Artikel 09.05.09 | I denne artikel skriver John Klemens Nielsen om perspektivprincippet. Det er perspektivprincippet, der er årsagen til vores forskellige opfattelser af livet, hvilket i artiklen blandt andet formuleres som: "Ethvert menneskes personlige udsyn og perspektiv, er dannet af vedkommendes erfaringer og begavelser, som er afgørende for hvor udviklet sanseevnen er. At intet andet levende væsen, har samme personlige perspektiv som os selv gør jo, at Ãntet andet væsen kan komme til at se tingene i nøjagtigt samme perspektiv" | |
|
Læs mere…
|
 Nyhed 07.05.09 Mange har set den som en milepæl i udbredelsen af Martinus' analyser, og nu er den endelig klar: den digitale udgave af Martinus' livsværk. Fra i dag kan man nemlig læse "Det tredje testamente" på Martinus Instituts hjemmeside. I første omgang er det "Livets Bog" (dog ikke bind 3), "Logik" og "Den intellektualiserede kristendom," som man kan læse på sin computerskærm. De resterende bøger bliver gjort tilgængelige, efterhånden som de digitaliseres. Den elektroniske udgave af Martinus' forfatterskab giver samtidig en nem og praktisk mulighed for at søge på ord og sætninger med direkte henvisning til de afsnit, hvor de indgår. Brugen af både søge- og læsefunktion er ganske simpel, og på Martinus Instituts hjemmeside finder man desuden en grundig gennemgang af muligheder for søgning og en vejledning i at lave direkte henvisninger til Martinus' værk fra sin egen hjemmeside. Læs og søg i "Det tredje testamente" på Martinus Instituts hjemmeside ved at gå til www.martinus.dk/da/dtt/. |
Nyhed 21.04.09 Efter fem års arbejde kan Martinus Institut endelig præsentere sin nye hjemmeside. Der er næppe nogen, der bliver stødt, hvis man siger, at den gamle hjemmeside hørte hjemme i et andet årtusinde - men det er der nu lavet om på med spritnyt layout, ny funktionalitet og helt nyt indhold. "Det er vores mål, at hjemmesiden både kan inspirere mennesker til at studere Martinus' analyser og samtidig være en servicefunktion med relevante oplysninger for alle interesserede," lyder det fra Martinus Institut i forbindelse med præsentationen. Og det skulle der være rig mulighed for. For på den nye hjemmeside finder man en udvidet introduktion til Martinus' verdensbillede, tips til nye interesserede og alle symboler med symbolforklaringer. Der er også svar på spørgsmål til Martinus, temaartikler, oversigt over kurser og foredrag samt historiske oplysninger og information om de forskellige frivillige opgaver på Martinus Institut og Martinus Center, Klint. Martinus Instituts hjemmeside vil løbende blive udbygget, og oversætterne er allerede i fuld gang med at oversætte teksterne til flere sprog. Inden for den nærmeste tid bliver det oven i købet også muligt at læse bøgerne online. I første omgang dog kun "Livets bog", bind 1-2, 4-7, "Logik" og "Den intellektualiserede kristendom", men senere kommer de øvrige til, lover instituttet. Man arbejder også på at gøre de historiske udgaver af Martinus' bøger, rettelister og originalmanuskripter tilgængelige på hjemmesiden. Se Martinus Instituts nye hjemmeside her: www.martinus.dk. |
| Nyhed 18.04.09 Så er der igen et nyt nummer af bladet Kosmos på gaden (eller i hvert fald i postkassen hos abonnenterne). Denne gang med en ikke tidligere udgivet artikel af Martinus, hvor han fortæller om forskellen på sandhed og usandhed. I artiklen forklarer Martinus, hvordan sandheden er årsag til enhver form for harmoni, sundhed og normal livsglæde, mens usandheden skaber sygdom og lidelse. Herudover indeholder Kosmos endnu en artikel fra Martinus' hånd om menneskehedens vej til frihed samt Martinus' svar på spørgsmålet: "Kan man bede for et andet menneske med resultat, selv om vedkommende ikke selv beder?" Blandt bladets øvrige bidragydere finder man Martha Font, der fortæller om nye folkeslags kontakt med Martinus' kosmologi, og Søren Hahn, der giver sit bud på forståelsen af homoseksualitet og polforvandlingen. Bestil Kosmos her: shop.martinus.dk. | | |
Artikel 01.04.09
|
|
Det norske, spirituelle magasin Medium har skrevet en fin artikel om Martinus, som MartinusForum har fået lov at vise. Artiklen giver en kort beskrivelse af Martinus som person, hans indvielse samt de vigtigste områder i kosmologien.
Artiklen vises som PDF.
|
|
Artikel 07.03.09 | Artiklen beskriver den nuværende materialistiske videnskab som endnu ikke udgørende "sand videnskab", fordi der ikke tages højde for "den åndelige verden" Martinus skriver i artiklen :" Vejen til Fred gaar udelukkende kun igennem Videnskabeliggørelsen af Væsenernes Tankeverden, saaledes at de bliver ligesaa hjemme i denne saakaldte "abstrakte" Verden, som de nu er hjemme i den konkrete fysiske Verden. Jordmenneskene kan ikke blive ved med kun at erkende den virkelige Verden, der direkte omslutter deres Jeg, som en blot og bar abstrakt eller imaginær Verden. Den maa blive ligesaa konkret eller realistisk som den fysiske Verden" | |
| Nyhed 05.03.09 I århus forstår kosmologerne at feste. Hver måned mødes 20-30 martinusinteresserede og hygger sig med vegetarmad på restauranter i den østjyske metropol. For det meste bliver der danset efter maden - og aftnerne er, ifølge deltagerne, altid fyldt med "fortryllende kærlig energi." Initiativ til netværket blev taget i 2003. Siden er det samlet i en gruppe på Facebook, der nu tæller knap 100 medlemmer. I København har kosmologer - inspireret af de gode erfaringer fra århus - lavet et lignenede netværk. Indtil videre er det blevet til vegetariske fællesspisninger og bowling for københavnerne. Lørdag 7. marts mødes københavnerne til fællesspisning på RizRaz, og 21. marts er det jydernes tur til at hygge med tyrkisk buffet og mavedans. Hvis du i forvejen er registreret som bruger på Facebook, kan du læse mere og tilmelde dig hér: Martinusnetværk i århus Martinusnetværk i København |  | |
|
20.02.2009. Rådet (bestyrelsen) for Martinus Institut har udsendt en information om Martinus Instituts ansvarområde og ophavsret i forhold til Martinus værk, Det Tredje Testamente. Informationen kan læses her . |
| Processen med lægge Martinus' bøger på nettet starter samtidig med en helt ny udgave af Martinus Instituts hjemmeside, som snart forventes færdig. Det kan man læse i det nummer af Kosmos, der i disse dage dumper ind af brevsprækkerne hos bladets abonnenter. I første omgang vil nogle bøger på dansk og engelsk blive tilgængelige. Målet er, at Martinus' værker i alle oversættelser samt førsteudgaver skal kunne læses på internettet - som supplement til de trykte bøger man nu også kan købe i instituttets webshop . Fremover vil Martinus Institut i øvrigt selv stå for udgivelsen af Martinus' værker i Danmark, og samarbejdet med forlaget Borgen er afsluttet efter 28 år. Udover information om den fremtidige formidling af "Det tredje testamente" indeholder det nye nummer af Kosmos blandt andet to artikler af Martinus, hvoraf den ene ikke tidligere har været udgivet, og en artikel om "Astrobiologi og verdensbillede" af Olav Johansson. | | |
| | Nyhed 16.02.09 Fremover er "Det evige verdensbillede" på kinesisk, fransk eller esperanto kun et museklik væk. I dag åbner Martinus Institut nemlig sin længe savnede bogbutik på internettet. Her finder man selvfølgelig også Martinus' værker på originalsproget, og udover Martinus' bøger kan man blandt andet købe Martinus' symboler og cd'er med foredrag. Den nye webshop, som har været under udvikling i et halvt år, findes i både en dansk- og en engelsksproget version. | |
|
Læs mere…
|
|
|