SPØRGSMÅL: En læser skriver: ”Jeg har et spørgsmål til en enkelt sætning i Martinus’ artikel “Det levende væsens evighedslegeme” i Kosmos nr. 3-2010. Alt plejer ellers at være logisk for mig, når jeg læser Martinus, men her kniber det for mig. Det drejer sig om en sætning øverst på side 75:

“Alle disse er detaljer i evighedslegemet, som udskiftes og forvandles, men det evige væsen har altid, lige meget hvor i udviklingsspiralen det befinder sig, underbevidsthedslegemer af fysisk og psykisk karakter, der er midlertidige redskaber for det levende væsens ind- og udgående kræfter i dets evighedslegeme.”

Det, der undrer mig, er, at det levende væsen i hele udviklingsspiralen har underbevidsthedslegemer af fysisk karakter. Jeg har – i hvert fald indtil nu – ment, at det levende væsen i de åndelige verdener ikke er fysiske.

Hvor er det, jeg tager fejl?”

SVAR: Det er nu ganske naturligt, at du undrer dig lidt over Martinus’ formulering. Forklaringen er nok, at Martinus – fra sit kosmiske udsigtspunkt – ikke skelner lige så meget mellem begreberne fysisk og psykisk, som du og jeg og andre “jordmennesker” gør. Men forklaringen på dette er I virkeligheden ganske interessant og tankevækkende.

I Livets Bog, bind 2, stk. 588, fortæller Martinus om materiens eller stoffernes kredsløb som faste, flydende og luftformige. Det kender vi godt. Men så tilføjer han: “Men materiens “kredsløb” udgør endnu højere former for tilstande, nemlig dem, vi kender under begreberne “ild”, “kulde”, “elektricitet”, “stråler” og “bølger”. Den del af kredsløbet, der udgøres af disse tilstande, vil her I Livets Bog blive udtrykt som “stråleformig”. Af denne materiens fjerde tilstand er kun “ilden” eller dét, vi kalder “lys”, direkte synligt for det fysiske øje.”

Materiens kredsløb

Nu blev vi altså klar over, at for Martinus kan al materie fremtræde som fast, flydende, luftformig eller stråleformig. Men så tilføjer han noget, som I høj grad gør dette nærværende for os. Vi kan jo godt fornemme, at vores organisme ikke kunne eksistere uden at være et samspil af faste, flydende og luftformig materie. Men, tilføjer Martinus, dette samspil kunne umuligt finde sted uden at være baseret på netop den stråleformige tilstand, og “vi bliver her vidne til, at materiens “stråleformige” tilstand danner grundlaget for alt bevidsthedsliv eller for alle former for såkaldt “åndelig tilværelse”, ja er selve hovedfaktorerne I materiens kredsløb.”

Nu begynder vi at forstå, hvorfor Martinus ikke skelner skarpt mellem den fysiske og den åndelige tilstand. Selv mens vi er I den fysiske verden og har en fysisk organisme, er hele vores bevidsthedsliv, vores mentalitet, vores “sjæl”, af “åndelig materie”. Gennem vores skabeevne (X2) har vort jeg I høj grad indflydelse på “materiens kombination eller sammensætning I vores underbevidsthed” (X3), – alt efter det midlertidige udviklingstrin, vi står på. I stk. 590 sammenfatter Martinus det således: “Det er I disse “stråleformige” materier, jeg’et skaber sine “sjælelige” ellert “åndelige” legemer, såsom instinkt-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelseslegemet, der igen betinger dets skabelse af tyngdelegemet eller den fysiske organisme.”

Alt er vibrationer

I Livets Bog, bind 2, stk. 294, gør Martinus det endnu mere tydeligt, idet han slår fast, at de kosmiske stoffer eller kemikalier I virkeligheden er identiske med de fysiske. “Når de tilsyneladende fremtræder som forskellige, skyldes det kun, at vi ser dem I forskellige kombinationer eller sammensætninger. Når vi ser stofferne I vor fysiske organisme eller uden for denne, kalder vi dem “fysiske”. Når de forekommer I bevidstheds- eller sjælelivet, (….) er de af en så lidet fortættet form, at de helt unddrager sig fysisk sansning.” Konklusionen er altså, at hele vores mentalitet eller sjæleliv er skabt af energier eller stoffer, der I virkeligheden er udtryk for forlængelseslinjer af de fysiske stoffer eller materier. Og omvendt, – disse materier er I virkeligheden kun “fortættede bevidstheds- eller sjælematerier.”

I bogen Bisættelse, kap. 67, giver Martinus os et eksempel på dette og en letforståelig forklaring: Men hvad forstår man så ved metaller? – Denne art materie udgør igen kosmisk set en kombination af en altovervejende majoritet af “tyngdeenergi”, “salighedsenergi” og “intuitionsenergi”, der igen for de to sidstnævntes vedkommende henholdsvis er tilværelsens sjette og femte grundenergi. (….) Alle foreteelser i verden, alle arter af stof eller materie, både faste, flydende, luftformige og overfysiske er alle absolut uden undtagelse i sin højeste analyse vibrationer. Verdensaltet udgør således i en bestemt analyse et ocean af disse små energiformer.”

Nu vender vi tilbage til den omtalte artikel I Kosmos, hvor Martinus skriver, at “det levende væsen har altid, lige meget hvor I udviklingsspiralen det befinder sig, underbevidsthedslegemer af fysisk og psykisk karakter.” Men nu forstår vi, hvorfor Martinus ikke skelner så meget mellem den fysiske og den psykiske materie, som vi “jordmennesker” gør. Set fra et kosmisk synspunkt er der jo blot tale om materie I mere eller mindre fortættet form.

Den omtalte litteratur kan købes via shop.martinus.dk

Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Share This