SPØRGSMÅL: En læser mener, at Martinus nok overdriver lidt, når han skriver, at ethvert normalt ønske bliver opfyldt. Hun skriver, at ”langt de fleste mennesker længes efter fred og harmoni, men verdenssituationen viser jo det modsatte.” Hvordan forklarer du det, spørger hun.

SVAR: Dette spørgsmål er meget mere omfattende, end det i første omgang ser ud til. For endnu engang må vi vende os mod hele det vældige område af Livets Bog, som Martinus kalder for “kosmisk kemi”, og som begynder i bind 2. At der er tale om et alvorligt emne, fremgår af stk. 308. Her skriver Martinus: “Ethvert levende væsen ledes således af sine ønsker. Derfor vil det være absolut umuligt for noget væsen at opleve noget som helst, der ikke kan ledes tilbage til at have sit første udspring som et lille begær eller ønske, selv om situationen siden har udviklet sig til en ulykke eller katastrofe for det pågældende jeg, og blev en situation, der er en fuldkommen modsætning af dét, det ønskede.” Og videre forklarer Martinus, at vores skabeevne efterhånden bliver udvidet på grund af følgerne af de mange forkerte valg, vi gør. Eller som han udtrykker det: “Alt bliver kun et vilje- og forstandsspørgsmål.”

Og i den retning er det tydeligt, at vi ikke er nået så langt i vores udvikling frem mod tilgivelse,  humanisme og næstekærlighed. Hør blot, hvordan Martinus udtrykker det i stk. 507: “Men at jordmenneskene endnu ikke er særlig dygtige “kosmiske kemikere”, giver sig til kende igennem al den lemlæstelse og lidelse, de påfører sig selv. Deres verden er i stor udstrækning krigsskuepladser, juridiske processer, almindeligt uvenskab og bagtalelse etc. Alle disse foreteelser viser, at jordmenneskene er famlende og søgende, når det drejer sig om skabelsen af deres egen lykke. Igennem deres tænke- og væremåde har de i blinde blandet forkerte energier, skabt forkerte tankekombinationer, og må derfor opleve reaktionerne heraf. At disse reaktioner ikke er varig fred og lykke, men som nævnt udløser sig i lidelse, viser kun, at der er love for energiernes “sammenblanding”, ligesåvel mentalt som fysisk, thi ellers ville disse reaktioner ikke kunne være opstået. Var energierne eller “stofferne” blevet blandet på anden måde, ville der være opstået andre reaktioner.”

Livet er en uendelig række af kredsløb

Dermed er der lagt op til, hvor betydningsfuldt spørgsmålet i virkeligheden er. Det er en stor opgave at sætte sig ind i hele det afsnit af Livets Bog, som Martinus har kaldt kosmisk kemi, – men det lønner sig. I kortere form er emnet belyst i flere artikler i Kosmos, blandt andet i artiklen Længsel i nr. 02.2003. Her skriver Martinus direkte, at vi mennesker ikke rigtig tror på, at ethvert normalt, naturligt ønske bliver opfyldt, – for vi kender ikke livets love og ved ikke, at “ethvert ønske forårsager et kredsløb, der har sin begyndelse i en længsel efter et eller andet og ikke standser, før denne længsel er blevet tilfredsstillet.”

Der er nok mange, der som spørgeren vil protestere mod denne tankegang med den motivering, at de har mange ønsker og længsler, de aldrig har fået opfyldt. Ja, svarer Martinus, men det er fordi menneskene endnu kun ser deres liv i et lille lokalt perspektiv, – nemlig deres nuværende liv fra fødsel til død. De tror med andre ord, at deres liv er som en ret linje med en begyndelse og en afslutning. Men sådan forholder det sig ikke, – vort liv er en del af en uendelig række af kredsløb. Alle vore begær, ønsker og længsler befinder sig på et eller andet stadium i dét, Martinus kalder for “sult- og mættelseskredsløbet”, og de fortsætter, oftest gennem flere inkarnationer, indtil de har løbet deres bane ud.

Martinus uddyber det på denne måde: “Vore ønsker og længsler, selv de, der er almindelige og hverdagsagtige, bevæger sig i kredsløb efter hinanden på en sådan måde, at man kan tale om spiralkredsløb. Det ene kredsløb er forbundet med det næste og bliver faktisk årsag til det. Hele tilværelsen er opbygget af sådanne kredsløb, lige fra de længsler og ønsker, som opfyldes på ganske kort tid, og til dem, der strækker sig over tusinder, ja millioner af år.”

Få kontrol over din ønskeevne

Men hvordan forholder det sig så med alle de ønsker, som vi føler, at vi ikke fik opfyldt? For eksempel vort ønske om fred på jorden mellem alle mennesker. Det siger Martinus nogle temmelig “barske” ord om i artiklen “Når man spiller hasard med livet”, som senest har været gengivet i Kosmos nr. 7-2016. Hør blot hvad han siger om vores evne til at “ønske rigtigt”: “De jordiske mennesker har slet ikke herredømme over deres ønsker, de er nærmest analfabeter på ønskets område. Men kan det da ikke være lige meget, hvad man ønsker? Det kan det ikke. Hele menneskehedens nuværende situation er et resultat af menneskenes menneskeligt set unaturlige ønsker. Ønsker skaber skæbne. I fremtiden vil dette at ønske ligefrem blive et fag i skolen, så man kan lære at få kontrol over sin ønskeevne. At bekæmpe de unaturlige ønsker er absolut en livsbetingelse for al kulturskabelse. Der bliver ingen fred i menneskestaten, før der bliver det i menneskesindet, og der bliver ikke fred i menneskesindet, før menneskene har lært at ønske som mennesker og ikke som intellektuelle rovdyr.”

Det var en ordentlig mundfuld -! Lad os slutte citaterne fra denne artikel med et blik på fremtiden: “Det vil lidt efter lidt gå op for flere og flere mennesker, at hele det sæt af vaner, som de for en stor del baserer deres daglige tilværelse på, er fremkommet gennem ønsker, som engang var naturlige, men nu er højst unaturlige for en menneskelig tilværelse. Hvordan kan det ændres? Det kan det kun ved, at menneskene ønsker det og arbejder med på at opfylde deres egne menneskelige ønsker. (….) Er det virkelig muligt at lære at ønske, så man derved medvirker ikke blot til sin egen, men også til hele menneskehedens lysere og lykkeligere skæbne? Kristus har givet de jordiske mennesker et strålende eksempel på at ønske rigtigt, da han bad: “Fader, ske ikke min, men din vilje”. Kunne menneskene have dette ønske som baggrund for alle deres mindre ønsker, ville deres liv efterhånden blive mindre og mindre hasardspil.”

Skab fred og harmoni i dit nærområde

Lad os slutte med at høre, hvad Martinus siger om nogle mere jordnære længsler. Vi er nok mange, der fx har et brændende ønske om at blive født ind i en vegetarfamilie i en kommende inkarnation, – eller et sort menneske (som Martinus efter datidens sprogbrug benævner ”neger”) har måske et brændende ønske om at blive født hos en hvid familie. Kan sådanne ønsker og længsler også opfyldes? Ja, siger Martinus. I bogen Bisættelse nævner han i kap. 156 som eksempel: ”Hvis et menneske i dette liv f.eks. fremtræder som neger, men måtte nære ønsket om at komme til at manifestere sig i et hvidt legeme, så ville dette ikke kunne blive opfyldt uden igennem umådelige tidsrum, hvis ikke netop genfødslen eller reinkarnationen eksisterede. I kraft af den kan en negers jeg efter dets nuværende legemes forfald eller naturlige død inkarnere i et hvidt legeme, fødes til verden med hvide forældre, fødes i de hvides samfund eller race, hvis dets ønsker, begær og øvrige kvalifikationer er stærke nok dertil.”

Hvad kan vi nu lære af alle disse eksempler på længsler og ønsker? Det er egentlig ganske enkelt: Hvis du længes efter fred og harmoni, så gør alt, hvad du kan, for at skabe fred og harmoni hos dig selv og dine omgivelser.

Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Share This