Krishnamurti og Martinus - Om Martinus Verdensbillede

RE: Krishnamurti og Martinus

lasse — Mon, 15 Jun 2020 15:14:14 +0000

👍

RE: Krishnamurti og Martinus

Kim Hollesen — Mon, 15 Jun 2020 07:59:54 +0000

Hej lasse

Okay, jeg var klar over at Martinus havde sendt et brev til Krishnamurti,

men jeg var ikke klar over foredraget. Det skal jeg da tjekke ud.

RE: Krishnamurti og Martinus

lasse — Sun, 14 Jun 2020 14:00:03 +0000

Jeg ved ikke om du er klar over det, men Martinus skrev et brev til Krishnamurti på et tidspunkt, så der er en historie omkring de to. Jeg er ikke så skarp på den, men det er måske værd at søge videre på. Ole Therkelsen har holdt foredrag om det.

RE: Krishnamurti og Martinus

Kim Hollesen — Thu, 11 Jun 2020 14:12:52 +0000

Jeg var dybt fascineret af Krishnamurti i mine ungdomsår, men selvom jeg er sikker på at

Krishnamurti var et højt udviklet menneske kan han dog ses som en "lillebror" i forhold til Martinus.

Jeg tror ikke at han var et oplyst menneske. Jeg tror ikke at han havde taget "Den store fødsel."

Men han var nok et menneske som var forholdsvis tæt rent udviklingsmæssigt på Martinus.

Og han kan derfor ses som en slags "Legekammerat" for Martinus.

Jiddu Krishnamurti havde i modsætning til Martinus stadig ufærdige sider i sin natur. Han kunne for eksempel

blive frusteret når andre ikke forstod hvad han snakkede om.

mvh Kim

Sv: Krishnamurti og Martinus

Anonym — Fri, 06 Nov 2009 19:20:17 +0000

Hej Avatar

Jeg er helt enig med dig i at der er masser af ting vi kommer i kontakt med som ikke bliver positive med det samme. Som et barn der først prøver at cykle, så er det normalt at det falder nogle gange. Netop ved disse oplevelser af hvad der for os virker som noget godt og hvad der virker som noget dårligt sikres vi den udvikling som vi har brug for.

Med kærlighed

Lars

Sv: Krishnamurti og Martinus

Anonym — Sun, 01 Nov 2009 12:21:02 +0000

Hej Lars1.

Jo, jeg er helt med på hvad du udtrykker, og også enig, vor intuition er på forskelligt udviklingstrin, og vi søger derfor forskellige ting, i nuet.

Det lige min intuition tydeliggør for mig selv, er derfor netop dette at jeg (ihvertfald personligt) har langt større gavn i at fokusere på nuet og dets indhold og paradigmer, fremfor at fokusere på at implementere de mere overordnede principper i mit nuværende "tankeklima".

Jeg kan jo på ingen måde afgøre, om andre har så tilstrækkelig følelsesudvikling opnået allerede, at disse har mere gavn af at tage de overordnede "tanker" i brug i nuet, som du skriver er en stor del af menneskeheden jo nok i stand til at forstå den intellektuelle del af "verdensbilledet", men en ting er jo at forstå, en anden ting er at beherske/magte forståelsen rent følelsesmæssigt.

Tit skriver jeg om det jeg føler eller tænker, alene for min egen skyld, for at bevare mit eget fokus på det som lige jeg "oplever", men om mine tanker er brugbare for andre, er ikke så væsentligt for mig, det er blot noget jeg håber de kan være, men reelt set er det jo for min egen skyld at jeg forsøger at formulere hvad jeg tænker lige i nuet, mere end det er for andres skyld, hvis jeg skal være helt ærlig, jeg drives jo også af begær, på den ene eller anden måde, her og nu.

Nu bruger du selv konteksten omkring et barn og en kniv, og den er forståelig nok for mit vedkommende, men hvad nu hvis det var en Bil der var tale om, ville man så ikke sagtens kunne forklare et barn om principperne i det at føre en bil, langt længere førend barnet er udvokset nok til overhovedet at kunne nå "pedalerne" i denne bil ?

Og ville det så ikke også være ugavnligt overhovedet at tillade et barn at afprøve disse intellektuelle forståelser af hvordan man fører en bil, når barnets fysiske (og følelsesmæssige) udvikling stadigvæk mangler.

Så det at man på et givent tidspunkt godt kan forklare et mindre udviklet væsen om højere principper, er ikke for mig ensbetydende med, at dette væsen så også er fuldt ud klart til at få gavn af denne "forståelse", og derfor kan jeg ikke helt tilslutte mig din konklusion omkring at en given intellektuel forståelse først kommer til en, når man kan "forvalte" denne positivt.

Vi har gennem Martinus jo også fået oplysning omkring, at man sagtens kan forcere sin intellektuelle udvikling, via kraftige meditationer eller indtagelse af "stoffer"; men at en sådan forcering ikke i sidste ende vil være til gavn for os, og på samme måde mener jeg så også, at vi kan forcere den intellektuelle del af vor egen udvikling, via ren tankefokusering, på en måde som ikke er til spor gavn for os selv, hvis ikke den følelsesmæssige udvikling, svarer til den intellektualitet vi "udøver".

Men det er jo blot hvad jeg lige mener og fokuserer på i nuet, og ikke nødvendigvist derfor noget der er mere rigtigt end det andre mener eller fokuserer på, i nuet, og skal da heller ikke opfattes som værende andet end mine personlige tanker, på de områder vi kommer omkring på, via vore dialoger.

Kærlige Hilsner fra Avatar.

Sv: Krishnamurti og Martinus

Anonym — Sun, 01 Nov 2009 11:51:47 +0000

Hej Avatar

Ja, det lokale perspektiv er det vigtigste for os allesammen. Vi står alle på forskellige udsigtspunkter og derfor er vores lokale perspektiver forskelllige.

Alle de ting vi kommer i kontakt med og alle vores oplevelser og tanker er en del af vores naturlige udvikling og lige præcis det vi har glæde af i nuet. Hvis vi bruger billedet med løven, så er løven jo netop ikke udviklet til at kunne overveje og forstå det verdensbillede Martinus taler om, og derfor kan den ikke tage det til sig som du beskriver i eksemplet. Netop det at vi kan tage det til os er for mig beviset for at det er gavnligt for os, også selvom vi måske ikke kan se det eller ikke kan forstå det.

Når et lille barn får en kniv i hånden for første gang, så er det meget sandsynligt at barnet vil bruge kniven på det vi ud fra en normal opfattelse ville betragte som en uhensigtsmæssig måde. Derfor er der et forsyn, der hjælper til at beskytte barnet mod denne uhensigtsmæssige brug (i dette tilfælde normalt barnets forældre). Når barnet så er blevet dygtig til at bruge kniven, så er det et hensigtsmæssigt værktøj for personen.

Vi kan bruge dette eksempel til at beskrive de ting du nævner i dit indlæg. Ja, ligesom med barnet og kniven, så har du ret i at til at begynde med vil vi bruge tingene "forkert" og ligesom med barnet er dette nødvendigt for at vi over lang tid kan lære at bruge dem "rigtigt". Og ligesom forældrene ikke giver barnet en kniv at lege med før det er gavnligt for barnet på samme måde stiller forsynet ikke disse ting til rådighed for os før det er gavnligt for os at begynde at "lege" med dem.

Tænkt også på hvor fantastisk vi er indrettet - vi afviser pure de ting som vi ikke har gavn af. I følge de kosmiske analyser starter en interesse ved en svag anelse - f.eks ved at et eller andet kunne være brugbart eller rigtigt - og så åbner vi op for dette præcis så hurtigt som det er godt for os. Det betyder naturligvis ikke at det bliver bedre og bedre i en lige linie for vi skal jo lære denne nye færdighed og det gør vi kun ved at bruge tingene "forkert" og misforstå dem til at starte med, men det er jo netop det der gør at vi med tiden bliver dygtigere og dygtigere.

Vi ved fra de kosmiske analyser at intuitionsevnen er voksende for alle mennesker, men vi ved jo også at intuitionsevnen er en "lokal" evne og at den derfor må være forskellig fra menneske til menneske. Nogle har således i "nuet" en forholdsvis højtudviklet intuitionsevne og andre har en forholdsvis lavere udviklet intuitionsevne. Heraf følger så at vi ikke vil være tiltrukket af de samme ting og også at det der er "hensigtsmæssigt" for den ene ikke er "hensigtsmæssigt" for den anden.

Ved at vi alle følger vores egen intuition og vores egne lyster og interesser så udvikler vi os alle præcis som vi bedst (og kun) kan.

Med kærlighed

Lars

Sv: Krishnamurti og Martinus

Anonym — Sun, 01 Nov 2009 10:16:55 +0000

Hej Venner.

Vi taler tit om hvad kosmisk bevidsthed består af og om hvordan vi opnår denne tilstand, Martinus verdensbillede, og mange andres forklaringer, herunder Krisnamurti, Buddha, Tolle, B. Katie, Taoen o.s.v., er med til at sætte "fantasien" i gang hos os individuelt, omkring hvordan man skal "tænke" eller undgå at "tænke", hvis man vil opnå kosmisk bevidsthed.

Alt dette foregår dog alene på det intellektuelle plan, og vi ved jo fra Martinus, at intellektualitet ikke gør det alene, man kan ikke tænke sig frem til kosmisk bevidsthed, den opnåes kun via en balance mellem følelsesudvikling og intellektuel forståelse.

Martinus har givet os et overblik over hele spiralkredsløbet, et "skelet" over udviklingen af bevidsthed, og han har også tydeliggjort for os, hvor vi som menneskehed befinder os i dette kredsløb, lige i nuet.

Det er for mig meget essentielt, at man beholder "kontakten" til nuet, og til det sted i udviklingen vi er på lige her og nu, af hensyn til selve følelsesudviklingen, da en balance jo har svært ved at indfinde sig, hvis ens intellekt er så langt foran ens følelse, at intellektet ligger og "svæver" helt oppe under skyerne, mens følelsen befinder sig helt nede ved jorden.

Martinusses fremlægninger af at alt er såre godt og at ingen kan gøre uret, og at det onde blot er et ubehageligt gode, kan jeg såmænd sagtens tilslutte mig, rent intellektuelt, men disse overordnede betragtninger, er noget der for mit vedkommende blot opleves som "konstateringer", konstateringer som jeg på ingen måde kan bruge i nuet, til andet end som basis for en overordnet indvendig "fred" og "tillid" til livet og som basis for en accept af at alt er som det skal være og kun kan være, set med GUDS øjne.

Jeg har af og til forsøgt at tilkendegive, at man kan bremse sin egen udvikling, hvis man blander disse overordnede betragtninger ind i sit eget nuværende liv, på en måde som medfører at man begynder at leve efter disse "betragtninger" allerede her og nu, altså dette med at forsøge at leve upartisk og med et syn på tingene som har basis i at alt er OK, det onde er ikke ondt men noget "godt", og også (jævnfør den "conditionering" af vore tankeverdener der nævnes i de sidste indlæg her), den opfattelse man kan have omkring at det skulle være vejen til kosmisk bevidsthed, at man blot slipper sin hjernes paradigmer, og slet ikke længere konkluderer på baggrund af hvad man tidligere har fået puttet ind i sin nuværende hjerne.

Jeg mener man via en sådan basis for sit "intellekt", forsøger at springe nogle "trin" over, på udviklingsstigen, og det kan man jo ikke.

Som Martinus fortæller, så er det essentielt for et rovdyr, at det lever i overensstemmelse med det eget nu og det udviklingstrin dette rovdyr er på, et udviklingstrin hvorpå det er afgørende betydning at man "slår ihjel" og er egoistisk og selvvisk på.
Dette fordi det er vigtigt at rovdyrets følelsesudvikling gennemgår oplevelserne omkring det dræbende princip.

Hvis et rovdyr mødte Martinus og fik overleveret hans verdensbillede, og hvis dette rovdyr derefter gik tilbage til sin flok og bekendtgjorde, at nu havde det forstået hvad udviklingen gik ud på, og at fra nu af ville dette rovdyr ikke længere slå ihjel eller være selvvisk, for så kunne dette rovdyr nemlig opnå kosmisk bevidsthed, som Martinus, hvad ville der mon så ske, for dette rovdyr og dets videre udvikling ?

Det er i en sådan kontekst jeg af og til oplever at nogle mennesker reagerer, man forsøger at udskifte sin hjernes paradigmer, med paradigmer der hører til et sted langt længere fremme i spiralkredsløbet, end det sted man selv befinder sig på, og mener måske så at det er på den måde man selv opnår/udvikler sin kosmiske bevidsthed.

For mit vedkommende er det derfor væsentligt, at man beholder fokuset på nuet, og på hvad vi "kommer" fra lige nu, og hvor vi skal hen,. lige nu, så udviklingen af den følelsesmæssige side af os, kan følge med den intellektuelle udvikling.

De "paradigmer" vore hjerner skal "af med", skal udskiftes med paradigmer der understøtter den videre følelsesudvikling, men tager man paradigmer ind som erstatning for "de gamle", som "tilhører" den "tankeverden" som vi først kommer til at opleve i "det rigtige menneskerige" eller senere hen, så passer disse paradigmer lige så lidt til vor følelsesudvikling, som de paradigmer vi havde som basis for vor tankeverden, da vi var rovdyr, ville gøre det.

Man opnår derfor intet positivt ved at begynde at implementere i sin tankeverden, at tid slet ikke eksisterer, at uretfærdighed slet ikke eksisterer, at livet er en "illusion" o.s.v., for selvom disse tanker da er sande nok, i deres eget "perspektiv" så har vi ingen brugbar gavn af dem, her hvor vi er i nuet.

Her hvor vi er, er det eksempelvist "det dræbende princip" vi er i færd med at "afvikle", og dette gøres jo ved at man via følelsesoplevelsen erkender at det er forkert fortsat at slå hinanden ihjel, men det gøres ikke ved at man tager den langt højere intellektuelle "forståelse" ind i stedet, så man ikke følelsesmæssigt oplever det som forkert at slå ihjel, men i stedet oplever det som helt OK at nogle stadig slår hinanden ihjel, fordi det jo blot er deres udviklingstrin at være på o.s.v.

"Conditioneringen" af vores hjerne, skal altså fortsat forekomme, også "nedenfra" som jeg ser det, ellers mister man "jordforbindelsen" og den røde tråd" i sit eget udviklingsforløb, og ens hjerne/intellekt vil øge afstanden til ens følelse, på en negativ måde.

Den tilstand Krisnamurti omtaler, hvori der slet ikke forekommer en "conditionering" af ens tankeverden, mener jeg da vi nok skal komme til at opleve engang i fremtiden, (formentlig i det Guddommelige rige eller i salighedsriget), men kun hvis vi tager "et skridt af gangen" så vor følelsesudvikling kan følge med vor intellektuelle forståelse, og ikke hvis vi blot mener, at vi via en rent intellektuel forståelse og en "udskiftning" af paradigmer, til "højereliggende" tanker, kan udvikle en kosmisk bevidsthed.

De paradigmer vi skal tage til os i nuet, er dem der er egnede til at skabe vort næste trin på udviklingsstigen med, og ikke de paradigmer der gælder for trinene langt højere oppe på stigen.

Selvfølgeligt er vi alle "utålmodige" efter at komme videre og helst så langt videre som vi overhovedet kan, men som jeg ser det, er den hurtigste (og eneste) vej, at man tager "et skridt af gangen" og bevarer kontakten til nuet, så følelserne kan udvikles sideløbende med intellektet.

Så kære venner, lad os nu ikke glemme hvem og hvor vi er, og ikke glemme at udvikle de følelser der bør være vort fokus i nuet, følelser der jo kun kan udvikles hvis vi fortsat bevarer den partiskhed vi bør indeholde, på vort nuværende udviklingstrin, for lader vi denne partiskhed afvikle i nuet, vil vi blot komme i samme situation som et rovdyr ville komme i, hvis det på sit stadie nægtede fortsat at slå ihjel, og det kan de fleste jo nok intellektuelt se den negative effekt af.

Alt er godt, men ikke alt er gavnligt (udtaler Paulus i Biblen), og jo det er godt at have et overordnet overblik over hele det samlede udviklingsforløb, men ikke (i mine øjne) gavnligt at forsøge at tage dette overordnede livssyn ind som livsgrundlag, allerede i dette nu vi befinder os i , på vort nuværende udviklingstadie.

For mig er det langt væsentligere at fokusere på det Martinus nævner omkring lige det udviklingstadie vi som menneskehed er på i nuet, end at fokusere på de ting Martinus forklarer os, omkring indholdet af fremtidige (eller fortidige) udviklingsstadier.

Al viden er da positiv, men det mest gavnlige er vel nok at bruge den viden man finder frem til, på en måde der er i overensstemmelse med det "lokale" perspektiv, for der er vist ikke megen gavn i at bruge den opnåede viden, i det "overordnede" perspektiv, lige her og nu, som jeg ser det.

Kærlige Hilsner fra Avatar.

Sv: Krishnamurti og Martinus

Anonym — Fri, 30 Oct 2009 22:35:27 +0000

Oscar wrote:

Ja, i hvert fald den delen av kosmisk bevidsthed som er befriet fra inflydelse â€nedenfraâ€, men ikke så mye om hvad den fylles med â€oppenfraâ€. Med det mener jeg at avsnittet måske ikke er tydelig på tilgangen til den kosmiske skattkammer av information og logikk. Slik leser jeg det, i hvert fald.

Hej Oscar

Ja det har du ret i og det får mig til at tænke på om det giver mening at forsøge at forstå kosmisk bevidsthed før man har den. Krishnamurti beskriver mere hvad der skal til - eller snarere hvad vi skal af med for at vi kan få den, hvilket lyder som en meget god indfaldsvinkel for mig.

At "vide" hvad kosmisk bevidsthed fylles med "oppefra" og hvilken information og logik man får adgang til er vel også blot en "conditioning", som afholder os fra at være frie - indtil vi har kosmisk bevidsthed?

Med kærlighed

Lars

Sv: Krishnamurti og Martinus

Oscar — Fri, 30 Oct 2009 21:05:58 +0000

Hej Lars

Lars1 wrote:

Lyder som en anden beskrivelse af kosmisk bevidsthed?