SPØRGSMÅL:  En læser føler, at hun ikke rigtig kan få styr på karmaloven. Hun skriver: ”Jeg ved jo, at det verdensbillede, som Martinus beskriver, er virkelig logisk. Men jeg kan ikke rigtig se det logiske i, at jeg skal rammes af voldsomme tilbagevendende karmabølger, som jeg måske nok selv tidligere har udsendt, men det skete af uvidenhed. Jeg har jo ikke kendt denne ”skæbnelov”, som jeg først nu er blevet opmærksom på. Kan det så kaldes logisk, at jeg nu skal rammes af en lov, som jeg ikke kendte?”

SVAR: Lad os slå fast, at loven om årsag og virkning, som karma- eller skæbneloven jo egentlig hedder, er en naturlov. Som alle andre kosmisk-kemiske love virker den, uanset om man kender eller ikke kender den. Vi ved jo godt, at hvis man taber en sten, så falder den til jorden, uanset om man kender eller ikke kender tyngdeloven. Der er intet at misforstå, når Martinus i Livets Bog, bind 3, stk. 861 skriver: “En fritagelse for virkningerne af sine handlinger er der intet som helst væsen, der i realiteten kan opnå, thi disse virkninger er selve livets evige fundament, ja, er selve udløsningen af kulminerende kærlighed. Uden disse virkninger ingen visdom, ingen erfaring og dermed ingen vilje, intet liv.”

Men hvorfor kalder Martinus nu karmalovens virkninger for livets evige fundament? Det kræver en nærmere forklaring. Og den giver han os utallige steder i Livets Bog, – fx i bind 6, stk. 2131, hvor Martinus direkte skriver: “Og der, hvor væsenerne ikke er udviklede til at kunne overholde livsloven, der må de nødvendigvis overtræde denne. Den viden og begavelse, de ikke har, kan de ikke handle efter. Men virkningerne af livslovens overtrædelse holder ikke op, fordi overtrædelsen skyldes uvidenhed. Gjorde den det, kunne udvikling umuligt finde sted. Væsenerne kunne umuligt lære at kende, hvad der var godt, og hvad der var ondt.”

Karmalovens mission er at hjælpe
Nu nåede vi frem til kernepunktet: Formålet med denne lovmæssighed, som Martinus har givet navnet karma- eller skæbneloven, er fuldkommen logisk og i høj grad gavnlig og nyttig for os: Vi skal lære at kende forskel på, om vi gør ”det gode”, eller vi gør ”det onde” mod andre levende væsener. Nu blader vi frem til stk. 2394, hvor vi får at vide hvorfor Guddommens omsorg for de levende væsener ikke kan “opløse eller ophæve livets principper og fx frigøre dyrene fra slagtebænken eller frelse mennesker fra en skæbne, der ganske vist er lidelse, men udgør en absolut nødvendighed i fuldkommengørelsen af væsenets udvikling i humanitet og intellektualitet. Denne guddommelige kosmiske hjælps mission er at hjælpe alle væsener til at være i kontakt med livets bestemmelse på de udviklingstrin, hvor de befinder sig.”

Det helt epokegørende ved Martinus’ analyser er netop, at han giver os en logisk forklaring på dét, han kalder “mørkets samarbejde med lyset.” Det ER vanskeligt at forstå på vores nuværende udviklingstrin, at lidelser og smerter er den eneste måde, hvorpå livet kan ændre vores bevidsthed, så vi får medfølelse med andres lidelser og smerter Og det ER et vældig stort studium at nå ind til denne inderste kerne af Martinus’ verdensbillede. Læs fx i Livets Bog, bind 5, stk. 1629 og fremefter. Her konkluderer Martinus direkte, at “hvis ikke man kommer til forståelse af mørkets mission, kan man heller aldrig komme til at opleve selve livets grundfacit, nemlig dette, at “alt er såre godt”.”

Nu kender vi karmalovens virkninger på vores skæbne
Her er vi ved et vigtigt punkt. Martinus siger ikke, at “alt engang vil blive godt”. Nej, det helt afgørende facit er, at “alt ER såre godt”. Læs Martinus’ artikel af samme navn i Kosmos nr. 1-2012. Lad mig citere herfra: “….i samme grad man ikke kan se, at livet er fuldkomment, eller at alt er såre godt, i samme grad er man offer for pessimisme, der er det samme som modsætningen til livslykke og sjælefred. Man vil være offer for sort livssyn, bekymringer, skuffelser, sorg, had og livslede i samme grad, som man ikke forstår det bibelske facit: “Alt er såre godt”.”

Nu har Martinus svaret på vores spørgsmål. Han har først og fremmest forklaret os, hvad formålet er med de smerter og lidelser, som møder os på livets vej, men også hvorfor det derfor er logisk, at denne evige livslov virker, uanset om vi ikke kendte den. Og i tilgift har han åbnet vores øjne for, hvilken gave det er, at vi nu kender karmaloven og dens indvirkning på vores skæbne. Når vi ser de voldsomme smerter og lidelser, som mennesker påfører hinanden, så ser vi, hvordan ”Forsynet skaber humane mennesker.”

Tænk, hvor verden er vidunderligt indrettet: Hvert eneste levende væsen har et skæbneelement, et evighedslegeme, som er underkastet en lovmæssighed, der bevirker, at man aldrig nogensinde kan komme ud for noget, der er direkte uretfærdigt. Ubetinget ALT, hvad der sker et menneske, er afhængig af, hvad dette menneske selv har foretaget sig. Derfor skal vi prøve på at modtage denne belæring med et åbent sind. For formålet er at føre os frem mod en afbalanceret lykkefølelse, hvor vi forsøger at bringe vores vilje i overensstemmelse med Guddommens vilje, – og gøre ”det gode”.

Fik du lyst til at studere emnet nærmere, så læs forklaringen til symbolerne nr. 15 og 16 i Det Evige Verdensbillede, bog 1. Og du er altid velkommen til at spørge.

Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk

De nævnte bøger og Kosmos kan købes via shop.martinus.dk

id:0029

Share This