Skrevet af John Klemens Nielsen
Det er helt naturligt at vende blikket mod vores kost når den almene sundhed diskuteres. I vores del af verden er det i dag almindeligt accepteret, at det er vigtigt at spise mindst 600 gram frugt eller grønt hver dag, et påbud som millioner af mennesker i andre verdensdele ikke behøver at bekymre sig om, da den overvejende del af deres føde netop består af grøntsager idet kød her er en ”luksusvare”. Dette kostråd er baseret på at vi har brug for fiberrig kost for at holde vores fordøjelse i gang og ligeledes det faktum at disse produkter indeholder store mængder af vitaminer, mineraler o.a. og et minimum af fedt, samt andet der er nødvendigt for vores sundhed.
Det kan formentlig for mennesker, der er fortrolige med den vegetariske kost og livsindstilling, virke lidt besynderligt at den vegetariske ”kostrevolutionen” ikke har fået større udbredelse eller omtale end tilfældet er. Det kan selvfølgelig virke lidt ”hysterisk” at kalde kødspiseri en barbarisk tradition og omtale kvoten af slagtede dyr, blot i Danmark, som de rene massemyrderier, men nøgternt set er det dog hvad det er. Det er i høj grad baseret på overtro, at det skulle være livsnødvendigt at spise kød for at overleve og få alle de næringsstoffer et menneske skal bruge. Der er utallige eksempler på mennesker der har levet strålende uden nogen sinde at have spist kød. Det er jo, som allerede nævnt, almindeligt i mange kulturer, ikke at spise kød i større mængder fordi det er en dyr luksus som økonomien ikke rækker til, her vil en smule fisk eller fjerkræ oftest indgå i føden.
Det kom faktisk lidt bag på mig da Martinus ved et offentligt foredrag sagde, at ”i Danmark var 2/3 af befolkningen moden til at blive vegetarer hvis ikke de af vanens magt blev fastholdt i deres gamle kosttraditioner”. Situationen er formentlig den samme verden over og ikke blot et dansk fænomen. Ved anden anledning sagde Martinus dog også, at han hellere ville være sammen med en glad kødspiser end en sur vegetar og det understreger i nogen grad, at man i visse tilfælde skal overveje at udleve sin lyst til kød over en periode i stedet for, at udelukkende med viljen gennemføre beslutningen og savne og misunde andre, at de tillader sig at spise kød. Som i mange andre af livets forhold ser man ind imellem hårdnakkede fanatikere, også blandt vegetarer, der ved enhver given lejlighed nok skal lade den formastelige kødspiser vide hvilket ukærligt barbari de er ude i. Der vil være masser af mennesker der af forskellige grunde ikke kan eller vil omlægge deres føde til vegetarisk kost og for dem vil det rigtigste være ikke at forcere processen, men vente på at beslutningen modnes. Martinus fortæller at kødets og krydderiernes kraftige smag skaber en afhængighed, som ikke lige er sådan at hamle op med og det kan i nogle tilfælde tage meget lang tid at afvikle denne afhængighed, specielt uden den rette motivation.
Sand kostrevolution
Vi bliver næsten dagligt gjort opmærksom på nye opdagelser om kostens betydning og ligeledes oplevet hvordan enkelte fødeemner f.eks. på et tidspunkt opfattes som uundværlige og så på et senere tidspunkt nærmest som ”gift”. Det er ikke til at overskue for almindelige mennesker og det er tydeligt, at denne forskning mangler et ”ror”, det ”ror” som derimod i udpræget grad eksisterer i Martinus analyser om kost og vegetarisme. Overvejelsen om at blive vegetar bør som hovedregel, fra denne artikels synsvinkel, ikke tages ud fra om videnskaben p.t. synes, at det eller dette produkt er sundt, men ud fra en humanistisk synsvinkel. Det er oplagt, at det kræver en omstilling at blive vegetar og man er nødt til at være meget opmærksom på at få tilstrækkeligt varieret kost, men det findes der masser af god litteratur om.
Det er min påstand, at mange af de mennesker der spiser kød, ”lukker øjnene” for det faktum, at det er et levende, følende væsen der oplever en forfærdelig dødsangst når det føres til ”skafottet” i form af slagtehaller o.a. hvor den psykiske atmosfære er ”tyk” af dødsangst fra alle de tusinder af dyr der mister livet hver eneste dag. Det kan måske dulme den dårlige samvittighed en smule at hævde, at dyrene slet intet mærker, men kendsgerningen er desværre, at de længe før de er kommet til slagteriet er helt klar over hvad der skal ske og føler en stor dødsangst. Dyrene har et sæt veludviklede psykiske evner, som kompenserer for deres manglende intelligens, og de kan sagtens, rent instinktivt opleve en stærk dødsangst. Det ville, for de der spiser kødet, være en stor og positiv beslutning, at tage konsekvensen af den personlige modvilje ved selv slå dyret ihjel og derfor omlægge kosten til produkter der ikke kræver et drab på et levende animalsk væsen. Jeg kender personligt flere mennesker, der har oplevet slagtninger på bondegårdsferier og synet af det rædselsslagne dyr har gjort et så dybt indtryk på dem, at de senere har droppet kødspisning. Et ufrivilligt besøg i Kødbyen i København i 80´serne gav mig samme rædselsvækkende indtryk af dødsangste dyr der brølede og hvinede deres skræk ud og skabte en atmosfære i slagtehallerne, som alle, både dyr og mennesker med en nogenlunde følsomhed i behold, ikke kunne udholde at være i.
Her er vi ved sagens kerne, for det er på et humanistisk grundlag at den sande kostrevolution skal etableres. Det er ikke fordi der er noget galt med at blive vegetar, ud fra et ønske om at blive et sundere menneske, for det vigtigste er selvfølgelig at dyrene ikke dræbes ud fra den overtro at vi ikke kan undvære kødet. Når jeg bruger så store ord som ”revolution” i forbindelse med overgang til vegetarisk kost, så er det fordi det ikke kun berører det enkelte menneske, men at det også i et meget stort omfang vil revolutionere hele vort samfund på mange vitale områder. Skæbnemæssigt set belastes både den personlige og kollektive skæbne af kødspisning hvilket vil blive omtalt senere i artiklen.
Skæbne og kødspisning
På det personlige plan er betydningen af, at leve af vegetarisk kost, i den brede offentlighed, stærkt undervurderet. Skønt der er stor enighed om at ”grøntsager er sundt” så har de færreste kritikere forstået hvad vegetarisme egentlig handler om for den enkelte. Ud fra en kosmologisk synsvinkel er det ikke udelukkende et spørgsmål om at leve sundt i almindelig forstand, men i meget højere grad et spørgsmål at leve ”rigtigere” og i større overensstemmelse med et medmenneskeligt, etisk moralkodeks. At efterleve det femte bud ”du må ikke ihjelslå”, omfatter alle levende væsener og ikke kun artsfæller, i dette tilfælde andre mennesker, rent bortset fra at dyrene jo faktisk repræsenterer en slags artsfæller.
Det er min overbevisning, at grunden til at vegetarisme ikke er mere udbredt end det er, skyldes den forestilling, at det ”er lige meget om man spiser kød eller ej” og at ”man kan da ikke leve uden kød”. Det er ligeså forkert som, at ”tanker er toldfri” og ”man godt kan begå kriminalitet, bare det ikke bliver opdaget”! Alle de handlinger vi foretager os har konsekvenser, både for os selv og for andre, fordi vi alle lever i den gigantorganisme vi kalder verdensaltet. Vi lever ikke som isolerede væsener, men er totalt integrerede i denne organisme vi er omgivet af og er hermed underkastet de love og betingelser der eksisterer for dette samlivs harmoniske opretholdelse. Disse love kaldes livslovene. En af de love vi er i kontakt med hvert eneste sekund er ”skæbneloven”. ”Skæbneloven” er nært knyttet til ”Loven for bevægelse” der påviser at al energi går i kredsløb. Vi kan ikke foretage et eneste suk eller nok så lille eller stor en handling uden at det påvirker vores omgivelser og dermed også os selv, netop fordi al energi går i kredsløb og vil ende hos sit ophav, os selv. Hvis der ikke var denne lovmæssighed ville det totale kaos virkelig råde og det bevises jo af kendsgerningerne, at sådan forholder det sig ikke.
Kødspisning er i dyreriget den eneste måde, udover at passe på ikke selv at blive dræbt, hvormed dyrene kan opretholde livet. Deres situation gør, at de ikke har andre valgmuligheder. Her dræber man for at leve. Anderledes forholder det sig med mennesker, for vi er bestemt ikke nødt til at dræbe dyrene for at overleve. Efterhånden som mennesket, via lidelser, sygdom og kriser, har udviklet sig frem imod de tilstande vi har i dag, forfines legemet. Vi bliver mere sensitive og mindre robuste overfor de grove livsbetingelser dyrene er underkastet. Vores legemer kan i stigende grad ikke tåle det rå kød, som dyrene indtager, og derfor har vi har i århundreder bearbejdet det ved tørring, saltning, udvanding, stegning, kogning o.a. Det har været nødvendigt, dels fordi det virker temmelig uæstetisk at lægge et stykke blødende, råt kød på bordet og dels fordi vi har svært ved at fordøje det rå kød.
I dag er situationen den, at vores legemer ikke længere er egnet til denne type føde og i stedet skal bruge finere produkter såsom grønt, nødder, frugt, korn o.a., kort sagt, næsten alt andet end kød. Den ”fuldkomne føde” for mennesker er ganske vist rent frugtkød, men da vi endnu ikke indtager dette stadie og stadig i et vist omfang er knyttet til dyreriget er vi nødt til at indtage ernæring der er en ”overgangsføde” indtil krop og psyke er så forfinet at indtagelse af frugtkød vil være ganske naturligt.
Livsenhederne
Den fysiske krop er ikke blot en samling molekyler, celler, muskler, nerver, knogler m.m. men et helt utrolig fint ”redskab” til brug for sansning og oplevelse i den fysiske verden. Via sansning i den fysiske krop har vi adgang til tre slags kosmos – mellemkosmos hvor vores primære sansning og oplevelser foregår – makrokosmos, som åbenbarer sig for os når vi kigger ud i det omgivende univers af kloder, stjerner, solsystemer og galakser og yderligere et mikrokosmos, som i denne artikels sammenhæng er overordentlig betydningsfuldt. Mikrokosmos er hele det univers af de omtalte, celler, molekylestrukturer, muskler, knogler, organer, nerver, hjerne m.m. der danner det fantastiske samarbejde vi kender som vores fysiske krop. Ligesom vi selv indgår, som et mikrovæsen, i den store organisme vi kalder Jorden og hvor vores livsoplevelse i høj grad påvirkes af dette makrovæsens ”livsytringer” i form af klima, naturen, fødekilder, vejrliget med regn, torden, sol, naturkatastrofer m.m., ligeledes er de mirkrovæsener der ”bor” i vores organisme og har deres livsrum der, afhængige af hvilket ”klima” i form af vores psykiske tilstand og i særdeleshed af hvilken føde vi tilbyder dem. Vi skal forestille os, at vi er som en slags forsyn for dem og at de på denne måde er helt underkastet vores forgodtbefindende. Mikrovæsenerne er, ligesom vi, egnet til og indstillet på en tilværelse der passer til det udviklingstrin hvorpå de befinder sig og hvis de omstændigheder vi ”tilbyder” ligger på et andet niveau, så opstår der en konflikt og en sådan konflikt ender med at danne en sygdom. Vi ser jo hvordan livssituationen kan være for os selv i forholdet til vores makrovæsen, Jordklodevæsenet, når underjordiske jordskælv udløser tsunami´er, når tørken plager store landområder, når regn og oversvømmelser kræver deres ofre og tyfoner, orkaner og andet vejrlig lægger hele landsdele øde.
Foruden det ”klima” som vores psykiske tilstand afføder for vores eget mikroliv, er fødeindtagelsen, altså vores kost og øvrige livsvaner, totalt bestemmende for vores samspil med mikrolivet i vores organisme. Den ønskelige, naturlige harmoni vil i alvorlig grad undermineres ved kødspisning, alkoholindtagelse, narkotiske stoffer, medicinmisbrug, overanstrengelse og stress, tobaksrygning, spiseorgier o.m.a. og efter kortere eller længere tid skabe sygdomme.
Selve vores livskraft får vi af vores mirkrovæsener, der ved deres fysiske tilstedeværelse og energiudstråling danner vores legeme og energifelt, men hvis vi samtidig via vores levevis underminerer deres eksistens vil livskraften blive trukket tilbage fra vores organisme idet mikroindividerne vil diskarnere og finde andre og mere passende organismer at inkarnere i. Når livskraften trækkes ud af kroppen vil denne fremstå som svækket og hermed åbnes for invadering af lavere og mere primitive mikroindivider i form af farlige bakterie og bacillekulturer der ikke passer til normalstadiet for den pågældende hvilket som nævnt tidligere vil afføde sygdomme i nogle tilfælde endog døden. Et alvorligt aspekt af omtalte situation er også, at selve talentkernerne for dannelsen af sunde organer degenererer og i værste fald gennem flere liv give svækkelser og livsødelæggende defekter. Når først talentkernerne, der har sæde i overbevidstheden og altså ikke går til grunde med det fysiske legeme, bliver beskadiget, vil der gå flere liv med at genoprette en normaltilstand og dannelse af sunde organer.
Personlig og kollektiv skæbne
Når vi oplever børn komme til verden med forskellige defekter, hvilket kan være alt lige fra legemlige svækkelser til regulære fysiske/psykiske handicap, så er det et udslag af defekter i talentkernesættet, som de pågældende har båret med sig fra tidligere tilværelser. Det skal naturligvis ikke på nogen som helst måde give anledning til forfølgelser eller ringeagt idet vi alle er på et eller andet tidspunkt er nødt til at gøre os personlige erfaringer og overtræde livslovene. Der findes ikke nogen lige vej gennem udviklingen fra dyr til ”rigtigt menneske” uden fejltagelser og afsporinger, da det jo netop er alle fejltagelsers formål, at giver dyrekøbte erfaringer, som ikke kan erhverves på anden måde end netop dette – at fejle. Den personlige skæbne berøres, udover de nævnte eventuelle fysiske skavanker eller defekter, endvidere via det vi i daglig tale omtaler som uheld. En af den type uheld der kan tænkes at have sin årsag i kødspisning er trafikuheld. Et trafikuheld udløses i reglen ikke fordi de implicerede parter har valgt at torpedere hinanden bevidst, men fordi en eller flere uforudsigelige begivenheder skaber den farlige situation. Disse uforudsigelige hændelser er skæbneudløsninger der netop fører mennesker sammen i et fælles skæbnemønster. Ligeledes er kødspisning ikke nogen bevidst ond handling mod de dyr der ender i middagsretten, men en vanemæssig handling hvor uvidenhed og vanetænkning er årsagen til dyrets død og efterfølgende bearbejdning til føde for mennesker. Hvis vi endvidere tænker på de kollektive skæbneudløsninger som f.eks. flystyrt, togulykker og skibsforlis kunne årsagerne måske findes samme sted.
Det er væsentligt, at forstå årsagerne til det samspil vi oplever med omverdenen, men i forbindelse med ovennævnte vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det delvis er spekulationer fra min side om hvorvidt den eller den type uheld kan have kødspisning som årsag. Det er naturligvis heller ikke sådan, at man efter indtagelsen af en bøf eller en burger, skal gå hjem og låse sig inde af skræk for konsekvenserne idet skæbneudløsningerne vil foregå som opsummeringer i skæbneelementet.
Det ville dog være påfaldende hvis slagtningen af hundredtusindvis af svin, køer og kyllinger i Danmark, rent skæbnemæssigt skulle gå upåagtet hen. Jeg husker, at Martinus ved en lejlighed udtalte, at det ”var bekymrende for Danmarks nationale karma med alle de slagterier vi har” uden at i øvrigt komme yderligere ind på i hvilken karma vi kunne vente os i den forbindelse.
Jeg vil ikke fortænke nogen i at synes, at argumenterne for at tage kødspisning og andre skadelige livsvaner op til revision, kan virke som at få ”armen vredet om på ryggen”. Det er en ret ”håndfast” argumentation uden ”formildende omstændigheder”, men ”sandheden er jo sandheden og den kan ikke gradbøjes” og sandheden er, at det er en overtrædelse af det femte bud ” du må ikke ihjelslå”. Når det er sagt, så skal det selvfølgelig også nævnes, at en total overgang til vegetarisme er en stor beslutning for de fleste og en gradvis overgang vil i de fleste tilfælde være en god løsning når man betænker, at kroppen også skal bruge tid til at vænne sig til den nye kost.
Den rette menneskeføde!
Der er en utrolig interesse for selvudvikling i vores verden. Der findes bunker af litteratur og magasiner der beskæftiger sig med dette ”at tage hånd om sin egen personlige og spirituelle udvikling” og udbudet af kurser er ikke mindre imponerende. Det kan i denne forbindelse undre mig, hvor få af disse mange udmærkede tiltag der inkluderer vegetarisme som et element i disse bestræbelser?
Det er imidlertid en kendsgerning, at udvikling af udvidet medmenneskelighed og højnelse af det åndelige niveau, nødvendigvis må inkludere dette væsentlige, ja dette helt uundgåelige aspekt ligesom den almene sundhedstilstand ikke rokker sig ud af stedet uden dette væsentlige skridt. Det er jo let at se forskellen på rovdyret og mennesket ud fra det udviklingstrin vi har indtaget i dag, men det er dog alligevel påfaldende hvor primitive vores kostvaner er. Det er som om, at de største ændringer i forhold til rovdyrstadiet er, at vi steger, koger eller på anden vis bearbejder vores kød og så selvfølgelig, at vi har autoriserede ”slagtere” der forretter selve drabet. Tilbehøret til hovedretten er selvfølgelig et menneskeligt træk idet rovdyrets føde er udelukkende råt kød.
”Det rigtige menneske i Guds billede efter hans lignelse” har kosmisk bevidsthed og er for længst udover ”det dræbende princip” og har dermed lagt kødspisning bag sig.
Det kunne selvfølgelig være relevant at spørge ”hvorfor er kød uegnet og ligefrem farligt for os?” Svaret er at vi opbygger og vedligeholder vores legeme med nogle livsenheder, som Martinus kalder B-livsenheder. I de vegetariske fødeemner er disse livsenheder direkte tilgængelige og kan overgå umiddelbart i vores organisme uden bearbejdning og få deres livsoplevelse der, medens samme B-livsenheder i kødet er indkapslede i nogle andre livsenheder, som Martinus har valgt at kalde A-livsenheder. For at kunne optage og udnytte B-livsenhederne i kødet skal A-livsenhederne dræbes og opløses og dette drab foregår i stor udstrækning i vores fordøjelse. Dette drab skal udføres af særligt hårdføre og for vores organisme skadelige mikroindivider og det siger sig selv at der i længden, i særdeleshed når legemet forfines, vil skabes sygdomme i dette ubarmhjertige klima i vores egen krop. Når vi koger, steger, marinerer og salter kødet, nedbrydes A-livsenhederne i nogen grad, men den skæbnemæssige karma fra drabet af disse livsenheder ændres ikke uanset, at drabet har fundet sted udenfor organismen. De overskydende A-livsenheder kan ikke optages af organismen og skal derfor udskilles som affaldsstoffer af de dertil egnede organer. Det er dog en proces der i nogen grad udmatter legemet. Vi behøver blot at tænke på de, i alle tilfælde i fortiden, julefester hvor specielt herrerne trak sig tilbage efter måltidet for at fordøje og ryge en cigar og det var ikke ualmindeligt at trætheden overmandede selskabet og krævede et lille hvil. Det er i denne sammenhæng værd at nævne, at grøntsager af alle de typer vi i dag kender, og som udgør en udmærket overgangsføde indtil vi er tilstrækkeligt udviklede til at leve af frugtkød, også indeholder A-livsenheder der skal dræbes og senere udskilles. Det er dog i mere begrænsede mængder og samtidig er disse A-livsenheder på et andet udviklingstrin der ligger længere fra vores eget og således bliver forrådnelsesprocessen og drabsprocessen i vores egen organisme af en mildere art. Råkost, hermed menes ubearbejdede grove grøntsager vil dog stadig, både moralsk og praktisk være en stor opgave for organismen idet det stadig fordrer et drab på A-livsenhederne. Det vil være en rigtig god løsning at koge disse grove grøntsager og dermed fritage kroppen for denne proces. Stegning er en dårligere proces idet vores organisme ikke er egnet til at udskille asken i form af forbrændte A-livsenheder i modsætning til kogningsprocessen som kun frigør kroppen for drabsprocessen.
Et ”rigtigt menneskes” organisme er i forhold til det nuværende jordmenneskes langt mere ”forfinet og sart” i forhold til den norm vi i dag hylder hvor ”krigeren” er et populært ikon i forhold til ”humanisten”. Det ligger endnu et stykke ude i fremtiden, at mennesket helt vil leve af frugt og nyudviklede fødeemner som endnu ikke har set dagens lys, men den vegetariske kost, som både etisk, smagsmæssigt og visuelt er en mere passende føde for mennesket i dag, bør være et mål for enhver der ønsker at pleje sin egen udvikling på bedste vis.
Tænk blot på hvilken revolution det økonomisk, kulturelt, socialt og helbredsmæssigt vil være ved overgang til vegetarisk kost, udeladelse af de store mængder spiritus der i dag har vundet så stor udbredelse, eliminere afhængighed af tobak og narkotika, fokus på forurening fra industri og boliger, udvikling af sunde, gode, lyse boliger til alle og prioritere alle øvrige tiltag der sætter kærlighed til livet over uvidenhed og kapitale interesser. Sygehusene vil kunne udfylde andre og bedre formål når sygesenge op operationsstuer bliver overflødiggjort og verdensøkonomien vil nyde godt af den forbedrede sundhedstilstand. Det vil fjerne nogle af ”de store stene” på det sidste stykke vej frem til en verden, som det i Bibelen skitserede ”tusindårsrige”.
Det er klart, at alt dette ikke kan og vil ske på en dag, men gradvis over en længere årrække, men som vi har set talrige eksempler på, så kan ”liden tue vælte stort læs” og på meget kort tid når den fornødne motivation er til stede, skabe en gunstig udvikling der på længere sigt vil revolutionere vores verdensorden totalt.
Velbekomme!
