MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

A-, B- og C-viden danner små levende talentkerner

1 Indlæg
1 Brugere
0 Likes
1,198 Set ialt
0
Topic starter

SPØRGSMÅL: En “nybegynder” i Martinus Kosmologi spørger: “Hvad menes der med udtrykket A-, B- og C-viden, som jeg hørte under et foredrag?” En anden læser har et beslægtet spørgsmål: “Hvad er en talentkerne, - kan man kalde den et levende væsen?”

SVAR: Det er ganske naturligt, at man ikke umiddelbart forstår alle de udtryk, man støder på i sit studium af Martinus’ verdensbillede. Netop derfor har vi vores spørgerubrik, hvor man altid er velkommen.

I bogen Logik, kapitel 94, foretager Martinus en meget grundig og omfattende analyse af begreberne A-viden, B-viden og C-viden. Vil man derimod have den helt korte version, kan man læse den i Livets Bog, bind 2, stk.411, hvor Martinus forklarer, at A-viden udgør “vågen dagsbevidst tænkning”, B-viden er “denne tænknings omplantning til realistisk handling”, og C-viden er “denne handlings gentagelse til vanebevidsthed”.

Dermed kan vi overføre begreberne til vores daglige liv: Et menneske får en tanke og et stærkt ønske om at kunne spille klaver (A-viden). Denne tanke omsættes til handling i form af øvelse, øvelse og atter øvelse (B-viden). Og denne øvelse “gør mester”, man bliver måske ligefrem et geni til at spille klaver (C-viden). Dette forløb gælder naturligvis alle de færdigheder, vi har opøvet ved stadige gentagelser.

Hvis vi nu filosoferer lidt over dette forløb, bliver vi klar over, at vi jo i virkeligheden har et helt ocean af C-viden. Med Martinus’ ord: “På denne måde er alle vore organiske funktioner blevet til automatfunktioner. Tænk, hvis alle disse funktioner, vi efterhånden har udviklet i vor organisme, skulle styres og ledes ved vor vågne, dagsbevidste vilje. - Tænk, hvis vort hjerteområde og blodomløb, vort åndedræt, vor fordøjelse, vore nyrer, vor galde, vor lever, vore kirtler, ja, tillige alle vore molekyler, atomer, elektroner osv. skulle dirigeres ved vor vågne, dagsbevidste viljeføring, hvordan skulle vi da få tid til at dyrke nye interessesfærer og til at udføre andet arbejde?” (Livets Bog, bind 6, stk. 2171).

Talentkerner er små kraftcentre
Nu bliver det virkeligt spændende, og nu sætter Martinus det i et vældigt perspektiv: “Igennem millioner af år har vi således skabt vor evne til at bygge vor nuværende, komplicerede, fysiske organisme og alle de øvrige anlæg og talenter op, der udgør fundamentet for den bevidsthedstilstand, vi befinder os i i dag. Denne evne udgør et helt system af evner, der hver især udgør en “talentkerne”, som altså er overført til vor overbevidsthed og har sæde i skæbneelementet. Her overlever alle de talentkerner, der udgør fundamentet for vor fysiske organisme og de herunder henhørende manifestationer, hver især den fysiske organismes undergang, hvad enten denne er naturlig eller unaturlig. Og herfra befordrer de tilsammen i forbindelse med vort jeg og overbevidsthed en ny fysisk organismes opbygning, når betingelserne herfor er til stede”.

Og hermed er vi gledet over i det næste spørgsmål. For hvad er disse “talentkerner”, som Martinus omtaler, og kan det virkelig tænkes, at de er “levende”? Lad os høre, hvad Martinus siger om det. I Livets Bog, bind 2, stk. 326, fortæller han, at “der ved de mange gentagelser har udviklet sig et lille organ, der har den egenskab at kunne tiltrække og frastøde de for den pågældende manifestationsart nødvendige stoffer eller materier. (...) Men efterhånden som gentagelserne skrider frem, og det førnævnte lille organ bliver mere og mere udviklet, bliver det i stand til at kunne befordre konstellationerne af materierne eller stofferne ved den pågældende manifestation, således at hjernen aflastes for denne funktion, der da skrider ud af individets dagsbevidsthed (...) Det lille organ, der således selvstændigt kan befordre en funktion og derved aflaste hjernens eller dagsbevidsthedens medvirken i denne, har jeg kaldt “talentkernen”.

Disse talentkerner er altså små kraftcentre, der både er i stand til at styre vore fysiske funktioner og også vores anlæg for moral og indstilling til livet i det hele taget. I stykke 2165-66 besvarer Martinus den sidste del af vort spørgsmål, idet han skriver: “Den stadige gentagelse af den særlige manifestation har ligesom udviklet et lille organcenter i forbindelse med den fysiske hjerne. Men samtidig med, at der danner sig et sådant manifestationsorgan, altså et lille center for livsmanifestation, inkarnerer der straks i nævnte center et mikrovæsens jeg og ånd. Og dette lille organcenter er dermed blevet til en slags organisme for et levende væsen, hvis livsbetingelse på det fysiske plan netop er de vibrationer, som den pågældende mellemkosmiske manifestationsart udløser."

Nu har vi altså ikke blot fået at vide, hvad begreberne A-, B- og C-viden dækker, men også hvordan vi har et ocean af små kraftcentre i form af levende talentkerner, der aflaster os, så vi hele livet igennem kan opdyrke nye interesseområder.

Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk

id:0039

Del: