Martinus skriver bl.a. i bogen Bisættelse om, hvordan begravelser kan være mere eller mindre humane, og han kommer med en række anbefalinger om, hvordan begravelser kan foregå. Han beskriver ofte tingene i en fremtidig ideel form, som endnu ikke kan realiseres fuldt ud. Derfor er der behov for at få klarlagt, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt i vores udvikling.
Information om human begravelse
Hos Martinus Institut har en gruppe skrevet en information om mulighederne for human begravelse inspireret af Martinus Kosmologi i dagens Danmark. Informationen giver en oversigt over Martinus tanker om human begravelse samt praktiske informationer om, hvordan en human begravelse kan gribes an i dagens Danmark. Udover informationsmaterialet findes der også en baggrundsartikel om human begravelse af Ole Therkelsen.
Vi kan nævne, at vores svenske venner er længere fremme med at realisere Martinus-inspirerede begravelsesløsninger. De er bl.a. baseret på et positivt samarbejde med et landsdækkende begravelsesfirma. Se den svenske begravelsesinformation her www.varldsbild.se/Begravningspaketet.aspx.
Martinus begravelsesforum
Martinus begravelsesforum er et supplement til informationen om human begravelse og giver mulighed for at udveksle erfaringer, stille spørgsmål og få svar om human begravelse. Gruppen, der har skrevet informationsmaterialet, har stillet deres viden til rådighed og vil med jævne mellemrum kommentere og svare på spørgsmål om human begravelse her på martinusforum. Martinus begravelsesforum er en del af Martinusforum.
Links til bedemænd på martinusforum
Da kenskabet til Martinus-inspirerede begravelser endnu er begrænset hos danske bedemænd, vil vi gerne her på forummet udveksle erfaringer om samarbejdet med bedemænd, der i praksis har forestået eller medvirket til sådanne begravelser, og som de berørte Martinus-venner vil anbefale. Vi vil så indsætte links til disse bedemænds hjemmesider. Det kan også være bedemænd, som har forholdt sig positivt til informationsmaterialet og har udvist interesse for at hjælpe med Martinus-inspirerede løsninger. Det er dog ikke muligt for martinusforum at garantere for bedemandsfirmaernes kvalitet.

Begravelser er idag ofte et tabu emne
Vi taler ikke om døden som jo egentlig
Er en opstandelse !
Dejlig at der offentligt tages hul på det
I offentligheden og hvordan det kædes
Sammen med udlandets håndtering
Samt vores egen.
Hvem ønsker ikke en lys begravelse
Og et smukt testemente til efterladte
Hvad man forstår ved ecigheden.
Bedemand branchen kan allerede idag
Håndtere formen et langt stykke hen
Af vejen og de kender mulighederne
I udførelsen i forhold til begravelses
I nutidens verden.
Smukt minde vi kan efterlade til vor
Kære og godt set af martinus som
Det mest perfekte program jeg til
Dato har set af innovation
Kære forumbrugere
En lille kommentar til den nye information om human begravelse fra Martinus Institut, som er lavet af en gruppe, jeg har deltaget i. Folk var hurtige til at kalde os for "dødemandsgruppen", men det fremgår forhåbentlig, hvordan Martinus inspirerer os til at skabe en lys og livgivende atmosfære omkring begravelser.
Vi betragter informationen som en første udgave, der gerne skal forbedres og uddybes hen ad vejen. Til det formål håber jeg, at I også her på forummet har lyst til at komme med kommentarer, spørgsmål og nye idéer til informationen. Og ikke mindst at fortælle om praktiske erfaringer fra samarbejde med bedemænd og andre om gennemførelse af Martinus-inspirerede begravelser.
Der er jo tale om en ny human kultur, som skal opbygges - også på dette område. Der er behov for at udvikle nye, stadig mere humane metoder, som også er økonomisk overkommelige. Vores kontakter til bedemandsbranchen og en række kirkegårde viser, at kendskabet og interessen endnu ikke er særlig udbredt. Men de fleste lokale bedemænd er lydhøre og vil gerne hjælpe, blot man udtrykker sine ønsker. Derfor har vi sammen med informationen lavet et skema, man kan bruge til at nedskrive sine personlige begravelsesønsker.
Det vil være til stor hjælp for Martinus-interesserede og deres pårørende, hvis vi her på forummet kan henvise til bedemænd, som har erfaring med Martinus-inspirerede begravelser. Ganske mange er i den situation, at de føler sig usikre, fordi de ikke har pårørende eller bekendte, som kan påtage sig at arrangere deres begravelse. Der findes endda eksempler på, at pårørende direkte modsætter sig at følge de ønsker, som den Martinus-interesserede har givet udtryk for f.eks. i det afgørende spørgsmål om at undgå ligbrænding. I disse tilfælde vil det give stor tryghed på forhånd at kontakte en bedemand og aftale principperne for ens begravelse. Samtidig kan man så angive
bedemanden som officiel kontaktperson i den underskrevne erklæring om "Ønsker ved min begravelse".
Vi glæder os til at høre jeres kommentarer og idéer.
Sven-Erik
Hej Sven-Erik,
Først og fremmest et stort tak for informationen om human begravelse og at vi at har fået lov til at bringe den her på forummet.
Jeg håber at forummet her kan være med til at bidrage til informationen i en positiv retning med hensyn til udbredelse og selve indholdet :)
mkh
Lasse
Hvis der var nogle kurser omkring
Bisættelse evt. Med en bedemand
Ville jeg gøre hvad jeg kunne for
At møde op.
Mvh
Lars
Jordklodens anatomi dit makrovæsen
Livsenheder i livsenheder