Martinus skriver i bogen "Menneskehedens skæbne", kap.8 (småbog 1):
"Hvad er da „den hellige ånd" ? - Da ånd er det samme som bevidsthed, og bevidsthed igen er det samme som fornemmelsen eller oplevelsen af livet, bliver „den hellige ånd" således det samme som „den hellige oplevelse af livet". Da „hellig" er udtryk for modsætningen til ufuldkommenhed, falskhed, urenhed, o.lign., vil „den hellige oplevelse af livet" igen være det samme som „den uforfalskede, rene oplevelse af livet". Og da det højeste udtryk for en sådan oplevelse kun kan udtrykkes gennem det guddommelige ord: „Alt er såre godt", vil „den hellige ånd" være det samme som livets oplevelse fra tilværelsens højeste udsyn og dermed i kontakt med den evige Fader. Set ud fra disse analyser kan det ikke nægtes, at den jordiske videnskab endnu befinder sig på fosterstadiet af det, den engang skal blive, nemlig den forjættede „talsmand, den hellige ånd", uden hvilken livets absolutte analyse aldrig nogen sinde kan blive en kendsgerning for individerne."(citat slut)
Man kan altså forstå det således, at "Talsmanden den hellige ånd" er åndsvidenskaben eller i sine rene form det at opleve livet med kosmisk bevidsthed. Sidstnævnte oplevelse er dog for os, uden kosmisk bevidsthed, endnu kun af teoretisk karakter.
