MartinusForumDk

Søges: Udvikler til...
 
Del:
Notifications
Clear all

Søges: Udvikler til Martinus-inspireret app

4 Indlæg
2 Brugere
0 Likes
1,223 Set ialt
(@peterh)
Indlæg: 2
Medlem
Topic starter
 

Til en app, der støtter brugerens intuition i forbindelse med livets direkte tale, søger jeg kontakt til en app-udvikler.

I første omgang til en løs dialog, derefter evt. udarbejdelse af en prototype, og evt. dernæst det færdige produkt.

Kernen er forlængst programmeret, i MSSQL, og testet over flere år. Da det efterhånden kan forklares, hvorfor programmet faktisk virker, kan det blive et tilbud til evt. interesserede i divine fatherly communication*). Og altså pakket ned i app, i første omgang på engelsk og til Apple.

Det er 100% på frivillig basis. Hvis det kommer til en prototype, vil det nok kræve en underskrivelse af en non-disclosure agreement (aftale om hemmeligholdelse).

Hvis det har interesse, eller der er spørgsmål, så send en mail til agomapp@gmail.com.

Det er naturligvis livets direkte tale, der bragte ideen til dette opslag. Hvis det kommer så vidt, vil jeg gerne vende tilbage og fortælle, hvad det drejer sig om.

*) Livets Bog 1 stk. 10.

 
Lagt op : 26/09/2014 16:18
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Du må meget gerne fortælle lidt mere om dit system. Hvad kan det? Hvordan definerer du intuition (det som systemet kan)? Hvilke input skal systemet have for at give svar? Bare for at nævne nogle stykker 🙂

Jeg har datalogisk baggrund, så det kunne også være interessant at vide hvilken type logik systemet bygger på. Neurale netværk er nok det tætteste jeg har været på noget som kunne minde om intuition uden at jeg helt synes at det er intuition.

 
Lagt op : 27/09/2014 11:15
(@peterh)
Indlæg: 2
Medlem
Topic starter
 

Intuitionen er helt på menneskets side. Computere er gode som hukommelse og beregnere, og aldrig, tror jeg, vil vi se succes med fx. neurale netværk. Intuition er vejen til viden uden brug af lineære beregninger og fysisk lagrede data.

Et eksempel på brug af omtalte system, som nu kan blive til en app:

Pludselig får man en tanke, der siger, at man skal se et maleri, der hænger på et kunstmuseum i andet land, og det skal være om tre dage. Første gang man hørte om maleriet var for ti minutter siden.

Man har, synes man, god tillid til sin intuition og føler sig fri og spirituel, men mens man tjekker priserne på flybilletten møder man “den sunde fornuft”. Flybilletten ud er rimelig i pris, men så er er jo transfer fra lufthavnen, og hvis man skal have en billig flyforbindelse hjem, er en hotelovernatning nødvendig, og er det ikke bedre at gemme feriedagene til senere, og ægtefællen synes, at det er noget pjat, og hvilken begrundelse er der egenlig, andet end at en ide dukkede op. Man har jo aldrig interesseret sig for malerier.

I situationen her er omtalte app uvurderlig, idet “det, den kan”, og som jeg kan forklare, når den er tilgængelig, kærligt støtter én indtil bookingen af fly og hotel er foretaget, og intuitionen dermed kan blive manifesteret. Var det ikke en intuitiv ide, bare fantasi, var dette blevet svaret.

 
Lagt op : 28/09/2014 09:23
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Så app'en understøtter en i at holde fast i en tanke?

Jeg mener at der er en hel del positive eksempler på brug af neurale netværk. Det var der i hvert fald dengang jeg studerede og jeg tror kun at det er blevet bedre. De er lidt relateret til intuition, da neurale netværk kan trænes i at genkende mønstre i situationer. Det er lidt et resultat uden en forudgående tænkning på samme måden som intuitionen er det (på den måde Martinus omtaler intuition, som en øjeblikkelig analyse). Men neurale netværk er på mange andre måder ikke udtryk for intuition, bl.a. fordi de er døde maskiner og ikke levende væsener.

Held og lykke med app'en 🙂

 
Lagt op : 28/09/2014 12:47

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: