Poesi

Hej Ejby

Dejligt at møde nye sider af Avatar... ;)

Jeg kan meget godt lide Paul Vermehrens små kosmiske digte, som er inspireret af Martinus' verdensbillede. Her er et:

Forskellen er ens

De kender en påstand
man tit får at høre:
"Var jeg Dem, ved jeg nok,
hvad jeg ville gøre."

En tåbelig påstand,
for hvis han var mig,
ville han gøre det
samme som jeg!

Fra digtsamlingen "Tegn cirkler i sandet" (Nordisk Impuls, 1996)

  Hej Petersh og Ejby.

  Tak , Ejby for opmærksomheden om mit lille "digt", og også til dig Peter, sjovt tankespind, og sikkert helt korrekt antaget. ;D

  Må så hellere nævne, at jeg bestemt ikke er digter , dette digt blev til efter en pludselig "indskydelse" og jeg havde på daværende tidspunkt ikke skrevet "tekst" siden min tid i fænglet først i 80 erne, hvor jeg lavede et enkelt par fængselssangtekster, som jeg slet ikke husker indholdet af i dag.

  Bare nævnt så man ikke tror jeg har specielt "talent" i den retning.

  Emnet fik mig dog til at mindes en tekst, omkring "Det dræbende princip", som jeg selv finder "viis" og sigende, så den vil jeg da selv byde på, jeg hørte den netop første gang i fængslet hvor vi (kirkekoret) havde den med på vort "underholdningsafsnit".

  Den er , såvidt mig bekendt af en ukendt "franskmand" som kaldte den for Le Desertør. (kan ikke huske den korekte stavemåde på fransk) men på dansk kom den til at hedde, "Desertøren" i den sangbog jeg fandt den i.

  Til dem, Hr Præsident, jeg disse ord vil skrive
  som måske er naive, men læs i allenfald.
  Igen et brev jeg fik, med ordre om at stille
  men da jeg ikke ville, jeg disse linier skrev
  Jeg tænkte ved mig selv , det er jeg ikke nødt til
  for jeg er ikke født til at, slå mennesker ihjel
  Så bliv nu ikke vred, jeg har da lov at mene
  at krige er gemene, og at verden vil ha fred ?

  Det over min forstand, at lande skal gøres øde
  at mennesker skal forbløde, og slås til sidste mand
  at der endnu er nogen, der har så lidt af krig forstået
  trods kvinders skrig og barnegråd, at de bevarer roen
  Bag fangelejrens hegn, er mænd hvis sjæl er sløvet,
  hvis frihed er berøvet, hvis kære lider savn
  i morgen før det gryr, forlader jeg mit barndomshjem,
  Hr Præsident og det er dem, og deres krig jeg flyr

  Mit ønske det er blot, at jeg må gå i verden
  og prøve på at lære den, at vi ku ha det godt
  Lad os bruge den tid vi har, på at kæmpe mod den nød der gør
  at bror må slås mod broder, som gør mennesket til barbar
  Hr Præsident farvel, hvis de vil kræve heltemog
  hvis der skal ofres helteblod, så må de gøre det selv
  en Desertør javel, men jeg er ikke bange
  og før jeg lar mig fange, må DE slå MIG ihjel.  ;D

  Lige efter "Martinusbogens" rigtige sindelag, syntes jeg, og "smukt" for mig.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Den er også en af mine favoritter,lærte den i skoletiden,kan stadig få tårerne frem den dag i dag.

Det er en Boris Vian der er noteret for den.

Jeg tillader mig at linke til Youtube :http://www.youtube.com/watch?v=gjndTXyk3mw

God fornøjelse ,selv om den er på fransk,kan man godt synge med.

Kærlig hilsen Cai

  Hej Alle.

  Vil da lige lægge dette lille digt ind også, måske nogen forstår det jeg selv forstod, mens jeg skrev det. ;D

  EN TANKE.

En tanke, der siges med ord
kan sætte de dybeste spor
i sjæl og i sind
hvor den finder ind
den udretter mer end du tror!

En tanke, som ikke er sand
forvirrer i by og på land
og skaber kun splid
krig, ufred og strid
og sjældent man stoppe den kan!

En tanke, som sagt er for sjovt
kan gøre et menneske flovt
men blev det til grin
så var det nok "vin"
der fjerned hvad deri var klogt!

En tanke, som udsprang af had
hvem skulle den dog gøre glad
er hævnen da sød
eller er den til død
forkast den og vend et nyt blad!

En tanke, som "næsten" vil godt
den samler dig sten til et slot
du kan flytte ind i
når ånden den blir fri
og Herren han sir: "Det var flot"!

Så menneske, var dine ord
i munden en slange der bor
forgifte den kan
det liv og det "vand"
som levendegør den som tror!

Sæt "lås" på hver tanke en tid
føl efter om den er til splid
hvis "god" du den tror
så sæt den i ord
den "visdom" vil vaske dig hvid

  Kærlige Tanker fra Avatar.

Hej Avatar

Det var da en dejlig tanke, du her delte med os. Tak for den.

Venlig hilsen

Petersh

Er dit hjerte åbent eller lukket...
Skrevet af Mads Vang Christensen

Med lukket hjerte, dit eller mit, er du kun kød og blod
Med lukket hjertet, kunne du være hvem som helst
Med lukket hjerte, har du rige betydning, kun den betydning jeg tillægger dig
Med lukket hjerte, dør nuet, virkeligheden og fremtiden
Med lukket hjerte, åbnes der op for fantasi, spøgelser og gisninger
Med lukket hjerte står bekymringen nærmest og længst væk sig selv

Med åbent hjerte, dit eller mit, er du det vigtigste og af største betydning
Med åbent hjerte, ser jeg dig og dit uendelige, som et landskab jeg vil dyrke og forædle
Med åbent hjerte, står tiden stille og kærligheden uendelig
Med åbent hjerte, forstå jeg dig helt og fuldkommen
Med åbent hjerte, er jeg umættelig og vil det hele bare det er sammen med dig
Med åbent hjerte, er livet uvurderligt, dit eller mit

Med lukket hjerte, dit eller mit, bliver jeg hurtigt mæt
Med lukket hjerte, findes kun jeg og muligvis dig
Med lukket hjerte, ser jeg alt det der mangler
Med lukket hjerte, er der kun plads til vurderingerne, altid på godt og skidt
Med lukket hjerte, er jeg hjemløs, rådvild og uden historie
Med lukket hjerte, er kun det uopnåelige vigtigt

Med åbent hjerte, dit eller mit, er samhørighed en konstatering
Med åbent hjerte, er jeg fuldkommen ligesom alle andre
Med åbent hjerte, værdsætter jeg alt hvad jeg har i og udenfor mig selv
Med åbent hjerte, kikker jeg på alt det skønne i og omkring mig
Med åbent hjerte, ser jeg min vej, både den hårde og den ædle
Med åbnet hjerte, fælder jeg gern! e tåre, både for det skønne og det der har skygget for det

Med lukket hjerte, dit eller mit, er jeg i kamp og forsvar
Med lukket hjerte, er det mig eller verden
Med lukket hjerte, er jeg på overlevelsens vej
Med lukket hjerte, kæmper jeg med skygger dine eller mine
Med lukket hjerte, er jeg bange, alene og uden i stand til at række ud
Med lukket hjerte, kan jeg ikke skelne eller se hvem der er hvem

Med åbnet hjerte, d! it eller mit, føler jeg mig elsket
Med åbent hjerte, er jeg fuld af mod, ikke bange for at miste
Med åbent hjerte, er alt hvad der tilkommer mig godt
Med åbent hjerte, har jeg lyst til at lære og blive beriget
Med åbent hjerte, ved jeg hvor lille jeg er
Med åbent hjerte, er jeg sårbar, tør at række ud og alene er det eneste jeg ikke ønsker

  Hej Jostein.

  Kan godt lide den tekst du kommer med, den "svingdør" jeg selv har i mit hjerte, har jeg tit ønsket fjernet, men det er måske netop fordi vi alle oplever begge "yderpunkter" at vi lærer at se forskellen. ;D

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Jeg har skrivet svært mange digte gennem årene - men ikke så mange på dansk... kun en...

Her er den. Jeg kan meget lige Kumbel Kumbell (Piet Hein) og hans Gruk!

PIET HEIN OG ALGOTEZZA

Et Kumbel Kumbell-gruk
er altid logisk, meget sjov og smuk.
Min egen poesi
er mest den verbale onani.
Man kan ligevel sige at min digt
bli’r til af kosmokomisk pligt.

Hej Ejby

Jeg tror ikke jeg helt forstår. Hvorfor er det vores opgave at såre os selv ? Kan du uddybe, så giver det måske mening :)

kh.
Kenneth

Hej Ejby

Ok, jeg tror det giver lidt mere mening for mig. Jeg tror det er det samme, som når man siger noget ala: "Det er ikke det der sker imod mig, men den måde jeg reagerer på det der sker imod mig, som er afgørende" ?

Altså, selvom en person siger noget for at såre mig, så kan det aldrig nå ind til mig, hvis jeg vælger ikke at blive såret af det.

kh.

Kenneth

J

J

J

J

Du slipper sørme let om ved det for tiden, Ejby... ;) ;D

vh. Petersh

Working behind the scenes...
Nej, ferien kalder....
Og væk var han... ;)

vh. Petersh

Hej Ejby.

Lever læreren her op til sin egen læresætning?

Hej Ejby.

Jeg mener afgjort nej, men jeg vil heller ikke skabe splid, jeg kender jo ikke den kvinde. Jeg er nok bare kørt træt i alle de amerikanske guruer, der tjener styrtende med dollars på at fortælle folk i bøger, i TV-shows og på internettet,  hvad de skal tro, tænke og mene for at blive lykkelige - herunder at penge og succes ikke betyder noget.

Hej Svend og Ejby

Jeg forstår godt din lede ved amerikanske selvhjælpsguruer, der med besnærende systemer tilbyder genveje til lykke (med eller uden dollartegn i øjnene), Svend. Nu har jeg (på anbefaling af Ejby) selv læst et par af Byron Katies bøger og må erkende, at hun - hvis man ser bort fra den amerikanske indpakning - faktisk skriver en masse kloge (og praktisk anvendelige) ting, der samtidig falder ganske godt i tråd med Martinus' kosmiske analyser.

Når det så er sagt, så tror jeg, at det er vigtigt, at vi husker på, hvad der er vores fælles interessefelt: Martinus' kosmologi. Ejby skriver om Byron Katie, fordi hun heri finder et brugbart supplement til analyserne. Lars1 skriver om bankverdenen, fordi han heri finder stor inspiration i sin udvikling. Andre skriver om ufoer eller Eckhart Tolle, Mayakalendere eller noget helt andet, fordi de her oplever en for dem væsentlig brik til deres forståelse af livet.

Alle disse indfaldsvinkler til "sandheden" er vigtige for hver enkelt og rummer måske endda en enorm kraft som "åndeligt vitamin". Men det, der kan være sund, nærende og inspirerende læsning for den ene, kan en anden væmmes ved. Derfor er det en rigtig god idé at skrive sig bag øret, at det eneste referencepunkt, som vi kan forvente, at andre herinde har til fælles med os, er Martinus' evige verdensbillede.

Hvis andre herinde skal have glæde af ens supplerende tankestof, film, fakta og gøgl, kræver det, at man forklarer sammenhængen ud fra Martinus' verdensbillede. Ellers kan man ikke forvente at publikum kan forstå eller finder stoffet relevant i forhold til deres åndelige forståelse og udvikling.

Dette giver ikke mindre vide rammer. Det kræver blot lidt mere af den, der gerne vil delagtiggøre andre brugere her i forummet med sit ikke direkte kosmologirelaterede interesseområde - men det er jo bare en god øvelse og træning i tænkning, som i den sidste ende vil bidrage til en sund udvikling af ens intellektuelle evner. Og meget mere kan vi vel ikke bede om - på en beskedent internetforum som dette... :)

Venlig hilsen
Petersh

Hej Ejby.

Ingen tvivl om, at jeg generaliserer, jeg har selv masser af ting jeg skal arbejde med. Men nu er det jo Byron Katie der bliver fremhævet meget her på forum, og ikke mine personlige fortrin eller mangler, og en sådan guru som hende må vel forvente lidt kritik. Og jeg forholder mig så til, om hun lever en af sine læresætninger ud - jeg kender hende ikke, så jeg kan kun tage udgangspunkt i de sætninger der her er refereret. Og jeg mener ikke hun selv har modet til ikke at være noget særligt, havde hun det, var hun jo nok ikke den hun er. Så levede hun sikkert stadig et anonymt liv. Jeg har ikke taget stilling til de øvrige af hendes udsagn.

Når jeg læser Byron Katies sætning om at have mod til ikke at være noget særligt, svarer det for mig til, hvis jeg havde studeret hvad Martinus havde skrevet om kost og krigsmentalitet, og jeg godt kunne se, at manden havde ret. Hvis jeg så fandt ud af, at han hver aften så boksning på TV, mens han skyllede begivenheden ned med en pose flæskesvær og et par håndbajere, så var manden jo ligesom ikke et med det han docerede.

Hej Petersh.

Jeg synes det er herligt med en masse forskellige synsvinkler. Martinus er vores fælles udgangspunkt OK, men jeg mener det er helt i orden, at man kritiserer Martinus, han opfordrede jo selv til, at man prøvede hans teser af i virkeligheden. Han har udtalt, at han er den eneste med kosmisk bevidsthed, og en sådan udtalelse mener jeg man bør møde med masser af parader oppe. På samme måde mener jeg, at man skal have lov til at møde de andre ting, der drøftes herinde, med kritik. Det kan ikke undgåes, at man derved kommer til at kritisere det andre finder er en stor inspiration, men dermed ikke sagt, at der ikke skal være plads til disse andre indlæg om Tolle, Ufoer osv. Hvis det kun tillades, at man skal møde andres indlæg med "ih, hvor er det dog rigtigt det her", så bliver det da lidt kedeligt i længden.

"Sandheden er et land uden veje".

Jiddu Krishnamurti.

Det der forener os er det vi er.
Det der skiller os er det vi tror vi er.

Ego

Hej Svend

Jeg er helt enig. Mit indlæg var et forsøg på at forklare, hvorfor man risikerer at møde modstand over for temaer, som ikke alle har interesse i eller forudsætninger for at følge.

Som skribent er det nu en gang lettere at hjælpe med selv at skabe en forståelse hos læseren ved at møde ham eller hende et sted, hvor der er et fælles udgangspunkt - end det er at forvente at alle blot springer et indlæg over eller slipper pennen, hvis ikke man er enig.

Selvfølgelig skal her være plads til debat og kritik (og det synes jeg da også, der er) - så vi ikke keder os... :)

Venlig hilsen
Petersh

Alle generaliseringer er farlige - også denne!

(Ved ikke lige hvem der har forfattet den her).

  Hej Alle.

  Er blevet tilladt at måtte skrive lidt igen, men er dog blevet bedt om at forsøge ikke at vække anstød, ved at tale om egne opfattelser, så jeg vil begrænse mig så vidt muligt. :)

  Lige her i poesilinien er der dog mulighed for at give nogle "private" tanker videre, og da jeg i den forløbne tid har haft inspiration til at skrive et par digte, så giver jeg dem videre her, om nogen skulle finde lidt mening i dem. :)

  Fra lille til stor.

  Engang var jeg lille og verden var stor
jeg byggede huler hvor trygheden bor
og alt i mit liv var betinget af Mor
som kendte mit væsen og holdt mig i snor.

  Men så blev jeg voksen og mandig og lærd
jeg kunne alt selv også det der var svært
jeg bygged nu huse, som viste mit værd
og søgte at skabe det jeg havde kært

  Med tiden jeg mættes af jordiske ting
den pris de ting koster sneg sig langsomt ind
og verden blev mindre, forskruet og blind
bevidsthedens fængsel opstod i mit sind

  Nu er jeg sat fri af min hjernes magt
nu hører mit "øre" hvad der bliver sagt
igen er jeg lille, mit sværd er lagt
først uden det ser jeg igen verdens pragt

  Tusinde galakser at forske ud
men kun uden sværd kan man nå derud
den snor som min Mor holdt, den holder nu "Gud"
og den er så lang som tanken når ud.

  Et støvkorn, en stråle, er alt hvad jeg er
så lille et væsen blandt mange fler
Men i min bevidsthed jeg dog rummer mer
et helt univers som min ånd den ser.

  Arne 2009.

  Og et lile drømmedigt ;D

  Lyset i natten.

  Jeg gik rundt i lyset her forrige nat
der var ingen sygdom, arbejde og skat
kun kærlige væsner, som ønskede at
jeg lærte at skelne, dag fra nat.

  De viste mig lykken, de viste mig "Gud"
jeg aned slet ikke hvordan "de" så ud
men nu har jeg set dem og hørt deres "bud"
og intet kan længere slå mig ud.

  Da morgenen kom, var lyset forsvundet
en ny dag i mørket igen var oprundet
men drømmenes lærdom var ikke forstummet
i dem er den visdom jeg saligt har fundet.

  Arne 2009.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hei Avatar !
Velkommen tilbake .
En myk start med et mykt dikt
Vh Jostein