Per Bruus-Jensen skriver i korrespondancekurset lektion 12 om vores følelsesliv. Det består i virkeligheden “bare” af en spændingstilstand mellem vores tyngdeenergi og vores følelsesenergi. Denne spændingstilstand kaldes også for det psykiske kraftfelt eller P-kraftfeltet. Nogle gange har tyngdeenergien overtaget og andre gange har følelsesenergien. Det er spændingstilstanden der afgør, om vi føler vrede (megen tyngdeenergi), glæde (tilpas meget følelsesenergi) eller melankoli (for megen følelsesenergi).
Per Bruus-Jensen skriver i lektion 12, stk 37:
37.
Vi er hermed blevet klar over, at en såkaldt stemning rent objektivt er identisk med en speciel spændingstilstand mellem tyngde- og følelsesenergien i det af disse to grundenergier dannede psykiske kraftfelt, samt at det direkte er igennem følelsesenergien, Jeget registrerer og dermed sanser denne spændingstilstand, hvilken det altså subjektivt opfatter eller oplever som netop en særlig stemning. Og vi er således i kontakt hermed klar over, at det specielt er følelsesenergien, der bærer Jegets evne til at sanse tilstandene i det psykiske kraftfelt, hvorimod tyngdeenergien blot spiller rollen som den kontrastfaktor, der ikke blot kan give følelseslivet kolorit, hvorved forstås: få det til at fremtræde som en righoldig skala af stemninger og stemningsnuancer, men som i det hele taget er en nødvendig substantiel forudsætning for P-kraftfeltets og derigennem for følelseslivets blotte eksistens. Kosmisk-kemisk betragtet er samtlige disse stemninger og stemningsnuancer altså særlige blandinger af tyngdeenergi og følelsesenergi spændende over alle grader af kombinationsmuligheder fra “lys” til “mørke”. Af hensyn til ønsket om på en rationel og anskuelig måde at klassificere nogle af de mest karakteristiske af disse stemninger eller mentale klimaer har vi nedenfor indføjet en symbolskitse, der rent skematisk netop illustrerer hele følelseslivets skalaområde af klimatiske muligheder. På symbolet vekselvirker to langstrakte trekantfigurer med hinanden, en skraveret og en hvid. Af disse symboliserer den skraverede tyngdeenergien og den hvide følelsesenergien. På midten, hvor tyngde- og følelsesenergien er i ligevægt, er symbolet delt ved en fuldt optrukket lodret linie, mærket “0”. Denne symboliserer grænsen mellem tyngdeklimaerne og følelsesklimaerne, således at tyngdeklimaerne placerer sig til venstre og følelsesklimaerne til højre for linien. Endvidere er figuren ved hjælp af et antal stiplede linier yderligere delt op i et antal zoner, der henholdsvis er mærket: a, b, c-c’, d og e. – Taget i den samme rækkefølge symboliserer disse zoner: a) de ekstreme (yderliggående) tyngdeklimaer, b) de ordinære tyngdeklimaer, c-c’) grænsetilfælde af tyngde- og følelsesklimaer, d) de ideelle følelsesklimaer og e) de ekstreme følelsesklimaer
Som praktiske eksempler på stemninger eller klimaer, der henhører under disse 5 klimakategorier kan i samme rækkefølge anføres:
I) Tyngdeklimaer
a-klimaer: mordlyst, had, hævntørst, raseri, samvittighedsløshed, uhæmmet lyst til at knuse, destruere, flænse og lemlæste.
b-klimaer: jalousi, skinsyge, vrede, harme, irritation, intolerance, arrogance, fornærmelse, foragt, misundelse, skadefryd, forfængelighed, ærgerrighed og magtsyge.
c-klimaer: selvretfærdighed, indignation, hellig vrede, retfærdig harme, nag og bitterhed.
II) Følelsesklimaer
c’ -klimaer: uligevægtighed, utålmodighed, skuffelse, mental uro og disharmoni, samvittighedskriser, moralske konflikter, anger og fortrydelse.
d-klimaer: sympati, ligevægt, tålmodighed, tolerance, tilgivelsestrang, overbærenhed, følsomhed, humanitet, retfærdighedstrang, medlidenhed, finfølelse og medfølelse samt glæde, velvære, optimisme, behag, hengivenhed og forelskelse.
e-klimaer: selvmedlidenhed, sentimentalitet, melankoli, vemod, sorg og ulykkelig forelskelse samt frygt, angst, skræk og rædsel.
På grundlag af denne klassificering af nogle af de bedst kendte og mest karakteristiske tyngde- og følelsesklimaer skulle den studerende have mulighed for at danne sig et temmelig godt indtryk af henholdsvis tyngde- og følelsesenergiens natur samt den måde, hvorpå de gør sig gældende i det levende væsens følelsesliv.
På det lige omtalte symbol optræder der en figur, som endnu ikke har været berørt, nemlig den høje, sorte trekantfigur yderst til venstre. Denne figur er en intensitetsskala, hvorved forstås en skala, der angiver, hvor intenst et givet klima gør sig gældende i bevidsthedslivet. Sagen er nemlig den, at et givet klima – f.eks. sorg – kan have mange forskellige styrkegrader lige fra en overfladisk bedrøvelse og til den mest bundløse fortvivlelse.
Se hele lektion 12 her: https://www.martinusforum.dk/kursus/f%C3%B8rste-afsnit-det-levende-v%C3%A6sen-kapitel-3-det-skabte-og-verdensaltets-kosmiske-grundenergie-3
