Af Alex Riel Mathiassen

Et-livs-kulturen

Ifølge Martinus rummer døden livets største overraskelse til mennesket. Det gælder særligt det moderne intelligensdominerede menneske, der ikke længere kan tro på religiøse fortællinger. Troen på et liv efter døden er netop en tro, der af det moderne videnskabeligt tænkende menneske, ofte betragtes som et levn fra menneskehedens uvidenskabelige fortid. Hvis det moderne menneske igen skal have tillid til et liv efter døden, må man selv erfare det, eller der må være forskning som indikerer dette på en overbevisende måde. Forskning i liv efter døden anses i dag for utopisk. Vi lever i et samfund med værdier, der i høj grad er baseret på en et-livs-kultur.

Ny forskning fra flere videnskabelige områder indikerer dog at der er ved at fremkomme forskning, som med tiden kunne medføre viden om et liv efter døden. Vi skal derfor se på resultater fra en række forskningsområder, som peger på et liv efter døden.

Nærdødsoplevelserne

Mange mennesker er bekendte med nærdødsoplevelserne, hvor mennesker der har været nær døden, beretter om ud-af-kroppen-oplevelser og mødet med afdøde relationer fra en ikke-fysisk verden. Lægen Elisabeth Kübler Ross og psykiateren og filosoffen Raymond Moody var de første der berettede om dette i nyere tid (fra midten af 1970erne). Det har siden vist sig at millioner af mennesker har oplevet elementer af nærdødsoplevelsen (forkortet: NDO). I en del tilfælde har NDOerne iagttaget ting og begivenheder fra lokaliteter de ikke har befundet sig på, hvilket i nogle tilfælde kan bekræftes af personalet på fx et hospital.

Det har nu medført det hidtil største forskningsprojekt i NDO-fænomenet, hvor en række hospitaler og universiteter i USA, Canada og Europa er gået sammen om at undersøge videnskabeligt, om mennesker kan se ting og begivenheder fra en synsvinkel uden for deres legeme. På hospitalernes skadestuer, hvor mennesker forsøges genoplivet efter hjertestop, har man placeret billeder og illustrationer, der kun kan ses fra lofthøjde. Man vil i løbet af en treårig periode spørge ca. 1500 mennesker, der er blevet genoplivet, om de har haft en NDO og om de i såfald har set de pågældende illustrationer. Projektet hedder The AWARE Study og er et forskningsområde under det menneskelige bevidsthedsprojekt (Human Consciousness Project. Læs mere om det her: www.mindbodysymposium.com). Projektet blev lanceret i efteråret 2008 i FN-bygningen i New York, hvor det er støttet af en rådgivende organisation inden for FN.

NDO fra andre verdener

NDOernes beretninger om mødet med afdøde relationer er naturligvis endnu svære at bekræfte, men der findes dog enkelte interessante cases.

I en hollandsk undersøgelse, udført af lægen Piet van Lommel, møder en mand under sin nærdødsoplevelse en ukendt mand på åndeligt plan. Da hans mor 10 år senere ligger på sit dødsleje, viser hun ham for første gang et foto af hans oprindelige biologiske far, som han aldrig har mødt eller er bekendt med eksisterer (han døde under 2. verdenskrig). Han genkender øjeblikkeligt denne person, som værende identisk med den ukendte mand, han mødte under sin nærdødsoplevelse.

Der findes også nogle mennesker, der er født blinde, og som også beretter om NDO. Deres oplevelser fra den fysiske verden og fra mødet med afdøde er identiske med seendes beretninger. Mange vil umiddelbart afvise disse og hævde at der blot er tale om hallucinationer i en døende hjerne. Problemet med denne forklaring er dog, at blindfødte ikke kan have visuelle hallucinationer, fordi deres visuelle synscenter i hjernen aldrig har fungeret! Når blindfødte drømmer har de ingen visuelle indtryk og de ser ikke engang mørke, så de formår på ingen måde at have visuelle forestillinger. Når blindfødte i nogle tilfælde kan få synet igen, efter en operation, tager det mange måneder før synscentret er trænet op til at se. Under NDO kan de fleste blindfødte se øjeblikkeligt. Hvad ser de med?

Deres visuelle beskrivelser fra åndelige verdener er lige så detaljeret som seendes og man kan ikke se på deres NDO-beskrivelser, at de er blinde.

Martinus beretter om at man efter døden møder en mellemtilstand, der repræsenterer en overgang fra fysisk til åndeligt plan. Her kommunikerer og sanser man direkte og telepatisk via bevidsthedslegemer, og er fri for legemets fysiske handikaps fx i form af et synscenter der ikke fungerer.

Kommunikation med afdøde

Mange mennesker har oplevet at diskarnerede relationer giver sig til kende, efter de har forladt den fysiske verden. Ofte er det for at meddele at de har det godt der hvor de er. Mange vil dog afvise dette område, som virkninger af psykologiske sorgkriser.

Amerikanerne Bill og Judy Guggenheim har forsket i dette område og opdaget at det er et udbredt fænomen (formentlig 5 gange hyppigere end NDO), hvor der er mange eksempler, som ikke kan forklares med almindelige psykologiske forklaringer. Fx beretter Leslie, der er en 39-årig amerikansk dame, hvorledes hendes far viser sig for hende i en lysende skikkelse, en sen aften hvor hun er på vej i seng. Næste morgen beretter hendes søn som det første, hvorledes han så morfar i aftes, hvor han stod for enden af hans seng.

I en anden case beretter en amerikansk dame om hvorledes hendes barndomsven, som hun ikke havde set i mange år, viser sig foran hende i en lysende skikkelse iført fuld militæruniform. Det finder hun overraskende, da det sidste hun hørte fra ham, var, at han var startet på præsteskole i en anden stat. Han siger, han har det godt og at hun ikke skal bekymre sig på hans vegne. Næste morgen modtager hun en opringning fra hendes barndomsvens mor, der informerer om at han er faldet i krigen i Irak, hvor han tjente som feltpræst. Dette kan ikke forklares som en virkning af en sorgkrise, da hun jo ikke vidste at han var død.

Bill og Judy Guggenheim har ihærdigt og grundigt efterforsket 3.300 cases og beskriver i deres bog: Hello From Heaven! 353 af disse. Her er der mange eksempler på situationer, som ikke kan forklares med almindelig psykologi. Problemet er dog at vi ikke kan vide om alle disse mennesker taler sandt. Derfor er det relevant at se på forskning i kommunikation med mulige afdøde via medier.

Mediers kommunikation med afdøde

Medier hævder at have evner til at kunne kontakte afdøde fra åndelige tilværelsesplaner og derfor har nogle forskere forsøgt at udforske dette kontroversielle område på universiteter, hvor man bedre kan have kontrol over situationen.
Gary Schwartz er professor i psykologi, medicin og psykiatri på Arizonas universitet i USA. Han har i en årrække forsket i dette område, og for nylig har han og hans kollegaer konstrueret et forsøg som imødekommer kritikernes indvendinger.

Han bruger kendte medier fra USA, der via telefonisk kontakt skal give bestemte konkrete informationer om en bestemt afdød relation til en modtager (der kaldes en sitter). Modtageren befinder sig på sin bopæl og har ingen kontakt til mediet, da denne kun har telefonisk kontakt med en medarbejder fra universitetet. Denne medarbejder kender ikke noget til modtageren og derfor er snyd af en hver art udelukket. Mediet skal nu på kommando fortælle om en diskarnerede persons udseende, personlighed, hobby og dødsårsag, alene ud fra et fornavn på denne. Modtagerne skal så efterfølgende udvælge en profil blandt to mulige, hvor kun den ene svarer til modtagerens afdøde relation.

I 13 ud af 16 tilfælde genkender modtagerne profilen og finder den der matcher deres afdøde relation, hvilket langt overgår hvad der er muligt at gætte sig til. 80-95% af mediernes informationer har over flere undersøgelser vist sig at være korrekte. Gary Schwartz mener ikke dette beviser et liv efter døden, men at medierne på én eller anden parapsykologisk måde, formår at modtage informationer om den pågældende diskarnerede person. Hermed er alle ”almindelige” forklaringer udelukket.

Bevidstheden bag tid og rum

Der findes hundredvis af parapsykologiske forsøg som indikerer at clairvoyance, telepati, psykokinese (mental påvirkning af materien) og psykisk healing lader sig gøre. Problemet er at vores videnskabelige institutioner ikke har et verdensbillede som kan rumme dette. Resultaterne indikerer, at bevidstheden har evner til at overskride, det vi kalder tid og rum. Det er interessant at man også fra kvantefysikken, der beskæftiger sig med den fysiske verdens mindste bestanddele, finder, at kvanter også formår at overskride tid og rum. Både materien og bevidstheden formår at virke på tværs af tid og rum, og kun et verdensbillede der kan rumme dette har mulighed for at spille en rolle i fremtidens kulturer.

Martinus kosmologi beskriver netop hvorledes, det meste at det vi kalder for tid og rum, kun er toppen af en virkelighed, hvor bevidstheden og livet er evigt. Martinus beskriver bl.a. i symbol nr. 33 (de dyriske og menneskelige tankeklimaer), hvorledes disse parapsykologiske evner er i vækst og vil kulminere i en fremtidig human kultur. Det er psykiske kræfter og sanseevner, der har til formål at anvendes som kommunikationsredskaber med forsynet fra åndelige planer. Der er når den fremtidige humane menneskehed begynder at få kosmiske glimt og permanent kosmisk bevidsthed, men stadigvæk befinder sig på fysisk plan. Til den tid vil livets fortsættelse efter den fysiske død være åbenlyst for alle, idet man kan kommunikere med de åndelige tilværelsesplaner. Mange begynder her at få kosmisk viden om at livet er evigt. Denne fase mange mennesker lige nu lever i, hvor døden forventes at være en afslutning på vores eksistens, er således kun en fase mellem tidligere tiders tro på et liv efter døden og fremtidig viden om dette.

Der begynder at opstå flere forskellige forskningsretninger omkring undersøgelse af liv efter døden. NDO, efterlivskommunikation og mediers kontakt med diskarnerede er blot nogle eksempler. Dertil kan nævnes regressionsterapi til tidligere liv eller til åndelige planer mellem de fysiske liv, reinkarnationsforskning m.m. Det er måske begyndelsen til nye åndsvidenskabelige forskningsprogrammer, der vil få større indflydelse i takt med at flere og flere mennesker udvikler sig humant og får spontane oplevelser af et efterliv. Forskningen i efterlivet er ifølge Martinus et naturligt følgefænomen til menneskers bevidsthedsudvikling frem mod kosmisk bevidsthed. Allerede nu kan man som søgende menneske begynde at drage nytte af denne spirende forskning og finde eksempler, der er svære at forklare uden en efterlivsopfattelse.

Hvor findes efterlivet?

Når mange nutidige menneske har svært ved at tro på et liv efter døden, skyldes det nok at man ikke kan finde noget sted at placere det. Det fysiske univers er jo overalt, og det er svært at forestille sig et sted uden for dette. Kvantefysikken fortæller dog at det tomme rum ikke kan eksistere, og at der overalt i universet er betydeligt mere energi i det ”tomme rum”, end i det fysiske synlige univers. Udviklingen siden Big Bang med milliarder af galakser er blot en lille dråbe i et betydeligt større energihav i tomrummet. Martinus mener at de åndelige verdener, hvor man bl.a. befinder sig mellem livene på fysisk plan, netop er at finde i det vi kalder tomrummet. Opdagelsen af kvantevakuumenergien i tomrummet åbner op for at forestille sig det som indgangen til den åndelige verden. Det bliver således muligt at forestille sig et efterliv, der er foreneligt med den nye fysik. Naturvidenskab og forestillinger om et efterliv er hermed forenelige, hvilke er et vigtigt skridt mod en ny naturopfattelse der kan rumme åndelige tilværelsesplaner.

Det evige livs kultur

De omvæltninger vi ser rundt omkring i verden samfundsmæssige, videnskabeligt og personligt, beror – ifølge Martinus – på, at vi lever under påvirkning af en ny mental verdensimpuls. Denne har til hensigt at bringe menneskeheden frem mod kosmisk bevidsthed. Menneskeheden begynder at blive modtagelig for dette nye evolutionstrin, hvor en ny intuitionsevne fødes.

Martinus beskriver hvorledes den ny verdensimpuls først får kulturel indflydelse via videnskaberne, som en virkning af menneskehedens intelligensudvikling. Det har indtil nu særligt tilgodeset menneskeheden teknologisk og materielt; men som vi har set, begynder der nu også at komme forskningsresultater, der støtter et mere åndsvidenskabeligt verdensbillede. Påvisning af et liv efter døden vil formentlig være den faktor, som får den største betydning for menneskehedens udvikling fremover. Det vil afslutte en æra, hvor menneskets eksistentielle ensomhed kulminerer i troen på det korte forgængelige liv i et dødt og tilfældigt univers. Her lærte vi at klare os selv ved at udvikle tænkning, videnskab og kultur, der værdsætter alle menneskers ret til rimelige livsvilkår. Men prisen er oplevelsen af eksistentiel ensomhed og ofte angst for døden, hvilke medfører mange personlige og samfundsmæssige problemer. Det skaber en sult mod et nyt meningsfuldt verdensbillede, der ikke baserer sig på tro. Selvom stort set alle oprindelige kulturer har troede på et liv efter døden, repræsenterer den ny verdensimpuls en ny fase i menneskehedens evolution. Her vil vi selv erfare dette, og som vi har set, er denne proces allerede startet med de nye forskningsretninger i livet efter døden. En ny kulturepoke baseret på det evige liv er begyndt at spire frem.

Kilder:
Mystik & Videnskab. Forlag 1. Alex Riel
Hello from Heaven. Bantam Books. Bill Guggenheim & Judy Guggenheim
Energihav i kvantevakuum
Livet efter døden
Fysisk verden
www.mindbodysymposium.com
www.drgaryschwartz.com

Share This