Historie og udvikling

1
Udforskningen af materien og anvendelsen af denne forsknings resultater, har hjulpet mennesket til at virkeliggøre et ønske om at blive herre over den materielle tilværelse. Den materielle udvikling har i stor udstrækning medvirket til, at det enkelte menneske har tilegnet sig evnen til at drage logiske konklusioner på bekostning af den tidligere så stærke trosevne.

2
Martinus, der i mange år boede på Frederiksberg, København, giver en meget detaljeret forklaring på tilværelsens dybere mysterier, i sin kosmologi. Modsat religionerne er kosmologien netop beregnet på at kunne efterforskes ad logikkens veje. Således udreder Martinus logisk kristendommens grundlæggende elementer som f.eks. tilgivelse og næstekærlighed. En meget væsentlig forudsætning for denne nye forståelse er reinkarnationsprincippet eller den kendsgerning at mennesket lever det ene liv efter det andet i den fysiske verden. Desuden kan det her kort nævnes at Martinus var meget inspireret af Ægyptens pyramider. For ham var sfinksen et symbol på udviklingens gang fra dyr til menneske, mens pyramiderne blev brugt til at finde en farao til at styre og lede landet. Denne farao blev fundet igennem indvielsesritualer der resulterede i, at man fandt den bedst egnede. Denne styreform var den mest ideelle for udviklingens gang på netop dette tidspunkt. Martinus giver i sit nye verdensbillede et meget væsentligt bidrag til at løse sammenhængen imellem reinkarnation, karma, udvikling, tilgivelse og næstekærlighed.

Martinus underviser

3
"Det er jo netop det at komme frem til at give liv, til at skabe, så det bliver glæde, lys og lykke. Og vi ser på menneskene at de står på forskellige trin, idet nogen kan nænne at gøre meget ondt endnu, andre de er nået frem til ikke at kunne nænne at gøre nær så meget ondt, og denne udvikling fortsætter altså. Se denne udvikling kan også yderligere blive understreget og blive til kendsgerning derigennem at denne forfærdelige lidelse, som menneskenes dyriske tendenser bevirker, den skaber en ny evne i mennesket, nemlig den humane evne" (note 2).

4
Til illustration af det evige verdensbillede som Martinus beskriver i sine værker, har han fremstillet en lang række symboler, hvis formål har været at give et visuelt overblik over sine analyser. Martinus viser i ét af disse mange symboler (Symbol 11), nemlig det han kalder hovedsymbolet, hele verdensaltets struktur eller opbygning. Her illustreres hvordan Guddommen fremtræder som et treenigt princip eller et levende væsen, hvori alle andre levende væsener lever deres liv. Guddommens treenige princip består af et skabende og oplevende jeg, der er illustreret igennem stjernen i centrum. Desuden af en skabeevne som symboliseres igennem den violette rand. Endelig af de skabte realiteter der vises igennem de seks farvede felter og som udgør Guddommens bevidsthed og organisme. Alle Guddommens mikrojeg´er, herunder også menneskenes jeg´er, illustreres igennem de små hvide felter i symbolets violette rand.

© Martinus Ideal Fonden 1963

Symbol 11
Det evige verdensbillede, det levende væsen - II, den evige Guddom og de evige gudesønner
(Klik på billedet for en forklaring)

5
De tredelte figurer ved siden af hinanden (Symbol 4), symboliserer således hver især et levende væsen, der med sin evige fortid, i nuet, oplever livet på vej fremad imod en evig fremtid. Væsenerne vokser igennem denne udvikling fra minerallivsformer over plantelivsformer, dyrelivsformer, og herfra over jordmenneskelivsformer frem til at skulle være totalt fuldkomne mennesker i Guds rige. Disse livsformer danner hver for sig de udviklingsepoker, vi i dagliglivet kender under begreberne: mineralriget, planteriget og dyreriget, og som det nuværende jordmenneske også er en del af. Det totalt fuldkomne eller færdige menneskerige kvalificeres det enkelte menneske til i takt med at det udvikler sin moral og næstekærlighed. Rigerne symboliseres henholdsvis igennem den lyse indigofarve, den røde, den orange og den gule farve. Det jordiske menneskes udviklingsdomæne går fra den lodrette hvide streg i dyreriget og frem til det gule felt, der betegner indgangen til det rigtige menneskerige (note 3).

 
© Martinus Ideal Fonden 1963
 
Symbol 4
Vejen mod lyset
(Klik på billedet for en forklaring)

6
På længere sigt går menneskets udvikling i retning af skabelsen af et fuldkomment materielt og åndeligt menneskerige, der omfatter alle jordens folkeslag. Symbolet her (Symbol 26) viser igennem den gule sol i midten hele menneskehedens fælles regering. De runde hvide felter med den sorte pil symboliserer jordens forskellige stater og nationer. De er underlagt den fælles regering eller overhøjhed som solen i midten repræsenterer, og som de befinder sig i strålerne af. Strålernes farve nemlig gul og grøn symboliserer at staterne regeres igennem intellektualiseret følelse. Denne farvekombination betyder her udfoldelse af næstekærlighed (note 4).

7
Ifølge Martinus fik Kristus et kosmisk glimt, da han blev døbt af Johannes Døberen i Jordan-floden, og senere kosmisk bevidsthed, da han var sammen med Moses og Elias på Forklarelsens Bjerg (note 5). Med disse oplevelser begyndte Kristus sin undervisning eller uddannelse af menneskeheden, hvis formål var og er at føre den frem til skabelsen af et fuldkomment menneskerige på jorden. For Martinus er der ingen tvivl om at Kristus talte om reinkarnation (note 6). Det gjorde han f.eks. i sin samtale med Nikodemus, beskrevet i Johannesevangeliet, hvor Kristus sagde at "ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny" (note 7). Desuden i Mattæusevangeliet, hvor Kristus talte om Johannes Døberen, da han sagde : "Og - om I vil tage imod det - han er Elias, som skulle komme" (note 8).

© Martinus Ideal Fonden 1964

Symbol 26
Det kommende fuldkomne menneskerige
(Klik på billedet for en forklaring)

8
Den materialistiske udvikling, eller forbedringen af de materielle levevilkår, ville ifølge Martinus være blevet forsinket, hvis reinkarnationstanken havde vundet endelig indpas alt for tidligt i den vestlige kultur. Set i et større perspektiv er der således en mening med, at den i første omgang gled ud af den kristne lære. Hvis reinkarnationstanken havde vundet indpas med det samme, ville mennesket ikke have været så motiveret for at forbedre de materielle levevilkår eller tilværelsen her og nu. Ét-livsteorien og materialismen ville i så fald ikke have haft den samme udformning og kraft som tilfældet har været.

 
Thorvaldsens Kristusfigur i "Vor Frue kirke" i København"