På dr.dk kan man den 22. september læse, at den amerikanske rumsonde “Maven” (Mars Atmosphere and Volatile Evolution) efter 10 måneder og 711 mio. km. nu er nået til Mars, hvor den skal undersøge hvordan atmosfæren har ændret sig igennem tiden: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/2014/09/0922062545.htm
Grundlæggende er planetforskerne interesseret i at undersøge, om der er liv på andre planeter, og her er Mars et centralt forskningsobjekt af flere grunde: Mars ligger tæt på Jorden, Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt og ikke mindst tyder meget på, at der har været vand på Mars tidligere.
Planetforskerne er naturvidenskabeligt baseret og derfor fokuserer de på måle- og vejeprincippet, og det man kan observere direkte i den fysiske verden. Den fysiske verden er deres domæne! Derfor søger de efter liv ud fra nogle fysiske kendetegn, såsom former som de anerkender som liv: fra bakterier op til større og mere komplekse organismeformer. Og her tager forskerne udgangspunkt i teorien om, at tilstedeværelse af vand øger sandsynligheden for, at der kan eksistere liv.
Men vand eller ej, så fortæller Kosmologien, at der er liv overalt i universet; det er bare et spørgsmål om at se det! Man behøves ikke at rejse mio. af km. i rummet for at finde liv. Det eneste der er brug for, er forståelsen af, at bevægelse er et udtryk for et levende væsens vilje. Hver gang vi konstaterer en eller anden form for bevægelse, så er der altså et levende væsen bag. Ligesom vi nu anerkender mennesker, dyr og planter som levende væsner, så er også mineraler, planeter eller stjerner udtryk for levende væsener, da de alle udviser bevægelser. Mineraler består af organiserede atomer i bevægelse og planeter samt stjerner roterer og udviser også hele tiden forandringer. Princippet er – ifølge Kosmologien – at bevægelser sættes i gang og styres af levende væseners bevidstheder med det ene formål, at de kan opleve livet. Uden undtagelse. Martinus skriver i allerførste afsnit af Livets Bog bind 1:
1. Ethvert levende væsen, der kommer til verden, ligegyldigt hvad enten det hører ind under det væsenssamfund, vi kalder “den jordiske menneskehed”, eller det hører ind under de former for liv, der ytrer sig gennem det, vi er vant til at opfatte som “dyr”, “planter” og “mineraler”, er alle uden undtagelse genstand for livets oplevelse.
Naturvidenskabsforskere med fokus på den fysiske verden vil dog ikke anerkende dette, og derfor vil det nok ikke være sidste gang, der sendes raketter til fjerne planeter for at søge efter liv. Men når det er sagt, så er det da i sig selv fascinerende, at vi er nået så langt i den menneskelige udvikling, at vi kan udtænke måleredskaber, som kan rapportere måleresultater hjem til Jorden over afstande på mio. af km.
