Human materialisme

1
De kosmiske analyser viser, at jordmenneskets udvikling går fra egoistisk primitivitet til højintellektuel, alkærlig væremåde. Denne udvikling finder sted igennem utallige liv, hvor de opnåede erfaringer om godt og ondt overføres kontinuerligt inkarnation efter inkarnation. Reinkarnationen har således slutteligt til formål at skabe en fuldkommen erfaring om, hvad der er godt og hvad der er ondt, hvilket er det samme som tilegnelsen af evner, til at kunne udtrykke den fuldkomne væremåde.

2
Hvert enkelt menneske er således på vej fremad i sin udvikling. På et vist tidspunkt i denne lange skabelsesproces kommer mennesket frem til en bevidsthedstilstand, hvor det helt fornægter en guddoms eksistens. Gamle, mere primitive evner og karakteregenskaber erstattes gradvist af nye evner og færdigheder. Den bevidsthedstilstand der her er tale om er den, hvor mennesket kulminerer i materiel viden, dvs. en viden om lovene for materien, opnået igennem forskning. En viden som kommer til udtryk på mange forskellige måder. Efterhånden som den religiøse trosevne mere og mere degenererer, har mennesket sværere og sværere ved at acceptere de religiøse forklaringer og læresætninger. På dette stadium i sin udvikling fremstår mennesket som gudløs materialist.

3
Sin store viden til trods har materialisten dog langtfra overblik over, hvad der er til gavn og glæde for menneskeheden. Historien har mange eksempler på, hvordan forskning i den fysiske materie og materialismens vækst har været til velsignelse for menneskeheden, men samtidig har samme forskning også medført store ulykker for menneskeheden. Igennem mange livs lidelseserfaringer opdager mennesket gradvist, at dets viden om materielle spørgsmål ikke kan forhindre det onde i verden i at ske. Tværtimod ser det, at menneskelige lidelser stiger til kolossale dimensioner i takt med videnskabens vækst, når denne vækst ikke bliver brugt i humanitetens tjeneste. Langsomt opstår en sult efter at finde en human og retfærdig mening med livet. Materialisten har igennem sine egne lidelseserfaringer opnået en mere human væremåde, dvs. har opnået en stor viden om hvad der er godt og hvad der er ondt. Interessen for moralske spørgsmål trænger sig længere frem i forgrunden, og der opstår en søgen efter en ny, human moral, der kan sikre ret og retfærdighed for alt og alle, eller som sikrer at materialismens resultater træder i humanismens tjeneste.

4
I hvor høj grad den humane væremåde eller næstekærligheden er udviklet hos det enkelte menneske afgøres altså ifølge Martinus af den mængde lidelse, han eller hun har været udsat for i denne og i tidligere inkarnationer. Jo mere lidelse et menneske har gennemlevet, desto større forståelse og medfølelse har det for andre menneskers ulykkelige livssituation. Det er indtil lede mæt af krig og andre lidelser, som mennesker påfører hinanden. Den humane materialist er således blevet fortaler for fred, og i tidens løb er mange gået ind i humanistiske foretagender, der har haft til formål at mindske lidelser, både blandt mennesker og dyr. På dette tidspunkt i udviklingen mangler den humane materialist kun et overordnet kendskab til livets love og en logisk argumentation for, hvorfor det er formålstjenligt udelukkende kun at befordre liv og livsglæde overfor alle levende væsener, overalt, hvor det er muligt.

© Martinus Ideal Fonden 1963

Symbol 11
Det evige verdensbillede, det levende væsen - II, den evige Guddom og de evige gudesønner
(Klik på billedet for en forklaring)

© Martinus Ideal Fonden 1964

Symbol 19
Gennem indvielsens mørke (Helvede eller ragnarok)
(Klik på billeder for en forklaring)