Introduktion
Indhold Indledning Historie og udvikling Human materialisme Reinkarnation, karma og udvikling Mørkets mission Mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos Verdensaltet Kosmisk bevidsthed Reinkarnation, kredsløb og skæbne Livet efter døden Sexualitet Den samfundsmæssige udvikling Noter Litteraturliste Kreditliste

Anbefal til facebook

Mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos

1
I Martinus' verdensbillede omfatter næstekærlighedsbegrebet alt og alle i hele verdensaltet, det vil sige mikrokosmos, mellemkosmos, herunder naturligvis også dyrene og planterne, og makrokosmos. Ifølge Martinus har også Kristus erkendt begrebet næstekærlighed i denne udvidede betydning. Kristus vidste imidlertid, at hans samtidige ikke var udviklede nok til at kunne fatte næstekærlighedsbegrebet i sin fulde udstrækning. Derfor var det, at han kunne udtale: "Jeg har endnu meget at sige Jer, men I kan ikke bære det nu" (note 20).

2
Set fra menneskets perspektiv består mikrokosmos af alle de organer, celler, atomer og endnu mindre livsenheder, som dets organisme er opbygget af.

3
Mellemkosmos omfatter, foruden jordmennesket, også plante og dyreriget, som omfatter utrolig mange arter og former. Alle er de som individer på vej fremad i udviklingen. Som Symbol 29 viser findes der mange forskellige veje. Martinus udtrykker disse veje som udviklingslinjer eller udviklingsbaner. I princippet skal alle levende væsener igennem den bevidsthedstilstand som udtrykkes igennem plante- og dyreriget for at nå frem til at have en total fuldkommen fysisk "menneskeorganisme". Disse fuldkomne menneske- organismer vil naturligvis være vidt forskellige, afhængig af hvilken udviklingsbane det enkelte individ har fulgt. Som symbolet viser, findes der mange forskellige udviklingsbaner. Således befinder mennesket, fuglene, og insekterne sig i hver sin udviklingsbane.

4
Makrokosmos udgøres af jorden, solsystemet, mælkevejen og det øvrige univers.

5
Symbol 14 viser syv kosmiske spiralkredsløb, hvor det midterste mærket D med den korsformige figur, symboliser det spiralkredsløb der hedder mellemkosmos. Mineraler, planter, dyr og mennesker, hører til i eller er en del af dette spiralkredsløb. Vel at mærke når det ses fra menneskets perspektiv. Til venstre for denne spiral er der tre spiralkredsløb, A, B og C som også i dette perspektiv betegnes som mikrokosmos. Til højre for D-kredsløbet eller mellemkosmos er der ligeledes tre spiralkredsløb E, F, og G, som ligeledes set fra menneskets perspektiv betegnes som makrokosmos. A-spiralen markerer mikroliv som er det samme som stof eller materie. B- spiralen markerer mikrolivsformer af cellemæssig karakter. C-spiralen er organvæsener i menneskers, dyrs og planters organisme. D-spiralen består som sagt af planter, dyr og mennesker. E-spiralen er hjemstedet for kloder eller planeter. F betegner solsystemsspiralen, mens G står for mælkevejsspiralen (note 21).

6.
Symbol 14 illustrerer hvordan vi som mennesker befinder os inde i jordklodens organiske strukturområde, der igen befinder sig inde i solsystemets strukturområde. Sådan fungerer det opad gennem mælkevejen og videre i det uendelige. Det samme princip gælder også i det uendelige nedadtil for mikrokosmos eller de mikroindivider som vi har i vor organisme eller kropssystem. Overliggende spiralrigers opbygning og eksistens afhænger af underliggende spiralrigers mikroliv eller materiemateriale. Levende væsener, om det så gælder mælkevejssystemer, solsystemer, planeter eller for den sags skyld mennesker, så har de et ansvar overfor underliggende spiralkredsløb eller mikroliv. Vort mikrokosmos er således en forudsætning for vor organisme og eksistens.

7
For at opfylde loven for næstekærlighed over for mikrovæsenerne er det således menneskets ansvar at sørge for at give disse mikrovæsener optimale livsbetingelser. Dér, hvor mennesket ikke lever op til dette ansvar, opstår der sygdom og elendighed, der til sidst kan betyde en alt for tidlig død. Det er således ikke en lille opgave, som mennesket bliver stillet overfor. Til gengæld får det alle de inkarnationer, som det har behov for, til at lære at elske alt og alle, idet næstekærlighed til og ansvarlighed over for mikrokosmos er et spørgsmål om human udvikling. Martinus understreger, hvor vigtigt det er at lære at tænke i tilgivende og næstekærlige tankebaner. Desuden det væsentlige i at give kroppen den rigtige ernæring og pleje.

8
Martinus gør opmærksom på at det dræbende princip i overvejende grad kun er en livsbetingelse for dyrene. Det er det ikke for det nuværende menneske. Alligevel er kødspisning af væsener fra dyreriget på grund af uvidenhed blevet en vanetilstand, der har fulgt det ufærdige menneske, helt op i kulturmenneskets rækker. På kortere sigt bevirker kødspisning, at der opstår sygdomme i menneskets mikrokosmos, på længere sigt bevirker det, at det skaber drabskarma for det selv på grund af alle de dyredrab, kødspisningen forårsager. Det er således en betænkelig sag at fortære så relativt højt udviklede væsener, som dyreverdenen repræsenterer.

9
Det er heller ikke nødvendigt, at dyrene fortsat skal levere deres organismer som føde for mennesket. Det humane, menneskelige kropssystem eller mikrokosmos bliver, efterhånden som mennesket udvikler sig, mere forfinet, og det har derfor også brug for en mere forfinet kost. Da det humane menneske imidlertid stadig befinder sig i den fysiske verden, må det også have fysisk føde, blot tilpasset dets udviklingstrin. Martinus mener, at det bedste for mennesket på nuværende trin i udviklingen er vegetarisk ernæring. Planteriget rummer i sig rigeligt med vitaminer og kraft til, at mennesket kan leve sundt, og variationsmulighederne er så talrige, at det langt fra er kedeligt at være vegetar.

10
Ligesom vi efterhånden lærer at være bevidste om en ansvarlig behandling af vort mikrokosmos, ved at give næring af allerhøjeste værdi igennem den mad som vi bringer dette kosmos, vil vi også lære at forstå, hvor vigtigt det er, at behandle vort nærmeste makrokosmos på en fornuftig og ansvarlig måde. Jorden er det makrokosmiske, levende væsen, der er menneskets primære beskytter. Derfor er det i menneskets egen interesse at indse formålet med, at give den de bedst mulige betingelser. Der hvor vi kan gøre vor indflydelse gældende er f.eks. ved ikke at forgifte jorden og ved ikke at overforbruge og misbruge jordens ressourcer. Jorden kan til gengæld give menneskene, der jo er dens mikrovæsener, optimale og harmoniske livsbetingelser.

11
Set i et kosmisk perspektiv, saboterer menneskene jordens livskraft, når de enten anvender atomkraft, udsætter jorden for atomprøvesprængninger, eller underminerer jordens livsbetingelser, f.eks. igennem nedkastning af atombomber. Biproduktet ved anvendelse af atomkraft er, at atomaffaldet ikke kan gå tilbage i jordens naturlige kredsløb, mens nedkastning af atombomber desuden direkte skader jordens mikrovæsener. I stedet for at sabotere jordens livskraft er idealet for det enkelte menneske og det enkelte samfund at leve op til næstekærlighedsloven i et gensidigt samarbejde med jorden.

12
Ligesom det enkelte menneske begynder at forstå de dybere livssammenhænge i forhold til dets medvæsener, vil det enkelte samfund også begynde at forstå, hvad det er der skaber ulykkelige eller lykkelige forhold for dets egne og andre staters indbyggere. Hele den læreproces som staterne imellem skal igennem for at skabe lykkelige og frie livsvilkår for alle jordens indbyggere er meget lang. Vejen går væk fra sabotage og udnyttelse af jordens livskraft, som i sidste ende kan forårsage kolossale katastrofer uafhængig af landegrænser. Den går væk fra alle former for krige imellem de enkelte samfund og stater, frem til en ligeværdig og social retfærdig verden for alle.

© Martinus Ideal Fonden 1963

Symbol 11
Det evige verdensbillede, det levende væsen - II, den evige Guddom og de evige gudesønner
(Klik på billedet for en forklaring)

Terrassen i Klint

Vegetarmad på terrassen i Klint

Jorden