Share:
Notifications
Clear all

Det maskuline og feminine princip.  

Side 5 / 5

jc
Indlæg: 860
 jc
(@jc)
Medlem
Meldt ind: 13 år siden

Balance.

Hej igen Erik,

Du kommer ind på at vi skal komme til at udvise humanitet både imod næsten og os selv. Det mener jeg er en god og vigtig note.. Hvis da ikke hovedoverskriften på al spirituel praksis og udfoldelse!
Jeg tænker at hvis kærligheden ikke er rettet begge veje, både udad og indad, så er der jo disharmoni i den kærlighed som at man udfolder overfor omgivelserne.

Du skal elske dine næste som dig selv og hvad der er lig med dette Gud over alle ting.

Der er jo absolut ingen præferencer i dette udsagn fra Jesus, ingen ynglinge. "Næsten" , en selv og Gud skal elskes på lige fod, for de er ét væsen og en væren.
Man kan selvfølgelig godt udfolde noget der minder om kærlighed, og det er jo det mange af os jordmennesker der har specielt talent og anlæg for.

Men det er ikke virkelig kærlighed, hvis at man ikke også retter kærligheden imod sig selv og sit eget liv. Og når dette ikke er tilfældet så kommer alle de former for kærlighed vi kalder tossegodhed, martyrkærlighed, forelskelses eller forældre kærlighed, hvilket jo kun er naturlige eller forældede reflekser, afskær og ekkoer af virkeligheden eller kærligheden.

Selvfølgelig er der varme i disse foreteelser, men en varme der ofte bliver en brændende ild, og måske kold i andre henseender.

Kodeordet må være balance!

I virkeligheden må mangel på kærlighed, være manglende virkeligheds fornemmelse.

Jeg kæmper selv med kærligheden til mig selv og mit liv.
Men jeg tror at manglende selvværd, kommer i forbindelse med at man i dette, eller i andre nærtstående tidligere liv har modtaget karma hvorved at selvværdet er kommet under seriøst pres og udfordring.
Men det er også ud af dette lave selvværd at det virkelige højeste ligeværd, med tiden, liv, erfaring og øvelse kan vokse frem, blomstre og udleves.
Hertil kommer jo også "status-øvelsen", i at være lige med enhver person man møder og kommer i forbindelse med, om det er et barn, en dranker, en syg, en rask, en konge, en kendt, en fjende, en martinus, en Kristus, eller et dyr.

At man står lige overfor enhver.

Selvfølgelig opføre man sig ikke på samme måde overfor alle, det er klart, men man er hverken under eller over nogen i værdighed. Det er sand harmoni.

Med hensyn til at man må sige fra og nej, og sætte grænser overfor sine medmennesker og sine børn, ser jeg som en meget vigtig lektie i sin forståelse og udfoldelse af kærlighed.
Børn kan komme til at lide grufuldt i deres voksen liv ved at de ikke har haft gode, sunde og faste rammer!
Men det er med børn, som med ens eget indre barn, det skal lyttes til og gives forståelse, tid og omsorg, men man skal ikke gå med på alt!
Det kan være nemt at stikke sit barn eller indre barn et computerspil eller en pose slik, når det i virkeligheden har et behov for at blive set, hørt, og udfordret, i hvilket det får livsrum og næring til at vokse og udvikle sig.

Det vi skal komme bort fra er at forsvare og angribe og begynde at komme ind på det at beskytte, beskytte hinanden og os selv, hvilket jo godt kan betyde verbal eller fysisk fasthed.

Vi taler ikke om beskyttelse fra livets realiteter, men fra livets illusioner.

Der er stor forskel på forsvare og det at beskytte. Dyret angriber, forsvare, hævder, føjer eller underkuer sig selv, fordi at dyret finder harmoni ved at hoppe fra den ene vægtskål til den anden. Men denne agression er netop det er det der er udfordringen, det er det vi skal bort fra, og se til at udbalancere disse indre og ydre forhold,, så at skålene står lige, levende og vægtende indefra og ud og fra yderste side til yderste side.

Vi skal ikke forsvare os selv fordi at der dybest set intet er at forsvare, men alt er at beskytte.

Kærlig hilsen
Jacob

Svar
Side 5 / 5

Skriv et svar

Author Name

Author Email

Titel *

 
Preview 0 Revisions Saved
Share:

Pin It on Pinterest

Share This