Nylige beskeder

Hei
Hvor får man tak i dette skrift? Ligger det på nettet? Vh Jostein

Hej Jostein!

Jeg tror ikke, at det ligger på nettet, og jeg er heller ikke klar over, om dette evangelium er oversat til norsk, men du kan i alt fald købe den danske udgave på www.SAXO.com  under navnet "Urevangeliet" ved Klaus E. Berger. Det koster 128 danske kroner.

Kærlig hilsen

Christina B.    

hej christina b.
du har vel ikke et ligne citat . om karma
vh lu 

"Den hellige ånd"-kundalinien og meditasjon på vinden.

Denne teksten er i praksis en fortsettelse på teksten ""Den hellige ånd"-kundalinien og vinden" som jeg har skrevet.


"Den hellige ånd"-kundalinien og meditasjon på vinden.

Det går an å meditere på "vinden" ("vinden" som nevnt i teksten ""Den hellige ånd"-kundalinien og vinden"). For å meditere på "vinden" er det bare å sette seg ned og meditere (for eksempel uten noen spesiell teknikk) og føle eller kjenne på, eller fokusere på, "vinden". "Vinden" kan opptre i håndflatene og også andre steder på kroppen, såvidt jeg vet (står også i den andre, ovennevnte, teksten). Såvidt jeg vet er det bare å meditere på "vinden" uansett hvor den skulle dukke opp, i tilfelle leser skulle ha spørsmål om dette. Så kommer vi til en problemstilling "hvordan få i gang vinden så jeg kan meditere på den?". Da har vi forslaget i den andre, ovennevnte, teksten, ..."å sette seg ned og meditere (for eksempel uten noen spesiell teknikk) mens man venter på "vinden" og ser om den "kommer""... . Jeg vil her komme med noen forslag jeg heller ikke (se den andre, ovennevnte, teksten) har prøvd. Et forslag jeg har for å "få i gang vinden" er å be ens egen "den hellige ånd"-kundalini om å sette i gang "vinden", en mulig linje er ""den hellige ånd"-kundalini/kundalini (eller bare "kundalini" og ikke hele den lange utgaven av tittelen ""den hellige ånd"-kundalinien") kan du sette i gang vinden". Dette er altså en bønn til "den hellige ånd"-kundalinien i en selv, og hvor man, som leseren sikkert har skjønt, ber om at "vinden" skal "settes i gang". Så en annen side ved "vinden", hva skal man gjøre hvis man ønsker at vinden skal stoppe dersom den "blåser" uten at man selv vil det eller eventuelt ikke lenger vil det. Et forslag jeg har på denne problemstillingen er å be "den hellige ånd"-kundalinien (i en selv), om å "stoppe vinden", og en mulig linje er ""den hellige ånd"-kundalini/kundalini (som ovenfor) kan du stoppe vinden", dette er igjen en bønn til "den hellige ånd"-kundalinien i en selv, som leseren sikkert skjønner, og hvor man ber om at "vinden" skal "slutte å blåse".

Lykke til med meditasjon på, eller forskning på/utforskning av meditasjon på "vinden".



Markus Gyltnes, 2010.

Hei
Hvor får man tak i dette skrift? Ligger det på nettet? Vh Jostein

Hej!

Jeg har tænkt på, hvor det guddommelige befinder sig? Hvad siger Martinus om dette i sine værker?

Jeg har selv prøvet at komme frem til et svar, og fik den tanke at jo dybere man kommer ind i stoffet, des finere bliver stoffet (og kunne derfor kaldes åndeligt), og derfor er det guddommelige placeret her. Det guddommelige er ligesom en integreret del af, og er indeni stoffet, tror jeg man kan sige. - Er jeg helt på vildspor i forhold til Martinus' filosofi? Hvad mener I?

Venlig hilsen Rasmus

Hej Rasmus!

Da jeg nu i en anden tråd har fat i "De tolv helliges evangelium" vil jeg citere fra kap. 57, hvad Jesus svarer på spørgsmålet om, hvor Gud eller det guddommelige er placeret:

”Der var nogle tvivlere, som kom til Jesus og sagde: ”Du fortæller os, at vores liv og tilværelse er i Gud, men vi har aldrig set Gud, heller ikke kender vi til nogen gud. Kan du vise os ham, som du kalder Fader-Moderen, den eneste Gud? Vi ved ikke, om der findes nogen Gud.”
Jesus svarede dem og sagde: ”Lyt til denne lignelse om fiskene: Fiskene i en flod talte med hinanden og sagde: ”De fortæller os, at vores liv er i vandet, men vi har aldrig set vandet, vi ved ikke, hvad det er.” Da sagde nogle iblandt dem, som var klogere end de andre: ”Vi har hørt, at en klog og lærd fisk bor ude i havet, og han ved alt. Lad os rejse ud til ham og bede ham vise os, hvad vand er.”
Så tog nogle af dem af sted for at finde denne store og kloge fisk! Og til slut kom de ud i havet, hvor den kloge fisk boede og forelagde ham deres spørgsmål.
Og da han havde hørt på dem, sagde han til dem: ”Åh, I dumme fisk, som ikke tænker jer om! Blot I få, som søger, er kloge. I lever og rører jer i vandet og har hele jeres tilværelse der; fra vandet kom I, til vandet vender I tilbage. I lever i vandet, og I ved det ikke!”
Ligeledes lever I i Gud; og alligevel beder I mig: ”Vis os Gud! Gud er i alle ting, og alle ting er i Gud.””

Hvor Martinus lige har skrevet om det samme, håber jeg, at andre vil hjælpe med.

Kærlig hilsen

Christina B. 

Hei Christina
Kan du sitere fra "de tolv helliges evangelium"kap 31 32 33 om kjøttspising?vh Jostein

Hej Jostein!

Ja, men det bliver korte citater af en meget lang tekst - det er trods alt 3 kapitler, men der står bl.a.:

Kap. 31, vers 3: "... Det var anderledes for jeres forfædre, som bønfaldt om kød. Gud gav dem i sin vrede kød, og i deres vankundighed (uvidenhed) spiste de det, til dets stank opfyldte dem og de i tusindvis faldt døde om i ørkenen, ødelagte af sygdomme."

Kap. 32, vers 4: " Jeg ernærer mig kun af træernes frugter og af planter. Disse forvandles af ånden til mit kød og blod. I, som tror på mig og er mine disciple, I skal også kunne ernære jer af denne og lignende føde, for gennem den giver ånden menneskene liv, helbredelse og sundhed.

Kap. 33, vers 2, 7 og 8: " Jesus svarede: Intet blodoffer af firfodede dyr eller fugle, endsige af mennesker, kan aftvætte synder. Thi hvorledes skulle dog en skyld kunne udslettes ved at udgyde blod? Nej, dette kan kun forstørre skylden yderligere."
"...de har gjort templet til et tilholdssted for mordere, og i stedet for at frembære den ubesmittede offergave med røgelse har de besudlet mine altre med blod og spist de slagtede dyrs kød."
"Men jeg siger jer: Udgyd ikke de uskyldiges blod, og spis heller ikke deres kød. Gå med oprejst pande, elsk barmhjertighed og gør ret, og jeres dage vil blive mange."

Kærlig hilsen

Christina B.

Hej!

Jeg har tænkt på, hvor det guddommelige befinder sig? Hvad siger Martinus om dette i sine værker?

Jeg har selv prøvet at komme frem til et svar, og fik den tanke at jo dybere man kommer ind i stoffet, des finere bliver stoffet (og kunne derfor kaldes åndeligt), og derfor er det guddommelige placeret her. Det guddommelige er ligesom en integreret del af, og er indeni stoffet, tror jeg man kan sige. - Er jeg helt på vildspor i forhold til Martinus' filosofi? Hvad mener I?

Venlig hilsen Rasmus

Martinus Forum.

Hei Christina
Kan du sitere fra "de tolv helliges evangelium"kap 31 32 33 om kjøttspising?vh Jostein

[for]

Hej. Jeg kom lige i tanke om noget.
Snakkede lidt med en "jehova-dude", som sagde, at gud havde givet menneskene lov, til at "bruge" dyrene. Ved nogen her, hvordan det står skrevet i biblen? Der må næsten stå noget om føde og dertil brugen af animalsk føde?

Hej Claus 35!

Det er lidt tricky, det her, fordi Bibelen består af 2 dele: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det første testamente er jødernes hellige skrift og er som udgangspunkt skrevet af Moses og senere af en række profeter, men fælles for dem er tesen: Øje for øje og tand for tand, altså en meget hævnende og primitiv tilgang til livet, ligesom det understreges, at mennesket kan foretage blodofre og selv mæske sig i kød.

Det Nye Testamente derimod indeholder i forskellig form en beskrivelse af Jesu mission, og breve og lignende fra apostlene og Paulus. Her gælder tesen: Du skal elske Herren din Gud, og din næste som dig selv, altså en langt mere tilgivende og højere udviklet tilgang til livet.

Dog er der gennem de sidste 2000 år blevet rettet og slettet meget i de 4 grund-evangelier (Mattæus, Lukas, Markus og Johannes), der endog oprindelig blot var 4 af mange andre evangelier, der senere er blevet erklæret apokryfe, altså skjulte, hemmelige, og af kirken betragtet som uægte - f.eks. Thomas-evangeliet og Judas-evangeliet.

I blandt de apokryfe evangelier findes også "De tolv helliges evangelium", hvor der gang på gang nævnes Jesu store kærlighed til dyrene og hans vegetariske livsførelse. Alt dette er fjernet i de 4 udvalgte kanoniske evangelier, så der her ikke tages afstand fra kødspisning, formentlig fordi dette ikke var i kirkens interesse.

Bl.a. i kap. 31, 32 og 33 i "De tolv helliges evangelium" taler Jesus om sin afsky for blodofre og kødspisning.

Men vi kan altså se, at ligegyldigt om vi er for kødspisning eller imod, kan vi altid finde citater i Bibelen, enten fra Det Gamle Testamente eller fra Det Ny Testamente samt de apokryfe skrifter, der kan bekræfte os i vores fordomme eller opfattelse af, hvad der rigtigt eller forkert at spise.

Kærlig hilsen

Christina B.