Spørgsmål og svar om Martinus Verdensbillede

Hvad er Martinusforum Respondoj?

+3 stemmer
2,280 visninger
Profilbillede spurgt 17 Jul, 2012 af Lasse
redigeret 25 Jul, 2012 af Lasse

4 Besvarelser

+3 stemmer

Respondoj er et sted for spørgsmål om Martinus' verdensbillede. Alle registrerede brugere kan stille og besvare spørgsmål.

Man kan optjene point ved at stille spørgsmål og give svar, som andre brugere giver positive stemmer. Med flere point kan man få flere rettigheder og på den måde bliver systemet vedligeholdt og modereret af brugerne selv og deres kollektive præferencer.

Respondoj er ikke et diskussionsforum. Der skal være et reelt spørgsmål at besvare i de indlæg man opretter.

Se iøvrigt FAQ om Respondoj på debatforummet her:
http://www.martinusforum.dk/martinus-forum/emne/faq-ofte-stillede-sporgsmal-2/

Profilbillede besvaret 23 Jul, 2012 af Torben
redigeret 24 Jul, 2012 af Torben
Se evt. også dette spørgsmål med svar for mere uddybning om, hvad der gør Respondoj specielt: http://www.martinusforum.dk/respondoj/45/hvorfor-benytte-respondoj
+2 stemmer

Martinusforum Respondoj er en klon eller et system inspireret af sitet Stackoverflow. Stackoverflow er en sammenblanding af en wiki, et forum, blogs og digg/reddit ("linksamlingsystemer"). Tilsammen giver de en helt ny type spørgsmål og svar system, hvor brugerne motiveres til at højne kvaliteten i indholdet ved at skrive bedre svar og spørgsmål og samtidig er med til at moderere eller bedømme andres indhold.

Respondoj betyder i øvrigt svar eller besvarelse på Esperanto og navnet er vores egen opfindelse.

Profilbillede besvaret 26 Jul, 2012 af Lasse
+1 stemme

Spørgsmålet kan til dels besvares ved at beskrive, hvad man kan gøre på sitet, så her er de tre typiske roller på Respondoj: Spørgeren, besvareren og modereringsrollen. Det er vigtigt at understrege, at alle brugere på Respondoj kan komme til at gøre det, som er beskrevet under hver rolle. Vi gør med andre ord op med, at det er nogle få, som skal moderere indholdet. Det bliver derimod en fælles opgave blandt brugerne.

Spørgeren
- Personen som stiller nye spørgsmål. Det kan være om Martinus litteratur eller begreber, den praktiske del af Kosmologien eller mere konkrete emner, som overlapper med Martinus verdensbillede. Spørgsmålene skal have en grad af relevans i forhold til Martinus Verdensbillede og dem som interesserer sig for det. Respondoj er ikke til personlige holdninger. Prøv forummet i stedet for.

Besvareren
- Det er personen, som svarer på de stillede spørgsmål her på Respondoj. Vi ser gerne, at svarerne er rimelig nøgterne og med udgangspunkt i Martinus Verdensbillede. Er der ting man ikke ved eller er i tvivl, bør man forsøge at opnå den viden (stil et spørgsmål i Respondojen! :)  eller, som minimum, skriv at det bør undersøges nærmere.
 
Modereringsrollen
En person med modereringsrollen er med til at holde kvaliteten på Respondoj høj. Det sker ved at stemme de gode spørgsmål og svar op og stemme dem ned som er for dårlige eller ikke hører til på sitet. Alle kan opnå muligheden for at gøre dette på sitet ved at andre stemmer på deres spørgsmål og svar. På den måde bliver man som bruger "godkendt" til at stemme på sitet af de andre brugere. I takt med at ens spørgsmål og svar får flere positive stemmer får man mulighed for at kommentere spørgsmål og svar, flagge indlæg, sætte tags på spørgsmål og ultimativt rette i andres spørgsmål og svar.
 
Profilbillede besvaret 30 Jul, 2012 af Lasse
redigeret 7 Aug, 2012 af Torben
+1 stemme

Omkring point:

 
På Martinusforum Respondoj kan man få point som åbner op for yderligere funktioner. Der er flere motivationer for at have point på sitet.
 
Anerkendelse for kvalitet
Vi vil gerne skabe et sted på nettet, hvor der generelt er høj kvalitetsindhold om Martinus Verdensbillede. En måde at gøre det på er at kunne anerkende, når der bidrages med kvalitet og til dels de personer som bidrager med kvalitet. Denne anerkendelse kommer, måske lidt primitivt, men alligevel, til udtryk via point.
 
Motivation for kvalitet
For at kunne anerkende kvalitet er vi nødt til at vurdere indholdet og det sker primært via stemmer på spørgsmål og svar, som alle brugere, der selv har bidraget og modtaget positive stemmer, kan afgive. På denne måde bliver indholder underlagt en vurdering og det er vores håb, at det vil motivere til at gøre sig umage med det indhold, som man bidrager med på sitet.
 
Distribueret moderering
Den tredje grund til point er, at det giver mulighed for at distribuere modereringen af indholdet, dvs. opgaven med at vurdere, hvad der hører til på sitet, og hvad der er af højere eller lavere kvalitet. Modereringen spænder fra at kunne stemme på spørgsmål og svar til ultimativt at kunne redigere i spørgsmål og svar på sitet. Alt sammen for at få så gode svar og spørgsmål som muligt.
 
 
Point gives på følgende måde:
 
+5 pr. positiv stemme på dit spørgsmål eller svar
+15 hvis dit svar vælges som det bedste
+2 for at vælge det bedste svar til dit spørgsmål
-2 for at stemme et svar ned
-1 for at stemme et spørgsmål ned
 
Pointene får man primært ved at andre brugere udtrykker, hvad de mener om ens spørgsmål og svar og derved får man stort set kun point via andre brugere. Det bevirker, at de ekstra funktioner man kan få adgang til gives til en, når andre brugere kommer med positive stemmer på ens bidrag.
 
Det er muligt at få følgende privilegier eller funktioner på Martinusforum Respondoj:
0 - Stille spørgsmål (alle)
0 - Svare på spørgsmål (alle)
15 - Afgiver positive stemmer på spørgsmål
15 - Afgiver positive stemmer på svar
50 - kommentere svar og spørgsmål
100 - Flage indlæg som spam eller uønsket
125 - Stemme spørgsmål og svar ned
800 - retagging/rekategorisering af alle spørgsmål
5000 - redigering af alle spørgsmål
7500 - redigering af alle svar
15000 - redigering af alle kommentarer
 
Som man kan se, så bliver funktionerne mere og mere vidtrækkende, efterhånden som man får flere point. Tanken er, at jo flere point man har jo mere accepteret er ens bidrag og volumen til sitet, og at man derfor også kan forvente, at man er i stand og har vilje til at passe på sitet.
 
7-8-12 Edit: rettet mindre fejl.
 
Profilbillede besvaret 7 Aug, 2012 af Lasse
redigeret 7 Aug, 2012 af Torben
Martinusforum.dk | Martinusforum.se | Martinusforum.info | martinusguiden.dk | martinusguiden.se
...