Af Per Bruus-Jensen

Symbolet med de to ligesidede, men samtidigt modstillede trekanter, er et ældgammelt symbol for guddommen, kendt som Davids-stjernen efter kong David, der levede for ca. 3.000 år siden.

Set i relation til det kosmiske verdensbillede er Davidsstjernen også her relevant, idet Martinus beskriver verdensaltet som et levende gigantvæsen, hvis eksistens er baseret på et treenigt funktionsprincip og derfor hos ham konsekvent er symboliseret ved en enkelt, ligesidet trekant, der henfører til principperne skaber,
skabeevne og det skabte.

Drivkraften bag dette funktionsprincip er iflg. Martinus et evigt behov og begær hos guddommen efter at erkende og dermed opleve sig selv – det såkaldte ur-begær.

Følgelig kan guddommen – set under denne supplerende synsvinkel – også beskrives som en treenig forening af principperne oplever, oplevelsesevne og oplevelse, og kan, anskuet i dette perspektiv, dermed ligeledes gøre krav på symbolsk at blive markeret ved en ligesidet trekant.

Det treenige funktionsprincip har således i praksis karakter af et komplementært dobbeltprincip, idet de to aspekter på afgørende vis supplerer hinanden og herved genererer det fænomen, vi kalder LIV, og i samme forbindelse lader verdensaltet fremstå som et levende gigantvæsen, der via sit komplementære, treenige dobbeltprincip sikrer sig selverkendelse som et produkt af skabelse.

* * *

Tages det i betragtning at selve ur-grundlaget for guddommens skabelsesvirksomhed iflg. Martinus (og efterhånden også den nye kvantefysik) er ultimativ tomhed og absolut stilhed, da kommer det til syne, at hele det materielt objektive univers samt det åndeligt/subjektive univers det facto er produktet af et fantastisk illusionsnummer, som konstant finder sted og til stadighed fuldbyrder sig. Et illusionsnummer, der iflg. Martinus hviler på et seksuelt og universelt dobbeltprincip, nemlig princippet afsendelse af energi (maskulint aspekt) kontra princippet modtagelse af energi (feminint aspekt).

I praksis ytrer disse to treenighedsaspekter sig som følger:

Det maskuline aspekt: skaber, skabeevne og det skabte.
Det feminine aspekt: oplever, oplevelsesevne og det oplevede.

Tilsammen tilfører de to aspekter deres ophavs erkendelse af sig selv; dvs. guddommens erkendelse af sig selv i al hans/hendes magt, herlighed og vælde…

PS. Som allerede nævnt henfører davidstjernen til kong David, der levede for ca. 3.000 år siden. Det er i den forbindelse interessant, at Martinus har forudsagt et såkaldt rigtigt menneskeriges tilblivelse og fuldbyrdelse inden for de kommende 3.000 år. Et rige, der er kendetegnet ved kosmisk bevidsthed hos alle dets indbyggere. Dvs. evnen hos alle til direkte at erkende og skue den evige guddom samt sig selv som en organisk del af denne.

PBJ/10.10.17

Share This