra mediet, snyd og psykologiske overførelser mellem medie og modtageren, samt selektiv rapportering, hvor modtageren sympatiserer med forsøget og giver mediet ret i for meget.

Smutveje til himlen?

Både den nye forskning i nærdødsoplevelsen og Gary Schwartz’s forskning bemærker sig ved at de udelukker såkaldte almindelige psykologiske og kulturelle forklaringer. Tilbage er der kun de paranormale. De kan både indikere, at der er et liv efter døden, eller at naturen rummer en stor båndoptager, som medierne stiller ind på, hvilket bl.a. kaldes Akasha-kronikken (Rudolf Steiner og i hinduismen) eller visdomsoceanet (Martinus kosmologi). Det er dog svært at forestille sig, hvordan denne levende kommunikation, der er mellem mediet og afdøde, kan bortforklares med at de taler med en kosmisk båndoptager. Kommunikationen er al for nutidig og spontan, til at det kan forklares med afspilning af sekvenser fra fortidige begivenheder.

Målinger af mediet og modtagerens elektriske hjerne-og hjertebølgeaktivitet viser at mediet tilsyneladende ikke aflæser informationerne via clairvoyant kontakt til modtageren. Det stiller hypotesen om at der er tale om reel kontakt til afdøde stærkere.

Det nye er, at der nu for første gang findes videnskabelige metoder til at udforske om mennesker kan forlade deres krop og om medier er i kontakt med afdøde eller andre paranormale dimensioner. Et par årtiers forskning i dette kunne medføre et nyt kulturelt syn på døden og efterlivet, der formentlig ville få gennemgribende betydning for hele menneskeheden og vores globale sameksistens. Det siges, at den amerikanske komiker og filmskuespiller W.C. Fields, på sit dødsleje begyndte at læse i Biblen. W.C. Fields havde levet et liv med masser af sprut og var en rigtig livsnyder. Det var derfor en overraskelse, at finde ham siddende og studere Biblen. Hans svar til vennerne var, at han ledte efter smutveje!

Det tyder på at der er ”smutveje til himlen”, som kan udforskes. Nu venter vi på resultaterne af det første større forsøg indenfor nærdødsoplevelsen. Det kunne skabe et lavineskred, hvor flere og flere forskere, tør gå i gang med dette væsentlige emne. Et område der tilhører troen, er hermed flyttet inden for en gryende åndsvidenskabs domæne.

Alex Riel

Det Holistisk Universitet info@detholistiskeuniversitet.dk www.detholistiskeuniversitet.dk

Kilder Bog: Mystik & Videnskab v/Alex Riel forlag1.dk Ny forskning i nærdødsoplevelsen www.mindbodysymposium.com