Information om piratudgaver af Livets Bog

[Jostein]

De kaller det vel ikke selv for piratutgave , men for orginalmanuskriptet. . . . J. 

[Petersh]

De kaller det vel ikke selv for piratutgave , men for orginalmanuskriptet. . . . J. 

Nej, udgiverne kalder dem selvfølgelig ikke for "piratudgaver" - det er, hvad de er.

vh. Petersh

[Oscar]

Hvad er originaludgaven? Det er ikke så enkelt at svare på. Det finnes manuskript, bearbejdet manuskript, førsteudgave, revidert udgave... hva er så en originaludgave? Martinus Institutt mener selv at førsteutgave sammen med originalmanustriptet udgør bøgernes autentiske tekst, som bruges som referansematerial.

Martinus har givet specifikke instruktioner om at "værkene skal bevares uendret". Det vil sige at Instituttet skal opbevare alle disse forskellige utgaver i uendret form på en betryggende måde. Og det gør Instituttet. Jeg kan tænke mig at man i fremtiden vil kunne trykke op de forskellige utgavene til interesserede og at man da kan ha de forskellige versioner ved siden af hverandre.

Jeg har forstået det sådan at det i dag ikke er nogen stor etterspørgsel efter førsteudgaver. Instituttet hadde en del eksemplar af førsteudgaver som blev annonsert og solgt i fjor. Men i dag er det ikke noe stor etterspørgsel efter Martinus bøger i det hele tatt, så det er neppe plass til mange forskellige udgaver af samme bog.

Instituttet har jo lagt ud forskellige udgaver på sin nettside. Det er etter mitt syn en klog måde att gøre de forskellige udgaver af værkerne tilgængelige på.
Man kan læse den sidste udgaven: http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=51
Første udgivelsen: http://www.martinus.dk/da/historisk/index.php?bog=lb1&side=3
og manuskriptet: http://www.martinus.dk/da/manus/index.php?bog=lb1

Argumenterne fra Den Nye Verdensimpuls.
I en artikkel finder jeg følgende argumenter for å tilbyde de oprindelige udgaver av Livets Bog i faksimiludgave:
- Bøgerne skal ha hvid omslag med stjernesymbol, ikke symbol 23+19.
- Bøgerne skal ikke fremstå i en fargespaglignende, billigbogslignende udgave, og med moderne layout.
- Mange synes, at nyreviderede udgaver med mindre bogstaver på blankt papir er sværere at læse.
- Sidenumreringen skal være fortløbende gennem alle værkets syv bøger.

Altså: omslag, layout, papirtype, sidenumrering.

En anden artikkel fremfører disse argumenter:
- Kunne købe bøger med den originale tekst.
- Kunne føle tilstedeværelse af den ægte ånd fra dengang Martinus levede.
- Man udgiver det som Martinus Institutt egentlig skulle gøre.

Tilblivelsen af faksimiludgaven.
Bøgerne er scannet ind fra en originaludgave og trykkes i Danmark. Bøgerne får ett opplag på 500 sæt.
To privatpersoner har sponsret udgaven med kr 450.000.

Så har man en lang forsvarstale om hvorfor man ikke overtrer copyright-bestemmelserne.

Den som vil læse det hele kan jo be om et gratis prøvenummer af Den Ny Verdenimpuls: http://www.nyimpuls.dk/om-tidsskriftet-dnv.html se nederst.

Dessuden inneholder bladet nogre andre artikler med udfald og stikk til Instituttet. Det gav mig en flau smag i munnen. Men ved man det hele bedre end personer som er udpekt af Martinus og satt til at forvalte værkerne.

Retskrivning.

Jeg har jo sagt det tidligere: jeg mener at dagens opdaterte udgave med moderne retskrivning er en god variant som passer meg meget godt. Dansk er ikke mitt modersmål (som dere jo kan se på hvorledes jeg skriver :-) og bøgerne blir betydelig mer lettlæst i moderne retskrivning. Så jeg er glad for Instituttets valg at opdatere bøgerne med moderne retskrivning. Martinus gjorde jo det samme med någre bøger under hans levetid, jeg tror det er Bisættelse, bl.a. Men da kunde jo han kontrollere resultatet. Kritikken i dag går vel ud på at Martinus ikke har kontrollered resultatet af opdatering til moderne retskrivning. For meg virker det som man vil være med katolsk end paven. Og det er meget nostalgi i argumenterne.

Mener man moderne retskrivning er et problem, da køber man originaludgaven. Den findes jo i anitikvariater.

Mener man moderne retskrivning er et problem, så stakkars folk som ikke kan dansk og som må læse værkerne i en oversættelse. :-)

Tolerance er vigtig.

Ja, vi savner Martinus, men kan vi bevare hans ånd gennem at ha en bog med hvid omslag og matt papir? Nej, vi kan bevare hans ånd gennem at leve analyserne. Derfor er påmindelsen ovenfor i denne tråd så vigtig: la os være tolerante. Derfor har jeg forsøgt at beskrive fakta om faksimiludgaven i dette indlæg på en nøktern måde. Vi kan be for Sagen, vi kan leve analyserne.

Kjærlig hilsen
Oscar

[Ejby]

Hej

Man kan spørge, hvorfor der fokuseres så meget på omslag, papirtype, layout og sidenumering? Er det den ydre form der er det vigtige i Martinus værk eller er det indholdet?

Er man stilforsker eller åndsforsker?

Der er et ordsprog der siger: "Man skal ikke dømme en bog på dens omslag". Det vigtige er ikke det ydre men det indre.

En anden ting jeg synes man glemmer, når man forholder sig yderst kritisk til Institutet og rådet er:

-Det er ikke nogen tilfældighed, hvem der sidder i rådet på Instituttet. Martinus mission er af så vigtig en karakter, at den følges nøje af forsynet på det åndelige plan. Martinus udtalte selv, mener det var i hans sidste tale: "Jeg vil være hos jer og følge sagen fra det åndelige plan" (Ikke ordret)

Kh. Ejby

[Oscar]

Ja, uden tvivl, indholdet er vigtigst.

Jeg har vel også spurt mig selv hvorfor disse symbolene er på omslaget av Livets Bog. Symboler skal jo kun vises med symbolforklaring. (Som jo findes inne i bogen, i og for seg).

På andre siden er det mange nysgjerrige blikk fra besøgende mod bøgerne som ofte ligger fremme i stuen. Da kan jeg jo fint forklare at det er Livets Bog som forklarer mysteriet om livet og meningen med livet. Det kan da tas imod som den kommentar det er, eller det kan blive en liden samtale ud af det.

Jeg har også full tillid til de som bestyrer Instituttet. Jeg har ikke møtt nogre af dem. Så jeg bygger min tillid dels på udtalelsen fra Martinus som du referer Ejby, og dels på det jeg har læst i korrespondansen mellom Instituttet og kritikere om udgivelser. Jeg synes Instituttet alltid har en tolerant og forståelsesful og kærlig tone i sine skriv. Det er ikke alltid kritikere af Instituttet har dette. Så da bliver min egen private konklusion at Instituttet bestyres av personer som ved hvad de gør og som har velsignelse over sitt arbejde.

Kjærlig hilsen
Oscar

[Mibro]

De ved udmærket at de har gjort noget de ikke skulle gøre, ellers ville de jo ikke prøve at retfærdiggøre det

[Mibro]

..

[Tomasino]

 Har martinus på noget tidspunkt givet instituttet  tilladelse til at man må lave ændringer i værkerne og kun udgive disse ændrede bøger og ikke de orginale godkendte af ham ?

Vh Thomas

[Petersh]

Har martinus på noget tidspunkt givet instituttet  tilladelse til at man må lave ændringer i værkerne og kun udgive disse ændrede bøger og ikke de orginale godkendte af ham ?

Hej Tomasino

Martinus har selv lavet masser af ændringer i sit værk i forhold til førsteudgaverne. Herudover er der sket små ændringer, fx i forbindelse med oversættelsen til moderne retstavning. Der er bl.a. rettet vigtige forståelsesmæssige fejl i forbindelse med Martinus' beskrivelse af menneskets seksuelle udvikling i femte bind af "Livets bog" fra A-K-mennesker, hvor der i de første udgaver var byttet rundt på nogle af bogstaverne...

Martinus citeres ofte for, at der ikke må ændres så meget som et komma i hans værk. Denne udtalelse, der er grebet ud af en eller anden sammenhæng, som jeg ikke kender, kan jo tolkes på mange måder. Betyder det så, at man virkelig ikke må ændre et komma, der er sat forkert? Når man med Martinus' velsignelse må oversætte "Livets bog" til alverdens sprog, så må man vel også oversætte hans værk til moderne dansk, i takt med at det danske sprog udvikler sig. Men det betyder ikke, at man bare kan ændre selve indholdet eller ophøje eller kanonisere disse oversættelser til at være "de rigtige". De rigtige versioner (både førsteudgaverne og de senere versioner med Martinus' egne rettelser) skal selvfølgelig beskyttes og bevares. Det er en opgave, som Martinus har pålagt Martinus Institut at varetage.

At der blandt martinusinteresserede findes nogle, der mener, at de er bedre til at varetage denne opgave, er ganske vist ærgerligt, men vel egentlig ikke så overraskende. Blandt ufærdige jordmennesker som os - vores ønske om fred og fordragelighed til trods - er uoverensstemmelser og dyriske forsvarsmekanismer jo netop et helt naturligt vilkår. Disse dyriske egenskaber findes stadig i både piratkopister og rådsmedlemmer, må man formode. Hvis man derfor skal se positivt på denne sag, må det være, at modstanderne mod de moderne, redigerede udgaver er med til at sikre, at Martinus Institut er ekstra omhyggelige i deres arbejde med at beskytte, bevare og formidle Martinus' værker.

Så vidt jeg har forstået, er alle rettelser i de forskellige udgaver af "Det tredje testamente" nøje registreret, og de vil senere blive lagt ud på Martinus Instituts hjemmeside. Her har man i øvrigt allerede i dag mulighed for at læse værket i flere forskellige versioner. Originalmanuskriptet, førsteudgaverne og de senere redigerede og fejlrettede udgaver er således frit tilgængelige for alle, der måtte have en historisk interesse i at sammenholde disse.

Som andre har været inde på, må det være indholdet - den hellige ånd - der er det vigtige for åndsforskere. At andre hellere vil bruge tid på stilforskning, er vel også helt okay. Alle stilforskere vil jo på et tidspunkt blive til åndsforskere - også selvom de tror, at de allerede er det...

Venlig hilsen
Petersh

PS: Her kan du læse en gennemgang af problematikken: http://www.martinus.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/dk-Kosmos2009-3.pdf

[Oscar]

Martinus var nøye med at det ikke skulle gøres ændringer i værkene. Det er jo mange gentagelser og nogre mener at sproget måske ikke er af det beste (det mener ikke jeg!). Dermed kan man lett tænke: la os lave en Ny Livets Bog uden alle disse gentakelser! Det har Martinus tydelig sagt, det skal man ikke.

Det er rigtigt som Peter skriver. Instituttet bevarer værkerne uændret eftersom de besidder både manuskripterne, førsteutgave og senere udgivelser.

Jeg mener det er rigtig at opdatere værkere til moderne dansk. For os er det måske ikke nogen stor forskell mellem gammel retskrivning og Dansk Retskrivning af 1948. Men retskrivning blir jo stadig ændret. Om man ikke skulle opdatere retskrivning ville værket bli svært at læse om 50 eller 100 år.

Martinus har såvidt jeg ved ikke sagt hverken for eller imod opdatering af retskrivning.

Livets Bog blev påbegynt i tyverne og LB1 blev udgivet rundt 1930. Martinus brugte således gammel retskrivning. Men da han skrev Det Evige Verdensbillede brugte han Dansk Retskrivning af 1948. Under Martinus levetid blev også bogen Bisættelse opdatered til moderne retskrivning. Det var jo en af de første bøgerne som Martinus skrev.

Kjærlig hilsen
Oscar

[Jan_Schmidt]

Jeg mener det er rigtig at opdatere værkere til moderne dansk. For os er det måske ikke nogen stor forskell mellem gammel retskrivning og Dansk Retskrivning af 1948. Men retskrivning blir jo stadig ændret. Om man ikke skulle opdatere retskrivning ville værket bli svært at læse om 50 eller 100 år.

Martinus har såvidt jeg ved ikke sagt hverken for eller imod opdatering af retskrivning.

I Samarbejdsstrukturen stk 13 f er der citeretet fra Rådsmødereferat 16.03.76:
"Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl,  (f.eks. inivdid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst."

At rette til nudansk kan næppe komme ind under kategorien "åbenlyse trykfejl", og må vel derfor strengt taget være i modstrid med ovenstående ønske fra Martinus side.


Om "Ufærdige manuskripter" stk. 13 d (i Samarbejdsstrukturen) skriver Martinus, at "...hvis man kan forstå, hvad jeg mener, må de udgives i ufuldstændig form.".

I  "Den intellektualiserede kristendom" introduceres begrebet "0X". Det har vist sig, at opfattelsen af, hvordan "0X" begrebet skal fortolkes, er dyb kontroversiel. Begrebet har givet anledning til  megen forvirring og mange forskellige og ofte modstridende holdninger til, hvordan begrebet skal forstås.

Spørgsmålet er derfor, om der overhovedet er  nogen, der forstår, hvad Martinus mener med begrebet "0X"? Det er et åbent spørgsmål. Uanset er det temmeligt tvivlsomt, om man med rette kan sige, at man kan forstå dette begreb, og dermed opfylde Martinus' betingelse for udgivelse.

Denne mistanke bestyrkes yderligere af rådet for Martinus instituts kommentar i Den Ny VerdensImpuls nr 3/2008 september, side 43:
"Ved udgivelsen af bogen valgte Instituttet blot at markere dette med en fodnote om de 3 forekomster af ”0X”, idet vi som udgivere selvsagt ikke skal forsøge at tolke Martinus’ hensigt med denne betegnelse."

Rådet mener altså ikke. at det er udgivernes opgave, at fortolke Martinus' hensigt med betegnelsen "0X", til trods for, at Martinus siger, at manuskripterne kun må udgives, hvis man kan forstå, hvad han mener. Jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne afgøre, om man kan forstå, hvad Martinus mener med "0X", når man ikke ser det som sin opgave at fortolke hans hensigt med betegnelsen. Med denne holdning må man - for mig at se - pr. definition logisk være afskåret fra at kunne overholde Martinus ovennævnte ønske.

Martinus' ønske er - som jeg ser det - hvad udgivelsen af "0X" begrebet angår, derfor fuldstændig tilsidesat.



venlig hilsen
Jan

[Petersh]

Martinus' ønske er - som jeg ser det - hvad udgivelsen af "0X" begrebet angår, derfor fuldstændig tilsidesat.

Hej Jan

Jeg er nærmest enig. Jeg tror, hele debatten om 0X og "Den intellektualiserede kristendom" er sund og har været en lærerig proces for alle involverede parter. Ville "Den intellektualiserede kristendom" være udgivet som en del af "Det tredje testamente" i dag? Det er jeg ikke sikker på. Man kan måske også forestille sig, at dette vil blive ændret i forbindelse med evt. nye oplag.

Det allervigtigste må være, at alle rettelser, redigeringer, tilføjelser og ændringer nøje registreres, så der senere ikke vil være nogen som helst tvivl om, hvad der er skrevet af Martinus.

Venlig hilsen
Petersh

[Jan_Schmidt]

Jeg er nærmest enig. Jeg tror, hele debatten om 0X og "Den intellektualiserede kristendom" er sund og har været en lærerig proces for alle involverede parter. Ville "Den intellektualiserede kristendom" være udgivet som en del af "Det tredje testamente" i dag? Det er jeg ikke sikker på. Man kan måske også forestille sig, at dette vil blive ændret i forbindelse med evt. nye oplag.

Det allervigtigste må være, at alle rettelser, redigeringer, tilføjelser og ændringer nøje registreres, så der senere ikke vil være nogen som helst tvivl om, hvad der er skrevet af Martinus.

Hej Peter,

Det er jeg enig i.

Problemet med udgivelsen af "0X" betegnelsen er, som jeg ser det, ikke alene, at man - i strid med Martinus ønske - udgiver noget, man ikke forstår.

Man har udgivet tekst, som er en blanding af Martinus' maskinskrevne tekst og håndskrevne rettelser.
Og man har ikke i "Den intellektualiserede kristendom" gjort opmærksom på dette forhold.

Derudover har man rettet i Martinus håndskrevne tekst, hvilket man heller ikke har gjort opmærksom på. Første gang hvor "0X" nævnes i den udgivne version af  "Den intellektualiserede kristendom", står der i Martinus' originale skrift (skrevet i hånden) "0.1" og ikke "O.X" som i den udgivne bog. Det er først lidt senere, der i de håndskrevne notater står "0.X".

Man kan argumentere for, at det er sandsynligt, at det håndskrevne "0.1" skulle være "0.X". Men vide det med sikkerhed kan man ikke. Så en sådan rettelse må vist siges at falde ganske udenfor kategorien "åbenlyse trykfejl", som er det eneste, Martinus har sagt ok til, at man retter i.  

Og selv trykfejl kunne man undlade at rette uden at komme i konflikt med Martinus' ønsker, idet han netop giver udtryk for, at det kun er "formkritikeren", der stirrer sig blind på trykfejl. Medens trykfejl  for den udviklede sandhedssøger er ganske underordnede.

Når man ved at rette i noget, kan risikere at gøre fejl. Medens man ikke kan gøre fejl ved at undlade at rette i det, hvorfor så overhovedet tage chancen? Der er en talemåde, der siger, at man ikke skal pille ved noget, der fungerer. Det tror jeg, man gør klogt i at tage meget alvorligt med Martinus værker.

Jeg mener, det er absolut nøvdendigt for Instituttets troværdighed, at man nøje overholder Martinus' meget tydelige ønsker. Og i tilfælde hvor det viser sig, at man ikke har formået dette, at man her åbenlyst erkender og offentliggør, at man har lavet fejl og informerer om, hvilke tiltag man gør for ikke at gentage samme type fejl i fremtiden.



venlig hilsen
Jan

[Lasse]

Jeg mener det er rigtig at opdatere værkere til moderne dansk. For os er det måske ikke nogen stor forskell mellem gammel retskrivning og Dansk Retskrivning af 1948. Men retskrivning blir jo stadig ændret. Om man ikke skulle opdatere retskrivning ville værket bli svært at læse om 50 eller 100 år.

Martinus har såvidt jeg ved ikke sagt hverken for eller imod opdatering af retskrivning.

I Samarbejdsstrukturen stk 13 f er der citeretet fra Rådsmødereferat 16.03.76:
"Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl,  (f.eks. inivdid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst."

At rette til nudansk kan næppe komme ind under kategorien "åbenlyse trykfejl", og må vel derfor strengt taget være i modstrid med ovenstående ønske fra Martinus side.

Dit citat er taget ud af en sammenhæng. Lad mig starte med at bringe hele citatet:

"Det blev igen fastslået at bortset fra åbenlyse trykfejl (f.eks. invidid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt at der næppe er grund til at rette noget som helst. Denne mening blev klart tilkendegivet, efter at der var blevet fremlagt eksempler, hvor der fra forskellig side havde været tvivl om rigtigheden. Martinus ville dog gerne se nærmere på en liste over tilfælde, hvor læsere kan være i tvivl om rigtigheden i teksten. Martinus udtalte klart, at såfremt han efter at have set nærmere på sagen fandt grund til at ændre enkelte ting, ville han naturligvis rette dem, men han var helt sikker på, der kun kunne være tale om ganske enkelte ting. Det blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken." Rådsmødereferat 16.03.76. (referet fra samarbejdsstrukturen, 2003)

Når vi nu har hele citatet bliver det klart at vi her har tale om et udsagn der handler om indholdet i teksterne. I følge teksten er der åbenbart nogle folk som stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden i værkerne med henvisning til at folk har "rejst tvivl om rigtigheden i teksten".

Det første man skal lægge mærke til er at der er tale om noget "i" teksten. Det er altså om det som er i teksten, indholdet, og ikke teksten selv, der stilles tvivl om.

Man kunne måske stadig påstå at der er tale om at folk har lagt en liste frem af stavefejl, retstavning o.lign. Det kan man påstå fordi der ikke udtrykkeligt står hvilken rigtighed der er stillet tvivl om. Lad os arbejde med antagelsen om at det handler om retstavning og stavefejl og kigge på den sidste linje.

Det blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken

Her står der at der heller ikke må foretages rettelser i forbindelse med oversættelser. Hvis den rigtighed der blev stillet spørgsmålstegn ved havde noget med stavefejl, retstavning o.lign. at gøre, så ville man ikke nævne oversættelserne, da en oversættelse er skrevet på et andet sprog og dermed med andre ord og grammatik. Den sidste linje giver ikke mening, hvis man har stillet spørgsmåltegn ved rigtigheden af grammatik og staveform.

Det er værd at nævne at Martinus var interesseret i at få sine værker ud på andre sprog. Dette er i høj grad en ændring af stavemåder, kommaer, ord, bøgernes form etc. Hvis tolkningen af at intet måtte ændres skulle holde burde han have været stærkt imod dette og forlange at værket kun kunne læses på dansk. Det har han selvfølgelig ikke gjort, men det viser hvor problematisk en position man indtager når man påstår at ingenting overhovedet må ændres i værkerne (med mindre man mener at oversættelser ikke er værket...). 

Det må være et rimeligt krav at ens fortolkning hænger sammen og det gør den ikke hvis man påstår at Martinus' udsagn om ændringer omhandler stavemåder, gramatik o.lign. Det giver derimod fin mening hvis man tolker teksten som om det handler om indhold.


For at komme frem til at citatet handler om nudansk eller ej i værkerne er man nødt til at læse det uden den større sammenhæng. Man får taget et udsagn som omhandler noget specifik (indholdet) og gør det til noget generelt. I det her tilfælde til at omhandle alle ting omkring værket (dets form, indhold, etc.). Men det hænger altså ikke sammen når man kigger på hele citatet.



Citatet kan altså udlægges som om det handler om indhold. Der er næppe nogle som er ueninge i at der ikke må ændres indhold. F.eks. indholder rettelisterne til LB1 kun et sted hvor man, hvis man går helt overbord, kan diskutere om der er rettet for meget. Resten er slåfejl og ny retskrivning. Der er ikke rettet noget indhold, hvilket er fuldstændig i overenstemmelse med det Martinus giver udtryk for i ovenstående citat.


Der har også været en del snak om bevarelse af værkerne. Jeg synes det er værd at bemærke at alle originalerne ikke forsvinder fordi man opdatere sproget til nudansk i udgivelserne. Ingen har interesse i at ændre disse "originaler". Man har tværtimod gjort et stort arbejde for at få alle udgaverne på elektronisk form, så man kan sammeligne de forskellige udgaver. Ændringerne i de forskellige versioner (LB1 har 5-6 stykker) bliver noteret på rettelister, så man kan studere dem når de bliver offentligt tilgængelige. De historiske udgaver har med andre ord aldrig været mere "bevarede" og dokumenterede end de er i øjeblikket.

Så er der nogle som blander bevarelse og udgivelse sammen. Uden at gå for meget ind i det, så mener jeg godt at man kan tillade sig at skille de to ting ad. Bevarelse handler om at have styr på arkivet og kunne dokumentere indholdets rigtighed. Udgivelse handler om indholdets rigtighed samt tilgængelighed. Jeg gætter på at man har valgt at indføre nudansk for at gøre værket mere tilgængeligt. Næppe for at gøre det mere "rigtigt".

[Lars1]

Det er for mig vanskeligt at forstå at der kan findes forskellige opfattelser af denne sætning:

"Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl,  (f.eks. inivdid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst."

Hvis Martinus havde ment at teksterne efter hans død skulle holdes opdateret til enhver tid gældende "nudansk", så havde han næppe sagt ovenstående.

Med kærlighed

Lars